(1)

I 2013 indførte Rådet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1106/2013 (2) (»den anfægtede forordning«) en endelig antidumpingtold på importen af visse former for tråd af rustfrit stål med oprindelse i Indien (»de oprindelige foranstaltninger«) efter en undersøgelse i henhold til artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (3).

(2)

Ved meddelelse af 1. april 2015 (4) offentliggjorde Kommissionen, at virksomheden Viraj Profiles Vpl. Ltd, Mumbai, Maharashtra ændrede navn og adresse til Viraj Profiles Limited, Palghar, Maharashtra og Mumbai, Maharashtra.

(3)

I september 2015 blev de oprindelige foranstaltninger ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1483 (5) efter en fornyet overvæltningsundersøgelse.

(4)

I februar 2017 blev de oprindelige foranstaltninger ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/220 (6) som følge af en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) 2016/1036.

(5)

Toldsatsen for ikkesamarbejdsvillige eksporterende producenter blev ved berigtigelser offentliggjort i maj og oktober 2017 (7) reduceret fra 16,2 % til 12,5 %, og toldsatsen for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, blev fastsat til 5 % i stedet for 8,4 %.

(6)

Den 1. februar 2014 anlagde Viraj Profiles Limited (»Viraj«), en indisk eksporterende producent af forskellige produkter af rustfrit stål, navnlig tråd af rustfrit stål, en sag ved Den Europæiske Unions Ret (»Retten«) om annullering af den anfægtede forordning, for så vidt som den vedrører Viraj. I sin dom af 11. juli 2017 (»dommen«) i sag T-67/14 Viraj Profiles Ltd mod Rådet (8) annullerede Retten den anfægtede forordning, for så vidt som den vedrører Viraj.

(7)

Retten fastslog navnlig, jf. dommens præmis 144, at institutionerne har tilsidesat deres begrundelsespligt, idet de har undladt at give Viraj detaljerede og relevante forklaringer på trods af gentagne anmodninger i den administrative procedure. Institutionerne har således tilsidesat deres forpligtelse til at give begrundelser for deres afgørelse om at opjustere de af Viraj forelagte omkostninger. Retten undersøgte også, hvorvidt institutionerne har foretaget et åbenbart urigtigt skøn, da de foretog denne justering. Retten konkluderede, jf. dommens præmis 154, at den ikke havde de nødvendige oplysninger til at bekræfte, at institutionerne ikke foretog et urigtigt skøn, da de fastsatte justeringssatsen.

(8)

I henhold til artikel 266 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal institutionerne træffe de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dommen.

(9)

I tilfælde, hvor procedurer omfatter flere administrative faser, indebærer annullering af en af disse faser ikke nødvendigvis annullering af hele proceduren (9). Antidumpingundersøgelsen er et eksempel på en procedure, som omfatter flere faser. Følgelig indebærer annulleringen af den anfægtede forordning, for så vidt den vedrører Viraj, ikke annullering af hele den procedure, der gik forud for vedtagelsen af nævnte forordning. I efterkommelse af dommen har Kommissionen derfor mulighed for at afhjælpe de aspekter i sagen, der førte til annulleringen, og lade de dele, som ikke berøres af dommen, forblive uændrede (10).

(10)

Det bør understreges, at bortset fra konklusionen om, at institutionerne har undladt at give detaljerede og relevante forklaringer på deres beslutning om at opjustere de af Viraj forelagte omkostninger og konklusionen om, at Retten ikke kunne træffe afgørelse om, hvorvidt institutionerne har foretaget et urigtigt skøn, da de fastsatte justeringssatsen, så er alle andre konklusioner i den anfægtede forordning, som ikke blev anfægtet inden for de fastsatte tidsfrister, eller som blev anfægtet, men afvist ved dommen eller ikke undersøgt at Retten, og som således ikke førte til annullering af den anfægtede forordning, stadig gældende.

(11)

Den manglende begrundelse bør derfor undersøges på ny i lyset af de særlige omstændigheder, der vedrører Viraj.

(12)

Som følge af dommen offentliggjorde Kommissionen en meddelelse (11) om genoptagelse af den antidumpingundersøgelse, der førte til vedtagelsen af den anfægtede forordning. Genoptagelsen var begrænset til gennemførelsen af Rettens dom i forbindelse med Viraj.

