Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018R1506

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1506 af 10. oktober 2018 om ekstraordinære markedsstøtteforanstaltninger for æg- og fjerkrækødsmarkedet i Italien

    C/2018/6522

    EUT L 255 af 11.10.2018, p. 1–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 11/10/2018

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2018/1506/oj

    11.10.2018   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 255/1


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/1506

    af 10. oktober 2018

    om ekstraordinære markedsstøtteforanstaltninger for æg- og fjerkrækødsmarkedet i Italien

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 220, stk. 1, litra a), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I perioden fra den 30. april 2016 til den 28. september 2017 bekræftede og anmeldte de italienske myndigheder 43 udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5 og H7. De berørte typer fjerkræ er ænder, kalkuner, perlehøns samt kyllinger, hønekyllinger, hønniker og læggehøner af arten Gallus domesticus.

    (2)

    De italienske myndigheder traf omgående og på effektiv vis alle de nødvendige dyresundheds- og veterinærforanstaltninger, som er foreskrevet i Rådets direktiv 2005/94/EF (2).

    (3)

    De italienske myndigheder traf navnlig kontrol-, overvågnings- og forebyggelsesforanstaltninger og oprettede beskyttelses- og overvågningszoner (»de regulerede områder«) som krævet i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/697 (3), (EU) 2017/155 (4), (EU) 2017/247 (5) (EU) 2017/263 (6), (EU) 2017/417 (7), (EU) 2017/554 (8), (EU) 2017/696 (9), (EU) 2017/780 (10), (EU) 2017/977 (11), (EU) 2017/1397 (12), (EU) 2017/1415 (13), (EU) 2017/1484 (14), (EU) 2017/1519 (15) (EU) og 2017/1593 (16).

    (4)

    De italienske myndigheder har meddelt Kommissionen, at de fornødne dyresundheds- og veterinærforanstaltninger, som blev sat i værk for at hindre spredningen af sygdommen og bekæmpe den, har haft konsekvenser for et meget stort antal erhvervsdrivende, og at de berørte erhvervsdrivende har lidt indkomsttab, som ikke berettiger til støtte fra Unionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 652/2014 (17).

    (5)

    Den 9. marts 2018 modtog Kommissionen en formel anmodning fra Italien om medfinansiering af visse ekstraordinære foranstaltninger i henhold til artikel 220, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 i forbindelse med de udbrud, som blev bekræftet i perioden fra den 30. april 2016 til den 28. september 2017. De italienske myndigheder præciserede og dokumenterede deres anmodning den 1. juni 2018, den 14. juni 2018, den 22. juni 2018 og den 11. juli 2018.

    (6)

    Som følge af de dyresundheds- og veterinærforanstaltninger, der er omhandlet i betragtning 3, blev perioderne med udtagning af drift forlænget, det blev forbudt at indsætte fugle på bedrifter, og der blev indført restriktioner for flytning af fugle gældende for alle typer fjerkræbedrifter i de regulerede områder, der blev etableret som følge af udbruddene af højpatogen aviær influenza af subtype H5 og H7. Foranstaltningerne gjaldt for følgende arter: ænder, kalkuner, perlehøns samt kyllinger, hønekyllinger, hønniker og læggehøner af arten Gallus domesticus. Dette førte til et tab i produktionen af rugeæg, konsumæg og fjerkrækød på de pågældende bedrifter. Der bør derfor ydes kompensation for tab som følge af æg, der er destrueret, frasorteret eller deklasseret, dyr, der ikke er produceret, en længere opdrætsperiode eller nedslagning.

    (7)

    I henhold til artikel 220, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1308/2013 medfinansierer Unionen 50 % af de udgifter, som Italien har afholdt til de ekstraordinære markedsstøtteforanstaltninger. Kommissionen bør efter en nøje gennemgang af Italiens anmodning i forbindelse med de udbrud, som blev bekræftet i perioden fra den 30. april 2016 til den 28. september 2017, fastsætte de mængder, som der højst kan ydes støtte for i forbindelse med hver enkelt ekstraordinær markedsstøtteforanstaltning.

    (8)

    For at undgå enhver risiko for overkompensation bør det faste beløb for Unionens andel af finansieringen beregnes på grundlag af tekniske og økonomiske undersøgelser eller regnskabsdokumenter og fastsættes på et passende niveau for hvert dyr og hvert produkt i henhold til deres kategori.

