(1)

I 2011 indførte Rådet ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 990/2011 (2) en endelig antidumpingtold på importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»de oprindelige foranstaltninger«) efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen.

(2)

I 2013 udvidede Rådet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 501/2013 (3) (»den anfægtede forordning«) de oprindelige foranstaltninger til også at omfatte importen af cykler afsendt fra Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien, uanset om varen er angivet med oprindelse i Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien (»antiomgåelsesforanstaltningerne« eller »de udvidede foranstaltninger«) efter en antiomgåelsesundersøgelse i henhold grundforordningens artikel 13.

(3)

Den 9. august 2013 anlagde en srilankansk producent, City Cycle Industries (»City Cycle«), sag ved Den Europæiske Unions Ret (»Retten«) om annullering af den anfægtede forordning, for så vidt som den finder anvendelse på denne producent (4). I sin dom af 19. marts 2015 (5) annullerede Retten den anfægtede forordning, for så vidt som den vedrører City Cycle.

(4)

I juli 2015 appellerede Rådet for Den Europæiske Union (6), Europa-Kommissionen (7) og Maxcom Ltd (8) (en EU-producent af cykler) Rettens dom. Ved sin dom af 26. januar 2017 (»dommen«) afviste Den Europæiske Unions Domstol (»Domstolen«) de appeller, der blev indsendt af EU-erhvervsgrenen, Europa-Kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union.

(5)

Domstolen fandt navnlig, jf. dommens præmis 73, at den anfægtede forordnings betragtning (78) ikke indeholdt nogen individuel undersøgelse af, at City Cycle var involveret i en eventuel omgåelsespraksis. Domstolen fandt også, jf. præmis 75 og 76, at konklusionen vedrørende forekomsten af omladning i Sri Lanka ud fra et juridisk synspunkt ikke kunne baseres udelukkende på de to konstateringer, som Rådet udtrykkeligt havde foretaget, dvs. for det første, at der havde været en ændring i handelsmønstret, og for det andet, at nogle af producenterne/eksportørerne ikke havde været samarbejdsvillige (9).

(6)

I henhold til artikel 266 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde træffer EU-institutionerne de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dommen af 26. januar 2017.

(7)

I tilfælde, hvor en procedure omfatter flere administrative faser, indebærer annullering af en af disse faser ikke nødvendigvis annullering af hele proceduren (10). Antidumpingproceduren er et eksempel på en sådan procedure, som omfatter flere faser. Følgelig indebærer annulleringen af den anfægtede forordning, for så vidt angår en af parterne, ikke annullering af hele den procedure, der gik forud for vedtagelsen af nævnte forordning. EU-institutionerne har mulighed for at afhjælpe de aspekter af den anfægtede forordning, som førte til annullationen heraf, og samtidig lade de ikke anfægtede dele, som ikke blev påvirket af dommen, forblive uændrede (11).

(8)

Kommissionen bekræfter betragtning (1)-(23) i den anfægtede forordning. De påvirkes ikke af dommen.

(9)

Efter Domstolens dom offentliggjorde Kommissionen den 11. april 2017 en meddelelse (12) om en delvis genoptagelse af den antiomgåelsesundersøgelse vedrørende importen af cykler afsendt fra Sri Lanka, uanset om varen er angivet med oprindelse i Sri Lanka, der førte til vedtagelsen af den anfægtede forordning (»meddelelsen om genoptagelse«), og genoptager den ved det punkt, hvor uregelmæssigheden indtrådte. Genoptagelsen var begrænset til gennemførelsen af Rettens dom i forbindelse med City Cycle.

(10)

Kommissionen underrettede City Cycle, repræsentanterne for eksportlandet, EU-erhvervsgrenen og andre interesserede parter, som den vidste var berørt af den oprindelige undersøgelse, om den delvise genoptagelse af undersøgelsen. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for fristen i indledningsmeddelelsen.

(11)

Alle interesserede parter, der anmodede herom, fik mulighed for at blive hørt af Kommissionens tjenestegrene og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Ingen af parterne anmodede om en høring med Kommissionens tjenestegrene eller med høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(12)

Efter dommen anmodede European Bicycle Manufacturers Association og Maxcom Ltd om, at importen af cykler for så vidt angår City Cycle blev gjort til genstand for registrering i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, således at der senere kan anvendes foranstaltninger over for denne import fra datoen for en sådan registrering.

