(1)

Som følge af forskellige nationale værdipapir- og insolvenslove, som ikke er harmoniseret på EU-plan, er der for finansielle instrumenter, der opbevares i depot for kunder hos visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS), en forskel i niveauet af beskyttelse mod insolvensrisici. Med henblik på at sikre en stærk beskyttelse af kundernes aktiver som fastsat i direktiv 2009/65/EF og samtidig give plads til mere robuste nationale lovgivningskrav i forbindelse med disse ikkeharmoniserede områder, er det nødvendigt at præcisere de forpligtelser vedrørende opbevaring af aktiver, som er fastsat i direktiv 2009/65/EF.

(2)

De kompetente myndigheder og branchen anvender i øjeblikket de krav om adskillelse af aktiver, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/438 (2), forskelligt. Depositarer, som udgør første trin i en opbevaringskæde, er forpligtet til at tilvejebringe en individuel konto til opbevaring af finansielle instrumenter for hver UCITS-kunde, men det er imidlertid nødvendigt at præcisere, at hvis opbevaringsfunktionen delegeres til en tredjepart, bør sidstnævnte kunne opbevare aktiver tilhørende én af depositarens kunder, herunder aktiver for UCITS'er og alternative investeringsfonde (»AIF'er«), på en samlekonto. Denne samlekonto bør altid udelukke depositarens egne aktiver og tredjepartens egne aktiver samt aktiver, der tilhører tredjepartens andre kunder. Tilsvarende bør underdepotforvalteren i de tilfælde, hvor opbevaringsfunktionen er yderligere videredelegeret, kunne opbevare aktiver tilhørende den delegerende depotforvalters kunder på en samlekonto. Denne samlekonto bør altid udelukke underdepotforvalterens egne aktiver og den delegerende depotforvalters egne aktiver samt aktiver, der tilhører underdepotforvalterens andre kunder. Dette er nødvendigt for at opnå en sund balance mellem markedseffektivitet og investorbeskyttelse.

(3)

For at minimere risikoen for tab af aktiver, der af tredjeparter, til hvem opbevaringsfunktionen er delegeret, opbevares på samlekonti for finansielle instrumenter, bør afstemninger mellem kontiene for finansielle værdipapirer og registrene hos en UCITS-kundes depositar og tredjepartens konti og registre eller mellem tredjeparternes konti og registre, hvis opbevaringen er blevet yderligere videredelegeret til niveauer længere nede i opbevaringskæden, foretages med en hyppighed, der sikrer en rettidig fremsendelse af relevante oplysninger til depositaren. Endvidere bør hyppigheden af disse afstemninger afhænge af bevægelser på den pågældende samlekonto, herunder transaktioner vedrørende aktiver, der tilhører depositarens andre kunder, og som opbevares på samme samlekonto som UCITS'ens aktiver.

(4)

Depositaren bør kunne fortsætte med at udføre sine opgaver effektivt, hvis opbevaringen af aktiver, der tilhører depositarens UCITS-kunder, er delegeret til en tredjepart. Det er derfor nødvendigt at stille krav om, at depositaren på sin konto for finansielle instrumenter, som den har oprettet i en UCITS' navn eller i navn af det administrationsselskab, der handler på UCITS'ens vegne, fører et register, der viser, at de aktiver, der af en tredjepart opbevares i depot, tilhører den pågældende UCITS.

(5)

For at styrke depositarernes stilling i forhold til tredjeparter, til hvem opbevaringen af aktiver er delegeret, bør dette forhold være dokumenteret ved en skriftlig delegeringsaftale. Denne aftale bør gøre det muligt for depositaren at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de aktiver, der opbevares i depot, er tilstrækkelig beskyttet, og at tredjeparten til stadighed overholder delegeringsaftalen og alle krav i direktiv 2009/65/EF og delegeret forordning (EU) 2016/438. Desuden bør depositaren og tredjeparten formelt aftale, om tredjeparten må videredelegere opbevaringsfunktionerne yderligere. I så fald bør aftalen mellem den delegerende tredjepart og den tredjepart, til hvem opbevaringsfunktioner er yderligere videredelegeret, være underlagt de samme rettigheder og forpligtelser som dem, der er fastlagt mellem depositaren og den delegerende tredjepart.

(6)

For at gøre det muligt for depositaren at varetage sine funktioner er det nødvendigt at styrke depositarernes tilsyn med tredjeparter, uanset om de er hjemmehørende inden eller uden for EU. Det bør kræves, at depositarer kontroller, om UCITS'ers finansielle instrumenter er korrekt registreret i disse tredjeparters regnskaber. De registre, der føres af tredjeparter, bør være tilstrækkeligt nøjagtige, således at arten og placeringen af aktivet, og hvem der har ejendomsret til det, kan fastslås. For at fremme en effektiv udførelse af depositarernes opgaver bør tredjeparter forsyne dem med en oversigt, når der sker en ændring, som berører de aktiver, der opbevares i depot for depositarers UCITS-kunder.

(7)

For at forbedre klarheden og retssikkerheden i delegeret forordning (EU) 2016/438 er det nødvendigt at ændre visse interne henvisninger, der ikke er korrekte. Delegeret forordning (EU) 2016/438 bør derfor ændres.

(8)

For at give depositarer tid til at tilpasse sig disse nye krav bør anvendelsesdatoen udskydes til atten måneder efter offentliggørelsen af denne forordning i Den Europæiske Unions Tidende.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning, er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (3).

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra ekspertgruppen under Det Europæiske Værdipapirudvalg.

(11)

Delegeret forordning (EU) 2016/438 bør derfor ændres —