(1)

I sin meddelelse af 30. november 2016 om den europæiske forsvarshandlingsplan forpligtede Kommissionen sig til at supplere, udnytte og konsolidere medlemsstaternes fælles bestræbelser på at udvikle forsvarskapaciteter, der kan imødegå sikkerhedsmæssige udfordringer, såvel som til at fremme en konkurrencedygtig, innovativ og effektiv forsvarsindustri i hele Unionen. Det blev navnlig foreslået at oprette en europæisk forsvarsfond (»fonden«) for at støtte investeringer i fælles forskning og i den fælles udvikling af forsvarsmateriel og -teknologier og derved tilskynde til fælles indkøb og fælles vedligeholdelse af forsvarsmateriel og -teknologier. Fonden ville ikke erstatte nationale bestræbelser i denne henseende og bør anspore medlemsstaterne til at samarbejde og investere mere i forsvaret. Fonden ville støtte samarbejdet gennem hele udviklingscyklussen for forsvarsprodukter og -teknologier og dermed fremme synergier og omkostningseffektivitet. Målet ville være at levere kapaciteter, at sikre et konkurrencedygtigt og innovativt grundlag for forsvarsindustrien i hele Unionen, herunder gennem grænseoverskridende samarbejde og deltagelse af små og mellemstore virksomheder (SMV'er), og at bidrage til øget europæisk forsvarssamarbejde.

(2)

For at fremme konkurrenceevnen, effektiviteten og innovationskapaciteten i Unionens forsvarsindustri, hvilket bidrager til Unionens strategiske autonomi, bør der oprettes et program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (»programmet«). Programmet bør tage sigte på at fremme konkurrenceevnen i Unionens forsvarsindustri og derved bidrage til forbedringen af forsvarskapaciteter, herunder i forbindelse med cyberforsvar, ved at støtte samarbejde mellem virksomheder i hele Unionen, herunder SMV'er og selskaber med mellemstor markedsværdi (midcapselskaber), forskningscentre og universiteter, og samarbejde mellem medlemsstater i udviklingsfasen af forsvarsprodukter og -teknologier, og således facilitere bedre udnyttelse af stordriftsfordele i forsvarsindustrien og fremme standardiseringen af forsvarssystemer og samtidig forbedre deres interoperabilitet. Udviklingsfasen, som følger efter forsknings- og teknologifasen, er forbundet med betydelige risici og omkostninger, som hindrer den videre udnyttelse af forskningsresultaterne og har negativ indvirkning på konkurrenceevnen i Unionens forsvarsindustri. Ved at støtte udviklingsfasen vil programmet bidrage til en bedre udnyttelse af resultaterne af forsvarsforskning og til at dække hullet mellem forskning og produktion. Det ville også fremme alle former for innovation, eftersom en sådan støttes positive virkninger kan forventes at smitte af på civilsamfundet. Programmet supplerer de aktiviteter, der udføres i overensstemmelse med artikel 182 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og det dækker ikke produktion eller indkøb af forsvarsprodukter eller -teknologier.

(3)

Med henblik på at opnå mere innovative løsninger og fremme et åbent indre marked bør programmet yde kraftig støtte til SMV'ers deltagelse på tværs af grænserne og bidrage til at skabe nye markedsmuligheder.

(4)

Programmet bør dække en periode på to år fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2020. Beløbet for gennemførelsen af programmet bør fastsættes for denne periode.

(5)

Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for hele programmets varighed, som skal udgøre det primære referencebeløb under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (3) for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(6)

Ved gennemførelsen af programmet bør alle finansieringsinstrumenter anvendes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (4) med henblik på at maksimere udviklingen af forsvarsprodukter og -teknologier. Som følge af programmets varighed på to år kan anvendelsen af finansielle instrumenter dog give anledning til praktiske vanskeligheder. I denne indledende periode bør der således gives prioritet til anvendelsen af tilskud og i undtagelsesvise tilfælde til offentlige indkøb. Finansielle instrumenter kan være et relevant værktøj til anvendelse i fonden efter 2020.

(7)

Kommissionen kan overlade en del af gennemførelsen af programmet til de enheder, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, litra c), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

(8)

Efter at have opnået enighed om fælles forsvarskapacitetsprioriteter på EU-plan, navnlig via kapacitetsudviklingsplanen, og idet der også tages hensyn til den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar, og med henblik på at opfylde EU's ambitionsniveau som vedtaget af Rådet i dets konklusioner af 14. november 2016 og godkendt af Det Europæiske Råd den 15. december 2016, kortlægger og konsoliderer medlemsstaterne de militære krav og fastsætte de tekniske specifikationer for projektet.