    (9)

    For at undgå enhver risiko for dobbeltfinansiering må der ikke være blevet ydet kompensation for tab i form af statsstøtte eller forsikringsudbetalinger, og Unionens medfinansiering i henhold til denne forordning bør begrænses til støtteberettigede dyr og produkter, for hvilke der ikke er modtaget økonomisk støtte fra Unionen i henhold til forordning (EU) nr. 652/2014.

    (10)

    Omfanget og varigheden af de ekstraordinære markedsstøtteforanstaltninger, der fastsættes i denne forordning, bør begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for at støtte markedet. Navnlig bør de ekstraordinære markedsstøtteforanstaltninger kun gælde for produktionen af fjerkræ og æg på bedrifter beliggende i de regulerede områder og i anvendelsesperioden for de dyresundheds- og veterinærforanstaltninger, der er fastsat i EU-lovgivningen og Italiens lovgivning, og som er relevant for de 43 udbrud af højpatogen aviær influenza, der er bekræftet i perioden fra den 30. april 2016 til den 28. september 2017, og i de respektive regulerede områder.

    (11)

    For at sikre fleksibilitet i tilfælde af, at det antal dyr eller æg, som der kan ydes støtte for, afviger fra det maksimale antal, der er fastsat i denne forordning, og som er baseret på skøn, kan kompensationen justeres inden for visse grænser, så længe det maksimale beløb for udgifter, som Unionen kan medfinansiere, overholdes.

    (12)

    For at sikre en forsvarlig budgetmæssig forvaltning af disse ekstraordinære markedsstøtteforanstaltninger bør det kun være de betalinger, som Italien har udbetalt til støttemodtagerne indtil senest den 30. september 2019, der kan komme i betragtning til EU-medfinansiering. Artikel 5, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 (18) bør ikke finde anvendelse.

    (13)

    For at sikre, at betalingerne er støtteberettigede og korrekte, bør de italienske myndigheder foretage forudgående kontrol.

    (14)

    For at Unionen kan foretage finansiel kontrol, skal Italien give Kommissionen meddelelse om den regnskabsmæssige afslutning af betalingerne.

    (15)

    For at sikre, at Italien straks gennemfører forordningens foranstaltninger, bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    (16)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Unionen medfinansierer 50 % af de udgifter, som Italien har afholdt til støtte for markedet for rugeæg, konsumæg og fjerkrækød, som blev alvorligt ramt af de 43 udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5 og H7, som Italien konstaterede og anmeldte i perioden fra den 30. april 2016 til den 28. september 2017.

    Artikel 2

    De udgifter, som Italien har afholdt, kan kun komme i betragtning til EU-medfinansiering:

    a)

    hvis de vedrører perioden for anvendelse af de dyresundheds- og veterinærforanstaltninger, der er omhandlet i de EU-retsakter og italienske retsakter, der er anført i bilaget, og vedrører den periode, som er fastsat i artikel 1, og

    b)

    hvis de vedrører de fjerkræbedrifter, der er omfattet af nævnte dyresundheds- og veterinærforanstaltninger og ligger i de områder, som der er henvist til i de EU-retsakter og italienske retsakter, der er anført i bilaget (»de regulerede områder«), og

    c)

    hvis de er udbetalt af Italien til støttemodtagerne senest den 30. september 2019. Artikel 5, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014 finder ikke anvendelse; og

    d)

    hvis der for det dyr eller det produkt i den periode, der er omhandlet i litra a), ikke er modtaget nogen form for kompensation i form af statsstøtte eller forsikringsudbetalinger, og der ikke allerede er modtaget EU-støtte i henhold til forordning (EU) nr. 652/2014.

