Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Document 32018R0540

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/540 af 23. november 2017 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 hvad angår EU-listen over projekter af fælles interesse

C/2017/7834

EUT L 90 af 6.4.2018, p. 38–58 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 22/06/2022; stiltiende ophævelse ved 32022R0869

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2018/540/oj

6.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 90/38

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2018/540

af 23. november 2017

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 hvad angår EU-listen over projekter af fælles interesse

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009 (1), særlig artikel 3, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EU) nr.347/2013 fastlægges en ramme for udpegning, planlægning og gennemførelse af projekter af fælles interesse, som er nødvendige for gennemførelsen af ni strategiske geografiske prioriterede infrastrukturkorridorer inden for elektricitet, gas og olie og tre EU-dækkende prioriterede infrastrukturområder for intelligente net, elmotorveje og kuldioxidtransportnet.

(2)

Kommissionen tillægges i medfør af forordning (EU) nr. 347/2013 beføjelser til at opstille EU-listen over projekter af fælles interesse (»EU-listen«).

(3)

De projekter, som er foreslået til optagelse på EU-listen, er blevet vurderet af de regionale grupper og opfylder de kriterier, som er fastlagt i artikel 4 i forordning (EU) nr. 347/2013.

(4)

Udkastet til de regionale lister over projekter af fælles interesse blev vedtaget af de regionale grupper ved møder på teknisk plan. Efter at Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (»ACER«) den 10. oktober 2017 havde afgivet positive udtalelser om den konsekvente anvendelse af vurderingskriterierne og cost-benefit-analysen på tværs af regionerne, vedtog de regionale gruppers beslutningstagende instanser de regionale lister den 17. oktober 2017. I henhold til artikel 3, stk. 3, litra a), i forordning (EU) nr. 347/2013 skal hvert enkelt forslag til et projekt af fælles interesse godkendes af de medlemsstater, hvis område projektet vedrører.

(5)

De organisationer, der repræsenterer de relevante interessenter og herunder producenter, distributionssystemoperatører, forsyningsvirksomheder og forbruger- og miljøbeskyttelsesorganisationer, er blevet hørt om de projekter, der er foreslået til optagelse på EU-listen.

(6)

Projekter af fælles interesse skal opføres på listen ordnet efter de strategiske prioriteringer for transeuropæiske energiinfrastrukturprojekter, som er fastsat i bilag I til forordning (EU) nr. 347/2013. EU-listen må ikke rangordne projekterne.

(7)

Projekter af fælles interesse skal enten være opført som enkeltstående projekter af fælles interesse eller som en del af en klynge af flere projekter af fælles interesse, hvis de er indbyrdes sammenhængende eller (muligvis) konkurrerer med hinanden.

(8)

EU-listen opstilles hvert andet år, hvorfor den EU-liste, som er opstillet ved Kommissionenes delegerede forordning (EU) 2016/89 (2), ikke længere er gyldig og bør erstattes.

(9)

Forordning (EU) nr. 347/2013 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag VII til forordning (EU) nr. 347/2013 ændres som angivet i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. november 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1)  EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39.

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/89 af 18. november 2015 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 hvad angår EU-listen over projekter af fælles interesse (EUT L 19 af 27.1.2016, s. 1).

BILAG

Bilag VII til forordning (EU) nr. 347/2013 affattes således:

»

BILAG VII

EU-LISTEN OVER PROJEKTER AF FÆLLES INTERESSE (»EU-LISTEN«), SOM OMHANDLET I ARTIKEL 3, STK. 4

A.   ANVENDTE PRINCIPPER VED OPSTILLING AF EU-LISTEN

1)   Klynger af projekter af fælles interesse

Nogle projekter af fælles interesse udgør en del af en klynge på grund af deres indbyrdes sammenhæng eller på grund af deres potentielt konkurrerende eller konkurrerende karakter. Der fastsættes følgende typer klynger af projekter af fælles interesse:

a)

en klynge af indbyrdes sammenhængende projekter af fælles interesse defineres som en »klynge X, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:«. Sådanne klynger er udformet for at udpege de projekter af fælles interesse, som alle er nødvendige for at afhjælpe en og samme flaskehals på tværs af landegrænserne og skabe synergivirkninger i kraft af en samlet gennemførelse. I det tilfælde vil alle projekter af fælles interesse skulle gennemføres for at virkeliggøre fordelene i hele EU

b)

en klynge af potentielt konkurrerende projekter af fælles interesse defineres som en »klynge X, der omfatter et eller flere af følgende projekter af fælles interesse:«. Sådanne klynger afspejler en usikkerhed vedrørende flaskehalsens omfang på tværs af landegrænser. I det tilfælde vil ikke alle projekter i klyngen skulle gennemføres. Det overlades til markedet at bestemme, hvorvidt ét, flere eller alle projekter skal gennemføres, med forbehold af den fornødne planlægning og udstedelse af tilladelser og godkendelser. Behovet for projekterne skal tages op til fornyet vurdering i den efterfølgende proces for udpegning af projekter af fælles interesse, hvori der bl.a. tages hensyn til kapacitetsbehovene, og

c)

en klynge af konkurrerende projekter af fælles interesse defineres som en »klynge X, der omfatter et af følgende projekter af fælles interesse:«. Sådanne klynger afhjælper den samme flaskehals. Flaskehalsens omfang er imidlertid mere entydigt end for klyngen af potentielt konkurrerende projekter af fælles interesse, hvorfor kun ét af projekterne af fælles interesse skal gennemføres. Det overlades til markedet at bestemme, hvilket projekt skal gennemføres, under hensyntagen til den fornødne planlægning og udstedelse af tilladelser og godkendelser. Om fornødent tages behovet for projekterne op til fornyet vurdering i den efterfølgende proces for udpegning af projekter af fælles interesse.

Alle projekter af fælles interesse er underlagt samme rettigheder og forpligtelser, som er fastlagt ved forordning (EU) nr. 347/2013.

2)   Behandling af koblingsstationer og kompressorstationer

Koblingsstationer og »back-to-back«-stationer til elektricitet og kompressorstationer til gas betragtes som en del af projekterne af fælles interesse, hvis de er geografisk beliggende på transmissionslinjerne. Koblingsstationer og »back-to-back«-stationer til elektricitet og kompressorstationer betragtes som enkeltstående projekter af fælles interesse og nævnes eksplicit på EU-listen, hvis de ikke er geografisk beliggende på transmissionslinjerne. De er underlagt rettigheder og forpligtelser som fastlagt ved forordning (EU) nr. 347/2013.

