EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018R1554

Rådets forordning (EU) 2018/1554 af 15. oktober 2018 om ændring af forordning (EU) nr. 1370/2013, for så vidt angår den kvantitative begrænsning for opkøb af skummetmælkspulver

ST/12219/2018/INIT

EUT L 261 af 18.10.2018, p. 1–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1554/oj

18.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 261/1


RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/1554

af 15. oktober 2018

om ændring af forordning (EU) nr. 1370/2013, for så vidt angår den kvantitative begrænsning for opkøb af skummetmælkspulver

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I artikel 3 i Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 (1) fastsættes en kvantitativ begrænsning for opkøb af skummetmælkspulver til den faste pris, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 2. Når denne kvantitative begrænsning er nået, foretages opkøb gennem en udbudsprocedure for at fastsætte maksimumsopkøbsprisen.

(2)

Forordning (EU) nr. 1370/2013 blev ændret ved Rådets forordning (EU) 2018/147 (2), idet den kvantitative begrænsning for opkøb af skummetmælkspulver til fast pris blev fastsat til nul for året 2018. Dette blev gjort for at undgå, at skummetmælkspulver opkøbes til en fast pris i en situation, hvor det ikke er foreneligt med målene med sikkerhedsnettet.

(3)

Priserne på mælkefedt og priserne på protein afviger fortsat i sektoren for mælk og mejeriprodukter. I 2018 har markedspriserne for skummetmælkspulver i Unionen gennemsnitligt ligget under niveauet for offentlig intervention, mens smørpriserne ligger på mere end det dobbelte af niveauet for offentlig intervention.

(4)

Den afregningspris for rå mælk, som blev betalt til landbrugerne i 2018, ligger på et niveau, der trods de relativt lave priser for mælkeprotein gør mælkeproduktion rentabel på grund af den nuværende store efterspørgsel efter smør og ost. Anvendelsen af offentlig intervention i 2018 inden for rammerne af en udbudsprocedure har ikke forhindret, at råmælkspriserne er forblevet på dette niveau.

(5)

De grundlæggende vilkår på markedet for mælk og mejeriprodukter hvad angår udbud, efterspørgsel og prisudvikling forventes ikke at ændre sig væsentligt i 2019, navnlig hvad angår afvigelsen mellem priserne på mælkefedt og priserne på protein. Den kvantitative begrænsning for opkøb af skummetmælkspulver til fast pris bør derfor fastsættes til nul for året 2019.

(6)

Forordning (EU) nr. 1370/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

For at sikre at den midlertidige foranstaltning, der følger af denne forordning, har en umiddelbar virkning på markedet, og at markedsoperatørerne rettidigt kan informeres herom før begyndelsen af den efterfølgende interventionsperiode, bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1370/2013 tilføjes følgende afsnit:

»Uanset første afsnit fastsættes den kvantitative begrænsning for opkøb af skummetmælkspulver til en fast pris til 0 ton for året 2019.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 15. oktober 2018.

På Rådets vegne

E. KÖSTINGER

Formand


(1)  Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 af 16. december 2013 om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter (EUT L 346 af 20.12.2013, s. 12).

(2)  Rådets forordning (EU) 2018/147 af 29. januar 2018 om ændring af forordning (EU) nr. 1370/2013, for så vidt angår den kvantitative begrænsning for opkøb af skummetmælkspulver (EUT L 26 af 31.1.2018, s. 6).


Top