EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018R0676

Kommissionens forordning (EU) 2018/676 af 3. maj 2018 om berigtigelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 546/2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår ensartede principper for vurdering og godkendelse af plantebeskyttelsesmidler (EØS-relevant tekst. )

C/2018/2565

EUT L 114 af 4.5.2018, p. 8–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/676/oj

4.5.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 114/8


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2018/676

af 3. maj 2018

om berigtigelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 546/2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår ensartede principper for vurdering og godkendelse af plantebeskyttelsesmidler

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (1), særlig artikel 29, stk. 6, og artikel 84, litra d), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der er en fejl i del I, afsnit C, punkt 2.5.1.2, nr. i), i bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 546/2011 (2), hvori de specifikke principper, som der skal tages hensyn til i beslutningsprocessen for så vidt angår koncentrationen af aktivstoffet og af de relevante metabolitter, nedbrydningsprodukter eller reaktionsprodukter i grundvand, er fastsat.

(2)

Fejlen opstod, da visse bestemmelser i Rådets nu ophævede direktiv 91/414/EØF (3) i henhold til artikel 84, litra d), i forordning (EF) nr. 1107/2009 blev indarbejdet i forordning (EU) nr. 546/2011.

(3)

I bilaget til Rådets direktiv 91/414/EØF blev der henvist til Rådets direktiv 80/778/EØF (4) om kvaliteten af drikkevand til mennesker, der efterfølgende blev ophævet og erstattet af Rådets direktiv 98/83/EF (5) om kvaliteten af drikkevand til mennesker. I forordning (EU) nr. 546/2011 bør der derfor henvises til Rådets direktiv 98/83/EF og ikke til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF (6), der vedrører beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse.

(4)

Forordning (EU) nr. 546/2011 bør derfor berigtiges.

(5)

For at sikre, at de korrekte kriterier for hensigtsmæssig gennemførelse af de ensartede principper også anvendes i igangværende vurderingsprocedurer, bør berigtigelsen finde anvendelse snarest muligt.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EU) nr. 546/2011 berigtiges som følger:

 

Del I, afsnit C, punkt 2.5.1.2, nr. i), i bilaget affattes således:

»i)

den maksimalt tilladelige koncentration, der er fastsat ved Rådets direktiv 98/83/EF (*1), eller

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. maj 2018.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EU) nr. 546/2011 af 10. juni 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår ensartede principper for vurdering og godkendelse af plantebeskyttelsesmidler (EUT L 155 af 11.6.2011, s. 127).

(3)  Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1).

(4)  Rådets direktiv 80/778/EØF af 15. juli 1980 om kvaliteten af drikkevand (EFT L 229 af 30.8.1980, s. 11).

(5)  Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (EUT L 372 af 27.12.2006, s. 19).

(*1)  Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32).«


Top