(9)

Medlemsstaterne bør, hvis det er relevant, også udpege en projektleder, såsom en international projektstyringsorganisation. f.eks. Den Fælles Organisation for Forsvarsmaterielsamarbejde, eller en enhed, såsom Det Europæiske Forsvarsagentur, til at lede arbejdet med udviklingen af en samarbejdsforanstaltning, som støttes under programmet. Hvis en sådan udpegelse foretages, bør Kommissionen forhøre sig hos projektlederen om, hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til foranstaltningen, før der foretages udbetaling til støttemodtageren af den støtteberettigede foranstaltning, således at projektlederen kan sikre, at modtagerne overholder tidsfristerne.

(10)

Unionens finansielle støtte bør ikke berøre overførslen af forsvarsrelaterede produkter inden for Unionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF (5) eller eksporten af forsvarsprodukter, -udstyr eller -teknologi. Den bør heller ikke gribe ind i medlemsstaternes beføjelser vedrørende politik for overførsel inden for Unionen og eksporten af sådanne produkter, herunder i overensstemmelse med de fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr, der er fastsat i Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP (6).

(11)

Eftersom målet med programmet er at støtte konkurrenceevnen og effektiviteten for Unionens forsvarsindustri gennem nedbringelse af risikoen i udviklingsfasen for samarbejdsprojekter, bør foranstaltninger vedrørende udviklingen af et forsvarsprodukt eller en forsvarsteknologi, nemlig gennemførlighedsundersøgelser og andre ledsageforanstaltninger, design (herunder de tekniske specifikationer, som designet er baseret på), systemprototypefremstilling, testning, kvalificering, certificering og forøgelse af effektiviteten gennem et forsvarsprodukts eller en forsvarsteknologis livscyklus, være støtteberettiget under programmet. Opgraderingen af eksisterende forsvarsprodukter og -teknologier, herunder deres interoperabilitet, bør også være støtteberettiget under programmet. Foranstaltninger til opgradering af eksisterende forsvarsprodukter og -teknologier bør kun være støtteberettigede, hvis allerede eksisterende oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre foranstaltningen, ikke er underlagt nogen begrænsning på en måde, der indskrænker evnen til at gennemføre foranstaltningen.

(12)

Da programmet navnlig har til formål at styrke samarbejdet mellem virksomheder på tværs af medlemsstaterne, bør en foranstaltning kun være støtteberettiget under programmet, hvis den skal gennemføres af et konsortium bestående af mindst tre virksomheder, der er hjemmehørende i mindst tre forskellige medlemsstater.

(13)

Grænseoverskridende samarbejde mellem virksomheder om udvikling af forsvarsprodukter og -teknologier har ofte været hæmmet af vanskeligheder med at nå til enighed om fælles tekniske specifikationer eller standarder. De manglende eller sparsomme fælles tekniske specifikationer eller standarder har medført øget kompleksitet, forsinkelser og høje omkostninger i udviklingsfasen. For foranstaltninger, der indebærer et højere teknologisk modenhedsniveau, bør enighed om fælles tekniske specifikationer være en primær betingelse for at være støtteberettiget under programmet. Gennemførlighedsundersøgelser og foranstaltninger, der sigter mod at støtte fastsættelsen af fælles tekniske specifikationer eller standarder, bør også være støtteberettigede under programmet.

(14)

For at sikre at Unionens og dens medlemsstaters internationale forpligtelser respekteres i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning, bør foranstaltninger vedrørende produkter eller teknologier, hvis anvendelse, udvikling og produktion er forbudt i medfør af international ret, ikke være støtteberettiget under programmet. I denne forbindelse bør støtteberettigelsen for foranstaltninger til udvikling af nye forsvarsprodukter eller -teknologier såsom de, der specifikt er udformet til at udføre dødbringende angreb uden menneskelig kontrol over angrebsbeslutningerne, også være underlagt udviklingen i international ret.

(15)

Eftersom programmet sigter mod at styrke konkurrenceevnen og effektiviteten i Unionens forsvarsindustri, bør kun de enheder, der er hjemmehørende i Unionen og ikke er underlagt kontrol fra et tredjeland eller fra en enhed fra et tredjeland, være støtteberettigede. For at sikre beskyttelsen af Unionens og medlemsstaternes væsentlige sikkerheds- og forsvarsinteresser bør den infrastruktur, de faciliteter, de aktiver og de ressourcer, der anvendes af støttemodtagere og underleverandører i en foranstaltning, der finansieres under programmet, endvidere ikke befinde sig på et tredjelands område.