3)   Projekter, der ikke længere betragtes som projekter af fælles interesse og projekter, der er blevet en del af andre projekter af fælles interesse

a)

Flere af de projekter, som figurerer på EU-listerne, der er fastsat ved forordning (EU) nr. 1391/2013 og forordning (EU) 2016/89, betragtes ikke længere som projekter af fælles interesse af en eller flere følgende årsager:

—

projektet er allerede bestilt eller vil blive bestilt i nær fremtid og vil således ikke drage fordel af bestemmelserne i forordning (EU) nr. 347/2013

—

ifølge nye oplysninger opfylder projektet ikke de generelle kriterier

—

en projektleder har ikke genindsendt projektet til udvælgelse til denne EU-liste, eller

—

projektet rangerer lavere end andre foreslåede projekter i udvælgelsesproceduren.

Disse projekter (med undtagelse af de bestilte projekter) kan komme i betragtning til opførelse på den næste EU-liste, hvis årsagerne til deres manglende optagelse på den nuværende EU-liste ikke længere er til stede.

Sådanne projekter er ikke projekter af fælles interesse, men er anført af hensyn til gennemsigtighed og klarhed med deres oprindelige projektnumre i del C i dette bilag som »projekter, der ikke længere betragtes som projekter af fælles interesse«.

b)

Flere af de projekter, som figurerer på de EU-lister, der er fastsat ved forordning (EU) nr. 1391/2013 og forordning (EU) 2016/89, blev under deres gennemførelse integrerende dele af andre (klynger af) projekter af fælles interesse.

Sådanne projekter betragtes ikke længere som særskilte projekter af fælles interesse, men er af gennemsigtigheds- og klarhedshensyn opført med deres oprindelige projektnumre i del C i dette bilag som »projekter, der nu er integrerende dele af andre projekter af fælles interesse«.

4)   Definition af »projekter af fælles interesse, der også betegnes som elmotorveje«

»Projekter af fælles interesse, der også betegnes som elmotorveje« er projekter af fælles interesse, som er omfattet af en af de prioriterede elkorridorer og det prioriterede tematiske område elmotorveje.

B.   EU-LISTEN OVER PROJEKTER AF FÆLLES INTERESSE

1)   Den prioriterede korridor: offshore-elnettet i de nordlige have (»NSOG«)

Nr.

Definition

1.1.

Klyngen Belgien-Det Forenede Kongerige (p.t. kendt under betegnelsen »NEMO«), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

1.1.1.

Sammenkobling mellem Gezelle (BE) og Richborough-regionen (UK)

1.1.2.

Intern linje mellem Richborough-regionen og Canterbury (UK)

1.3.

Klyngen Danmark-Tyskland, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

1.3.1.

Sammenkobling mellem Endrup (DK) og Niebüll (DE)

1.3.2.

Intern linje mellem Niebüll og Brunsbüttel (DE)

1.4.

Klyngen Danmark-Tyskland, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

1.4.1.

Sammenkobling mellem Kassø (DK) og Audorf (DE)

1.4.2.

Intern linje mellem Audorf og Hamburg/Nord (DE)

1.4.3.

Intern linje mellem Hamburg/Nord og Dollern (DE)

1.6.

Sammenkobling Frankrig-Irland mellem La Martyre (FR) og Great Island eller Knockraha (IE) (p.t. kendt under betegnelsen »Celtic Interconnector«)

1.7.

Klyngen sammenkoblinger Frankrig-Det Forenede Kongerige, der omfatter et eller flere af følgende projekter af fælles interesse:

1.7.1.

Sammenkobling mellem Cotentin (FR) og Exeter-regionen (UK) (p.t. kendt under betegnelsen »FAB«)

1.7.2.

Sammenkobling mellem Tourbe (FR) og Chilling (UK) (p.t. kendt under betegnelsen »IFA2«)

1.7.3.

Sammenkobling mellem Coquelles (FR) og Folkestone (UK) (p.t. kendt under betegnelsen »ElecLink«)

1.7.4.

Sammenkobling mellem Le Havre (FR) og Lovedean (UK) [pt. kendt under betegnelsen »AQUIND«]

1.7.5.

Sammenkobling mellem Dunkerque-regionen (FR) og Kingsnorth-regionen (UK) (p.t. kendt under betegnelsen »Gridlink«)

1.8.

Klyngen Tyskland-Norge (p.t. kendt under betegnelsen »NordLink«)

1.8.1.

Sammenkobling mellem Wilster (DE) og Tonstad (NO)

1.8.2.

Styrkelse af interne linjer i Sydnorge

1.9.

1.9.1.

Sammenkobling Irland-Det Forenede Kongerige mellem Wexford (IE) og Pembroke, Wales (UK) (p.t. kendt under betegnelsen »Greenlink«)

1.10.

Klyngen sammenkoblinger Det Forenede Kongerige-Norge, der omfatter et eller flere af følgende projekter af fælles interesse:

1.10.1.

Sammenkobling mellem Blythe (UK) og Kvilldal (NO) (p.t. kendt under betegnelsen »North Sea Link«)

1.10.2.

Sammenkobling mellem Petershead (UK) og Simadalen (NO) (p.t. kendt under betegnelsen »NorthConnect«)

1.12.

Klynge eloplagringsprojekter i Det Forenede Kongerige, der omfatter et eller flere af nedenstående projekter af fælles interesse:

1.12.1.

Eloplagring i form af trykluft i Larne

1.12.2.

Eloplagring i form af trykluft i Cheshire

1.12.3.

Eloplagring i form af trykluft i Middlewich (p.t. kendt under betegnelsen »CARES«)

1.12.4.

El-oplagring i form af pumpekraft ved Cruachan II

1.12.5.

El-oplagring i form af pumpekraft ved Coire Glas

1.13.

Sammenkobling mellem Island og Det Forenede Kongerige (p.t. kendt under betegnelsen »Ice Link«)

1.14.

Sammenkobling mellem Revsing (DK) og Bicker Fen (UK) (p.t. kendt under betegnelsen »Viking Link«)

1.15.

Sammenkobling mellem Antwerpen-området (BE) og Kemsley-regionen (UK)

1.16.

