EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018R0827

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2018/827 af 4. juni 2018 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran

ST/7621/2018/INIT

EUT L 140 af 6.6.2018, p. 3–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2018/827/oj

6.6.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 140/3


RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/827

af 4. juni 2018

om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (1), særlig artikel 46, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 23. marts 2012 forordning (EU) nr. 267/2012.

(2)

I overensstemmelse med artikel 46, stk. 7, i forordning (EU) nr. 267/2012 har Rådet taget listen over udpegede personer og enheder i bilag IX og XIV til forordningen op til revision.

(3)

Rådet har besluttet, at oplysningerne vedrørende visse personer og enheder i bilag IX til forordning (EU) nr. 267/2012 bør ajourføres.

(4)

Forordning (EU) nr. 267/2012 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag IX til forordning (EU) nr. 267/2012 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 4. juni 2018.

På Rådets vegne

T. TSACHEVA

Formand


(1)  EUT L 88 af 24.3.2012, s. 1.


BILAG

Bilag IX til forordning (EU) nr. 267/2012 ændres således:

1)

Under overskriften »I. Personer og enheder, der er involveret i nukleare aktiviteter eller i aktiviteter vedrørende ballistiske missiler, og personer og enheder, der yder støtte til Irans regering« erstatter følgende oplysninger de tilsvarende oplysninger på listen under underoverskrift »B. Enheder«:

 

Navn

Identificerende oplysninger

Begrundelse

Opført på listen den

»42. g)

Shetab Gaman (alias Taamin Gostaran Pishgaman Azar)

Adresse: Norouzi Alley, No 2, Larestan Street, Motahari Avenue, Teheran

Handler på vegne af Yasa Part

26.7.2010

49.

Noavaran Pooyamoj (alias Noavaran Tejarat Paya, Bastan Tejerat Mabna, Behdis Tejarat (eller Bazarganis Behdis Tejarat Alborz Company eller Behdis Tejarat General Trading Company), Fanavaran Mojpooya, Faramoj Company (eller Tosee Danesh Fanavari Faramoj), Green Emirate Paya, Mehbang Sana, Mohandesi Hedayat Control Paya, Pooya Wave Company, Towsee Fanavari Boshra)

 

Involveret i indkøb af materialer, der er kontrolleret, og som anvendes direkte i fremstillingen af centrifuger til Irans uranberigningsprogram

23.5.2011

55.

Ashtian Tablo

Ashtian Tablo — No 67, Ghods mirheydari St, Yoosefabad, Teheran

Involveret i produktion og levering af elektrisk specialudstyr og materialer, der anvendes direkte i Irans nukleare sektor

23.5.2011«

2)

Under overskriften »II. Den Iranske Revolutionsgarde (IRGC)« erstatter følgende oplysninger de tilsvarende oplysninger på listen under underoverskrift »A. Personer«:

 

Navn

Identificerende oplysninger

Begrundelse

Opført på listen den

»1.

IRGC-brigadegeneral Javad DARVISH-VAND

 

Tidligere viceinspektør i MODAFL med ansvar for alle MODAFL-faciliteter og installationer, der fortsat har tilknytning, herunder gennem levering af tjenester, til MODAFL og IRGC

23.6.2008

8.

IRGC-brigadegeneral Mohammad Reza NAQDI

Født i 1953 i Nadjaf (Irak)

Vicekommandør i IRGC for kulturelle og sociale anliggender. Tidligere kommandør i Basij Resistance Force

26.7.2010

10.

Rostam QASEMI (alias Rostam GHASEMI)

Født i 1961

Tidligere kommandør i Khatam al-Anbiya

26.7.2010

19.

IRGC-brigadegeneral Amir Ali Haji ZADEH (alias Amir Ali HAJIZADEH)

 

Chef for IRGC's Aerospace Force

23.1.2012«


Top