(13)

Kommissionen underrettede officielt Viraj, Indiens repræsentanter og EU-erhvervsgrenen om genoptagelsen af undersøgelsen.

(14)

Viraj og EU-erhvervsgrenen fik mulighed for at fremsætte bemærkninger og for at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er fastsat i meddelelsen.

(15)

Efter at have modtaget de indledende bemærkninger blev alle andre interesserede parter, som Kommissionen vidste var berørt af den oprindelige undersøgelse, kontaktet og fik mulighed for at fremsætte bemærkninger og for at anmode om at blive hørt.

(16)

Alle interesserede parter, der anmodede herom, fik mulighed for at blive hørt af Kommissionens tjenestegrene og/eller høringskonsulenten.

(17)

Kommissionen modtog bemærkninger til adskillige aspekter af genoptagelsen fra Viraj og fra Foreningen af Europæiske Stålproducenter (»Eurofer«).

(18)

Viraj hævdede, at Retten annullerede hele den anfægtede forordning, for så vidt Viraj angår, i stedet for kun at annullere dele af den anfægtede forordning. Viraj hævdede, at den ulovlighed, der er begået af EU-institutionerne, som førte til annulleringen af den anfægtede forordning, ikke kunne afhjælpes, og at det derfor ikke kunne garanteres, at undersøgelsen ville blive genoptaget.

(19)

Viraj hævdede desuden, at hvis EU-institutionerne alligevel følger beslutningen om at genoptage undersøgelsen, bør en sådan fornyet undersøgelse ikke være begrænset til begrundelsespligten, men bør omfatte en komplet fornyet verifikation og vurdering af de justeringer, som Kommissionen foretog af Virajs produktionsomkostninger.

(20)

Som anført i betragtning 9, fastslog Retten i Første Instans i sagen Industrie des poudres sphériques, at i tilfælde, hvor en procedure omfatter flere administrative faser, som f.eks. en antidumpingprocedure, indebærer annullering af en af disse faser ikke annullering af hele proceduren. Eftersom EU-institutionerne er forpligtet til at efterkomme dommen, indebærer dette muligheden for at afhjælpe de aspekter af den anfægtede forordning, som førte til dens annullering, og lade de dele, som ikke anfægtes, forblive uændrede. Begge påstande blev derfor afvist.

(21)

Klageren i den oprindelige undersøgelse, Eurofer, anførte, at det mest hensigtsmæssige tiltag for Kommissionen ville være at udvide begrundelserne for de specifikke punkter, som Retten har påpeget i dommen, og genindføre en endelig antidumpingtold.

(22)

Med sit første anbringende for Retten hævdede Viraj, at der er foretaget et åbenbart urigtigt skøn i beregningen af Virajs produktionsomkostninger, og at der foreligger en tilsidesættelse af begrundelsespligten. I dommen afvises både anden og tredje anbringende, som dels omhandler et åbenbart urigtigt skøn af årsagssammenhængen og dels påstand om, at klagen ikke indeholdt den krævede dokumentation.

(23)

Argumenterne vedrørende det første anbringende blev opdelt i to dele. I første del hævdede Viraj, at EU-institutionerne begik en fejl, da de anvendte en opjustering på produktionsomkostningerne. I anden del hævdede Viraj, at der med urette blev taget hensyn til visse salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«), eller at de blev medregnet to gange.

(24)

Retten gav Viraj medhold i det første anbringendes første led om, at institutionerne har tilsidesat deres begrundelsespligt. Den anden del af første anbringende blev afvist. For at overholde artikel 266 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde behandlede Kommissionen første del af første anbringende, nemlig den manglende begrundelse for vurderingen af produktionsomkostningerne.

(25)

Kommissionen beregnede produktionsomkostningerne efter en metode med tre trin svarende til de tre trin i produktionsprocessen for tråd af rustfrit stål i overensstemmelse med Virajs omkostningsregnskabsmetode.

(26)

Det første trin bestod af fastsættelsen af produktionsomkostningerne til produktionen af billets af rustfrit stål. I resultatopgørelsen i Virajs offentliggjorte årsregnskab indikerede omkostningerne til forbrugte materialer, som består af stålskrot, nikkel, ferrochrom, silicium og andre materialer til produktion af billets af stålskrot, de gennemsnitlige omkostninger, der anses for at være i overensstemmelse med de gennemsnitlige råvareomkostninger, der var angivet i spørgeskemabesvarelsen, og betragtes derfor som pålidelig.