Sammenkobling mellem Nederlandene og Det Forenede Kongerige

1.17.

Eloplagring i form af trykluft i Zuidwending (NL)

1.18.

El-oplagring i form af offshorepumpekraft i Belgien (p.t. kendt under betegnelsen »iLAND«)

2)   Den prioriterede korridor: nord-syd elsammenkoblinger i Vesteuropa (»NSI West Electricity«)

Nr.

Definition

2.2.

2.2.1.

Første sammenkobling mellem Lixhe (BE) og Oberzier (DE) (p.t. kendt under betegnelsen »ALEGrO«)

2.2.4.

Anden sammenkobling mellem Belgien og Tyskland

2.4.

Sammenkobling mellem Codrongianos (IT), Lucciana (Korsika, FR) og Suvereto (IT) (p.t. kendt under betegnelsen »SACOI 3«)

2.5.

2.5.1.

Sammenkobling mellem Grande Ile (FR) og Piossasco (IT) (p.t. kendt under betegnelsen »Savoie-Piemont«)

2.7.

Sammenkobling mellem Aquitaine (FR) og Baskerlandet (ES) (p.t. kendt under betegnelsen »Biscay Gulf«)

2.9.

Intern linje mellem Osterath og Philippsburg (DE) for at øge kapaciteten langs vestlige grænser (p.t. kendt under betegnelsen »Ultranet«)

2.10.

Intern linje mellem Brunsbüttel-Grοβgartach og Wilster-Grafenrheinfeld (DE) for at øge kapaciteten langs nordlige og sydlige grænser (p.t. kendt under betegnelsen »Suedlink«)

2.13.

Klyngen sammenkoblinger Irland-Det Forenede Kongerige, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

2.13.1.

Sammenkobling mellem Woodland (IE) og Turleenan (UK)

2.13.2.

Sammenkobling mellem Srananagh (IE) og Turleenan (UK)

2.14.

Sammenkobling mellem Thusis/Sils (CH) og Verderio Inferiore (IT) (p.t. kendt under betegnelsen »Greenconnector«)

2.15.

2.15.1.

Sammenkobling mellem Airolo (CH) og Baggio (IT)

2.16.

Klynge af interne linjer, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

2.16.1.

Intern linje mellem Pedralva og Sobrado (PT), førhen Pedralva og Alfena (PT)

2.16.3.

Intern linje mellem Vieira do Minho, Ribeira de Pena og Feira (PT), førhen Frades B, Ribeira de Pena og Feira (PT)

2.17.

Sammenkobling Portugal-Spanien mellem Beariz — Fontefría (ES), Fontefira (ES) — Ponte de Lima (PT) (førhen Vila Fria/Viana do Castelo) og Ponte de Lima — Vila Nova de Famalicão (PT) (førhen Vila do Conde) (PT), herunder koblingsstationer i Beariz (ES), Fontefría (ES) og Ponte de Lima (PT)

2.18.

Kapacitetsforøgelse af eloplagring i form af pumpekraft i Kaunertal, Tyrol (AT)

2.23.

Interne linjer ved den nordlige belgiske grænse mellem Zandvliet og Lillo-Liefkenshoek (BE) og mellem Liefkenshoek og Mercator, herunder en koblingsstation i Lillo (BE) (p.t. kendt under betegnelsen »BRAHO II + III«)

2.24.

Intern belgisk Backbone West mellem Horta og Mercator (BE)

2.27.

2.27.1.

Sammenkobling mellem Aragón (ES) og Pyrénées-Atlantiques (FR)

2.27.2.

Sammenkobling mellem Navarra (ES) og Landes (FR)

2.28.

2.28.1.

El-oplagring i form af pumpekraft ved Mont-Negre (ES)

2.28.2

El-oplagring i form af pumpekraft ved Navaleo (ES)

2.28.3.

El-oplagring i form af pumpekraft ved Girones & Raïmats (ES)

3)   Den prioriterede korridor: nord-syd elsammenkoblinger i det centrale Øst- og Sydeuropa (»NSI East Electricity«)

Nr.

Definition

3.1.

Klyngen Østrig-Tyskland, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.1.1.

Sammenkobling mellem St. Peter (AT) og Isar (DE)

3.1.2.

Intern linje mellem St. Peter og Tauern (AT)

3.1.4.

Intern linje mellem Vesttyrol og Zell-Ziller (AT)

3.2.

3.2.2.

Intern linje mellem Lienz og Obersielach (AT)

3.4.

Sammenkobling mellem Wurmlach (AT) og Somplago (IT)

3.7.

Klyngen Bulgarien-Grækenland mellem Maritsa East 1 og N. Santa og de nødvendige interne kapacitetsforbedringer i Bulgarien, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.7.1.

Sammenkobling mellem Maritsa East 1 (BG) og N. Santa (EL)

3.7.2.

Intern linje mellem Maritsa East 1 og Plovdiv (BG)

3.7.3.

Intern linje mellem Maritsa East 1 og Maritsa East 3 (BG)

3.7.4.

Intern linje mellem Maritsa East 1 og Burgas (BG)

3.8.

Klyngen Bulgarien-Rumænien kapacitetsforøgelse (p.t. kendt under betegnelsen »Black Sea Corridor«), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.8.1.

Intern linje mellem Dobrudja og Burgas (BG)

3.8.4.

Intern linje mellem Cernavoda og Stalpu (RO)

3.8.5.

Intern linje mellem Gutinas og Smardan (RO)

3.9.

3.9.1.

Sammenkobling mellem Žerjavenec (HR)/Hévíz (HU) og Cirkovce (SI)

3.10.

Klyngen Israel-Cypern-Grækenland (p.t. kendt under betegnelsen »EUROASIA Interconnector«), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.10.1.

Sammenkobling mellem Hadera (IL) og Kofinou (CY)

3.10.2.

Sammenkobling mellem Kofinou (CY) og Korakia, Kreta (EL)

3.10.3.

Intern linje mellem Korakia, Kreta, og Attica-regionen (EL)

3.11.

Klynge af interne linjer i Den Tjekkiske Republik, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.11.1.

Intern linje mellem Vernerov og Vitkov (CZ)

3.11.2.

Intern linje mellem Vitkov og Prestice (CZ)

3.11.3.

Intern linje mellem Prestice og Kocin (CZ)

3.11.4.

