This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32018R0549
Commission Implementing Regulation (EU) 2018/549 of 6 April 2018 amending Annex I to Council Regulation (EEC) No 2658/87 on the tariff and statistical nomenclature and on the Common Customs Tariff
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/549 af 6. april 2018 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/549 af 6. april 2018 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif
C/2018/2004
EUT L 91 af 9.4.2018, p. 11–12
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
9.4.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 91/11 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/549
af 6. april 2018
om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra e), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved forordning (EØF) nr. 2658/87 blev der fastlagt en varenomenklatur (i det følgende benævnt »den kombinerede nomenklatur« eller »KN«), der er gengivet i bilag I til samme forordning. |
(2) |
I supplerende bestemmelse 6 til kapitel 17 i den kombinerede nomenklatur defineres »inulinsirup« for så vidt angår underpos. 1702 60 80 og 1702 90 80. Det er en vare, der fremkommer umiddelbart ved hydrolyse af inulin eller oligofruktoser, med et indhold i tør tilstand en bestemt mængde fruktose i fri form eller i form af sakkarose. |
(3) |
På Kommissionens initiativ og på grundlag af artikel 12, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 2658/87 og artikel 7, litra a), nummer ii), i Rådets og Europa-Parlamentets forordning (EU) nr. 1294/2013 (2) er præstationsprøvningen angående sukker og sukkerholdige produkter (3) i 2016 blevet udført inden for rammerne af det europæiske netværk af toldlaboratoriers Action 2-program (4). Det blev konstateret, at toldlaboratorierne i EU fortolker udtrykket »fruktose i fri form eller i form af sakkarose« som nævnt i supplerende bestemmelse 6 til kapitel 17 forskelligt. |
(4) |
Teksten i den supplerende bestemmelse bør derfor tydeliggøres. Indholdet af sukker udtrykt i relation til tørstoffet bør fastslås via højtryksvæskekromatografi, hvilket er den mest nøjagtige tilgængelige metode. |
(5) |
For at opretholde retssikkerheden er det nødvendigt at ændre den nævnte supplerende bestemmelse ved at tilføje et nyt afsnit til den eksisterende tekst. |
(6) |
For at sikre en ensartet fortolkning af den kombinerede nomenklatur i hele Unionen med hensyn til definitionen af inulinsirup som omhandlet i KN-underpos. 1702 60 80 og 1702 90 80 bør supplerende bestemmelse 6 til kapitel 17 i den kombinerede nomenklatur ændres. |
(7) |
Bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87 bør derfor ændres. |
(8) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I supplerende bestemmelse 6 til kapitel 17 i del II i den kombinerede nomenklatur, der er gengivet i bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87, tilføjes følgende afsnit:
»Mængden af »fruktose i fri form eller i form af sakkarose« skal fastslås ved at anvende formlen F + 0,5 S/0,95 på tørstoffet, hvor »F« er indholdet af fruktose, og »S« er indholdet af sakkarose, som fastsat i højtryksvæskekromatografimetoden.«
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 6. april 2018.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1294/2013 af 11. december 2013 om fastlæggelse af et handlingsprogram for toldvæsenet i Den Europæiske Union for perioden 2014-2020 (Told 2020) og om ophævelse af beslutning nr. 624/2007/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 209).
(3) Den endelige rapport blev offentliggjort den 24. april 2017 af Europa-Kommissionen og fremsendt til det europæiske netværk af toldlaboratorier.
(4) Action 2 omhandler indbyrdes sammenligninger af og metodevalidering hos toldlaboratorierne.