Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018D0856

Rådets afgørelse (FUSP) 2018/856 af 8. juni 2018 om ændring af fælles aktion 2008/124/FUSP om Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo (Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244 (1999) og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.) (EULEX KOSOVO)

ST/8575/2018/INIT

EUT L 146 af 11.6.2018, pp. 5–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2018/856/oj

11.6.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 146/5


RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2018/856

af 8. juni 2018

om ændring af fælles aktion 2008/124/FUSP om Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo (*1) (EULEX KOSOVO)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 4. februar 2008 vedtog Rådet fælles aktion 2008/124/FUSP (1).

(2)

Den 14. juni 2016 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2016/947 (2), der ændrede fælles aktion 2008/124/FUSP og forlængede EULEX KOSOVOs mandat indtil den 14. juni 2018.

(3)

Den 8. juni 2017 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2017/973 (3) om ændring af fælles aktion 2008/124/FUSP og fastlagde et finansielt referencegrundlag indtil den 14. juni 2018.

(4)

Efter den strategiske revision af missionen anbefalede Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité at ændre EULEX KOSOVOs mandat og forlænge det indtil den 14. juni 2020.

(5)

Der bør fastsættes et nyt finansielt referencegrundlag for gennemførelsen af EULEX KOSOVOs mandat indtil den 14. juni 2020.

(6)

Intet i denne afgørelse skal forstås som en indgriben i dommernes og anklagernes uafhængighed og autonomi.

(7)

På grund af den særlige karakter af EULEX KOSOVOs aktiviteter til støtte for de overflyttede retslige procedurer i en medlemsstat er det hensigtsmæssigt at fastsætte det beløb, der skal dække støtte til de overflyttede retslige procedurer i en medlemsstat, og at sørge for gennemførelsen af denne del af budgettet gennem et tilskud.

(8)

Fælles aktion 2008/124/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(9)

EULEX KOSOVO gennemføres i en situation, der kan blive forværret og vil kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. traktatens artikel 21 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I fælles aktion 2008/124/FUSP foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Missionsbeskrivelse

EULEX KOSOVO støtter udvalgte retsstatsinstitutioner i Kosovo på deres vej i retning af øget effektivitet, bæredygtighed, multietnicitet og ansvarlighed, fri for politisk indblanding og under fuld overholdelse af de internationale menneskerettighedsstandarder og bedste europæiske praksis — gennem overvågningsaktiviteter og begrænsede ledelsesfunktioner som omhandlet i artikel 3 og 3a — med henblik på at overdrage de resterende opgaver til andre langsigtede EU-instrumenter og udfase de resterende ledelsesfunktioner.«

2)

Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

Opgaver

For at efterleve missionsbeskrivelsen i artikel 2 skal EULEX KOSOVO:

a)

overvåge udvalgte sager og procedurer i Kosovos straffe- og civilretlige institutioner i tæt samarbejde med andre EU-aktører og med respekt for retsvæsenets uafhængighed samt lette kontakter og overvåge relevante møder inden for det regionale samarbejde om sager vedrørende krigsforbrydelser, korruption og grov og organiseret kriminalitet

b)

yde operationel støtte til den EU-støttede dialog efter behov

c)

overvåge, vejlede og rådgive Kosovos fængselsvæsen

d)

bevare et vist begrænset udøvende ansvar inden for retsmedicin og politiet, herunder sikkerhedsoperationer og et tilbageværende vidnebeskyttelsesprogram samt ansvaret for at sikre opretholdelse og fremme af offentlig orden og sikkerhed, herunder om nødvendigt gennem ændring eller ophævelse af operationelle afgørelser truffet af de kompetente myndigheder i Kosovo

e)

sikre, at alle dens aktiviteter respekterer de internationale standarder vedrørende menneskerettigheder og kønsmainstreaming, og

f)

samarbejde med relevante EU-agenturer, medlemsstaternes og tredjelandes retlige og retshåndhævende myndigheder om gennemførelsen af sit mandat.«

3)

Artikel 16, stk. 1, sidste afsnit, erstattes af følgende:

»Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne til EULEX KOSOVO fra den 15. juni 2018 til den 14. juni 2020 fastsættes til 169 805 000 EUR.

Af det beløb, der er omhandlet i 14. afsnit, udgør beløbet til dækning af EULEX KOSOVOs udgifter til gennemførelse af sit mandat i Kosovo 83 555 000 EUR, og beløbet til dækning af støtte til de overflyttede retslige procedurer i en medlemsstat udgør 86 250 000 EUR.

Kommissionen undertegner en tilskudsaftale med en justitssekretær, der handler på vegne af et justitskontor med ansvar for forvaltning af de overflyttede retslige procedurer, for et beløb på 86 250 000 EUR. Tilskudsreglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (*2) finder anvendelse på tilskudsaftalen.

Det finansielle referencegrundlag for den efterfølgende periode for EULEX KOSOVO fastsættes af Rådet.

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).« "

4)

Artikel 20, stk. 2, første punktum, affattes således:

»Den udløber den 14. juni 2020.«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Luxembourg, den 8. juni 2018.

På Rådets vegne

I. MOSKOVSKI

Formand


(*1)  Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244 (1999) og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

(1)  Rådets fælles aktion 2008/124/FUSP af 4. februar 2008 om Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo (EULEX KOSOVO) (EUT L 42 af 16.2.2008, s. 92).

(2)  Rådets afgørelse (FUSP) 2016/947 af 14. juni 2016 om ændring af fælles aktion 2008/124/FUSP om Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo (EULEX KOSOVO) (EUT L 157 af 15.6.2016, s. 26).

(3)  Rådets afgørelse (FUSP) 2017/973 af 8. juni 2017 om ændring af fælles aktion 2008/124/FUSP om Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo (EULEX KOSOVO) (EUT L 146 af 9.6.2017, s. 141).


Top