Intern linje mellem Kocin og Mirovka (CZ)

3.11.5.

Intern linje mellem Mirovka og linje V413 (CZ)

3.12.

Intern linje i Tyskland mellem Wolmirstedt og Bayern for at øge transmissionskapaciteten i den interne nord-sydlige korridor

3.14.

Interne kapacitetsforbedringer i Polen (del af klyngen, som p.t. er kendt under betegnelsen »GerPol Power Bridge«), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.14.2.

Intern linje mellem Krajnik og Baczyna (PL)

3.14.3.

Intern linje mellem Mikułowa og Świebodzice (PL)

3.14.4.

Intern linje mellem Mikułowa og Świebodzice (PL)

3.16.

3.16.1.

Sammenkobling Ungarn-Slovakiet mellem Gabčikovo (SK) og Gönyű (HU) og Veľký Ďur (SK)

3.17.

Sammenkobling Ungarn-Slovakiet mellem Sajóvánka (HU) og Rimavská Sobota (SK)

3.21.

Sammenkobling mellem Salgareda (IT) og Divača — regionen Bericevo (SI)

3.22.

Klynge Rumænien-Serbien (p.t. kendt under betegnelsen »Mid Continental East Corridor«) og Italien-Montenegro, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.22.1.

Sammenkobling mellem Resita (RO) og Pancevo (RS)

3.22.2.

Intern linje mellem Portile de Fier og Resita (RO)

3.22.3.

Intern linje mellem Resita og Timisoara/Sacalaz (RO)

3.22.4.

Intern linje mellem Arad og Timisoara/Sacalaz (RO)

3.22.5.

Sammenkobling mellem Villanova (IT) og Lastva (ME)

3.23.

El-oplagring i form af pumpekraft ved Yadenitsa (BG)

3.24.

El-oplagring i form af pumpekraft ved Amfilochia (EL)

3.27.

Sammenkobling mellem Sicilien og Tunesien (TU) (p.t. kendt under betegnelsen »ELMED«)

4)   Den prioriterede korridor: sammenkoblingsplan for det baltiske energimarked (»BEMIP Electricity«)

Nr.

Definition

4.1.

Sammenkobling Danmark-Tyskland mellem Ishøj/Bjæverskov (DK) og Bentwisch (DE) via offshorevindmølleparkerne Kriegers Flak (DK) og Baltic 1 og 2 (DE) (p.t. kendt under betegnelsen »Kriegers Flak Combined Grid Solution«)

4.2.

Klyngen Estland-Letland mellem Kilingi-Nõmme og Riga (p.t. kendt under betegnelsen »3. sammenkobling«), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

4.2.1.

Sammenkobling mellem Kilingi-Nõmme (EE) og Riga CHP2 koblingsstation (LV)

4.2.2.

Intern linje mellem Harku og Sindi (EE)

4.2.3.

Intern linje mellem Riga CHP 2 og Riga HPP (LV)

4.4.

4.4.1.

Intern linje mellem Ventspils, Tume og Imanta (LV)

4.4.2.

Intern linje mellem Ekhyddan og Nybro/Hemsjö (SE)

4.5.

4.5.2.

Intern linje mellem Stanisławów og Ostrołęka (PL)

4.6.

El-oplagring i form af pumpekraft i Estland

4.7.

Kapacitetsforøgelse af eloplagring i form af pumpekraft ved Kruonis (LT)

4.8.

Integration og harmonisering af de baltiske staters elektricitetsnet med de europæiske net, der omfatter følgende projekter af fælles interesse.

4.8.1.

Sammenkobling mellem Tartu (EE) og Valmiera (LV)

4.8.2.

Intern linje mellem Balti og Tartu (EE)

4.8.3.

Sammenkobling mellem Tartu (EE) og Valmiera (LV)

4.8.4.

Intern linje mellem Eesti og Tsirguliina (EE)

4.8.5.

Intern linje mellem koblingsstation i Litauen og landegrænsen (LT)

4.8.7.

Intern linje mellem Paide og Sindi (EE)

4.8.8.

Intern linje mellem Vilnius og Neris (LT)

4.8.9.

Yderligere infrastrukturelle aspekter af harmoniseringen af de baltiske staters elektricitetsnet med de europæiske net

4.10.

Klyngen Finland-Sverige (p.t. kendt under betegnelsen »3. sammenkobling Finland-Sverige«), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

4.10.1.

Sammenkobling mellem Nordfinland og Nordsverige

4.10.2.

Intern linje mellem Keminmaa og Pyhänselkä (FI)

5)   Den prioriterede korridor: nord-syd gassammenkoblinger i Vesteuropa (»NSI West Gas«)

Nr.

Definition

5.1.

5.1.1.

Fysisk vending af gasstrømmen ved sammenkoblingspunktet ved Moffat (IE/UK)

5.1.2.

Opgradering af SNIP-rørledningen (fra Skotland til Nordirland) for at åbne mulighed for fysisk at vende gasstrømmen mellem Ballylumford og Twynholm

5.1.3.

Udbygning af gaslageret Islandmagee Underground Gas Storage (UGS) ved Larne (Nordirland)

5.3.

LNG-terminal i Shannon og forbindende rørledning (IE)

5.4.

5.4.1.

Sammenkobling ES-PT (3. sammenkobling) — 1. fase

5.4.2.

Sammenkobling ES-PT (3. sammenkobling) — 2. fase

5.5.

5.5.1.

South Transit East Pyrenees (p.t. kendt under betegnelsen »STEP«)

5.5.2.

Den østlige akse Spanien-Frankrig — sammenkoblingspunkt mellem den Iberiske Halvø og Frankrig, herunder kompressorstationer ved St-Avit, Palleau og St. Martin de Crau (p.t. kendt under betegnelsen »Midcat«)

5.10.

Vending af gasstrømmen i sammenkoblingen i TENP-rørledningen i Tyskland

5.11.

Vending af gasstrømmen i sammenkoblingen mellem Italien og Schweitz ved Passo Gries-sammenkoblingspunktet

5.19.

Sammenkobling mellem Malta og det europæiske gasnet — sammenkobling af rørledning med Italien ved Gela

5.21.

Tilpasning til gas med lav til høj brændværdi i Frankrig og Belgien

6)   Den prioriterede korridor: nord-syd gassammenkoblinger i det centrale Øst- og Sydøsteuropa (»NSI East Gas«)

Nr.