(16)

Under visse omstændigheder bør det være muligt at fravige princippet om, at støttemodtagerne og underleverandører, der er involveret i en foranstaltning, ikke er underlagt kontrol fra et tredjeland eller fra en enhed fra et tredjeland. I den forbindelse bør virksomheder, der er hjemmehørende i Unionen og kontrolleres af et tredjeland eller af en enhed fra et tredjeland, have mulighed for at være støtteberettigede, forudsat at der er opfyldt relevante og strenge betingelser vedrørende Unionens og dens medlemsstaters sikkerheds- og forsvarsinteresser som fastlagt som led i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), herunder med hensyn til at styrke det europæiske forsvars teknologiske og industrielle basis. Sådanne virksomheders deltagelse bør ikke stride mod programmets mål. Støttemodtagere bør fremlægge alle relevante oplysninger om den infrastruktur og de faciliteter, aktiver og ressourcer, der skal anvendes i foranstaltningen. Medlemsstaternes bekymringer med hensyn til forsyningssikkerhed bør også tages i betragtning.

(17)

Samarbejde mellem støttemodtagere og underleverandører, der er involveret i foranstaltningen, og virksomheder, som er hjemmehørende i et tredjeland, eller som er kontrolleret af et tredjeland eller af en enhed fra et tredjeland, bør også være underlagt relevante betingelser vedrørende Unionens og dens medlemsstaters sikkerheds- og forsvarsinteresser. I denne forbindelse bør et tredjeland eller en enhed fra et tredjeland ikke have uautoriseret adgang til klassificerede informationer vedrørende foranstaltningens gennemførelse. Adgang til klassificerede informationer gives i overensstemmelse med de relevante sikkerhedsregler, der gælder for Den Europæiske Unions klassificerede informationer og for informationer, der er klassificeret i henhold til nationale sikkerhedsklassificeringer.

(18)

Støtteberettigede foranstaltninger, der er udviklet i forbindelse med permanent struktureret samarbejde inden for Unionens institutionelle rammer, ville sikre et forbedret løbende samarbejde mellem virksomheder i de forskellige medlemsstater og ville dermed bidrage direkte til at opfylde programmets mål. Sådanne foranstaltninger bør derfor være støtteberettigede til en forhøjet finansieringssats. Støtteberettigede foranstaltninger, der er udviklet med en passende deltagelse af midcapselskaber og SMV'er og navnlig grænseoverskridende SMV'er, støtter åbningen af forsyningskæderne og bidrager til programmets mål. Sådanne foranstaltninger bør derfor være støtteberettigede til en forhøjet finansieringssats, herunder for at kompensere for den øgede risiko og øgede administrative byrde.

(19)

Hvis et konsortium ønsker at deltage i en støtteberettiget foranstaltning under programmet, og Unionens finansielle bistand ydes som et tilskud, bør konsortiet udpege et af sine medlemmer som koordinator. Koordinatoren bør være hovedkontaktpunktet for Kommissionen.

(20)

Fremme af innovation og teknologisk udvikling i Unionens forsvarsindustri bør gøre det muligt for færdighederne og ekspertisen i Unionens forsvarsindustri at blive opretholdt og udviklet og bør bidrage til at styrke dens teknologiske og industrielle autonomi. I denne forbindelse kan programmet også bidrage til at afdække, på hvilke områder Unionen er afhængig af tredjelande med hensyn til udvikling af forsvarsprodukter og -teknologier. En sådan fremme af innovation og teknologisk udvikling bør også foregå i overensstemmelse med Unionens sikkerheds- og forsvarsinteresser. Således bør en foranstaltnings bidrag til disse interesser og til de forsvarsmæssige kapacitetsprioriteter, som medlemsstaterne er nået til enighed om inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, tjene som tildelingskriterium. Inden for Unionen identificeres fælles forsvarsmæssige kapacitetsprioriteter navnlig gennem kapacitetsudviklingsplanen. Andre EU-processer såsom den samordnede årlige undersøgelse om forsvar og det permanente strukturerede samarbejde støtter gennemførelsen af relevante prioriteter gennem et forstærket samarbejde. Hvis det er relevant, kan regionale og internationale prioriteter, herunder i NATO-regi, også tages i betragtning, på betingelse af, at de tjener Unionens sikkerheds- og forsvarsinteresser og ikke hindrer nogen medlemsstat i at deltage, samtidig med at der også tages hensyn til behovet for at undgå unødvendigt dobbeltarbejde.

