This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32018H0790
Commission Recommendation (EU) 2018/790 of 25 April 2018 on access to and preservation of scientific information
Kommissionens henstilling (EU) 2018/790 af 25. april 2018 om adgang til og bevaring af videnskabelig information
Kommissionens henstilling (EU) 2018/790 af 25. april 2018 om adgang til og bevaring af videnskabelig information
C/2018/2375
EUT L 134 af 31.5.2018, pp. 12–18
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
31.5.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 134/12 |
KOMMISSIONENS HENSTILLING (EU) 2018/790
af 25. april 2018
om adgang til og bevaring af videnskabelig information
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I juli 2012 vedtog Europa-Kommissionen en pakke om videnskabelig information bestående af meddelelsen »Bedre adgang til videnskabelig information: Større udbytte af de offentlige investeringer i forskning« (1) og af Kommissionens henstilling 2012/417/EU (2). I henhold til henstilling 2012/417/EU skal Kommissionen gennemgå fremskridtene i hele Unionen for at vurdere, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at nå de mål, der er fastsat. |
|
(2) |
Meddelelsen »En strategi for et digitalt indre marked i EU« (3) fremhæver betydningen af data som en katalysator for økonomisk vækst, innovation og digitalisering på tværs af alle økonomiske sektorer, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) (og nystartede virksomheder) og for samfundet som helhed. Den anerkender, at big data og højtydende databehandling er med til at ændre den måde, der drives forskning og udveksles viden på, som led i overgangen til en mere effektiv og hurtigt reagerende åben forskning (4). Den bekendtgør, at Kommissionen vil tage skridt til at lette adgangen til det offentliges data for at fremme innovation og arbejde mod en forskningscloud til fremme af åben forskning som en del af det europæiske cloudinitiativ. I sin midtvejsevaluering af Strategien (5) for et digitalt indre marked bekendtgør Kommissionen, at den har til hensigt at forbedre »adgang til og videreanvendelse af offentlige og offentligt finansierede oplysninger«. |
|
(3) |
Meddelelsen om det europæiske cloudinitiativ »Opbygning af en konkurrencedygtig data- og vidensøkonomi i Europa« (6) præsenterer den rationelle og brede plan til udvikling af den åbne europæiske forskningscloud som et sikkert, åbent forskermiljø til lagring, deling og videreanvendelse af forskningsdata og -resultater. Den bekendtgør også, at Kommissionen vil revidere henstilling 2012/417/EU om adgang til og bevaring af videnskabelig information med henblik på at fremme deling af forskningsdata og skabe incitamentsordninger, belønningssystemer og uddannelsesprogrammer til forskere og virksomheder, så de kan dele data. Arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene »Køreplan for gennemførelse af den åbne europæiske forskningscloud« (7) præsenterer resultaterne af undersøgelsen med medlemsstater og interessenter vedrørende mulige forvaltnings- og finansieringsmekanismer for den åbne forskningscloud og beskriver aktionslinjerne for udvikling af den åbne forskningscloud som en føderation af forskningsdatainfrastrukturer nærmere. |
|
(4) |
Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF (8) fastlægges princippet, at alle tilgængelige oplysninger, som er i en offentlig myndigheds besiddelse, principielt også skal være videreanvendelige til kommercielle og ikke-kommercielle formål af alle interesserede parter på ikkediskriminerende vilkår for sammenlignelige kategorier af videreanvendelse og højst til en pris svarende til de marginalomkostninger, der er knyttet til datadistributionen. |
|
(5) |
Politikkerne for fri adgang (9) har til formål at give forskere og den brede offentlighed vederlagsfri adgang til peer-review-evaluerede videnskabelige publikationer, forskningsdata og andre forskningsresultater på en åben og ikke-diskriminerende måde så tidligt som muligt i formidlingsprocessen og muliggøre anvendelse og videreanvendelse af videnskabelige forskningsresultater. Fri adgang er med til at forbedre kvaliteten, reducere unødvendige forskningoverlap, accelerere videnskabelige fremskridt, hjælpe i kampen mod videnskabelig uredelighed og generelt fremme økonomisk vækst og innovation. Ud over fri adgang er planlægning af dataforvaltning ved at blive en videnskabelig standardpraksis. |
|
(6) |
Fri adgang er en formidlingsmåde for forskere, der kan beslutte at udgive deres arbejde, navnlig i forbindelse med offentligt finansieret forskning. Licensløsninger bør sigte mod at fremme formidlingen og videreanvendelsen af videnskabelige publikationer. |
|
(7) |
