This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32018R1212
Commission Implementing Regulation (EU) 2018/1212 of 3 September 2018 laying down minimum requirements implementing the provisions of Directive 2007/36/EC of the European Parliament and of the Council as regards shareholder identification, the transmission of information and the facilitation of the exercise of shareholders rights (Text with EEA relevance.)
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1212 af 3. september 2018 om fastsættelse af minimumskrav vedrørende gennemførelsen af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF for så vidt angår identifikation af aktionærer, videregivelse af oplysninger og lettelse af udøvelsen af aktionærrettigheder (EØS-relevant tekst.)
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1212 af 3. september 2018 om fastsættelse af minimumskrav vedrørende gennemførelsen af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF for så vidt angår identifikation af aktionærer, videregivelse af oplysninger og lettelse af udøvelsen af aktionærrettigheder (EØS-relevant tekst.)
C/2018/5722
EUT L 223 af 4.9.2018, p. 1–18
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
4.9.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 223/1 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/1212
af 3. september 2018
om fastsættelse af minimumskrav vedrørende gennemførelsen af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF for så vidt angår identifikation af aktionærer, videregivelse af oplysninger og lettelse af udøvelsen af aktionærrettigheder
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (1) særlig artikel 3a, stk. 8, artikel 3b, stk. 6, og artikel 3c, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Direktiv 2007/36/EF giver børsnoterede selskaber ret til at identificere deres aktionærer og pålægger formidlere at samarbejde i denne identifikationsproces. Dette direktiv har også til formål at forbedre den måde, børsnoterede selskaber kommunikerer med deres aktionærer på, især videregivelse af oplysninger gennem kæden af formidlere, og forpligte formidlere til at lette udøvelsen af aktionærrettigheder. Disse rettigheder omfatter også retten til at deltage og stemme ved generalforsamlinger, og økonomiske rettigheder såsom retten til at modtage udlodninger af overskud eller deltage i andre selskabshændelser, der iværksættes af udsteder eller tredjepart. |
(2) |
Denne forordning har til formål at forhindre uensartet gennemførelse af bestemmelserne i direktiv 2007/36/EF, som kunne medføre, at der indføres uforenelige nationale standarder, hvilket øger risiciene og omkostningerne forbundet med grænseoverskridende transaktioner og står i vejen for bestemmelsernes virkning og effektivitet og pålægger formidlere yderligere byrder. Brug af fælles formater for data- og meddelelsesstrukturer i transmissioner bør muliggøre en effektiv og pålidelig behandling og interoperabilitet mellem formidlerne, udstederen og dennes aktionærer, hvilket sikrer, at EU's kapitalmarkeder for aktier fungerer godt. |
(3) |
I overensstemmelse med omfanget af beføjelserne og proportionalitetsprincippet indeholder denne forordning kun minimumsforskrifter. Formidlere og andre markedsdeltagere tilskyndes til at selvregulere disse formater i henhold til behovene på de forskellige markeder. De kunne også bestræbe sig på yderligere at standardisere de meddelelser, der er angivet i denne forordning og eventuelle andre meddelelsestyper, der er nødvendige for at lette udøvelsen af aktionærrettigheder og indføre nye teknologier, som kan fremme gennemsigtighed og tillid. |
(4) |
For at lette udøvelsen af aktionærrettigheder og gøre den mere effektiv, navnlig hen over grænserne, bør der opmuntres til anvendelse af moderne teknologi ved kommunikation mellem udstedere, aktionærer og formidlere, herunder andre udbydere, der benyttes ved disse processer. Al kommunikation mellem formidlere bør så vidt muligt ske ved anvendelse af maskinlæsbare og standardiserede formater, der kan anvendes mellem operatører, og som giver mulighed for straight-through processing. Formidlerne bør imidlertid give aktionærer, som ikke er formidlere, adgang til oplysninger og mulighed for at reagere ved hjælp af alment tilgængelige metoder, der gør formidlere i stand til at udføre straight-through processing. |
(5) |
Mindstekravene for så vidt angår anmodningen om at videregive aktionæroplysninger og det svar, der skal fremsendes, bør fastsættes for at sikre en ensartet, elektronisk og smidig gennemførelse af udstederens ret til at kende sine aktionærer. |
(6) |
Med forbehold af indkaldelsen til generalforsamlingen med henblik på at sikre straight-through processing skal der fastsættes minimumskrav for oplysningernes type og format i den standardiserede mødeindkaldelse, som skal fremsendes til aktionærerne gennem kæden af formidlere, hvor det er nødvendigt. Formålet er også at lette håndteringen af elektroniske stemmeinstrukser fra aktionærerne til udstederen. |
(7) |
Denne forordning dækker forskellige depotmodeller for aktier, der findes i alle medlemsstater uden at favorisere nogen bestemt løsning. |
(8) |
Den nationale lovgivning på udstederens vedtægtsmæssige hjemsted vil afgøre, hvilke forpligtelser formidlere helt konkret skal opfylde for at fremme udøvelsen af aktionærernes rettigheder. Disse skal om nødvendigt omfatte forpligtelsen til at bekræfte aktionærens ret til at deltage i en generalforsamling og forpligtelsen til at fremsende meddelelsen om deltagelse til udstederen. Der skal i den forbindelse fastsættes minimumsforskrifter for, hvilke typer oplysninger der skal indgå i en sådan meddelelse om deltagelse. |
(9) |
Der er fortsat behov for at standardisere bekræftelsen af retten til at deltage i en generalforsamling, da udstederen muligvis ikke besidder eller ikke har fået tilsendt præcise oplysninger om de berettigede positioner, særlig som følge af grænseoverskridende kommunikation. Bekræftelserne af berettigelse meddeles på forskellige måder, f.eks. elektronisk gennem kæden af formidlere eller direkte af den sidste formidler til udstederen eller af den sidste formidler til aktionæren eller kunden i papir- eller elektronisk format afhængigt af værdipapirdepotmodellen på det relevante marked. Denne forordning fastsætter mindstekrav til, hvilke typer oplysninger der skal indgå i bekræftelser eller ved modtagelse af stemmer samt ved registrering og optælling af stemmer. |
(10) |