(21)

Medlemsstaterne arbejder individuelt og i fællesskab med udvikling, produktion og operationel anvendelse af ubemandede luftfartøjer, køretøjer og fartøjer. Operationel anvendelse omfatter i denne sammenhæng udførelse af angreb på militære mål. Den forskning og udvikling, der er forbundet med udviklingen af sådanne systemer, herunder såvel militære som civile systemer, har modtaget støtte i form af EU-midler. Det er planen, at dette vil fortsætte, muligvis også under programmet. Intet i denne forordning bør være til hinder for lovlig udnyttelse af sådanne forsvarsprodukter eller -teknologier, der udvikles under programmet.

(22)

For at sikre, at de finansierede foranstaltninger er rentable, bør medlemsstaternes tilsagn om effektivt at bidrage til finansieringen af foranstaltningen manifesteres skriftligt, f.eks. ved en hensigtserklæring fra de berørte medlemsstater.

(23)

For at sikre, at de finansierede foranstaltninger bidrager til den europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne og effektivitet, bør de være markedsorienterede, efterspørgselsstyrede og kommercielt levedygtige på mellemlang til lang sigt, herunder for så vidt angår teknologier med dobbelt anvendelse. Kriterierne for støtteberettigelse bør derfor tage den omstændighed i betragtning, at medlemsstaterne har til hensigt at indkøbe det endelige forsvarsprodukt eller anvende teknologien på en koordineret måde, mens tildelingskriterierne bør tage i betragtning, at medlemsstaterne forpligter sig politisk eller retligt til i fællesskab at anvende, eje eller vedligeholde det endelige forsvarsprodukt eller den endelige forsvarsteknologi.

(24)

Alle tildelingskriterier bør tages i betragtning ved evaluering af foranstaltninger, som foreslås støttet under programmet. Eftersom disse kriterier ikke er udelukkelsesgrunde, bør foreslåede foranstaltninger, der ikke opfylder et eller flere af disse kriterier, ikke automatisk udelukkes.

(25)

Unionens finansielle bistand under programmet bør ikke overstige 20 % af foranstaltningens støtteberettigede omkostninger, når det drejer sig om systemprototypefremstilling, som ofte er den dyreste foranstaltning i udviklingsfasen. Det bør dog være muligt at dække samtlige støtteberettigede omkostninger af andre foranstaltninger i udviklingsfasen. I begge tilfælde bør støtteberettigede omkostninger forstås som i artikel 126 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

(26)

Eftersom programmet bør supplere forskningsaktiviteter, navnlig på forsvarsområdet, og for at sikre sammenhæng og administrativ forenkling, bør de samme regler som reglerne i den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning (PADR) og Horisont 2020 — rammeprogrammet for forskning og innovation (2014-2020) (»Horisont 2020«) så vidt muligt finde anvendelse på programmet. Det er derfor hensigtsmæssigt at tillade godtgørelse af indirekte omkostninger med en fast sats på 25 % som under PADR og Horisont 2020.

(27)

Eftersom Unionens støtte har til formål at forbedre forsvarssektorens konkurrenceevne og kun vedrører den særlige udviklingsfase, bør Unionen ikke have ejerskab eller intellektuelle ejendomsrettigheder til de forsvarsprodukter eller -teknologier, der følger af de finansierede foranstaltninger. Den ordning, der finder anvendelse for intellektuelle ejendomsrettigheder, skal aftales kontraktmæssigt af støttemodtagerne. Interesserede medlemsstater bør også have mulighed for at deltage i efterfølgende samarbejde om indkøb. Desuden bør resultaterne af foranstaltninger, der finansieres under programmet, ikke være underlagt kontrol eller begrænsninger af et tredjeland eller en enhed fra et tredjeland.

(28)

Kommissionen bør etablere et toårigt arbejdsprogram i overensstemmelse med programmets mål. Arbejdsprogrammet bør udførligt fastlægge de kategorier af projekter, der skal finansieres under programmet, herunder forsvarsprodukter og -teknologier såsom fjernstyrede systemer, satellitkommunikation, positionsbestemmelse, navigation og tidsbestemmelse, uafhængig adgang til rummet og permanent jordobservation, energibæredygtighed, cybersikkerhed og maritim sikkerhed såvel som avancerede militære kapaciteter inden for luft-, land- og søområdet og det fælles område, herunder styrket situationsbevidsthed, beskyttelse, mobilitet, logistik, medicinsk støtte og strategiske katalysatorer.