Det er i offentlighedens interesse, at videnskabelige forskningsresultater bevares. Det har traditionelt været bibliotekerne og arkiverne, især de nationale pligtdeponeringsbiblioteker, som har haft ansvaret herfor. Mængden af forskningsresultater vokser hele tiden. Der bør etableres mekanismer, infrastruktur og softwareløsninger til at sikre langtidsbevaring af forskningsresultater i digital form. Det er afgørende at sikre en bæredygtig finansiering, da omkostningerne til datasikring for digitaliseret indhold stadig er forholdsvis høje. I betragtning af, hvor vigtigt det er at bevare forskningsresultater til fremtidig anvendelse, bør medlemsstaterne opfordres til at indføre eller styrke deres politikker på dette område. |
|
(8) |
Teknologiske fremskridt har åbnet op for skabelsen af webbaseret forskningsinfrastruktur, der er oprettet af nationale regeringer, universiteter eller forskningsorganisationer. De understøtter målene i denne henstilling ved at hjælpe forskere med at forvalte resultaterne af deres forskning og muliggøre formidling. Meddelelsen om det europæiske cloudinitiativ bekendtgjorde, at »den åbne europæiske forskningscloud skal indledningsvis samle eksisterende videnskabelige datainfrastrukturer, som i dag er spredt på tværs af fagområder og medlemsstater.« Det er relevant at identificere og anbefale foranstaltninger på nationalt niveau, som kan muliggøre korrekt anvendelse af og en velfungerende åben europæisk forskningscloud. |
|
(9) |
Teknologiske fremskridt har i tidens løb medført et stort skift inden for videnskaben mod flere og flere samarbejdsmetoder og konstant bidraget til et stigende omfang af videnskabeligt materiale. I en videnskabelig tilgang, som bliver mere og mere kollaborativ og gennemsigtig, bør det sikres, at forskere på alle niveauer i deres uddannelse og karriere har adgang til faglig udvikling, herunder gennem programmer for videregående uddannelse. De bør også have muligheden for at udvikle de fornødne kvalifikationer til fuldt ud at beskæftige sig med åben forskning som skitseret i »Handlingsplanen for digital uddannelse« (10). |
|
(10) |
Incitamenter og belønninger er vigtige aspekter i en faglig karriere. Selv om forskere tilskyndes til at bevæge sig på tværs af grænser, discipliner og sektorer og deltage i en kultur med udveksling af deres resultater, belønnes eller afspejles dette ofte ikke i deres faglige karriereudvikling. Gennemsigtige og ansvarlige indikatorer udvikles til at støtte gennemførelsen af åbne forskningspraksisser på moderne universiteter. Opgraderede belønningsmekanismer, som tager hensyn til de nye parametre, kunne bruges til en bedre måling af kvaliteten af europæisk forskning og skabe et værdifuldt incitament hos forskere til at dele resultaterne af deres forskning og for at øge universiteters iværksætterkultur og samtidigt fremme konkurrencen på det indre marked. |
|
(11) |
Medlemsstater støtter åben forskning og fri adgang, jf. Rådets konklusioner om »åben, dataintensiv og netværksbaseret forskning som drivkraft for hurtigere og bredere innovation« (11) og om »overgangen til et system for åben videnskab« (12). |
|
(12) |
Udviklingen hen imod fri adgang er en verdensomspændende indsats. Medlemsstaterne har deltaget i denne indsats og bør blive støttet i at fremme et åbent, kollaborativt forskningsmiljø baseret på gensidighed på verdensplan. Åben videnskab er en nøglefunktion i medlemsstaternes politikker for ansvarlig forskning og for åben innovation. Det er nødvendigt, at forsknings- og finansieringspolitikkerne tilpasser sig det nye miljø i takt med udbredelsen af nye digitale teknologier. |
|
(13) |
Kommissionen er gået forrest med et godt eksempel for at maksimere adgangen til og videreanvendelsen af forskningsresultater, som er genereret i et åbent forskningsmiljø, herunder rammeprogrammer, og ved at anvende en åben datapolitik vedrørende forskningsdata fra Kommissionens Fælles Forskningscenter. |
|
(14) |
Der er sket betydelige fremskridt på de områder, der blev behandlet i henstillingen 2012/417/EU og i andre dokumenter, der er angivet i de tidligere betragtninger, men ikke alle mål er nået, og der er ikke gjort lige store fremskridt i alle medlemsstater. Der kræves en større indsats af alle medlemsstater for at udnytte Europas forsknings- og innovationspotentiale fuldt ud. |
|
(15) |
Denne henstilling bygger på og erstatter henstilling 2012/417/EU — |
VEDTAGET DENNE HENSTILLING:
Fri adgang til videnskabelige publikationer
|
1. |
At medlemsstaterne bør fastlægge og gennemføre klare politikker (som beskrevet i nationale handlingsplaner) for formidling af og fri adgang til videnskabelige publikationer, der hidrører fra offentligt finansieret forskning. Disse politikker og handlingsplaner bør sørge for:
Medlemsstaterne bør sikre, i overensstemmelse med EU-retten om ophavsret og beslægtede rettigheder, at disse politikker og handlingsplaner fører til:
|
|
2. |
Medlemsstaterne bør sikre, at de forskningsfinansierende institutioner, der har ansvaret for at forvalte offentlige forskningsmidler, og de akademiske institutioner, der modtager offentlig finansiering, gennemfører politikkerne og nationale handlingsplaner anført i punkt 1 på nationalt plan på en koordineret måde ved at:
