Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018R0223

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/223 af 15. februar 2018 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 314/2004 om visse restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe

    C/2018/1057

    EUT L 43 af 16.2.2018, p. 10–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2018/223/oj

    16.2.2018   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 43/10


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/223

    af 15. februar 2018

    om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 314/2004 om visse restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 314/2004 af 19. februar 2004 om visse restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe (1), særlig artikel 11, litra b), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Bilag III til forordning (EF) nr. 314/2004 indeholder en liste over de personer og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

    (2)

    I Rådets afgørelse 2011/101/FUSP (2) identificeres de fysiske og juridiske personer, som skal underlægges restriktioner i henhold til afgørelsens artikel 5, og ved forordning (EF) nr. 314/2004 får afgørelsen virkning, for så vidt der kræves en indsats på EU-plan.

    (3)

    Den 15. februar 2018 besluttede Rådet at ajourføre oplysningerne om en person i det bilag til afgørelse 2011/101/FUSP, hvor de personer og enheder, som er omfattet af restriktionerne, er opført. Denne opførte person blev af Rådet identificeret som Zimbabwes tidligere præsident, som er involveret i aktiviteter, der alvorligt undergraver demokrati og respekt for menneskerettigheder og retsstatsforhold i Zimbabwe.

    (4)

    Bilag III til forordning (EF) nr. 314/2004 bør derfor ændres —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Bilag III til forordning (EF) nr. 314/2004 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 15. februar 2018.

    På Kommissionens vegne

    For formanden

    Chef for Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter


    (1)  EUT L 55 af 24.2.2004, s. 1.

    (2)  Rådets afgørelse 2011/101/FUSP af 15. februar 2011 om restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe (EUT L 42 af 16.2.2011, s. 6).


    BILAG

    I bilag III til forordning (EF) nr. 314/2004 foretages følgende ændringer:

    Oplysningerne om følgende fysiske person under overskriften »I. Personer«:

    Navn (og eventuelle kaldenavne)

    Identificerende oplysninger

    Begrundelse for opførelsen

    »1)

    Mugabe, Robert Gabriel

    Præsident, født 21.2.1924, pas nr. AD001095

    Regeringschef, ansvarlig for aktiviteter, der alvorligt undergraver demokratiet og respekten for menneskerettigheder og retsstatsforhold.«

    affattes således:

    Navn (og eventuelle kaldenavne)

    Identificerende oplysninger

    Begrundelse for opførelsen

    »1)

    Mugabe, Robert Gabriel

    Født 21.2.1924, pas nr. AD001095

    Tidligere præsident, ansvarlig for aktiviteter, der alvorligt undergraver demokratiet og respekten for menneskerettigheder og retsstatsforhold.«


    Top