Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019D0008

Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/670 af 9. april 2019 om ændring af afgørelse ECB/2014/8 om forbuddet mod monetær finansiering og de nationale centralbankers forrentning af statslige indskud (ECB/2019/8)

EUT L 113 af 29.4.2019, pp. 9–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2019/670/oj

29.4.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 113/9


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2019/670

af 9. april 2019

om ændring af afgørelse ECB/2014/8 om forbuddet mod monetær finansiering og de nationale centralbankers forrentning af statslige indskud (ECB/2019/8)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 132, stk. 1, andet led,

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 34.1, andet led, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at bistå Styrelsesrådet med at overvåge overholdelsen af forbuddet mod monetær finansiering i henhold til artikel 123 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsætter afgørelse ECB/2014/8 (1) de markedsrenter, der fungerer som loft for forrentningen af statens og de offentlige myndigheders indskud hos deres respektive nationale centralbank.

(2)

For at bevare den fælles pengepolitiks integritet bør de relevante markedsrenter yderligere specificeres og opdateres.

(3)

Afgørelse ECB/2014/8 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ændring

Afgørelse ECB/2014/8 ændres som følger:

 

Artikel 1 ændres således:

a)

Som punkt aa) indsættes:

»aa)   »indskud« (deposit): en positiv saldo i euro eller en anden valuta, som hidrører fra midler på en konto, som haves hos en national centralbank, eller fra midlertidige situationer afledt af andre tjenester, som en national centralbank leverer, hvilket giver anledning til, at en forpligtelse, som den pågældende nationale centralbank har pligt til at tilbagebetale i henhold til de gældende kontraktlige eller lovgivningsmæssige betingelser, herunder indlån på anfordring og tidsindskud, bogføres på den pågældende nationale centralbanks balance«

b)

Punkt c) erstattes af følgende:

»c)   »usikret dag-til-dag markedsrente« (unsecured overnight market rate): i) med henblik på indlån på anfordring denomineret i euro, EONIA (euro overnight index average rate), eller, efter EONIA's ophør, €STR (euro short-term rate, og ii) med henblik på indlån på anfordring denomineret i andre valutaer end euro, en tilsvarende rente«

c)

Punkt d) erstattes af følgende:

»d)   »sikret markedsrente« (secured market rate): i) med henblik på tidsindskud denomineret i euro, et af STOXX EUR GC Pooling-indeksene med en tilsvarende løbetid, eller et tilsvarende, hvis det ophører eller ikke længere betragtes som et benchmark, og ii) med henblik på tidsindskud denomineret i en anden valuta end euro, en tilsvarende rente.«

Artikel 2

Ikrafttrædelse

1.   Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Den finder anvendelse fra den 1. oktober 2019.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 9. april 2019.

For ECB’s Styrelsesråd

Mario DRAGHI

Formand for ECB


(1)  Afgørelse ECB/2014/8 af 20. februar 2014 om forbuddet mod monetær finansiering og de nationale centralbankers forrentning af statslige indskud (EUT L 159 af 28.5.2014, s. 54).


Top