Definition

6.2.

Sammenkobling mellem Polen, Slovakiet, Den Tjekkiske Republik og Ungarn med relaterede interne kapacitetsforbedringer, der omfatter en eller flere af følgende grupper af projekter af fælles interesse:

6.2.1.

Sammenkobling Polen-Slovakiet

6.2.2.

Nord-syd gaskorridor i det østlige Polen

og

6.2.10.

Sammenkobling Polen-Den Tjekkiske Republik (p.t. kendt under betegnelsen »Stork II«)

6.2.11.

Nord-syd gaskorridor i det vestlige Polen

6.2.12.

Tvrdonice-Libhoš-rørledning, herunder opgradering af kompressorstation ved Břeclav (CZ),

og følgende projekter af fælles interesse:

6.2.13.

Udbygning af transmissionskapaciteten ved sammenkoblingen mellem Slovakiet og Ungarn

6.2.14.

Forbedring af det ungarske transmissionssystem mellem Vecsés og Városföld, som er nødvendigt for at øge kapaciteten ved sammenkoblingen Slovakiet-Ungarn

6.4.

Projekt af fælles interesse: bidirektional sammenkobling Østrig-Den Tjekkiske Republik (BACI) på strækningen Baumgarten (AT) — Reinthal (CZ/AT) — Brečlav (CZ) med en kapacitet på op til 6,57 mia. m3/år (1)

6.5.

Klynge LNG-terminal i Krk med rørledninger til Ungarn og videre derfra, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

6.5.1.

Udvikling af en LNG-terminal i Krk (HR) med en kapacitet på op til 2,6 mia. m3/år — fase I og forbindende rørledning Omišalj — Zlobin (HR)

6.5.5.

»Kompressorstation 1« på det kroatiske gastransmissionssystem

6.5.6.

Udbygning af LNG-terminal i Krk (HR) med en kapacitet på over 2,6 mia. m3/år — fase II og rørledningerne Zlobin — Bosiljevo — Sisak — Kozarac — Slobodnica (HR)

6.8.

Klynge sammenkobling Grækenland-Bulgarien og nødvendige kapacitetsforbedringer i Bulgarien, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

6.8.1.

Sammenkobling Grækenland-Bulgarien (p.t. kendt under betegnelsen »IGB«) mellem Komotini (EL) og Stara Zagora (BG) og kompressorstation ved Kipi (EL)

6.8.2.

Nødvendig genopretning, modernisering og udbygning af det bulgarske transmissionssystem

6.9.

6.9.1

LNG-terminal i det nordlige Grækenland

6.10.

Projekt af fælles interesse: gassammenkobling Bulgarien-Serbien (p.t. kendt under betegnelsen »IBS«)

6.20.

Klynge angående udbygning af lagerkapaciteten i Sydøsteuropa, der omfatter et eller flere af følgende projekter af fælles interesse:

6.20.2.

Chiren UGS-udvidelse (BG)

6.20.3.

South Kavala UGS-anlæg og målings- og reguleringsstation (EL)

og et af følgende projekter af fælles interesse:

6.20.4.

Lager i Depomures i Rumænien

6.20.6.

Sarmasel underjordisk gaslagring i Rumænien

6.23.

Sammenkobling Ungarn-Slovenien (Nagykanizsa-Tornyiszentmiklós (HU)-Lendava (SI)-Kidričevo)

6.24.

Klyngen trinvis kapacitetsforøgelse i den bidirektionale transmissionskorridor Bulgarien-Rumænien-Ungarn-Østrig (p.t. kendt som »ROHUAT/BRUA«) med henblik på at muliggøre 1,75 mia. m3 gas årligt i den første fase og 4,4 mia. m3 gas i den anden fase, herunder nye ressourcer fra Sortehavet i 2. og/eller 3. fase:

6.24.1.

ROHUAT/BRUA — 1. fase, herunder:

—

Rumænien-Ungarn angående en mulighed for at vende gasstrømmen: Ungarske afsnit 1. fase kompressorstation ved Csanádpalota

—

Udvikling af transmissionskapaciteten i Rumænien fra Podișor til Recas, herunder en ny rørledning, målestation og tre nye kompressorstationer i Podisor, Bibesti og Jupa

—

GCA Mosonmagyarovar kompressorstation (udvikling på den østrigske side)

6.24.4.

ROHUAT/BRUA — 2. fase, herunder:

—

Rørledning Városföld-Ercsi– Győr (HU)

—

Rørledning Ercsi-Százhalombatta (HU)

—

Városföld kompressorstation (HU)

—

Udvikling af transmissionskapaciteten i Rumænien fra Recas til Horia mod Ungarn på til 4,4 mia. m3/år og udbygning af kompressorstationer i Podisor, Bibesti og Jupa

—

Rørledning Sortehavskysten — Podișor (RO) til overtagelse af gas fra Sortehavet

—

Rumænien-Ungarn angående en mulighed for at vende gasstrømmen: Ungarske afsnit 2. fase kompressorstation ved Csanádpalota eller Algyő (HU)

6.24.10.

ROHUAT/BRUA — 3. fase, herunder:

—

Forbedring af det rumænske transmissionssystem mellem Onesti-Isaccea og vending af gasstrømmen ved Isaccea

—

Forbedring af det rumænske transmissionssystem mellem Onesti-Nadlac

—

Udvidelse af det rumænske transmissionssystem til overtagelse af gas fra Sortehavskysten

6.25.

Klynge infrastruktur, som skal sende ny gas til Central- og Sydøsteuropa med det formål at diversificere forsyningen, og som omfatter et eller flere af følgende projekter af fælles interesse, udviklet på en koordineret og effektiv måde:

6.25.1.

Rørledningssystem fra Bulgarien via Rumæniens og Ungarn til Slovakiet (p.t. kendt under betegnelsen »Eastring«)

6.25.4.

Infrastruktur, som åbner muligheden for at udvikle det bulgarske gasknudepunkt

6.26.

6.26.1.

Klynge Kroatien — Slovenien – Østrig ved Rogatec, herunder:

—

Sammenkobling Kroatien — Slovenien (Lučko — Zabok — Rogatec)

—

Kompressorstation ved Kidričevo, anden fase af opgradering (SI)

—

Kompressorstation 2 og 3 på det kroatiske gastransmissionssystem

—

GCA 2015/08: Ind/ud Murfeld (AT)

—

Opgradering af sammenkoblingen Murfeld/Ceršak (AT-SI)

—

Opgradering af Rogatec-sammenkoblingen

7)   Den prioriterede korridor: Den sydlige gaskorridor (»SGC«)

Nr.