(29)

Kommissionen bør ved udarbejdelsen af arbejdsprogrammet bistås af et medlemsstatsudvalg (»udvalget«). Kommissionen bør bestræbe sig på at finde de løsninger, der er bredest mulig tilslutning til i udvalget. I den forbindelse kan udvalget mødes i en sammensætning af nationale eksperter på forsvarsområdet for at yde specifik bistand til Kommissionen. Det er op til medlemsstaterne at udpege deres respektive repræsentanter i nævnte udvalg. Udvalgets medlemmer bør gives tidlig og reel mulighed for at gennemgå udkast til gennemførelsesretsakter og give udtryk for deres synspunkter.

(30)

På baggrund af Unionens politik om, at SMV'er er nøglen til at sikre økonomisk vækst, innovation, jobskabelse og social integration i Unionen, og at de støttede foranstaltninger typisk kræver grænseoverskridende samarbejde, er det vigtigt, at arbejdsprogrammet afspejler og giver mulighed for en åben og gennemsigtig adgang for og deltagelse af SMV'er på tværs af grænser, og at mindst 10 % af det samlede budget derfor tilgodeser sådanne foranstaltninger, hvilket gør det muligt for SMV'er at indgå i foranstaltningernes værdikæder. En kategori af projekter bør specifikt rettes mod SMV'er.

(31)

For at sikre programmets succes bør Kommissionen bestræbe sig på at opretholde en dialog med et bredt spektrum af Europas industri, herunder SMV'er og ikketraditionelle leverandører til forsvarssektoren.

(32)

For at drage fordel af Det Europæiske Forsvarsagenturs ekspertise i forsvarssektoren og i overensstemmelse med de beføjelser, der er tillagt det ved TEU, bør det indbydes som observatør i udvalget. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bør også indbydes til at bistå.

(33)

I forbindelse med udvælgelsen af foranstaltninger, som skal finansieres under programmet, bør Kommissionen eller de enheder, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, litra c), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, som hovedregel tilrettelægge indkaldelser af konkurrerende forslag som fastsat i nævnte forordning og sikre, at de administrative procedurer holdes så enkle som muligt og medfører et minimum af ekstra udgifter. I visse behørigt begrundede og undtagelsesvise tilfælde kan der dog også ydes EU-støtte i overensstemmelse med artikel 190 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 (7).

(34)

Efter at have evalueret de modtagne forslag med hjælp fra uafhængige eksperter, hvis sikkerhedsoplysninger bør valideres af medlemsstaterne, bør Kommissionen udvælge de foranstaltninger, der skal finansieres under programmet. Kommissionen bør oprette en database over uafhængige eksperter. Databasen bør ikke offentliggøres. De uafhængige eksperter bør udpeges på grundlag af deres færdigheder, erfaring og viden under hensyntagen til de opgaver, som de skal tildeles. Kommissionen bør, når den udpeger uafhængige eksperter, så vidt muligt træffe passende foranstaltninger for at forsøge at opnå en afbalanceret sammensætning af ekspertgrupper og evalueringspaneler for så vidt angår forskellige færdigheder, forskellig erfaring og viden, geografisk spredning og kønsdiversitet, idet den tager hensyn til situationen på den pågældende foranstaltnings område. En passende rotation af eksperter og en passende balance mellem den private og den offentlige sektor bør også tilstræbes. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår vedtagelsen og gennemførelsen af arbejdsprogrammet samt tildelingen af midler til udvalgte foranstaltninger. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (8). Medlemsstaterne bør underrettes om resultaterne af evalueringen og fremskridt i de finansierede foranstaltninger.

(35)

Undersøgelsesproceduren bør anvendes i forbindelse med vedtagelse af gennemførelsesretsakterne under hensyntagen til deres betydelige konsekvenser for gennemførelsen af denne forordning.

(36)

Ved programmets afslutning bør Kommissionen udarbejde en gennemførelsesrapport, som undersøger de finansielle aktiviteter for så vidt angår resultaterne af deres finansielle gennemførelse og, hvis det er muligt, virkningen heraf. Gennemførelsesrapporten bør også indeholde en analyse af SMV'ers og midcapselskabers deltagelse på tværs af grænser under programmet samt deres deltagelse i den globale værdikæde. Rapporten bør desuden indeholde oplysninger om støttemodtagernes oprindelse og fordelingen af de frembragte intellektuelle ejendomsrettigheder.

(37)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger i hele udgiftscyklussen, herunder forebyggelse, påvisning og undersøgelse af uregelmæssigheder, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative og økonomiske sanktioner.

(38)

Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre den størst mulige udbredelse af programmet for at øge dets effektivitet og dermed forbedre forsvarsindustriens konkurrenceevne og medlemsstaternes forsvarskapaciteter.

(39)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne henset til omkostningerne og de dermed forbundne risici, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —