Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018R1923

Kommissionens forordning (EU) 2018/1923 af 7. december 2018 om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 360/2012 for så vidt angår dens anvendelsesperiode (EØS-relevant tekst.)

C/2018/8088

EUT L 313 af 10.12.2018, p. 2–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1923/oj

10.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 313/2


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2018/1923

af 7. december 2018

om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 360/2012 for så vidt angår dens anvendelsesperiode

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) 2015/1588 af 13. juli 2015 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse former for horisontal statsstøtte (1), særlig artikel 2, stk. 1,

efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Statsstøtte, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge Kommissionens forordning (EU) nr. 360/2012 (2) anses støtte under en vis grænseværdi ydet til virksomheder, der udfører en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse, ikke for at opfylde alle kriterierne i traktatens artikel 107, stk. 1, og er derfor ikke omfattet af anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at den opfylder visse betingelser.

(2)

Forordning (EU) nr. 360/2012 udløber den 31. december 2018.

(3)

På grundlag af Kommissionens erfaringer med at anvende forordning (EU) nr. 360/2012 synes begrundelserne for indrømmelsen af sådanne kompenserende foranstaltninger fra anmeldelsespligten stadig at være gyldige, og betingelserne på grundlag af hvilke omfanget og indholdet af forordning (EU) nr. 360/2012 fastsattes til ikke at have ændret sig væsentligt. Ved forordningen skabes retssikkerhed, og de administrative byrder mindskes med hensyn til de minimis-støtteforanstaltninger ydet til virksomheder, der udfører tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse. Ændringer bør på nuværende tidspunkt undgås for at sikre kontinuitet og undgå stigende omkostninger til efterlevelse for de berørte tjenesteydere.

(4)

Anvendelsesperioden for forordning (EU) nr. 360/2012 bør derfor forlænges med to år.

(5)

Forordning (EU) nr. 360/2012 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 5 i forordning (EU) nr. 360/2012 ændres datoen »den 31. december 2018« til »den 31. december 2020«.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 31. december 2018.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. december 2018.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 248 af 24.9.2015, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EU) nr. 360/2012 af 25. april 2012 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte ydet til virksomheder, der udfører tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (EUT L 114 af 26.4.2012, s. 8).


Top