    Artikel 3

    1.   Unionens medfinansiering kan højst beløbe sig til 11,1 mio. EUR som følger:

    a)

    for tab af produktion af fjerkræ på bedrifter beliggende i de regulerede områder, anvendes følgende faste satser:

    i)

    0,11 EUR pr. rugeæg henhørende under KN-kode 0407 11 00, som destrueres, for maksimalt 2 320 318 æg

    ii)

    0,07895 EUR pr. rugeæg, forarbejdet til ægprodukter, henhørende under KN-kode 0407 11 00 for maksimalt 2 935 380 æg

    iii)

    0,057 EUR pr. rugeæg, deklasseret til dyrefoder, henhørende under KN-kode 0407 11 00 for maksimalt 190 000 æg

    iv)

    0,019 EUR pr. buræg, forarbejdet til ægprodukter, henhørende under KN-kode 0407 11 00 for maksimalt 5 788 593 æg

    v)

    0,02375 EUR pr. skrabeæg, forarbejdet til ægprodukter, henhørende under KN-kode 0407 11 00 for maksimalt 37 903 308 æg

    vi)

    0,085 EUR pr. uge pr. slagtekalkun (høner) henhørende under KN-kode 0105 99 30 for maksimalt 1 342 757 dyr

    vii)

    0,129 EUR pr. uge pr. slagtekalkun (haner) henhørende under KN-kode 0105 99 30 for maksimalt 2 397 112 dyr

    viii)

    0,045 EUR pr. uge pr. perlehøne henhørende under KN-kode 0105 99 50 for maksimalt 194 548 dyr

    ix)

    0,045 EUR pr. uge pr. slagtekylling henhørende under KN-kode 0105 94 00 for maksimalt 27 626 088 dyr

    x)

    0,12385 EUR pr. uge pr. slagteand henhørende under KN-kode 0105 99 10 for maksimalt 41 302 dyr

    xi)

    0,085 EUR pr. uge pr. æglæggende burhøne henhørende under KN-kode 0105 94 00 for maksimalt 176 000 dyr

    xii)

    0,1065 EUR pr. uge pr. æglæggende skrabehøne henhørende under KN-kode 0105 94 00 for maksimalt 932 625 dyr

    xiii)

    0,04 EUR pr. uge pr. skrabehønnike henhørende under KN-kode 0105 94 00 for maksimalt 414 900 dyr

    b)

    for tab i forbindelse med en længere opdrætsperiode, der skyldes overførselsforbud i de regulerede områder, anvendes følgende faste satser pr. dyr:

    i)

    0,115 EUR pr. uge pr. standardhønnike henhørende under KN-kode 0105 94 00 for maksimalt 400 553 dyr

    ii)

    0,0995 EUR pr. uge pr. standardkylling henhørende under KN-kode 0105 94 00 for maksimalt 754 942 dyr

    iii)

    0,0995 EUR pr. uge pr. perlehøne henhørende under KN-kode 0105 99 50 for maksimalt 1 277 dyr

    iv)

    0,46 EUR pr. uge pr. standardkalkun henhørende under KN-kode 0105 99 30 for maksimalt 12 662 dyr

    v)

    8,46 EUR pr. kæmpekalkun henhørende under KN-kode 0105 99 30 for maksimalt 12 662 dyr

    vi)

    0,2618 EUR pr. uge pr. slagtegås henhørende under KN-kode 0105 99 10 for maksimalt 7 700 dyr

    c)

    for nedslagning af fjerkræ på bedrifter beliggende i de regulerede områder anvendes følgende faste satser pr. dyr:

    i)

    0,5183 EUR pr. kalkun (hundyr) henhørende under KN-kode 0105 12 00 for maksimalt 144 580 dyr

    ii)

    1,03 EUR pr. kalkun (handyr) henhørende under KN-kode 0105 12 00 for maksimalt 186 080 dyr

    iii)

    0,18375 EUR pr. kylling henhørende under KN-kode 0105 11 19 for maksimalt 37 000 dyr

    iv)

    0,20875 EUR pr. landkylling henhørende under KN-kode 0105 11 19 for maksimalt 779 519 dyr

    d)

    for tab af produktion af avlshøns på bedrifter beliggende i de regulerede områder, anvendes følgende faste satser pr. dyr:

    i)

    0,1815 EUR pr. slagtekylling henhørende under KN-kode 0105 94 00 for maksimalt 853 692 dyr

    ii)

    1,2225 EUR pr. kalkun henhørende under KN-kode 0105 99 30 for maksimalt 48 050 dyr.

    2.   Hvis det antal dyr eller æg, der berettiger til kompensation, overstiger det maksimale antal dyr pr. kategori som fastsat i stk. 1, kan de udgifter, som Unionen kan medfinansiere, justeres for hver kategori og overstige de beløb, som fremkommer ved anvendelsen af det maksimale antal pr. kategori, forudsat at justeringerne samlet set udgør mindre end 10 % af det maksimale udgiftsniveau, som Unionen kan medfinansiere, jf. stk. 1.