(27)

Følgende forarbejdningsomkostninger til billets af rustfrit stål blev føjet til råvareomkostningerne: hjælpematerialer, direkte arbejdskraft, energi, afskrivninger og andre omkostninger for at fastlægge de samlede produktionsomkostninger til billets af rustfrit stål pr. ton.

(28)

På andet trin blev der tilføjet omkostninger til at omdanne billets af rustfrit stål til valsetråd af rustfrit stål, og de gennemsnitlige råvareomkostninger, hovedsageligt bestående af allerede medregnede omkostninger til billets af rustfrit stål, blev fastsat.

(29)

Der føjes samme type produktionsomkostninger (hjælpematerialer, direkte arbejdskraft, energi, afskrivninger og andre omkostninger) til disse råvareomkostninger til valsetråd for at beregne de samlede omkostninger til valsetråd pr. ton.

(30)

Det tredje og sidste trin bestod af omdannelse af valsetråd til tråd. Under hensyntagen til de omkostninger, der er forbundet med produktionen, blev de gennemsnitlige omkostninger til tråd af rustfrit stål fastsat til et niveau svarende til FIFO-opgørelsen i årsregnskabet.

(31)

Dette ekstra krydstjek af de indberettede omkostninger med data i det offentliggjorte årsregnskab bekræftede, at de indberettede data for produktionsomkostninger var pålidelige, og at de yderligere forklarende afstemninger mellem spørgeskemabesvarelsen og de interne regnskabsoplysninger, som Viraj har afgivet i denne forbindelse på baggrund af bilag, som blev fremlagt i forbindelse med undersøgelsen på stedet, kunne godtages.

(32)

I undersøgelsens endelige fase fandt Kommissionen derfor, at de indberettede produktionsomkostninger kunne godtages. Det konstateredes dog, at de SA&G-omkostninger, som har Viraj angivet i spørgeskemabesvarelsen, var undervurderet i sammenligning med de tilsvarende omkostninger i årsregnskabet. Det ansås derfor for hensigtsmæssigt at fordele SA&G-omkostninger som angivet i årsregnskabet til det pågældende produkt på baggrund af omsætningen, jf. artikel 2, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1225/2009.

(33)

Efterfølgende blev produktionsomkostningerne justeret under hensyntagen til de aspekter af SA&G-omkostningerne, der er nævnt i årsregnskabet, men ikke indgår i de af Viraj angivne produktionsomkostninger. For at opnå dette blev der foretaget justeringer målt på omsætning på 8,27 %, hvoraf 6,27 % gik til finansieringsomkostninger og 2 % til andre SA&G-omkostninger. Den tilsvarende justering af produktionsomkostningerne lå på 11,17 %, hvoraf 8,47 % gik til finansieringsomkostninger og 2,70 % til andre SA&G-omkostninger.

(34)

Produktionsomkostningerne blev sammenlignet med de af Viraj angivne produktionsomkostninger efter fratrækning af omkostninger til emballeringsmateriale. På den baggrund blev der fastsat og anvendt en justeringsfaktor på produktionsomkostningerne pr. produkttype som angivet af Viraj.

(35)

Viraj hævdede, at EU-institutionerne konsekvent burde have anvendt de gennemsnitlige omkostninger som angivet i spørgeskemabesvarelsen enten eksklusive omkostninger til emballeringsmateriale og arbejdskraft eller inklusive alle emballeringsomkostninger.

(36)

I dommens præmis 135-140 fastslog Retten, at EU-institutionerne ikke gav nogen forklaring på, hvorfor produktionsomkostningerne blev fastsat uden medregning af emballeringsomkostninger i stedet for at tage hensyn til de af Viraj angivne omkostninger. For så vidt angår de procentsatser, der er føjet til produktionsomkostningerne, konkluderede Retten i dommens præmis 141, at en simpel henvisning til tallene uden nogen yderligere forklaring ikke var tilstrækkelig til at gøre det muligt at forstå, hvilke procentsatser der faktisk blev anvendt på andre omkostninger og finansieringsomkostninger.

(37)

Kommissionen revurderede fastsættelsen af produktionsomkostningerne.