(13)

Den 11. april 2017 gjorde Kommissionen importen af cykler afsendt fra Sri Lanka, uanset om varen er angivet med oprindelse i Sri Lanka, for så vidt som det vedrører den srilankanske virksomhed City Cycle Industries, til genstand for registrering (»registreringsforordningen«) (13).

(14)

Den undersøgte vare er den samme som i den anfægtede forordning, nemlig cykler uden motor (herunder trehjulede transportcykler, men ikke unicykler), afsendt fra Folkerepublikken Kina (»Kina«), i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 8712 00 30 og ex 8712 00 70. Kommissionen bekræfter betragtning (25)-(27) i den anfægtede forordning.

(15)

For det første fandt EU-Domstolen, at den anfægtede forordning ikke indeholdt nogen individuel undersøgelse af, om City Cycle var involveret i en eventuel omgåelsespraksis. Domstolen fandt, at de to konstateringer, som Rådet udtrykkeligt havde foretaget, dvs. for det første, at der havde været en ændring i handelsmønstret, og for det andet, at nogle af producenterne/eksportørerne ikke havde været samarbejdsvillige, ikke var tilstrækkeligt grundlag til at Rådet kunne konkludere, at City Cycle var involveret i omladning eller at der fandt omladning sted i Sri Lanka.

(16)

For det andet blev det i dommens præmis 29 og 31 anerkendt, at de beviser, som City Cycle havde fremlagt i løbet af undersøgelsen ikke viste, at der var tale om en egentlig producent, eller at dens samleprocesser ikke udgjorde omgåelse i henhold til kriterierne i grundforordningens artikel 13, stk. 2. Betragtning (124)-(127) den anfægtede forordning bekræftes derfor.

(17)

For det tredje fremgår det af dommen, sammenholdt med Rettens dom, at Rådet havde ret i at betragte City Cycle som en ikke samarbejdsvillig part i forbindelse med undersøgelsen, og havde ret i konklusionen om, at der var en vis grad af manglende samarbejdsvilje i Sri Lanka. Betragtning (35)-(42) i den anfægtede forordning bekræftes derfor.

(18)

Kommissionen konstaterede i betragtning (93)-(96) i den anfægtede forordning en undergravning af de afhjælpende virkninger af antidumpingtolden. Disse undersøgelsesresultater bekræftes derfor.

(19)

I betragtning (97) og (98) samt (107)-(110) i den anfægtede forordning havde Kommissionen fundet bevis for dumping. Disse undersøgelsesresultater bekræftes derfor.

(20)

Den anfægtede forordning er blevet annulleret, idet Rådet i den anfægtede forordning ikke fremlagde tilstrækkelig dokumentation for, at der forekom omgåelsespraksis i forbindelse med City Cycle Industries. Det skal erindres, at forekomsten af omgåelse bl.a. kan konstateres på grundlag af omladning eller samleprocesser.

(21)

Den genoptagede undersøgelse viste, at der ikke var yderligere beviser på virksomhedsniveau, som kunne understøtte en konstatering af omladning. Der kunne således ikke fremsættes yderligere argumenter om omladning under betragtning (78) i den anfægtede forordning.

(22)

Det fremgår dog af de foreliggende beviser, at omgåelse fandt sted ved hjælp af samleprocesser. Beviserne var baseret på data indsendt af City Cycle selv i forbindelse med den oprindelige undersøgelse. Rådet har ikke gennemgået disse data nærmere, da man fandt, at det ikke var nødvendigt for i tilstrækkelig grad at godtgøre forekomsten af omgåelsespraksis. Da Domstolen nu har præciseret den gældende retlige standard, finder Kommissionen det hensigtsmæssigt på ny at vurdere alle de foreliggende oplysninger i de administrative sagsakter i lyset af den gældende retlige standard.

(23)

I forbindelse med antiomgåelsesundersøgelsen gav City Cycle sig til kende og anmodede om fritagelse for de mulige antiomgåelsesforanstaltninger Som det fremgår af betragtning (37), (38) og (144) i den anfægtede forordning, var City Cycle ikke i stand til at bevise, at virksomheden burde indrømmes en fritagelse. Virksomheden udviste ikke tilstrækkelig samarbejdsvilje, hvorfor grundforordningens artikel 18, stk. 1, blev anvendt. Manglen på pålidelige oplysninger om værdien og mængden af dele med oprindelse i Kina, som virksomheden indkøbte, gjorde det umuligt med sikkerhed at fastslå, at City Cycle var en egentlig producent, der ikke var involveret i omgåelse, eller at virksomhedens samleprocesser ikke udgjorde en form for omgåelse. Som forklaret i betragtning (16) og (17) blev disse undersøgelsesresultater ikke berørt af dommen.