Det er afgørende, at der foretages en hurtig behandling af transmissioner i kæden af formidlere, navnlig når den består af depotforvaltere eller andre operatører i flere lag, og når der anvendes samlekundekonti, for at sikre, at oplysningerne når ud til aktionærerne på tværs af grænserne, og at de kan reagere inden for et rimeligt tidsrum og inden for de frister, som udstedere og formidlere har fastsat for selskabshændelser. For at beskytte og afbalancere rimelige aktionærinteresser i forhold til udstedere og formidlere er det vigtigt at fastlægge de frister, der skal overholdes i forbindelse med fremsendelse af oplysninger om vigtige selskabshændelser og aktionærhandlinger. |
(11) |
Da frivillige markedsstandarder for behandling af selskabets handlinger af økonomisk art, såsom udlodninger og virksomhedsomlægninger, der påvirker den underliggende aktie, for det meste anvendes, fastlægger denne forordning kun de vigtigste elementer og principper, der skal overholdes i disse processer. |
(12) |
Det er afgørende, at der frembringes troværdige oplysninger, og at fortrolige oplysninger overføres på forsvarlig vis. Formidlere, udstedere og udstederes udbydere bør have hensigtsmæssige procedurer, specielt for at værne om integriteten og sikkerheden af de procedurer, som omfatter personoplysninger som fastlagt i direktiv 2007/36/EF. |
(13) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Definitioner
Ved anvendelsen af denne forordning gælder følgende definitioner:
1) »udsteder«: et selskab, der har sit vedtægtsmæssige hjemsted i en medlemsstat, og hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, der er beliggende i eller er aktivt i en medlemsstat eller en tredjepart, der er udpeget af et sådant selskab til de opgaver, der er fastsat i denne forordning
2) »udsteder-værdipapircentral«: den centrale institution for værdipapirer, der leverer den tjeneste, som er angivet i punkt 1 eller 2 i afsnit A i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 (2), hvad angår aktier, der handles på et reguleret marked
3) »selskabshændelse«: en handling, der er iværksat af udstederen eller en tredjepart, som indebærer udøvelse af de rettigheder, som udspringer af aktierne, og som muligvis kan påvirke den underliggende aktie, såsom udlodning af udbytte eller en generalforsamling
4) »formidler«: en person som defineret i artikel 2, litra d), i direktiv 2007/36/EF og en formidler i et tredjeland som defineret i artikel 3e i direktiv 2007/36/EF
5) »aktionærhandling«: ethvert svar eller enhver instruktion eller anden reaktion fra den aktionær eller tredjepart, som aktionæren udpeger alt efter gældende lovgivning med henblik på udøvelse af aktionærers rettigheder i forbindelse med en selskabshændelse
6) »sidste formidler«: enhver formidler, der stiller værdipapirkontiene til rådighed i kæden af formidlere for aktionæren
7) »registreringsdato«: den af udstederen fastsatte dato, hvor aktionærrettigheder, herunder retten til at deltage og stemme ved generalforsamlinger, samt aktionærernes identitet, fastlægges på grundlag af faste positioner i optegnelserne hos udsteder-værdipapircentralen eller anden første formidler ved bogføringen, når dens virksomhed lukker
8) »berettiget position«: den position af aktiebesiddelser på »registreringsdatoen«, hvortil aktionærrettighederne, herunder retten til at deltage i og stemme ved en generalforsamling, er tilknyttet
9) »første formidler«: »udsteder-værdipapircentral« eller anden formidler udpeget af udstederen, der fører aktiefortegnelserne gennem bogføring på øverste niveau for aktier, der handles på et reguleret marked, eller besidder disse aktier på øverste niveau på vegne af udstederens aktionærer. Den første formidler kan også optræde i rollen som sidste formidler
10) »betalingsdato«: den dato, hvor betalingen knyttet til provenuet fra en selskabshændelse, hvis relevant, skal betales til aktionæren
11) »valgperiode«: den periode, hvorunder aktionæren kan vælge mellem de tilgængelige muligheder ved en selskabshændelse
12) »sidste deltagelse«: den sidste dato, hvor aktierne kan købes eller overføres med den tilknyttede ret til at deltage i selskabshændelsen, bortset fra retten til at deltage i en generalforsamling
13) »frist for beskyttelse af køber«: sidste dag og tidspunkt, hvor en køber, der endnu ikke har modtaget de underliggende aktier for en selskabshændelse, som omfatter optioner for aktionæren, skal instruere sælgeren omvalget mellem optionerne
14) »udstederfrist«: sidste dag og tidspunkt, som udstederen har fastsat, hvor udstederen, en tredjepart udpeget af udstederen eller udsteder-værdipapircentralen kan underrettes om aktionærhandlinger vedrørende selskabshændelsen, og i forbindelse med en selskabshændelse iværksat af en tredjepart, skal det gælde for alle frister, at tredjeparten eller en tredjepart udpeget af en sådan tredjepart om aktionærens handlinger i forbindelse med den selskabshændelse, som den iværksatte
15) »ex dato«: den dato, hvorfra aktierne handles uden de rettigheder, som udspringer af aktierne, herunder retten til at deltage i og stemme på generalforsamlingen
16) »ISIN-kode«: internationalt identifikationsnummer for værdipapirer, der tildeles værdipapirer, som er fastlagt i henhold til ISO 6166 eller en kompatibel metode
17) »LEI«: identifikator for juridiske enheder ISO 17442, der er nævnt i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1247/2012 (3).
Artikel 2
Standardiserede formater, interoperabilitet og sprog
1. De oplysninger, der er angivet i artikel 3 og 8 i denne forordning, fremsendes af formidlerne i overensstemmelse med de standardiserede formater, der er anført i bilaget, og skal omfatte de oplysninger, der er fastsat som minimum, og være i overensstemmelse med kravene i bilaget.
2. De oplysninger, som udstederne skal afgive til formidlerne, og som skal fremsendes til aktionærerne gennem kæden af formidlere, skal være i et format, så de kan behandles i overensstemmelse med stk. 3.
Oplysningerne skal af udstederen stilles til rådighed på det sprog, hvorpå denne offentliggør sine regnskabsoplysninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF (4) og, medmindre det ikke er berettiget i lyset af udstederens aktionærgrundlag, også på et sprog, som er almindeligt i den internationale finansverden.
3. Overførslerne mellem formidlere skal ske i elektroniske og maskinlæsbare formater, der muliggør interoperabilitet og straight-through processing og gør brug af internationalt anvendte industristandarder som f.eks. ISO eller en metode, der er kompatibel med ISO.