(38)

Kommissionen konkluderede, at man bør anvende de af Viraj angivne produktionsomkostninger, vel at mærke inklusive emballeringsomkostninger, for at foretage korrekt sammenligning og for at imødegå Rettens bekymringer.

(39)

Det revurderede valg af grundlag for yderligere beregninger foregriber Virajs første indsigelse, og ved Rettens udvidelse med hensyn til den usikkerhed, der omgiver beregningen af produktionsomkostningerne.

(40)

Justeringsfaktoren i betragtning 33 blev derfor nedjusteret og anvendt på produktionsomkostningerne pr. produkttype som angivet af Viraj efter samme metode, der er beskrevet i henvisning 32 og 33.

(41)

Da metoden, som bestod af justering af produktionsomkostningerne ved at tildele SA&G-omkostninger på baggrund af omsætning, jf. artikel 2, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1225/2009, i princippet blev godkendt af Viraj (12), anses justeringen af de af Viraj angivne produktionsomkostninger med en faktor, der er baseret på Virajs egen årsrapport, derfor for at kunne spores helt tilbage til Virajs egne data. Viraj råder derfor over alle nødvendige oplysninger med hensyn til fastsættelsen af produktionsomkostningerne.

(42)

Efter genberegningen af den normale værdi ved hjælp af den metode, der er beskrevet i betragtning 25 til 33 blev den reviderede dumpingmargen for Viraj fastsat til 5,3 %. Viraj modtog sine individuelle detaljerede beregninger, der blev anvendt til at fastsætte den reviderede dumpingmargen og fik mulighed for at fremsætte bemærkninger.

(43)

Denne genberegning blev også meddelt Eurofer, som hævdede, at Viraj ikke bør gives gunstig behandling, og at det er usædvanligt generøst at reducere dumpingmargenen i forbindelse med manglende begrundelse.

(44)

Kommissionen revurderede den begrundelse, på baggrund af hvilken antidumpingforanstaltningen er baseret, og fandt en uoverensstemmelse i sin tilgang. Den var derfor forpligtet til at justere sine konklusioner til de objektive oplysninger i sagen. Euroers påstand afvises derfor.

(45)

Selv om Viraj gentog, at man ikke anfægtede den metode, som Kommissionen anvendte, påpegede man, at da Kommissionen havde accepteret de produktionsomkostninger, som Viraj oprindeligt havde angivet, burde disse omkostninger også danne det grundlag, på hvilket finansieringsomkostningerne og andre SA&G-omkostninger tilføjes.

(46)

Kommissionen accepterede påstanden og anvendte de reviderede produktionsomkostninger som grundlag for beregningen af justeringer af finansieringsomkostninger og andre SA&G-omkostninger.

(47)

Viraj hævdede ligeledes, at opjusteringen af produktionsomkostningerne med 11,17 % bestående af 8,74 % til finansieringsomkostninger og 2,70 % til andre SA&G-omkostninger, som beskrevet i betragtning 33, er fastsat fejlagtigt. Viraj hævdede navnlig, at andre udgifter (reservedele og forbrugsgoder, strøm og brændstof og arbejdskraftomkostninger), som Kommissionen anså for værende en del af produktionsomkostningerne, også bør føjes til nævneren.

(48)

Kommissionen accepterede Virajs påstand og justerede nævneren i overensstemmelse hermed. Opjusteringen af produktionsomkostningerne lå derfor på 9,54 % bestående af 7,25 % til finansieringsomkostninger og 2,29 % til andre SA&G-omkostninger.

(49)

Som følge af korrektion af disse begrebsmæssige fejl og skrivefejl fastsættes Virajs reviderede dumpingmargen til 1,6 %. Da Virajs dumpingmargen nu er en de minimis-dumpingmargen, konkluderes det, at undersøgelsen bør afsluttes uden indførelse af antidumpingforanstaltninger, når det gælder import af visse former for tråd af rustfrit stål med oprindelse i Indien, der er produceret af Viraj.

(50)

Kommissionen underrettede de interesserede parter om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at afslutte undersøgelsen uden indførelse af en endelig antidumpingtold på import af visse former for tråd af rustfrit stål med oprindelse i Indien, der er produceret af Viraj. Interesserede parter fik ligeledes mulighed for at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(51)

Alle modtagne bemærkninger blev taget i betragtning, hvor dette var relevant.

(52)

Denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1035 (13) —