(24)

Under alle omstændigheder viser de oplysninger, der er indgivet af virksomheden, at:

(25)

I henhold til kriterierne i grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra a) og b), betyder dette, at sådanne samleprocesser bør anses for at udgøre en omgåelsespraksis, idet de øvrige kriterier er opfyldt, jf. betragtning (18) og (19) ovenfor.

(26)

Forekomsten af omgåelsespraksis via samleprocesser bør således fastslås for hele Sri Lanka på grundlag af ovennævnte virksomhedsspecifikke beviser, der peger i retning af omgåelsespraksis, og i betragtning af den høje grad af manglende samarbejdsvilje i Sri Lanka.

(27)

Det kunne således bekræftes, at der i Sri Lanka forekommer samleprocesser i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 2.

(28)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede City Cycle Kommissionens beføjelser til at vedtage konklusioner om forekomsten af samleprocesser, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 2. Det blev fremført, at Kommissionen ikke kunne foretage en ny vurdering af konklusionen vedrørende samleprocessen, eftersom den ikke var blevet anfægtet under retssagerne, og at Kommissionen derfor var forpligtet til at give afkald på at indføre foranstaltninger overfor City Cycle.

(29)

Dette argument bør afvises. For det første fremgår det af Domstolens domme, jf. betragtning (4) og (5), at betingelsen for at indføre antiomgåelsesforanstaltninger vedrører forekomsten af omgåelsespraksis som defineret i grundforordningens artikel 13, stk. 1, og ikke en særlig underform af denne praksis. For det andet misfortolker City Cycle den forpligtelse, der er pålagt Kommissionen i henhold til artikel 266 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«) i den foreliggende sag. Som det fremgår af betragtning (6) i meddelelsen om genoptagelse, er det manglen på fyldestgørende begrundelser i den anfægtede forordning vedrørende de foreliggende oplysninger om omgåelsespraksis i Sri Lanka, der skal udbedres i den nuværende procedure. Kommissionen har derfor beføjelser til på ny at vedtage en foranstaltning med en bedre begrundelse, der gør det klart, at City Cycle er involveret i omgåelsespraksis i Sri Lanka, hvilket er i fuld overensstemmelse med Domstolens retspraksis. Under alle omstændigheder blev den anfægtede forordning annulleret i sin helhed. Således er ingen af betragtningerne blevet endelige. Kommissionen er derimod nødt til at på ny vurdere alle aspekter af den foreliggende dokumentation. Hvis der ikke er sket ny udvikling i sagen, kan Kommissionen begrænse sig til at bekræfte resultaterne af den første undersøgelse. For den anfægtede del skal der det foreliggende tilfælde med omgåelsespraksis finde en fornyet vurdering sted.

(30)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede City Cycle også Kommissionens beføjelser til at anvende beviser, som virksomheden havde indsendt i løbet af den undersøgelse, der førte til indførelsen af antiomgåelsesforanstaltninger, jf. betragtning (2), og nå frem til en anden konklusion.

(31)

Dette argument må også afvises. Kommissionen er berettiget til at foretage en anderledes vurdering af allerede fremlagte beviser, i det omfang en sådan ny vurdering er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 13 som fortolket af Unionens retsinstanser, og City Cycle havde fuld lejlighed til at fremsætte bemærkninger til denne nye vurdering. Som forklaret i de følgende betragtninger, fik City Cycle fuldt ud ret til at fremsætte bemærkninger til Kommissionens vurdering. De bemærkninger, der blev fremsat af City Cycle, ændrede dog ikke Kommissionens konklusion om, at virksomheden var involveret i omgåelsespraksis.

(32)

Efter den supplerende fremlæggelse af oplysninger var City Cycle stadig uenig i Kommissionens metode til på ny at vurdere de foreliggende oplysninger i de administrative sagsakter. Virksomheden påstod, at Kommissionen som følge af Domstolens dom kun kunne foretage konstateringer vedrørende omladning og ikke vedrørende samleprocesser.