    Artikel 4

    Italien foretager administrativ og fysisk kontrol i henhold til artikel 58 og 59 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (19).

    Italien skal navnlig:

    a)

    kontrollere, at støtteansøgeren er støtteberettiget

    b)

    for hver enkelt ansøger: kontrollere, hvorvidt produktionstabet giver ret til støtte, hvor stor en del af produktionen der faktisk er gået tabt, og hvilken værdi tabet repræsenterer

    c)

    kontrollere, at ingen støtteberettigede ansøgere har modtaget støtte fra andre kilder til kompensation for de i nærværende forordnings artikel 2 omhandlede tab.

    Der kan udbetales støtte til støtteberettigede ansøgere, for hvilke de administrative kontroller er afsluttet, uden at vente på, at alle kontroller er gennemført, navnlig hvis der er tale om ansøgere, der er udvalgt til kontrol på stedet.

    I tilfælde, hvor en ansøgers støtteberettigelse ikke kunne bekræftes, tilbagesøges den udbetalte støtte, og der pålægges sanktioner.

    Artikel 5

    Italien giver Kommissionen meddelelse om den regnskabsmæssige afslutning af betalingerne.

    Artikel 6

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 10. oktober 2018.

    På Kommissionens vegne

    Jean-Claude JUNCKER

    Formand


    (1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

    (2)  Rådets direktiv 2005/94/EF af 20. december 2005 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza og om ophævelse af direktiv 92/40/EØF (EUT L 10 af 14.1.2006, s. 16).

    (3)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/697 af 4. maj 2016 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H7N7 i Italien (EUT L 120 af 5.5.2016, s. 35).

    (4)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/155 af 26. januar 2017 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2122 om beskyttelsesforanstaltninger over for udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 i visse medlemsstater (EUT L 23 af 28.1.2017, s. 25).

    (5)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 af 9. februar 2017 om beskyttelsesforanstaltninger over for udbrud af højpatogen aviær influenza i visse medlemsstater (EUT L 36 af 11.2.2017, s. 62).

    (6)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/263 af 14. februar 2017 om risikobegrænsende foranstaltninger og forstærkede biosikringsforanstaltninger samt systemer for tidlig påvisning vedrørende de risici, der knytter sig til vilde fugle med hensyn til overførsel af højpatogen aviær influenza-virus til fjerkræ (EUT L 39 af 16.2.2017, s. 6).

    (7)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/417 af 7. marts 2017 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 om beskyttelsesforanstaltninger over for udbrud af højpatogen aviær influenza i visse medlemsstater (EUT L 63 af 9.3.2017, s. 177).

    (8)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/554 af 23. marts 2017 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 om beskyttelsesforanstaltninger over for udbrud af højpatogen aviær influenza i visse medlemsstater (EUT L 79 af 24.3.2017, s. 15).

    (9)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/696 af 11. april 2017 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 om beskyttelsesforanstaltninger over for udbrud af højpatogen aviær influenza i visse medlemsstater (EUT L 101 af 12.4.2017, s. 80).

    (10)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/780 af 3. maj 2017 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 om beskyttelsesforanstaltninger over for udbrud af højpatogen aviær influenza i visse medlemsstater (EUT L 116 af 5.5.2017, s. 30).

    (11)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/977 af 8. juni 2017 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 om beskyttelsesforanstaltninger over for udbrud af højpatogen aviær influenza i visse medlemsstater (EUT L 146 af 9.6.2017, s. 155).

    (12)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1397 af 27. juli 2017 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 om beskyttelsesforanstaltninger over for udbrud af højpatogen aviær influenza i visse medlemsstater (EUT L 197 af 28.7.2017, s. 13).

    (13)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1415 af 3. august 2017 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 om beskyttelsesforanstaltninger over for udbrud af højpatogen aviær influenza i visse medlemsstater (EUT L 203 af 4.8.2017, s. 9).

    (14)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1484 af 17. august 2017 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 om beskyttelsesforanstaltninger over for udbrud af højpatogen aviær influenza i visse medlemsstater (EUT L 214 af 18.8.2017, s. 28).

    (15)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1519 af 1. september 2017 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 om beskyttelsesforanstaltninger over for udbrud af højpatogen aviær influenza i visse medlemsstater (EUT L 228 af 2.9.2017, s. 1).

    (16)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1593 af 20. september 2017 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 om beskyttelsesforanstaltninger over for udbrud af højpatogen aviær influenza i visse medlemsstater (EUT L 243 af 21.9.2017, s. 14).

    (17)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 652/2014 af 15. maj 2014 om bestemmelser vedrørende forvaltning af udgifter i tilknytning til fødevarekæden, dyresundhed og dyrevelfærd samt til plantesundhed og planteformeringsmateriale, om ændring af Rådets direktiv 98/56/EF, 2000/29/EF og 2008/90/EF, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002, (EF) nr. 882/2004 og (EF) nr. 396/2005 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 og om ophævelse af Rådets afgørelse 66/399/EØF, afgørelse 76/894/EØF og beslutning 2009/470/EF (EUT L 189 af 27.6.2014, s. 1).

    (18)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning, sikkerhedsstillelse og brug af euroen (EUT L 255 af 28.8.2014, s. 18).

    (19)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549).


    BILAG

    Regulerede områder og perioder som omhandlet i artikel 2

    Områder i Italien og perioder fastsat i overensstemmelse med direktiv 2005/94/EF og defineret i:

    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/697 af 4. maj 2016 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H7N7 i Italien (EUT L 120 af 5.5.2016, s. 35).

    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/155 af 26. januar 2017 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2122 om beskyttelsesforanstaltninger over for udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 i visse medlemsstater (EUT L 23 af 28.1.2017, s. 25).

    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 af 9. februar 2017 om beskyttelsesforanstaltninger over for udbrud af højpatogen aviær influenza i visse medlemsstater (EUT L 36 af 11.2.2017, s. 62).

    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/263 af 14. februar 2017 om risikobegrænsende foranstaltninger og forstærkede biosikringsforanstaltninger samt systemer for tidlig påvisning vedrørende de risici, der knytter sig til vilde fugle med hensyn til overførsel af højpatogen aviær influenza-virus til fjerkræ (EUT L 39 af 16.2.2017, s. 6).

    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/417 af 7. marts 2017 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 om beskyttelsesforanstaltninger over for udbrud af højpatogen aviær influenza i visse medlemsstater (EUT L 63 af 9.3.2017, s. 177).

    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/554 af 23. marts 2017 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 om beskyttelsesforanstaltninger over for udbrud af højpatogen aviær influenza i visse medlemsstater (EUT L 79 af 24.3.2017, s. 15).

    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/696 af 11. april 2017 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 om beskyttelsesforanstaltninger over for udbrud af højpatogen aviær influenza i visse medlemsstater (EUT L 101 af 13.4.2017, s. 80).

    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/780 af 3. maj 2017 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 om beskyttelsesforanstaltninger over for udbrud af højpatogen aviær influenza i visse medlemsstater (EUT L 116 af 5.5.2017, s. 30).

    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/977 af 8. juni 2017 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 om beskyttelsesforanstaltninger over for udbrud af højpatogen aviær influenza i visse medlemsstater (EUT L 146 af 9.6.2017, s. 155).

    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1397 af 27. juli 2017 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 om beskyttelsesforanstaltninger over for udbrud af højpatogen aviær influenza i visse medlemsstater (EUT L 197 af 28.7.2017, s. 13).

    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1415 af 3. august 2017 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 om beskyttelsesforanstaltninger over for udbrud af højpatogen aviær influenza i visse medlemsstater (EUT L 203 af 4.8.2017, s. 9).

    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1484 af 17. august 2017 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 om beskyttelsesforanstaltninger over for udbrud af højpatogen aviær influenza i visse medlemsstater (EUT L 214 af 18.8.2017, s. 28).

    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1519 af 1. september 2017 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 om beskyttelsesforanstaltninger over for udbrud af højpatogen aviær influenza i visse medlemsstater (EUT L 228 af 2.9.2017, s. 1).

    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1593 af 20. september 2017 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 om beskyttelsesforanstaltninger over for udbrud af højpatogen aviær influenza i visse medlemsstater (EUT L 243 af 21.9.2017, s. 14).

    Sundhedsministeriets afgørelse om erklæring af udbrud af højpatogen aviær influenza konstateret i perioden fra den 30. april 2016 til den 28. september 2017.


    Top