This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32018D1560
Council Decision (EU) 2018/1560 of 15 October 2018 establishing the position to be taken on behalf of the European Union within the EPA Committee set up by the stepping stone Economic Partnership Agreement between Côte d'Ivoire, of the one part, and the European Community and its Member States, of the other part, as regards the adoption of a Decision of the EPA Committee concerning the accession of the Republic of Croatia to the European Union
Rådets afgørelse (EU) 2018/1560 af 15. oktober 2018 om fastlæggelse af den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i ØPA-Udvalget, som er nedsat ved den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem Elfenbenskysten på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse i ØPA-Udvalget vedrørende Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union
Rådets afgørelse (EU) 2018/1560 af 15. oktober 2018 om fastlæggelse af den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i ØPA-Udvalget, som er nedsat ved den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem Elfenbenskysten på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse i ØPA-Udvalget vedrørende Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union
ST/12544/2018/INIT
EUT L 261 af 18.10.2018, pp. 19–22
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
18.10.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 261/19 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2018/1560
af 15. oktober 2018
om fastlæggelse af den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i ØPA-Udvalget, som er nedsat ved den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem Elfenbenskysten på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse i ØPA-Udvalget vedrørende Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 207 og artikel 218, stk. 9,
under henvisning til den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem Elfenbenskysten på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side (»aftalen«) (1),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Aftalen blev den 26. november 2008 undertegnet på Unionens vegne i henhold til Rådets afgørelse 2009/156/EF (2) og har fundet midlertidig anvendelse siden den 3. september 2016. |
|
(2) |
Traktaten om Republikken Kroatiens tiltrædelse af Unionen blev undertegnet den 9. december 2011 og trådte i kraft den 1. juli 2013. |
|
(3) |
Republikken Kroatien tiltrådte aftalen den 8. november 2017 ved at deponere sin tiltrædelsesakt. |
|
(4) |
I henhold til aftalens artikel 77 kan ØPA-Udvalget træffe afgørelse om eventuelle tilpasningsforanstaltninger, der måtte være nødvendige som følge af nye medlemsstaters tiltrædelse af Unionen. |
|
(5) |
Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, som på Unionens vegne skal indtages, for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse i ØPA-Udvalget på dets årlige møde vedrørende de ændringer af aftalen, der er nødvendige, som følge af Republikken Kroatiens tiltrædelse af Unionen — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i ØPA-Udvalget, som er nedsat ved den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem Elfenbenskysten på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse i ØPA-Udvalget på dets årlige møde vedrørende Republikken Kroatiens tiltrædelse af Unionen, baseres på det udkast til ØPA-Udvalgets afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.
Artikel 2
ØPA-Udvalgets afgørelse offentliggøres efter vedtagelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Luxembourg, den 15. oktober 2018.
På Rådets vegne
F. MOGHERINI
Formand
(1) EUT L 59 af 3.3.2009, s. 3.
(2) Rådets afgørelse 2009/156/EF af 21. november 2008 om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem Côte d'Ivoire på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side (EUT L 59 af 3.3.2009, s. 1).
UDKAST TIL
AFGØRELSE Nr. …/2018 TRUFFET AF ØPA-UDVALGET
der er nedsat i henhold til den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem Elfenbenskysten på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side
af …
vedrørende Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union
ØPA-UDVALGET HAR —
under henvisning til den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem Elfenbenskysten på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side (»aftalen«), der blev undertegnet i Abidjan den 26. november 2008, og som har fundet midlertidig anvendelse siden den 3. september 2016, særlig artikel 76, 77 og 81,
under henvisning til traktaten om Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (»Unionen«) og tiltrædelsesakten til aftalen, der blev deponeret af Republikken Kroatien den 8. november 2017, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Aftalen gælder på den ene side for de områder, hvor traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse, og på de betingelser, der er fastsat i nævnte traktat, og på den anden side på Elfenbenskystens område. |
|
(2) |
I henhold til aftalens artikel 77, stk. 3, kan ØPA-Udvalget træffe afgørelse om eventuelle tilpasningsforanstaltninger, der måtte være nødvendige som følge af nye medlemsstaters tiltrædelse af Unionen — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Republikken Kroatien godkender og noterer sig som part i aftalen på samme måde som Unionens øvrige medlemsstater teksten til aftalen såvel som de bilag, protokoller og erklæringer, der er knyttet dertil.
Artikel 2
Aftalens artikel 81 affattes således:
»Artikel 81
Autentiske aftaletekster
Denne aftale er udfærdiget i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.«
Artikel 3
Unionen fremsender den kroatiske udgave af aftalen til Elfenbenskysten.
Artikel 4
1. Aftalens bestemmelser finder anvendelse på varer, der eksporteres enten fra Elfenbenskysten til Republikken Kroatien eller fra Republikken Kroatien til Elfenbenskysten, og som er i overensstemmelse med de oprindelsesregler, der er gældende på parternes område, og som den 3. september 2016 var under transport eller midlertidigt oplagt i et toldlager eller i en frizone i Elfenbenskysten eller Republikken Kroatien.
2. Der indrømmes præferencebehandling i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, forudsat at et oprindelsesbevis, som toldmyndighederne i eksportlandet har udstedt med tilbagevirkende kraft, forelægges toldmyndighederne i importlandet senest fire måneder efter datoen for nærværende afgørelses ikrafttræden.
Artikel 5
Elfenbenskysten forpligter sig til ikke at fremsætte krav eller anmodninger, til ikke at gøre indsigelser og til ikke at ændre eller tilbagekalde indrømmelser i henhold til artikel XXIV.6 og XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) fra 1994 eller artikel XXI i den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) i forbindelse med Republikken Kroatiens tiltrædelse af Unionen.
Artikel 6
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for undertegnelsen.
Dog finder artikel 3 og 4 anvendelse fra den 3. september 2016.
Udfærdiget i …, den ….
På Elfenbenskystens vegne
På Den Europæiske Unions vegne