(33)

Denne påstand må afvises. I nærværende forordning korrigerer Kommissionen konklusionerne om omgåelsespraksis, som, jf. betragtning (20), kan konstateres på grundlag af bl.a. omladning eller samleprocesser. I den anfægtede forordning har Kommissionen ikke vurderet, om City Cycle var involveret i samleprocesser, da det blev konkluderet, at virksomheden var involveret i omladning. Efter Domstolens præciseringer, jf. betragtning (22), har Kommissionen foretaget en ny vurdering af, om City Cycle var involveret i omgåelsespraksis. Kommissionen konkluderede følgende: For det første var der, jf. betragtning (21), ingen yderligere beviser på virksomhedsniveau, som kunne understøtte en konstatering af omladning. For det andet blev det i betragtning (23) og (24) konstateret, at City Cycle udelukkende var involveret i omgåelse gennem samleprocesser baseret på en gennemgang af virksomhedens egne data, som blev fremlagt i forbindelse med undersøgelsen.

(34)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremsatte City Cycle endvidere bemærkninger til Kommissionens beregningsmetode, som anvendte 60/40-reglen og reglen om 25 % merværditilvækst, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b). For det første påstod City Cycle, at Kommissionen baserede sin beregning på utilstrækkelige data, dvs. kun på halvfabrikata indkøbt i rapporteringsperioden for antiomgåelsesundersøgelsen. For det andet påstod virksomheden, at Kommissionen så bort fra visse data og fejlagtigt forkastede fordelingsnøglen baseret på salg, som blev foreslået af City Cycle. Endelig anførte City Cycle, at der i forbindelse med beregningerne burde ses bort fra visse fakturaer, der var dateret uden for rapporteringsperioden, og/eller fakturaer, der blev indrapporteret uden dato eller i et forkert format. Disse påstande blev gentaget efter den supplerende fremlæggelse af oplysninger, uden at der blev fremlagt yderligere elementer i denne henseende.

(35)

Hvad angår metoden, blev det præciseret, at 60/40-reglen ikke kun blev anvendt på data vedrørende halvfabrikata i tabel F.2 i fritagelsesformularen, men også på rapporterede omkostninger til dele til cykler, som angiveligt blev fremstillet af City Cycle. Derudover blev reglen om 25 % merværditilvækst anvendt på omkostninger til forarbejdning af halvfabrikata, dvs. samleomkostninger for cykler i tabel F.4.2 i fritagelsesformularen. Da City Cycle desuden ikke fremlagde den opdeling af dele til cykler indkøbt fra Kina og fra andre kilder i tabel F.4.2, som der blev anmodet om, tog Kommissionen disse data fra tabel F.2.

(36)

Hvad angår påstanden vedrørende brugen af fordelingsmetoden, bemærker Kommissionen, at data, der blev indhentet på grundlag af denne metode, ikke stemte overens med det reviderede regnskab. Under kontrolbesøget blev denne uoverensstemmelse påpeget over for City Cycle. City Cycle anvendte ikke regnskabssoftware, og bogføringen blev foretaget på papir og i Excel-regneark Virksomheden havde ikke et system til at overvåge oprindelsen af de importerede dele, og det kunne kun undersøges, om bestemte dele blev købt lokalt eller importeret. Desuden erkendte virksomheden, at regnskaberne ikke indeholdt oplysninger om oprindelsen af de indkøbte dele. For at indberette oplysninger efter oprindelse, som der blev anmodet om i fritagelsesformularen, anvendte City Cycle derfor en fordelingsnøgle baseret på salget af cykler. City Cycles fordelingsmetode stemte dog ikke overens med det reviderede regnskab, og virksomheden erkendte selv, at de indberettede tal i denne forbindelse var forkerte. Argumenterne med hensyn til brugen af fordelingsmetode blev derfor afvist og således også de data, der bygger på denne metode, da de blev anset for at være i modstrid med de reviderede regnskaber, og Kommissionen anvendte i stedet de nødvendige data fra andre tabeller i fritagelsesformularen.

(37)

Endelig fandt Kommissionen vedrørende de fakturaer, der er nævnt i betragtning (34), at anmodningen var rimelig, og så derfor bort fra dem i forbindelse med beregningen af 60/40-reglen og reglen om 25 % merværditilvækst. Det blev fastslået, at dette ikke havde nogen indflydelse på resultatet, dvs. råvarer (dele til cykler) fra Kina udgjorde stadig mere end 60 % af den samlede værdi af dele i den samlede vare, og værditilvæksten til de indførte dele i løbet af samleprocessen var stadig lavere end 25 % af produktionsomkostningerne.