Definition

7.1.

Projekt af fælles interesse: Klynge bestående af en integreret, specifik og skalerbar transportinfrastruktur og tilhørende udstyr til transport af mindst 10 mia. m3 gas årligt fra nye gaskilder i den kaspiske region, som via Aserbajdsjan, Georgien og Tyrkiet når EU's markeder i Grækenland og Italien, og som omfatter et eller flere af følgende projekter af fælles interesse:

7.1.1.

Gasrørledning fra EU til Turkmenistan og Aserbajdsjan via Georgien og Tyrkiet (p.t. kendt under betegnelsen kombinationen af »Trans-Caspian Gas Pipeline« (TCP), »South-Caucasus Pipeline FutureExpansion« (SCPFX) og »Trans Anatolia Natural Gas Pipeline« (TANAP))

7.1.3.

Gasrørledning fra Grækenland til Italien via Albanien og Adriaterhavet (p.t. kendt under betegnelsen »Trans-Adriatic Pipeline« (TAP)), herunder målings- og reguleringsstationen og kompressorstationen ved Nea Messimvria

7.3.

Projekter af fælles interesse: Klynge bestående af infrastruktur til at bringe ny gas fra gasreserverne i det østlige Middelhavsområde, herunder:

7.3.1.

Rørledning fra gasreserverne i det østlige Middelhav til det græske fastland via Kreta (p.t. kendt under betegnelsen »EastMed Pipeline«) med målings- og reguleringsstation ved Megalopoli

og et af følgende projekter af fælles interesse, som afhænger heraf:

7.3.3.

Offshorerørledning, der forbinder Grækenland og Italien (p.t. kendt under betegnelsen »Poseidon Pipeline«)

7.3.4.

Styrkelse af de interne transmissionskapaciteter nord-syd i Italien (pt. kendt under betegnelsen »Adriatica Line«)

7.5

Udvikling af gasinfrastrukturen i Cypern (p.t. kendt under betegnelsen »Cyprus Gas2EU«)

8)   Den prioriterede korridor: Sammenkoblingsplan for det baltiske energimarked for gas (»BEMIP gas«)

Nr.

Definition

8.1.

8.1.1.

Sammenkobling Estland-Finland (p.t. kendt under betegnelsen »Balticconnector«)

8.2.

Klynge opgradering af infrastruktur i den østlige del af Østersøregionen, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

8.2.1.

Forbedring af sammenkoblingen Letland-Litauen

8.2.2.

Forbedring af sammenkoblingen Estland-Letland

8.2.4.

Forbedring af den underjordiske gaslagring ved Inčukalns (LV)

8.3.

Klynge infrastruktur, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

8.3.1.

Styrkelse af sammenkoblingen Nybro-Polen/Danmark

8.3.2.

Sammenkoblingen Polen-Danmark (p.t. kendt under betegnelsen »Baltic Pipe«)

8.5.

Sammenkoblingen Polen-Litauen (p.t. kendt under betegnelsen »GIPL«)

8.6.

Göteborg LNG-terminal i Sverige

8.7.

Kapacitetsudvidelse af Swinoujscie LNG-terminal i Polen

9)   Den prioriterede korridor: olieforsyningsforbindelser i det centrale Østeuropa (»OSC«)

Nr.

Definition

9.1.

Rørledning Adamowo-Brody: rørledning, som forbinder JSC Uktransnafta's terminal i Brody (Ukraine) og lageranlægget i Adamowo (Polen)

9.2.

Rørledning Bratislava-Schwechat: rørledning, som forbinder Schwechat (Østrig) og Bratislava (Den Slovakiske Republik)

9.4.

Rørledning mellem Litvinov (Den Tjekkiske Republik) og Spergau (Tyskland): projektet til forlængelse af Druzhba-olierørledningen frem til raffinaderiet TRM Spergau

9.5.

Klynge Pommeren-rørledningen (Polen), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

9.5.1.

Anlæg af en olieterminal i Gdańsk (fase II)

9.5.2.

Udbygning af Pommeren-rørledningen: den anden linje af rørledningen

9.6.

TAL Plus: kapacitetsudvidelse af TAL-rørledningen mellem Trieste (Italien) og Ingolstadt (Tyskland)

10)   Prioriteret tematisk område: intelligente net

Nr.

Definition

10.3.

SINCRO.GRID (Slovenien, Kroatien) — En innovativ integration af modne teknologibaserede løsninger med synergieffekt for at øge sikkerheden ved samtidig drift af de slovenske og kroatiske elektricitetssystemer

10.4.

ACON (Tjekkiet, Slovakiet) — Det vigtigste mål med ACON (Again COnnected Networks) er at fremme integrationen af de tjekkiske og slovakiske markeder for elektricitet

10.5.

ALPGRID (Østrig, Italien) — En innovativ integration af modne teknologibaserede løsninger med synergieffekt for på én gang at øge den driftsmæssige effektivitet af det italienske og det østrigske elektricitetssystem

10.6.

Initiativet Smart Border (Frankrig, Tyskland) — initiativet vedrørende intelligente grænser vil forbinde politikker, der er udviklet af Frankrig og Tyskland for at støtte deres byer og områder i deres energiomstillingsstrategier og europæisk markedsintegration

11)   Prioriteret tematisk område: elmotorveje

Lister overprojekter af fælles interesse, der også betegnes som elmotorveje

Nr.

Definition

Den prioriterede korridor: offshore-elnettet i de nordlige have (»NSOG«)

1.1.

1.1.1.

Sammenkobling mellem Gezelle (BE) og Richborough-regionen (UK)

1.3.

Klyngen Danmark-Tyskland, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

1.3.1.

Sammenkobling mellem Endrup (DK) og Niebüll (DE)

1.3.2.

Intern linje mellem Niebüll og Brunsbüttel (DE)

1.4.

Klyngen Danmark-Tyskland, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

1.4.1.

Sammenkobling mellem Kassø (DK) og Audorf (DE)

1.4.2.

Intern linje mellem Audorf og Hamburg/Nord (DE)

1.4.3.