4. Formidlerne skal for de aktionærer, som ikke er formidlere, give adgang til alle oplysninger samt eventuelle retningslinjer for aktionærsøgsmål ved hjælp af almindeligt tilgængelige værktøjer og indretninger, medmindre andet er aftalt med aktionæren. Formidlerne skal sikre, at sådanne værktøjer og indretninger gør det muligt for formidleren at behandle aktionærsøgsmål i overensstemmelse med stk. 3.
Artikel 3
Anmodning om at afgive information om aktionæridentitet og -svar
1. Minimumskravene, hvad angår formatet af en anmodning om at offentliggøre oplysninger om aktionærernes identitet i overensstemmelse med artikel 3a, stk. 1, i direktiv 2007/36/EF, fastsættes som anført i tabel 1 i bilaget.
2. Mindstekravene, for så vidt angår formatet af svar fra formidlere på en anmodning i henhold til stk. 1 i denne artikel, er fastsat i tabel 2 i bilaget.
3. De mindstekrav, der er anført i stk. 1 og 2, finder i det nødvendige omfang også anvendelse på ajourføringer og annulleringer af sådanne forespørgsler eller svar.
Artikel 4
Udsendelse af mødeindkaldelse
1. Mindstekravene for så vidt angår fejltyper og formatet af de oplysninger, der skal fremsendes i henhold til artikel 3b, stk. 1, stk. 2, stk. 3 og stk. 5 i direktiv 2007/36/EF med hensyn til indkaldelse til generalforsamlinger fastsættes som anført i tabel 3 i bilaget.
2. De krav, der er angivet i stk. 1, skal ligeledes anvendes i det omfang, det er nødvendigt, til alle opdateringer og annulleringer af sådanne mødeindkaldelser.
Artikel 5
Bekræftelse af retten til at udnytte aktionærrettigheder på en generalforsamling
1. For at lette udøvelsen af aktionærrettigheder ved en generalforsamling, herunder retten til at deltage og stemme, som angivet i artikel 3c, stk. 1, i direktiv 2007/36/EF, skal den sidste formidler på anmodning over for aktionæren eller en tredjepart, som aktionæren har udpeget, bekræfte den berettigede position, der fremstår i dennes optegnelser. Hvis der er mere end en enkelt formidler i kæden af formidlere, skal den sidste formidler sikre, at den berettigede position i dennes optegnelser er afstemt i forhold til den første formidler.
En sådan bekræftelse fra den sidste formidler til aktionæren er ikke påkrævet, hvis den berettigede position er kendt af eller vil blive videregivet til udstederen eller den første formidler, alt efter hvad der er relevant.
2. Den type informations- og dataelementer, som berettigelsesbekræftelsen mindst skal indeholde, og som er relevant for den pågældende type transmission, skal være som angivet i tabel 4 i bilaget.
3. Den minimumstype af informations- og dataelementer, der er nævnt i stk. 2, skal også i det omfang, det er nødvendigt, gælde for alle opdateringer og annulleringer af berettigelsesbekræftelser.
Artikel 6
Meddelelse om deltagelse som aktionær i en generalforsamling
1. For at lette udøvelsen af aktionærrettigheder ved en generalforsamling, herunder retten til at deltage og stemme som angivet i artikel 3c, stk. 1, i direktiv 2007/36/EF, skal formidlere, hvis udstederen kræver det, og aktionæren anmoder om det, fremsende meddelelsen om deltagelse til udstederen, enten for at sætte aktionæren i stand til selv at udøve disse rettigheder eller for at give aktionæren mulighed for at udnævne en tredjepart til at udøve disse rettigheder efter udtrykkelig bemyndigelse og instruks fra aktionæren til fordel for aktionæren.
2. Hvis meddelelsen om deltagelse omfatter en henvisning til stemmer, skal den sidste formidler sikre sig, at oplysningerne om det antal aktier, som der stemmes for, stemmer overens med den berettigede position. Hvis meddelelsen videregives mellem formidlere inden registreringsdatoen, skal den sidste formidler ajourføre meddelelsen, hvis det er nødvendigt, for at afstemme oplysningerne.
3. Den type informations- og dataelementer, som meddelelsen om aktionærdeltagelse i en generalforsamling mindst skal omfatte, er anført i tabel 5 i bilaget.
Den type informations- og dataelementer, som det første afsnit mindst skal indeholde, skal også gælde i det omfang, det er nødvendigt, i meddelelser om eventuelle opdateringer og annulleringer af meddelelser om deltagelse.
Artikel 7
Format af modtagelsesbekræftelse og registrering og optælling af stemmer
1. Den type informations- og dataelementer, som en modtagelsesbekræftelse for stemmer, der er afgivet elektronisk i henhold til artikel 3c, stk. 2, første afsnit, i direktiv 2007/36/EF, mindst indeholder som anført i tabel 6 i bilaget.
2. Den type informations- og dataelementer, som en bekræftelse af registrering og optælling af stemmer fra udstederen til aktionæren eller til en tredjepart, som aktionæren har udpeget i henhold til artikel 3c, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2007/36/EF, mindst indeholder som anført i tabel 7 i bilaget.
Artikel 8
Fremsendelse af oplysninger til andre hændelser end generalforsamlinger
1. De oplysninger, som udstederen skal udlevere til den første formidler eller andre formidlere samt de meddelelser, der skal fremsendes i kæden af formidlere, omfatter alle vigtige oplysninger vedrørende selskabshændelsen ud over en generalforsamling, som er nødvendige, for at formidleren kan overholde sine forpligtelser i henhold til direktiv 2007/36/EF over for aktionæren eller for, at aktionæren kan udøve sine aktionærrettigheder.
2. Der gælder følgende minimumskrav til rækkefølgen af overførsler, datoer og frister i en selskabshændelse:
a) |
udstederen underretter den første formidler og i det omfang, der er nødvendigt, andre formidlere om oplysningerne om selskabshændelsen tidligt nok til, at markedsdeltagerne kan reagere på og videregive oplysninger og gøre det muligt at bearbejde udestående handelsaftaler eller markedskrav på passende vis inden eventuelle relevante tidsfrister eller starten på en valgperiode, alt efter hvad der er relevant |
b) |
betalingsdatoen skal lægges så tæt som muligt på registreringsdatoen, udstederens frist eller den frist, som fastsættes af tredjeparten, der iværksætter en selskabshændelse, hvis relevant, for at gøre det muligt at behandle betalinger til aktionærer så hurtigt som muligt |
c) |
ved en selskabshændelse, som omfatter optioner for aktionæren, bør valgperioden være tilstrækkelig lang til at give aktionærer og formidlere rimelig tid til at reagere |
d) |
ved en selskabshændelse, der omfatter optioner for aktionæren, bør datoen for sidste deltagelse og fristen for beskyttelse af køber finde sted før udstederens frist i denne rækkefølge, så køberens krav kan behandles på passende vis før valgperiodens afslutning |
e) |
ved en selskabshændelse, som er betinget, skal udstederen give den første formidler oplysningerne om resultaterne af selskabshændelsen snarest muligt efter udstederens frist, og før der foretages nogen udbetaling ved selskabshændelsen. |
3. Efter betalingsdatoen for selskabshændelsen skal den første formidler eller alle formidlere, hvis der er mere end én formidler i kæden, derefter sende oplysningerne om de foranstaltninger, der er truffet, eller transaktioner, der er gennemført af formidleren på aktionærens vegne. De oplysninger, som formidleren skal fremsende, skal mindst indeholde resultaterne på grundlag af aktionærens handling ved en selskabshændelse med optioner, de berettigede eller faste positioner, eventuelt modtaget overskud, samt de resultater, der måtte udspringe af eventuelle markedskrav i den udstrækning, det er relevant for aktionæren.
4. Den type informations- og dataelementer, der mindst skal fremlægges og videregives i det omfang, det er relevant for selskabets pågældende handling, jf. artikel 3b, stk. 1, stk. 2, stk. 3 og stk. 5 i direktiv 2007/36/EF, med hensyn til andre selskabshændelser end generalforsamlinger, skal være som fastlagt i tabel 8 i bilaget.
De krav, der er fastsat i første afsnit, gælder også i det omfang, det er nødvendigt, for eventuelle annulleringer eller ajourføringer af sådanne meddelelser.
Artikel 9
Frister, som udstedere og formidlere skal overholde ved selskabshændelser og aktionæridentifikationsprocesser
1. Udstederen, der iværksætter selskabshændelsen, skal give formidlerne oplysningerne om selskabshændelsen i rette tid og senest på samme bankdag, hvor denne giver meddelelse om selskabshændelsen i henhold til gældende lovgivning.
2. Når formidleren bearbejder og sender oplysninger om selskabshændelser, skal formidleren om nødvendigt sikre, at aktionærerne har tilstrækkelig tid til at reagere på de modtagne oplysninger til at overholde udstederens frist eller registreringsdatoen.
Den første formidler og andre formidlere, der modtager oplysninger om en selskabshændelse, skal videregive sådanne oplysninger til den næste formidler i kæden med det samme og senest ved afslutningen på samme bankdag, som den modtog oplysningerne. Hvis formidleren modtager oplysninger efter kl. 16.00 på sin bankdag, videresender formidleren oplysningerne med det samme og senest kl. 10.00 den næste bankdag.
Når positionen for den relevante aktie ændrer sig efter den første transmission, skal den første formidler og enhver anden formidler i kæden desuden videresende oplysningerne til nyregistrerede aktionærer i henhold til daglige positioner ved afslutningen på hver arbejdsdag indtil registreringsdatoen.
3. Den sidste formidler tilsender uden ophold aktionæren oplysningerne om selskabshændelsen og senest ved afslutningen på samme bankdag, som den modtog oplysningerne. Hvis formidleren modtager oplysninger efter kl. 16.00 på sin bankdag, videresender formidleren oplysningerne med det samme og senest kl. 10.00 den næste bankdag. Formidleren bekræfter desuden aktionærens ret til at deltage i selskabshændelsen hurtigst muligt og i tide til at overholde udstederens frist eller registreringsdatoen, alt efter hvad der er relevant.
4. Hver formidler tilsender udstederen eventuelle oplysninger om aktionærernes handling snarest muligt efter modtagelsen af oplysningerne efter en proces, der gør det muligt at overholde udstederens frist eller registreringsdatoen.
Eventuelle supplerende krav vedrørende aktionærhandling, som udstederen pålægger aktionæren at gennemføre i henhold til gældende lovgivning, og som ikke kan bearbejdes som maskinlæsbar behandling eller straight-through processing, jf. artikel 2, stk. 3, fremsendes af formidleren uden ophold og i tide til at overholde udstederens frist eller registreringsdatoen.
Den sidste formidler må ikke fastsætte en frist, der kræver nogen aktionærhandling tidligere end tre arbejdsdage inden udstederens frist eller registreringsdatoen. Den sidste formidler vil muligvis advare aktionæren om de risici, der er forbundet med ændringer i den aktieposition, der ligger tæt på registreringsdatoen.
5. Modtagebekræftelsen for de elektronisk afgivne stemmer i henhold til artikel 7, stk. 1, fremsendes til den person, der stemmer, umiddelbart efter, at afstemningen har fundet sted.
Udstederen skal bekræfte registreringen og optællingen af stemmer i henhold til artikel 7, stk. 2, i god tid og senest 15 dage efter anmodningen eller generalforsamlingen, alt efter, hvad der sker sidst, medmindre disse oplysninger allerede er tilgængelige.
6. Hvis en udsteder eller tredjepart udpeget af udstederen anmoder om oplysning af aktionærens identitet, skal anmodningen uden ophold fremsendes via formidlere i henhold til omfanget af anmodningen til den næste formidler i kæden og senest ved afslutningen af samme bankdag, som anmodningen blev modtaget. Hvis formidleren modtager anmodningen efter kl. 16.00 på sin arbejdsdag, videresender denne oplysningerne uden ophold og senest kl. 10.00 den næste bankdag.
Svaret på anmodningen om at oplyse aktionærens identitet skal udleveres og af hver formidler fremsendes til den modtager, der er angivet i anmodningen uden ophold og senest på bankdagen umiddelbart efter registreringsdatoen eller datoen for modtagelsen af anmodningen fra den besvarende formidler, alt efter hvad der sker sidst.
Den frist, der er angivet i andet afsnit, gælder ikke for svar på anmodninger eller de dele af anmodninger, der ikke kan bearbejdes som maskinlæsbar behandling eller straight-through processing, som angivet i artikel 2, stk. 3. Det gælder heller ikke for svar på anmodninger, der er modtaget af formidleren mere end syv arbejdsdage efter registreringsdatoen. I sådanne tilfælde gives og videresendes svaret af formidleren uden ophold og under alle omstændigheder inden udstederens frist.
7. De frister, der er angivet i stk. 1 til 6 finder om nødvendigt anvendelse for eventuelle annulleringer eller ajourføring af de relevante oplysninger.
8. Formidleren tidsstempler alle transmissioner, der er angivet i denne artikel.
Artikel 10
Minimumssikkerhedskrav
1. Ved overførsel af oplysninger til formidlere, aktionærer eller tredjeparter, der er udpeget af aktionærer i henhold til artikel 3a, 3b og 3c i direktiv 2007/36/EF, gennemfører udstederen og formidleren passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at garantere sikkerheden, integriteten og ægtheden af de oplysninger, som kommer fra udstederen eller en tredjepart, der iværksætter en selskabshændelse. Formidlere gennemfører også sådanne foranstaltninger med hensyn til fremsendelse af oplysninger til udstederen eller en tredjepart, som er udpeget af udstederen.
2. Den formidler, som fra udstederen eller en tredjepart, der er udpeget af udstederen, modtager en anmodning om at oplyse en aktionærs identitet eller enhver anden meddelelse, der er angivet i denne forordning, som skal videresendes i kæden af formidlere eller til aktionærer, skal kontrollere, at anmodningen eller oplysningerne kommer fra udstederen.
Artikel 11
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra 3. september 2020.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 3. september 2018.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 184 af 14.7.2007, s. 17.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1)
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1247/2012 af 19. december 2012 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for formatet for og hyppigheden af handelsindberetninger til transaktionsregistre i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 352 af 21.12.2012, s. 20).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38).
BILAG
Tabel 1
Anmodning om at offentliggøre oplysninger om aktionærers identitet
Type oplysninger |
Beskrivelse |
Format |
Dataopretter |
||
A. Præcisering af anmodningen (særskilt anmodning sendes til hver ISIN) |
|||||
|
Entydigt nummer, der angiver hver anmodning om offentliggørelse |
[24 alfanumeriske tegn] |
Udsteder eller tredjepart, som denne har udpeget |
||
|
Type anmodning (anmodning om at oplyse aktionærers identitet) |
[4 alfanumeriske tegn] |
Udsteder eller tredjepart, som denne har udpeget |
||
|
Præcisering af, om anmodningen skal fremsendes til og besvares af andre formidlere i kæden af formidlere. Hvis ikke, skal feltet stå tomt. |
[Valgfrit felt. Hvis relevant, udfyldes: JA] |
Udsteder eller tredjepart, som denne har udpeget |
||
|
Definition |
[12 alfanumeriske tegn] |
Udsteder |
||
|
Definition |
[Dato (ÅÅÅÅMMDD)] |
Udsteder |
||
|
Definition. Udstederens frist fastsættes i overensstemmelse med artikel 9 denne forordning. |
[Dato (ÅÅÅÅMMDD) UTC (koordineret verdenstid)] |
Udsteder |
||
|
Hvis relevant. Tærsklen udtrykkes som et absolut antal aktier. |
[Valgfrit felt. Hvis relevant, udfyldes: 15 numeriske tegn] |
Udsteder |
||
|
Hvis relevant. Hvis en udsteder i sin anmodning vælger at angive, fra hvilken dato aktierne har været besiddet, skal denne i sin anmodning angive, hvordan datoen fastslås. En sådan anmodning kan påvirke straight-through-processing af anmodningen. |
[Valgfrit felt. Hvis relevant, udfyldes: JA] |
Udsteder |
||
B. Præcisering vedrørende den modtager, som svaret skal sendes til |
|||||
|
Entydigt nationalt registreringsnummer med foranstillet landekode for det land, hvor modtageren er hjemmehørende, eller udstederens LEI-kode eller en tredjepart, der er udpeget af udstederen, udstederens værdipapircentral eller anden formidler eller udbyder, hvortil formidleren fremsender svaret, efter omstændighederne. |
[20 alfanumeriske tegn. Landekoden skal angives med den landekode bestående af to bogstaver, der er fastlagt i henhold til ISO 3166-1 alfa-2 eller en kompatibel metode] |
Udsteder |
||
|
|
[140 alfanumeriske tegn.] |
Udsteder |
||
|
BIC-adresse, sikker eller certificeret e-mailadresse, URL til en sikker webportal eller andre adresseoplysninger, der sikrer, at transmissionen modtages på sikker vis |
[alfanumerisk felt] |
Udsteder |
Tabel 2
Svar på anmodning om at offentliggøre oplysninger om aktionærers identitet
Type oplysninger |
Beskrivelse |
Format |
Dataopretter |
|||||
A. Udstederens præcisering af den oprindelige anmodning |
||||||||
|
Se tabel 1, felt A.1 |
[24 alfanumeriske tegn] |
Udsteder eller tredjepart, som denne har udpeget |
|||||
|
Entydigt tal, der identificerer hvert enkelt svar. |
[24 alfanumeriske tegn] |
Besvarende formidler |
|||||
|
Se tabel 1, felt A.2 |
[4 alfanumeriske tegn] |
Udsteder eller tredjepart, som denne har udpeget |
|||||
|
Se tabel 1, felt A.4 |
[12 alfanumeriske tegn] |
Udsteder |
|||||
|
Se tabel 1, felt A.5 |
[Dato (ÅÅÅÅMMDD)] |
Udsteder |
|||||
B. Oplysninger om aktiebesiddelser fra besvarende formidler |
||||||||
|
Entydigt nationalt registreringsnummer med foranstillet landekode for det land, hvor denne er hjemmehørende, eller LEI-kode |
[20 alfanumeriske tegn. Landekoden skal have det format, der er angivet i tabel 1, felt B.1] |
Besvarende formidler |
|||||
|
|
[140 alfanumeriske tegn] |
Besvarende formidler |
|||||
|