(38)

Efter den supplerende fremlæggelse gjorde City Cycle gældende, at Kommissionen ikke tog hensyn til, at City Cycle længe har produceret cykler på hjemmemarkedet i Sri Lanka og fungerer under kontrol af Sri Lankas toldadministration. Denne påstand blev afvist, da den er uden betydning for denne vurdering, da analysen udføres i henhold til grundforordningens artikel 13.

(39)

Alle påstande vedrørende Kommissionens beregningsmetode, som anvendte 60/40-reglen og reglen om 25 % merværditilvækst, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), blev derfor afvist.

(40)

På grund af virksomhedens manglende samarbejde og manglende evne til at påvise, at den ikke omgik foranstaltningerne på grundlag af dennes egne oplysninger, kunne City Cycles anmodning om fritagelse i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 4 ikke anses for at være berettiget.

(41)

Kommissionen modtog bemærkninger fra City Cycle og fra EU-erhvervsgrenen.

(42)

City Cycle påstod, at Kommissionen ikke kunne ændre sine konklusioner vedrørende samleprocesser, da det i den anfægtede forordning konkluderedes, at der ikke forekom samleprocesser i Sri Lanka, og da dette punkt ikke blev anfægtet. Påstanden blev gentaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. Af de årsager, der er forklaret ovenfor, bør påstanden afvises.

(43)

Det skal bemærkes, at virksomhedens egne data, som virksomheden selv indberettede, og især dataenes mangelfuldhed, gjorde det umuligt nøjagtigt at konkludere, at City Cycle var en egentlig producent, eller at dens samleprocesser ikke udgjorde omgåelse. Dette resulterede i, at virksomheden ikke kunne fritages for antiomgåelsestold. Virksomhedens egne data viste derimod, at råvarer (dele til cykler) fra Kina udgjorde mere end 60 % af den samlede værdi af dele i den samlede vare, og at værditilvæksten til de indførte dele i løbet af samleprocessen var lavere end 25 % af produktionsomkostningerne. I en situation med en høj grad af manglende samarbejdsvilje kan disse beviser antyde forekomsten af omgåelsespraksis i landet.

(44)

City Cycle hævdede desuden, at Kommissionen ikke kunne genoptage undersøgelsen med en meddelelse med henblik på en ny vedtagelse af en endelig forordning eller en ændring af den anfægtede forordning, da det af grundforordningens artikel 13, stk. 3, fremgår, at Kommissionen kun kan indlede en antiomgåelsesundersøgelse gennem en kommissionsforordning. City Cycle påstod endvidere, at selv om Kommissionen er af den opfattelse, at proceduren som helhed ikke er blevet annulleret ad rettens vej, bør Kommissionen stadig vedtage en formel forordning.

(45)

Denne påstand blev gentaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. City Cycle fremførte navnlig, at en genoptagelse af antiomgåelsesundersøgelsen i form af en meddelelse ville begrænse virksomhedens ret til en effektiv retsbeskyttelse. Denne påstand blev afvist, da meddelelsen kun er en forberedende retsakt, og City Cycle kan udøve sin ret til en effektiv retsbeskyttelse over for denne forordning.

(46)

Det skal også bemærkes, at Kommissionen ikke indledte en ny undersøgelse, men blot genoptog den undersøgelse, der førte til vedtagelsen af antiomgåelsesforanstaltningerne, for at afhjælpe de uregelmæssigheder, der blev kortlagt i Domstolens dom i forbindelse med nævnte undersøgelse.

(47)

City Cycle fremførte desuden, at registreringen af importen af virksomhedens cykler hviler på en faktisk vildfarelse og et fejlagtigt ræsonnement, da det ikke blev bekræftet i den anfægtede forordning, at City Cycle foretog samling. Virksomheden påstod derfor, at betingelserne for at vedtage registreringsforordningen ikke var opfyldt.

(48)

Som forklaret i betragtning (24) bekræftede genoptagelsen af undersøgelsen, at der på virksomhedsplan var beviser vedrørende perioden i den undersøgelse, der førte til udvidelsen af foranstaltningerne i 2013, som viste, at der allerede forekom omgåelse. I betragtning af den særlige karakter af antiomgåelsesretsakten, som har til formål at beskytte antidumpingretsaktens effektivitet, er registrering af importen desuden en standardmetode, som skal styrke denne effektivitet. City Cycles påstand om, at betingelserne for at vedtage registreringsforordningen ikke var opfyldt, blev derfor afvist.

