(1)

Ved artikel 25, stk. 7, i forordning (EU) 2016/1011 forpligtes administratorer af væsentlige benchmarks, som vælger ikke at opfylde et eller flere specifikke krav i samme forordning, til at offentliggøre og opbevare en overensstemmelseserklæring, hvoraf det fremgår, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt, at de overholder de pågældende bestemmelser. Administratorer af ikkevæsentlige benchmarks pålægges ved nævnte forordnings artikel 26, stk. 3, en tilsvarende forpligtelse, dog for en bredere vifte af krav.

(2)

Overensstemmelseserklæringen bør gøre det muligt for enhver tydeligt at identificere de bestemmelser i forordning (EU) 2016/1011, som administratoren af benchmarket har valgt ikke at anvende, samt årsagerne til, at administratoren mener, det er hensigtsmæssigt, at han ikke overholder disse bestemmelser.

(3)

Artikel 25, stk. 7, og artikel 26, stk. 3, i forordning (EU) 2016/1011 foreskriver, at det af overensstemmelseserklæringen tydeligt skal fremgå, hvorfor administratoren anser det for hensigtsmæssigt, at han ikke overholder de pågældende bestemmelser. Modellen bør derfor være sådan, at der skal gives en særskilt begrundelse for hver af de bestemmelser, administratoren ikke anvender.

(4)

De i artikel 25, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1011 omhandlede valgfrie undtagelser er en delmængde af de potentielle undtagelser for ikkevæsentlige benchmarks i samme forordnings artikel 26, stk. 1. For at sikre sammenhæng mellem de to gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der foreskrives ved artikel 25, stk. 8, og artikel 26, stk. 5, for disse undtagelser, og for at undgå eventuelle unødvendige administrative byrder for benchmarkadministratorer er det ønskeligt, at disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder samles i én enkelt forordning.

(5)

Administratorer kan vælge at anvende én enkelt overensstemmelseserklæring for en benchmarkfamilie, forudsat at det for hvert af de benchmarks, der er omfattet af erklæringen, af denne tydeligt fremgår, hvilke bestemmelser administratoren har valgt ikke at anvende. Én enkelt overensstemmelseserklæring bør ikke omfatte både væsentlige og ikkevæsentlige benchmarks. Hvis en benchmarkfamilie omfatter både væsentlige og ikkevæsentlige benchmarks, bør der udfærdiges mindst to overensstemmelseserklæringer.

(6)

Administratorer bør gives tilstrækkelig tid til at sikre, at kravene i denne forordning er overholdt. Denne forordning bør derfor først begynde at finde anvendelse, to måneder efter at den er trådt i kraft.

(7)

Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(8)

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har gennemført åbne offentlige høringer om det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele herved samt anmodet interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (2), om en udtalelse —