Intern linje mellem Hamburg/Nord og Dollern (DE)

1.6.

Sammenkobling Frankrig-Irland mellem La Martyre (FR) og Great Island eller Knockraha (IE) (p.t. kendt under betegnelsen »Celtic Interconnector«)

1.7.

Klyngen sammenkoblinger Frankrig-Det Forenede Kongerige, der omfatter et eller flere af følgende projekter af fælles interesse:

1.7.1.

Sammenkobling mellem Cotentin (FR) og Exeter-regionen (UK) (p.t. kendt under betegnelsen »FAB«)

1.7.2

Sammenkobling mellem Tourbe (FR) og Chilling (UK) (p.t. kendt under betegnelsen »IFA2«)

1.7.3.

Sammenkobling mellem Coquelles (FR) og Folkestone (UK) (p.t. kendt under betegnelsen »ElecLink«)

1.7.4.

Sammenkobling mellem Le Havre (FR) og Lovedean (UK) [pt. kendt under betegnelsen »AQUIND«]

1.7.5.

Sammenkobling mellem Dunkerque-regionen (FR) og Kingsnorth-regionen (UK) (p.t. kendt under betegnelsen »Gridlink«)

1.8.

Klyngen Tyskland-Norge (p.t. kendt under betegnelsen »NordLink«)

1.8.1.

Sammenkobling mellem Wilster (DE) og Tonstad (NO)

1.8.2.

Styrkelse af interne linjer i Sydnorge

1.10.

Klyngen sammenkoblinger Det Forenede Kongerige-Norge, der omfatter et eller flere af følgende projekter af fælles interesse:

1.10.1.

Sammenkobling mellem Blythe (UK) og Kvilldal (NO) (p.t. kendt under betegnelsen »North Sea Link«)

1.10.2.

Sammenkobling mellem Petershead (UK) og Simadalen (NO) (p.t. kendt under betegnelsen »NorthConnect«)

1.13.

Sammenkobling mellem Island og Det Forenede Kongerige (p.t. kendt under betegnelsen »Ice Link«)

1.14.

Sammenkobling mellem Revsing (DK) og Bicker Fen (UK) (p.t. kendt under betegnelsen »Viking Link«)

1.15.

Sammenkobling mellem Antwerpen-området (BE) og Kemsley-regionen (UK)

1.16.

Sammenkobling mellem Nederlandene og Det Forenede Kongerige

Den prioriterede korridor: nord-syd elsammenkoblinger i Vesteuropa (»NSI West Electricity«)

2.2.

2.2.1.

Første sammenkobling mellem Lixhe (BE) og Oberzier (DE) (p.t. kendt under betegnelsen »ALEGrO«)

2.2.4.

Anden sammenkobling mellem Belgien og Tyskland

2.4.

Sammenkobling mellem Codrongianos (IT), Lucciana (Korsika, FR) og Suvereto (IT) (p.t. kendt under betegnelsen »SACOI 3«)

2.5.

2.5.1.

Sammenkobling mellem Grande Ile (FR) og Piossasco (IT) (p.t. kendt under betegnelsen »Savoie-Piemont«)

2.7.

Sammenkobling mellem Aquitaine (FR) og Baskerlandet (ES) (p.t. kendt under betegnelsen »Biscay Gulf«)

2.9.

Intern linje mellem Osterath og Philippsburg (DE) for at øge kapaciteten langs vestlige grænser (p.t. kendt under betegnelsen »Ultranet«)

2.10.

Intern linje mellem Brunsbüttel-Grοβgartach og Wilster-Grafenrheinfeld (DE) for at øge kapaciteten langs nordlige og sydlige grænser (p.t. kendt under betegnelsen »Suedlink«)

2.13.

Klyngen sammenkoblinger Irland-Det Forenede Kongerige, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

2.13.1.

Sammenkobling mellem Woodland (IE) og Turleenan (UK)

2.13.2.

Sammenkobling mellem Srananagh (IE) og Turleenan (UK)

Den prioriterede korridor: nord-syd elsammenkoblinger i det centrale Øst- og Sydeuropa (»NSI East Electricity«):

3.10.

Klyngen Israel-Cypern-Grækenland (p.t. kendt under betegnelsen »EUROASIA Interconnector«), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.10.1.

Sammenkobling mellem Hadera (IL) og Kofinou (CY)

3.10.2.

Sammenkobling mellem Kofinou (CY) og Korakia, Kreta (EL)

3.10.3.

Intern linje mellem Korakia, Kreta, og Attica-regionen (EL)

3.12.

Intern linje i Tyskland mellem Wolmirstedt og Bayern for at øge transmissionskapaciteten i den interne nord-sydlige korridor

3.27.

Sammenkobling mellem Sicilien og Tunesien (TU) (p.t. kendt under betegnelsen »ELMED«)

Den prioriterede korridor: sammenkoblingsplan for det baltiske energimarked (»BEMIP Electricity«)

4.1.

Sammenkobling Danmark-Tyskland mellem Tolstrup Gaarde (DK) og Bentwisch (DE) via offshorevindmølleparkerne Kriegers Flak (DK) og Baltic 1 og 2 (DE) (p.t. kendt under betegnelsen »Kriegers Flak Combined Grid Solution«)

12)   CO2-net på tværs af landegrænser

Nr.

Definition

12.1.

CO2-knudepunkt Teesside (Det Forenede Kongerige, senere faser i Nederlandene, Belgien og Tyskland)

12.2.

Transport- og infrastrukturprojektet CO2-Sapling (Det Forenede Kongerige, senere faser i Nederlandene og Norge)

12.3.

Rotterdamkernen (Nederlandene og Det Forenede Kongerige)

12.4.