(49)

Derudover anmodede City Cycle Kommissionen om at ophæve den indførte antiomgåelsestold på importen af cykler fra Sri Lanka, herunder importen fra City Cycle.

(50)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at City Cycle ikke præciserede, på hvilket retsgrundlag Kommissionen skulle ophæve antiomgåelsesforanstaltninger over for importen af cykler fra Sri Lanka. Som anført i betragtning (3) og (4) annullerede dommen ikke den anfægtede forordning som helhed, men kun for så vidt angår City Cycle. Denne anmodning blev derfor afvist.

(51)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede City Cycle, at den nye udvidelse af de oprindelige foranstaltninger til at omfatte City Cycle fra datoen for registreringen var uberettiget, og at Kommissionen ikke kan indføre told ud over de oprindelige foranstaltningers varighed, som udløber fem år efter vedtagelsen af den anfægtede forordning, dvs. den 28. maj 2018. Denne påstand blev gentaget efter den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger.

(52)

I henhold til Domstolens faste retspraksis er det eneste formål med en forordning om udvidelse af en antidumpingtold at sikre dennes effektivitet og at forhindre dens omgåelse. Som følge heraf har en foranstaltning om udvidelse af en endelig antidumpingtold kun accessorisk karakter i forhold til den første retsakt, som indfører denne told, der beskytter de endelige foranstaltningers effektive anvendelse.

(53)

Antidumpingforanstaltningerne blev udvidet til bl.a. at omfatte City Cycles eksport fra Sri Lanka til Unionen efter en antiomgåelsesundersøgelse af de foranstaltninger, der blev indført over for importen af cykler med oprindelse i Kina i henhold til grundforordningens artikel 13, jf. betragtning (2) ovenfor. De antiomgåelsesforanstaltninger, der blev indført ved den anfægtede forordning, vil således gælde, så længe de oprindelige foranstaltninger vedrørende importen af cykler fra Kina er i kraft. Derfor afvises påstanden om, at Kommissionen ikke kan indføre foranstaltninger vedrørende City Cycles eksport fra Sri Lanka til Unionen efter den 28. maj 2018, da den er baseret på en fejlagtig fortolkning af grundforordningens artikel 13.

(54)

Efter den supplerende fremlæggelse påstod City Cycle, at Kommissionen ikke i det uendelige kan forlænge omgåelsestolden uden en fornyet undersøgelse af eksportørernes omgåelsespraksis, når de kinesiske eksportørers dumpingpraksis vurderes hvert femte år.

(55)

Denne påstand må afvises, da den er baseret på en fejlfortolkning af grundforordningens artikel 11 og 13. Kommissionen foretager en vurdering af de gældende antidumpingforanstaltninger som følge af en anmodning, der indgives af EU-erhvervsgrenen. I mangel af en sådan anmodning udløber de gældende antidumpingforanstaltninger ved udgangen af femårsperioden. Som forklaret i betragtning (53) vil antiomgåelsesforanstaltningerne gælde, så længe de oprindelige foranstaltninger er i kraft. De gældende omgåelsesforanstaltninger kan dog også tages op til ny vurdering efter en anmodning fra de virksomheder, der er omfattet af antiomgåelsesforanstaltningerne.

(56)

Parterne blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at genindføre en endelig antidumpingtold på importen af cykler, uanset om de er angivet med oprindelse i Sri Lanka, fremstillet af City Cycle. De fik også en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.

(57)

Der blev i det omfang, det var relevant, taget hensyn til parternes mundtlige og skriftlige argumenter

(58)

Ud fra ovenstående er det hensigtsmæssigt på ny at udvide de oprindelige foranstaltninger til også at omfatte importen af cykler uden motor (herunder trehjulede transportcykler, men ikke unicykler), afsendt fra Sri Lanka, uanset om varen er angivet med oprindelse i Sri Lanka, fremstillet af City Cycle, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 8712 00 30 og ex 8712 00 70 (Taric-kode 8712003010 og 8712007091).

(59)

I betragtning af den særlige karakter af antiomgåelsesretsakten, som har til formål at beskytte antidumpingretsaktens effektivitet, og idet undersøgelsen har afsløret beviser for forekomsten af omgåelse baseret på virksomhedens egne data, finder Kommissionen det hensigtsmæssigt at genindføre foranstaltningerne fra datoen for registreringen.

(60)

Denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —