Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018R0275

    Rådets forordning (EU) 2018/275 af 23. februar 2018 om ændring af forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for Belarus

    EUT L 54 af 24.2.2018, p. 1–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/275/oj

    24.2.2018   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 54/1


    RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/275

    af 23. februar 2018

    om ændring af forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for Belarus

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 215,

    under henvisning til Rådets afgørelse 2012/642/FUSP af 15. oktober 2012 om restriktive foranstaltninger over for Hviderusland (1),

    under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Rådets forordning (EF) nr. 765/2006 (2) fastsætter et forbud mod eksport af udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse, til personer, enheder eller organer eller til brug i Belarus såvel som dertil knyttet teknisk bistand, mæglerservice, finansiering eller finansiel bistand.

    (2)

    Forordning (EF) nr. 765/2006 giver foranstaltningerne i afgørelse 2012/642/FUSP virkning.

    (3)

    Ved Rådets afgørelse (FUSP) 2018/280 (3), der ændrer afgørelse 2012/642/FUSP, indrømmes undtagelser fra forbuddet mod eksport af visse former for småkalibrerede sportsgeværer, småkalibrerede sportspistoler og småkalibret ammunition, og fra forbuddet mod bistand eller service i tilknytning dertil, idet det anerkendes, at eksporten af sådant udstyr bør være begrænset.

    (4)

    Forordning (EF) nr. 765/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

    (5)

    Intet i nærværende forordning berører licenskravene fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 (4).

    (6)

    For at sikre, at foranstaltningerne i denne forordning er effektive, bør denne forordning træde i kraft øjeblikkeligt —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    I forordning (EF) nr. 765/2006 foretages følgende ændringer:

    1)

    I artikel 1a tilføjes følgende stykker:

    »5.   Uanset stk. 1 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder, jf. listen i bilag II, tillade salg, levering, overførsel eller eksport af sportsgeværer, sportspistoler og ammunition hertil, der er opført i bilag V, og som også er i overensstemmelse med de specifikationer, der er fastlagt i vejledningen »equipment control guide« fra International Shooting Sport Federation, på sådanne betingelser, som disse myndigheder skønner hensigtsmæssige, hvis de konstaterer, at det pågældende udstyr udelukkende er bestemt til brug ved sportsbegvenheder og sportstræning, som anerkendt af International Shooting Sport Federation.

    6.   Den pågældende medlemsstat underretter senest ti dage før meddelelsen af en tilladelse i henhold til stk. 5 de øvrige medlemsstater og Kommissionen om, at den agter at meddele en sådan tilladelse, herunder om typen og mængden af det pågældende udstyr og det formål, som det er bestemt til.«

    2)

    I artikel 1b tilføjes følgende stykker:

    »5.   Uanset stk. 1 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder, jf. listen i bilag II, tillade direkte eller indirekte levering af teknisk bistand eller mæglerservice, finansiering eller finansiel bistand i forbindelse med de sportsgeværer, sportspistoler og ammunition hertil, der er opført i bilag V, og som også er i overensstemmelse med de specifikationer, der er fastlagt i vejledningen »equipment control guide« fra International Shooting Sport Federation, på sådanne betingelser, som disse myndigheder skønner hensigtsmæssige, hvis de konstaterer, at det pågældende udstyr udelukkende er bestemt til sportsbegivenheder og sportstræning, som anerkendt af International Shooting Sport Federation.

    6.   Den pågældende medlemsstat underretter senest ti dage før meddelelsen af en tilladelse i henhold til stk. 5 de øvrige medlemsstater og Kommissionen om, at den agter at meddele en sådan tilladelse, herunder om arten af den bistand eller den service, der er knyttet hertil.«

    3)

    Teksten i bilaget til nærværende forordning tilføjes som bilag V.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 23. februar 2018.

    På Rådets vegne

    E. ZAHARIEVA

    Formand


    (1)  EUT L 285 af 17.10.2012, s. 1.

    (2)  Rådets forordning (EF) nr. 765/2006 af 18. maj 2006 om restriktive foranstaltninger over for Belarus (EUT L 134 af 20.5.2006, s. 1).

    (3)  Rådets afgørelse (FUSP) 2018/280 af 23. februar 2018 om ændring af afgørelse 2012/642/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Hviderusland (se side 16 i denne EUT).

    (4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012 om gennemførelse af artikel 10 i De Forenede Nationers protokol om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil, der supplerer De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet (FN's våbenprotokol), og om fastsættelse af udførselstilladelse og indførsels- og transitforanstaltninger for skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil (EUT L 94 af 30.3.2012, s. 1).


    BILAG

    »

    BILAG V

    Sportsgeværer, sportspistoler og ammunition, som omhandlet i artikel 1a, stk. 5, og artikel 1b, stk. 5, der udelukkende er bestemt til sportsbegivenheder og sportstræning, som følger:

    ex 9303 30

    Sportsgeværer af kaliber.22 tommer

    ex 9302

    Sportspistoler af kaliber.22 tommer

    ex 9306 30 10

    Ammunition til sportspistoler af kaliber.22 tommer

    ex 9306 30 90

    Ammunition til sportsgeværer af kaliber.22 tommer

    «.

    Top