Grænseoverskridende transportforbindelser til CO2 mellem emissionskilder i Det Forenede Kongerige og Nederlandene og en lagringslokalitet i Norge

C.   LISTER OVER »PROJEKTER, DER IKKE LÆNGERE BETRAGTES SOM PROJEKTER AF FÆLLES INTERESSE« OG »PROJEKTER, DER NU ER INTEGRERENDE DELE AF ANDRE PROJEKTER AF FÆLLES INTERESSE«

1)   Den prioriterede korridor: offshore-elnettet i de nordlige have (»NSOG«)

Projektnumre for projekter, der ikke længere betragtes som projekter af fælles interesse

1.1.3

1.2

1.5

1.9.2

1.9.3

1.9.4

1.9.5

1.9.6

1.11.1

1.11.2

1.11.3

1.11.4

2)   Den prioriterede korridor: nord-syd elsammenkoblinger i Vesteuropa (»NSI West Electricity«)

Projektnumre for projekter, der ikke længere betragtes som projekter af fælles interesse

2.2.2

2.2.3

2.3.1

2.3.2

2.5.2

2.6

2.8

2.11.1

2.11.2

2.11.3

2.12

2.15.2

2.15.3

2.15.4

2.16.2

2.19

2.20

2.21

2.22

2.25.1

2.25.2

2.26

Projekter, der nu er integrerende dele af andre projekter af fælles interesse

Projektets oprindelige projektnummer

Nummer for det projekt af fælles interesse, hvori projektet nu er integreret

2.1

3.1.4

3)   Den prioriterede korridor: nord-syd elsammenkoblinger i det centrale Øst- og Sydøsteuropa (»NSI East Electricity«)

Projektnumre for projekter, der ikke længere betragtes som projekter af fælles interesse

3.1.3

3.2.1

3.2.3

3.3

3.5.1

3.5.2

3.6.1

3.6.2

3.8.2

3.8.3

3.8.6

3.9.2

3.9.3

3.9.4

3.13

3.14.1

3.15.1

3.15.2

3.16.2

3.16.3

3.18.1

3.18.2

3.19.2

3.19.3

3.20.1

3.20.2

3.25

3.26

Projekter, der nu er integrerende dele af andre projekter af fælles interesse

Projektets oprindelige projektnummer

Nummer for det projekt af fælles interesse, hvori projektet nu er integreret

3.19.1

3.22.5

4)   Den prioriterede korridor: sammenkoblingsplan for det baltiske energimarked (»BEMIP electricity«)

Projektnumre for projekter, der ikke længere betragtes som projekter af fælles interesse

4.5.1

4.5.3

4.5.4

4.5.5

4.8.6

Projekter, der nu er integrerende dele af andre projekter af fælles interesse

Projektets oprindelige projektnummer

Nummer for det projekt af fælles interesse, hvori projektet nu er integreret

4.3

4.8.9

4.9

4.8.9

5)   Den prioriterede korridor: nord-syd gassammenkoblinger i Vesteuropa (»NSI West Gas«)

Projektnumre for projekter, der ikke længere betragtes som projekter af fælles interesse

5.2

5.6

5.7.1

5.7.2

5.9

5.12

5.13

5.14

5.15.1

5.15.2

5.15.3

5.15.4

5.15.5

5.16

5.17.1

5.17.2

5.18

5.20

Projekter, der nu er integrerende dele af andre projekter af fælles interesse

Projektets oprindelige projektnummer

Nummer for det projekt af fælles interesse, hvori projektet nu er integreret

5.8.1

5.5.2

5.8.2

5.5.2

6)   Den prioriterede korridor: nord-syd gassammenkoblinger i det centrale Øst- og Sydøsteuropa (»NSI East Gas«)

Projektnumre for projekter, der ikke længere betragtes som projekter af fælles interesse

6.3

6.5.3

6.5.4

6.7

6.8.3

6.9.2

6.9.3

6.11

6.12

6.16

6.17

6.19

6.20.1

6.20.5

6.21

6.22.1

6.22.2

6.25.2

Projekter, der nu er integrerende dele af andre projekter af fælles interesse

Projektets oprindelige projektnummer

Nummer for det projekt af fælles interesse, hvori projektet nu er integreret

6.1.1

6.2.10

6.1.2

6.2.11

6.1.3

6.2.11

6.1.4

6.2.11

6.1.5

6.2.11

6.1.6

6.2.11

6.1.7

6.2.11

6.1.8

6.2.2

6.1.9

6.2.11

6.1.10

6.2.2

6.1.11

6.2.2

6.1.12

6.2.12

6.2.3

6.2.2

6.2.4

6.2.2

6.2.5

6.2.2

6.2.6

6.2.2

6.2.7

6.2.2

6.2.8

6.2.2

6.2.9

6.2.2

6.5.2

6.5.6

6.6

6.26.1

6.8.4

6.25.4

6.13.1

6.24.4

6.13.2

6.24.4

6.13.3

6.24.4

6.14

6.24.1

6.15.1

6.24.10

6.15.2

6.24.10

6.18

7.3.4

6.24.2

6.24.1

6.24.3

6.24.1

6.24.5

6.24.4

6.24.6

6.24.4

6.24.7

6.24.4

6.24.8

6.24.4

6.24.9

6.24.4

6.25.3

6.24.10

6.26.2

6.26.1

6.26.3

6.26.1

6.26.4

6.26.1

6.26.5

6.26.1

6.26.6

6.26.1

7)   Den prioriterede korridor: den sydlige gaskorridor (»SGC«)

Projektnumre for projekter, der ikke længere betragtes som projekter af fælles interesse

7.1.2

7.1.5

7.1.7

7.2.1

7.2.2

7.2.3

7.4.1

7.4.2

Projekter, der nu er integrerende dele af andre projekter af fælles interesse

Projektets oprindelige projektnummer

Nummer for det projekt af fælles interesse, hvori projektet nu er integreret

7.1.6

7.1.3

7.1.4

7.3.3

7.3.2

7.5

8)   Den prioriterede korridor: sammenkoblingsplan for det baltiske energimarked for gas (»BEMIP Gas«)

Projektnumre for projekter, der ikke længere betragtes som projekter af fælles interesse

8.1.2.1

8.1.2.2

8.1.2.3

8.1.2.4

8.2.3

8.4

8.8

9)   Den prioriterede korridor: olieforsyningsforbindelser i det centrale Østeuropa (»OSC«)

Projektnumre for projekter, der ikke længere betragtes som projekter af fælles interesse

9.3

10)   Prioriteret tematisk område: intelligente net

Projektnumre for projekter, der ikke længere betragtes som projekter af fælles interesse

10.1

10.2

11)   Prioriteret tematisk område: elmotorveje

Projektnumre for projekter, der ikke længere betragtes som projekter af fælles interesse

1.5

«

(1)  Gennemførelsen af BACI som et projekt af fælles interesse vil afhænge af resultatet af pilotprojektet »Trading Regional Upgrade«.

Top