|
Forvaltning af forskningsdata, herunder fri adgang
|
3. |
Medlemsstaterne bør fastlægge og gennemføre klare politikker (som beskrevet i nationale handlingsplaner) for forvaltning af forskningsdata, der hidrører fra offentligt finansieret forskning, herunder fri adgang. Disse politikker og handlingsplaner bør sørge for:
Medlemsstaterne bør sikre, at disse politikker eller handlingsplaner fører til:
|
|
4. |
Medlemsstaterne bør sikre, at de forskningsfinansierende institutioner, der har ansvaret for at forvalte offentlige forskningsmidler, og de akademiske institutioner, der modtager offentlig finansiering, gennemfører politikkerne og nationale handlingsplaner anført i punkt 3 på nationalt plan på en koordineret måde ved at:
|
Bevaring og videreanvendelse af videnskabelig information
|
5. |
Medlemsstaterne bør fastlægge og gennemføre klare politikker (som beskrevet i nationale handlingsplaner) for at styrke bevaring og videreanvendelse af videnskabelig information (publikationer, datasæt og andre forskningsresultater). Disse politikker og handlingsplaner bør sørge for:
Medlemsstaterne bør sikre, at disse politikker eller handlingsplaner fører til:
|
Infrastruktur for åben videnskab
|
6. |
Medlemsstaterne bør fastlægge og gennemføre klare politikker (som beskrevet i nationale handlingsplaner) for yderligere udvikling af infrastrukturer, der understøtter systemet for adgang til bevaring, deling og videreanvendelse af videnskabelig information og til at fremme deres sammenslutning inden for den åbne europæiske forskningscloud. Disse politikker og handlingsplaner bør indeholde:
Medlemsstaterne bør sikre, at disse politikker eller nationale handlingsplaner fører til:
|
|
7. |
Medlemsstaterne bør sikre synergier mellem nationale infrastrukturer med den åbne europæiske forskningscloud og andre globale initiativer ved at:
|
Færdigheder og kompetencer
|
8. |
Medlemsstaterne bør fastlægge og gennemføre klare politikker (som beskrevet i nationale handlingsplaner) for nødvendige kvalifikationer og kompetencer for forskere og personale på akademiske institutioner med hensyn til videnskabelig information. Disse politikker og handlingsplaner bør sørge for:
Medlemsstaterne bør sikre, at disse politikker eller handlingsplaner fører til:
|
Incitamenter og belønninger
|
9. |
Medlemsstaterne bør fastlægge og gennemføre klare politikker (som beskrevet i nationale handlingsplaner) for med hensyn til videnskabelig information at tilpasse ansættelses- og karriereevalueringssystemet for forskere, evalueringssystemet for tildeling af forskningslegater til forskere og evalueringssystemerne for forskningsudførende institutioner. Disse politikker og handlingsplaner bør sørge for:
Medlemsstaterne bør sikre, at disse politikker eller handlingsplaner fører til:
|
Flerpartsdialog i åben videnskab på nationalt, europæisk og internationalt niveau
|
10. |
Medlemsstaterne bør deltage i flerpartsdialoger om overgangen til åben videnskab på nationalt, europæisk og internationalt niveau om alle de problemstillinger, der er angivet i punkt 1 til 9.
Medlemsstaterne bør sikre, at:
|
Struktureret koordinering mellem medlemsstaterne på EU-plan og opfølgning af denne henstilling
|
11. |
At medlemsstaterne bør have et nationalt kontaktpunkt ved opgaverne i forbindelse med at:
|
|
12. |
Medlemsstaterne bør underrette Kommissionen 18 måneder efter offentliggørelsen af denne henstilling i Den Europæiske Unions Tidende og hvert andet år derefter om foranstaltninger, der træffes som reaktion på de forskellige elementer i denne henstilling. På dette grundlag bør Kommissionen gennemgå fremskridtene i hele Unionen for at vurdere, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at nå de mål, der er foreslået i denne henstilling. |
Udfærdiget i Bruxelles, den 25. april 2018.
På Kommissionens vegne
Mariya GABRIEL
Medlem af Kommissionen
Carlos MOEDAS
Medlem af Kommissionen
(1) COM(2012) 401 final af 17.7.2012.
(2) Kommissionens henstilling 2012/417/EU af 17. juli 2012 om adgang til og bevaring af videnskabelig information (EUT L 194 af 21.7.2012, s. 39).
(3) COM(2015) 192 final af 6.5.2015.
(4) Åben videnskab henviser til en ny tilgang til den videnskabelige proces baseret på samarbejde og nye metoder til formidling af viden, forbedring af tilgængelighed til og videreanvendelse af forskningsresultater ved hjælp af digital teknologi og nye samarbejdsværktøjer.
(5) COM(2017) 228 final af 10.5.2017.
(6) COM(2016) 178 final af 19.4.2016.
(7) SWD(2018) 83 final af 14.3.2018.
(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF af 17. november 2003 om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 90).
(9) Fri adgang henviser til muligheden for adgang til og videreanvendelse af digitale forskningsresultater med så få begrænsninger som muligt.
(10) COM(2018) 22 final.
(11) Rådets konklusioner 9360/15 af 29.5.2015.
(12) Rådets konklusioner 9526/16 af 27.5.2016.