Det samlede antal svarer til summen af tallene i felt B.4 og B.5 |
[15 numeriske tegn med, hvis det er relevant, et decimaltegn] |
Besvarende formidler |
|||||
|
|
[15 numeriske tegn med, hvis det er relevant, et decimaltegn] |
Besvarende formidler |
|||||
|
|
[15 numeriske tegn med, hvis det er relevant, et decimaltegn] |
Besvarende formidler |
|||||
|
LEI-kode for værdipapirkontoens kontoansvarlige, dvs. den formidler i hele kæden, som den besvarende formidler har en værdipapirkonto hos |
[20 alfanumeriske tegn] |
Besvarende formidler |
|||||
|
Værdipapirkontonummeret for den besvarende formidler med formidleren længere oppe i kæden. |
[20 alfanumeriske tegn] |
Besvarende formidler |
|||||
C. Oplysninger fra den besvarende formidler om aktionærers identitet (blok der gentages, udfyldes særskilt for hver aktionær, som den besvarende formidler kender, herunder eventuelt for den position på egen konto, som den besvarende formidler besidder) |
||||||||
|
|
[20 alfanumeriske tegn] |
Besvarende formidler |
|||||
|
[11 alfanumeriske tegn] |
|||||||
|
[50 alfanumeriske tegn. Landekoden skal have det format, der er angivet i tabel 1, felt B.1 |
|||||||
|
Den nationale identifikator i henhold til artikel 6 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/590 (*1) |
[35 alfanumeriske tegn] |
Besvarende formidler |
|||||
|
|
[140 alfanumeriske tegn] |
Besvarende formidler |
|||||
|
|
[140 alfanumeriske tegn] |
Besvarende formidler |
|||||
|
[140 alfanumeriske tegn] |
Besvarende formidler |
||||||
|
|
[140 alfanumeriske tegn] |
Besvarende formidler |
|||||
|
|
[10 alfanumeriske tegn] |
Besvarende formidler |
|||||
|
|
[35 alfanumeriske tegn] |
Besvarende formidler |
|||||
|
Landekode |
[landekode bestående af to bogstaver i det format, som er angivet i tabel 1, felt B.1] |
Besvarende formidler |
|||||
|
|
[10 alfanumeriske tegn] |
Besvarende formidler |
|||||
|
|
[10 alfanumeriske tegn] |
Besvarende formidler |
|||||
|
E-mailadresse. Hvis den ikke er tilgængelig, skal dette felt stå tomt. |
[255 alfanumeriske tegn] |
Besvarende formidler |
|||||
Blok der gentages (gentages for de forskellige former for aktiebesiddelser eller datoer for aktiebesiddelser) |
|
Angivelse af form for aktiebesiddelse. Vælg: O = aktiebesiddelse på egen konto, N = proforma aktiebesiddelse, B = udbyttegivende aktiebesiddelse, U = ukendt |
[1 alfanumerisk tegn] |
Besvarende formidler |
||||
|
Antal aktier, som aktionæren besidder, og som indberettes af den besvarende formidler |
[15 numeriske tegn med, hvis det er relevant, et decimaltegn] |
Besvarende formidler |
|||||
|
Hvis relevant. |
[Dato (ÅÅÅÅMMDD)] |
Besvarende formidler |
|||||
|
Hvis relevant angives i dette felt den tredjepart, som er bemyndiget til at træffe investeringsbeslutninger på aktionærens vegne |
[Valgfrit felt. Hvis relevant, formatet i felt C.2a eller C.2b ovenfor] |
Besvarende formidler |
|||||
|
Hvis relevant angives i dette felt den tredjepart, som er bemyndiget til at træffe investeringsbeslutninger på aktionærens vegne |
[Valgfrie felter. Hvis relevant, entydig identifikator med formatet i felt C.1a eller C.1b ovenfor] |
Besvarende formidler |
Tabel 3
Mødeindkaldelse
I overensstemmelse med artikel 3b, stk. 1, litra b), og artikel 3b, stk. 2, i direktiv 2007/36/EF, hvor de oplysninger, der er angivet i denne tabel om indkaldelse til en generalforsamling, står til rådighed for aktionærer på udstederens websted, skal der kun stilles krav om, at mødeindkaldelsen, som udarbejdes af udstederen og udsendes af formidlere, indeholder blok A, B og C, herunder URL-linket til det websted, hvor oplysningerne findes.
Type oplysninger |
Beskrivelse |
Format |
Dataopretter |
||
A. Præcisering af meddelelsen |
|||||
|
Entydigt nummer |
[alfanumerisk felt] |
Udsteder eller tredjepart, som denne har udpeget |
||
|
Meddelelsens art (såsom indkaldelse til generalforsamling, annullering eller opdatering heraf) |
[4 alfanumeriske tegn] |
Udsteder eller tredjepart, som denne har udpeget |
||
B. Præcisering af udstederen |
|||||
|
Definition. ISIN for den aktie, som indkaldelsen er udsendt for Gentagende felt: hvis der er flere klasser, angives alle ISIN'er |
[12 alfanumeriske tegn] |
Udsteder |
||
|
|
[140 alfanumeriske tegn] |
Udsteder |
||
C. Præcisering af mødet |
|||||
|
|
[Dato (ÅÅÅÅMMDD)] |
Udsteder |
||
|
Præcisering af tidspunktet for starten på generalforsamlingen, herunder den relevante tidszone |
[UTC (koordineret universaltid)] |
Udsteder |
||
|
Præcisering af den type generalforsamling, der indkaldes til |
[4 alfanumeriske tegn] |
Udsteder |
||
|
Angivelse af adressen på det sted, hvor generalforsamlingen afholdes, herunder URL på det virtuelle mødested, hvis relevant. I tilfælde af flere mødesteder skal placeringen angives for hvert enkelt mødested |
[255 alfanumeriske tegn] |
Udsteder |
||
|
Definition |
[Dato (ÅÅÅÅMMDD)] |
Udsteder |
||
|
Hyperlink (URL) til det websted, hvor alle oplysninger, der skal stilles til rådighed for aktionærer før generalforsamlingen, er tilgængelige, herunder procedurer vedrørende deltagelse og stemmeafgivelse og udøvelse af andre aktionærrettigheder, såsom at sætte punkter på dagsordenen. |
[255 alfanumeriske tegn] |
Udsteder |
||
D. Deltagelse i generalforsamlingen (blok, der gentages skal gentages for hver af de tilgængelige alternative deltagelsesmåder) |
|||||
|
Deltagelsesmåde, såsom: VI = virtuel deltagelse, PH = personlig deltagelse, PX = deltagelse med fuldmagt, EV = skriftlig stemmeafgivelse. Anden tilgængelig modalitet bør også angives i standardiseret form |
[2 alfanumeriske tegn] |
Udsteder |
||
|
Sidste dato og tidspunkt, hvor aktionæren meddeler udstederen sin deltagelse. |
[Dato (ÅÅÅÅMMDD) UTC (koordineret universaltid)] |
Udsteder |
||
|
Sidste dato og tidspunkt, hvor aktionæren kan afgive stemmer til udstederen for hver deltagelsesmåde, hvor det er relevant. |
[Dato (ÅÅÅÅMMDD) UTC (koordineret verdenstid)] |
Udsteder |
||
E. Dagsorden – (blok, der gentages, angives for hvert punkt på dagsordenen) |
|||||
|
Entydigt nummer |
[4 alfanumeriske tegn] |
Udsteder |
||
|
Overskrift eller kort sammendrag eller overskrift på dagsordenspunkt |
[100 alfanumeriske tegn] |
Udsteder |
||
|
Hvis relevant. Specifik webside til de materialer, som dagsordenspunktet vedrører. Hvis der ikke er noget relevant materiale, skal feltet stå tomt. |
[Hvis udfyldt: 255 alfanumeriske tegn] |
Udsteder |
||
|
Hvis relevant. Angivelse af, hvorvidt dagsordenspunktet er genstand for en bindende afstemning (BV) eller en vejledende afstemning (AV). Hvis der ikke skal stemmes om dagsordenspunktet, skal feltet stå tomt. |
[Hvis udfyldt: 2 alfanumeriske tegn] |
Udsteder |
||
|
Hvis relevant. Præcisering af alle alternative stemmemuligheder for det dagsordenspunkt, som er tilgængeligt for aktionæren, f.eks. stemme for (VF), stemme imod (VA), undlade at stemme (AB), blank stemme (BL) eller andet (OT). Hvis dagsordenspunktet ikke er genstand for afstemning, skal feltet stå tomt. |
[Hvis udfyldt: 2 alfanumeriske tegn] |
Udsteder |
||
F. Præcisering af fristerne for udøvelse af andre aktionærrettigheder (blok der gentages, angives for hver af de aktuelle frister) |
|||||
|
Præcisering af den af aktionærernes rettigheder, som fristen gælder for (f.eks. fremlægge udkast til resolutioner eller sætte punkter på dagsordenen) |
[100 alfanumeriske tegn] |
Udsteder |
||
|
Præcisering af fristen knyttet til udøvelsen af den af aktionærernes rettigheder, der er angivet i feltet ovenfor. |
[Dato (ÅÅÅÅMMDD) UTC (koordineret verdenstid)] |
Udsteder |
Tabel 4
Bekræftelse af rettighed
Type oplysninger |
Beskrivelse |
Format |
Dataopretter |
||
A. Præcisering af generalforsamlingen og meddelelsen |
|||||
|
Entydigt nummer |
[12 alfanumeriske tegn] |
Sidste formidler |
||
|
|
[140 alfanumeriske tegn] |
Udsteder |
||
|
Entydig identifikator for generalforsamlingen som fastsat af udstederen eller en tredjepart, som denne har udpeget |
[4 alfanumeriske tegn] |
Udsteder eller tredjepart, som denne har udpeget |
||
|
Meddelelsestypen (bekræftelse af rettighed) |
[4 alfanumeriske tegn] |
Sidste formidler |
||
|
Definition |
[12 alfanumeriske tegn] |
Udsteder |
||
B. Præcisering af den berettigede aktieposition(blok, der gentages, der skal fremlægges for hver af aktionærens værdipapirkonti) |
|||||
|
Definition |
[Dato (ÅÅÅÅMMDD)] |
Udsteder |
||
|
Definition |
[24 numeriske tegn] |
Sidste formidler |
||
|
|
[20 alfanumeriske tegn] |
Sidste formidler |
||
|
|
[140 alfanumeriske tegn. Tabel 2, felt C.2a eller C.2b] |
Sidste formidler |
||
C. Præcisering om aktionæren, den juridiske eller fysiske person, alt efter omstændighederne |
|||||
|
For fysiske eller juridiske personer |
[Model til tabel 2, felt C.2a eller C.2b] |
Sidste formidler |
||
|
For fysiske eller juridiske personer |
[Model til tabel 2, område C.1a eller C.1b] |
Sidste formidler |
||
|
Hvis relevant |
[Model til tabel 2, felt C.2a eller C.2b] |
Sidste formidler |
||
|
Hvis relevant |
[Model til tabel 2, felt C.1a eller C.1b] |
Sidste formidler |
Tabel 5
Meddelelse om deltagelse
Type oplysninger |
Beskrivelse |
Format |
Dataopretter |
|||
A. Præcisering af meddelelsen |
||||||
|
Entydig identifikator |
[alfanumerisk felt] |
Sidste formidler |
|||
|
Præcisering af meddelelsestypen |
[4 alfanumeriske tegn] |
Sidste formidler |
|||
|
Entydig identifikator for generalforsamlingen som fastsat af udstederen eller en tredjepart, som denne har udpeget |
[4 alfanumeriske tegn] |
udsteder eller tredjepart, som denne har udpeget |
|||
|
Definition. |
[12 alfanumeriske tegn] |
Udsteder |
|||
B. Deltagelse angives for hver deltagelsesmåde |
||||||
|
Præcisering af, hvordan aktionæren deltager i det omfang, det er relevant. Hvis der anvendes flere måder, skal alle måder præciseres i henhold til de tilgængelige alternativer i tabel 3, afsnit D, såsom deltagelse med personligt fremmøde, gennem en stedfortræder eller elektronisk afstemning |
|
Sidste formidler eller aktionær, alt efter hvad der er relevant |
|||
|
|
[Model til tabel 2, felt C.2a eller C.2b] |
Sidste formidler eller aktionær |
|||
|
Se tabel 2, felt C, (1)(a) |
[Model til tabel 2, felt C.1a] |
Sidste formidler eller aktionær |
|||
|
Se tabel 2, felt C, (1)(b) |
[Model til tabel 2, felt C.1b] |
Sidste formidler eller aktionær |
|||
|
Hvis relevant |
[Valgfrit. Hvis udfyldt: tabel 2, felt C.2a eller C.2b] |
Sidste formidler eller aktionær |
|||
|
Hvis relevant |
[Valgfrit. Hvis udfyldt: tabel 2, felt C.1a eller C.1b] |
Sidste formidler eller aktionær |
|||
C. Stemmer, hvis relevant (blok der gentages, præciseres for hvert punkt på dagsordenen) |
||||||
|
Unik identifikator for det pågældende dagsordenspunkt, tabel 3 |
[Model til tabel 3, felt E.1] |
|
|||
Blok der gentages, som skal udfyldes for hver holdning til afstemningen |
|
Angivelse af holdning til afstemning. |
[Model til tabel 3, felt E.5] |
Sidste formidler eller aktionær |
||
|
Antal aktier, der har stemt for dagsordenspunktet for hver holdning til afstemning. Hvis holdningen til afstemningen gælder for alle aktier, udfyldes dette felt ikke. |
[Hvis udfyldt: 15 numeriske tegn med et decimaltegn, hvis det er relevant] |
Sidste formidler eller aktionær |
Tabel 6
Afstemningskvittering
Type oplysninger |
Beskrivelse |
Format |
Dataopretter |
||
|
Entydigt nummer |
[12 alfanumeriske tegn] |
Formidler eller bekræftende part |
||
|
Præcisering af typebekræftelse |
[4 alfanumeriske tegn] |
Formidler |
||
|
Entydig identifikator for generalforsamlingen |
[12 alfanumeriske tegn] |
Udsteder/formidler |
||
|
Definition |
[12 alfanumeriske tegn] |
Udsteder |
||
|
|
[Dato (ÅÅÅÅMMDD)] |
Udsteder |
||
|
|
[140 alfanumeriske tegn] |
Udsteder |
||
|
|
[140 alfanumeriske tegn. Tabel 2, felt C.2a eller C.2b] |
Part, der udleverer kvitteringen |
||
|
|
[140 alfanumeriske tegn. Tabel 2, felt C.2a eller C.2b] |
Bekræftende part |
||
|
|
[Valgfrit felt. Hvis relevant, udfyldes: [140 alfanumeriske tegn. Tabel 2, felt C.2a eller C.2b] |
Formidler eller bekræftende part |
Tabel 7
Bekræftelse af registreringen og optællingen af stemmer
Type oplysninger |
Beskrivelse |
Format |
Dataopretter |
||
|
Entydigt nummer |
[12 alfanumeriske tegn] |
Udsteder/formidler |
||
|
Præcisering af typebekræftelse |
[4 alfanumeriske tegn] |
Udsteder/formidler |
||
|
Entydig identifikator for generalforsamlingen. |
[12 alfanumeriske tegn] |
Udsteder/formidler |
||
|
Definition. |
[12 alfanumeriske tegn] |
Udsteder |
||
|
|
[Dato (ÅÅÅÅMMDD)] |
Udsteder |
||
|
|
[140 alfanumeriske tegn] |
Udsteder |
||
|
[Valgfrit felt, hvis aktionærens navn er angivet.] |
[140 alfanumeriske tegn. Tabel 2, felt C.2a eller C.2b] |
Udsteder |
||
|
[Valgfrit felt, hvis navnet på den af aktionæren udpegede tredjepart er angivet.] |
[140 alfanumeriske tegn. Tabel 2, felt C.2a eller C.2b] |
|
||
|
Præcisering af den modalitet, hvorigennem de registrerede og optalte stemmer blev modtaget af udstederen, herunder hvorvidt dette skete forud for mødet eller under mødet. |
[70 alfanumeriske tegn] |
Udsteder |
||
|
[Valgfrit felt, men kun hvis der er stemt inden generalforsamlingen]. Præcisering af den dato og eventuelt det tidspunkt, hvor de registrerede og optalte stemmer blev modtaget. |
[Dato (ÅÅÅÅMMDD) UTC (koordineret verdenstid)] |
Udsteder |
||
|
Entydig identifikator, hvis den er tilgængelig, for den meddelelse, som indeholder de af udstederen registrerede og optalte stemmer |
[12 alfanumeriske tegn] |
Aktionæren eller en tredjepart, som aktionæren har udpeget |
Tabel 8
Meddelelse om selskabshændelser ud over generalforsamlinger
I henhold til artikel 3b, stk. 1, litra b), og artikel 3b, stk. 2, i direktiv 2007/36/EF, hvor udstederen gennem sit websted har givet aktionærerne adgang til oplysninger om vigtige selskabshændelser– ud over generalforsamlinger — bestående af oplysninger og dataelementer i nedenstående tabel, i det omfang det er relevant for selskabshændelsen, skal anmeldelsen af selskabshændelser kun indeholde blok A samt hyperlink (URL) til det websted, hvor oplysningerne findes.
Type oplysninger |
Beskrivelse |
Format |
Dataopretter |
||
A. Præcisering af selskabshændelsen |
|||||
|
Entydigt nummer |
[12 alfanumeriske tegn] |
Udsteder eller tredjepart, som denne har udpeget |
||
|
Præcisering af typen af selskabshændelse, såsom overskudsudlodning — omorganisering af udstederens aktier |
[42 alfanumeriske tegn] |
Udsteder eller tredjepart, som denne har udpeget |
||
|
Definition. ISIN-kode for den underliggende aktie |
[12 alfanumeriske tegn] |
Udsteder |
||
|
Hvis relevant angives ISIN for den midlertidige andel eller sikkerhed |
[12 alfanumeriske tegn] |
Udsteder |
||
|
Hyperlink (URL) til det websted, hvor alle oplysninger vedrørende selskabshændelsen er tilgængelige for aktionærerne |
[255 alfanumeriske tegn] |
Udsteder |
||
B. Nøgledatoer for selskabshændelsen (medtages kun, hvis de gælder for den relevante selskabshændelse) |
|||||
|
Definition |
[Dato (ÅÅÅÅMMDD)] |
Første formidler |
||
|
Definition |
[Dato (ÅÅÅÅMMDD)] |
Første formidler |
||
|
Definition |
[Dato (ÅÅÅÅMMDD)] |
Udsteder |
||
|
Definition |
[Dato (ÅÅÅÅMMDD)] |
Udsteder |
||
|
Definition |
[Dato (ÅÅÅÅMMDD)] |
Udsteder |
||
|
Definition |
[Dato (ÅÅÅÅMMDD) UTC (koordineret verdenstid)] |
Udsteder |
||
|
Definition |
[Dato (ÅÅÅÅMMDD)] |
Udsteder |
||
|
Definition |
[Dato (ÅÅÅÅMMDD)] |
Formidler |
||
C. Præcisering af de valg, som aktionæren har adgang til (blok der gentages, der skal forelægges for hver ISIN, hvis relevant) |
|||||
|
Præcisering af mulighederne |
[100 alfanumeriske tegn] |
Udsteder |
(*1) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/590 af 28. juli 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for indberetning af transaktioner til kompetente myndigheder (EUT L 87 af 31.3.2017, s. 449).