Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018D0716

    Rådets afgørelse (FUSP) 2018/716 af 14. maj 2018 om ændring og forlængelse af afgørelse 2013/34/FUSP om Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali)

    EUT L 120 af 16.5.2018, p. 8–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2018/716/oj

    16.5.2018   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 120/8


    RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2018/716

    af 14. maj 2018

    om ændring og forlængelse af afgørelse 2013/34/FUSP om Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2,

    under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den 17. januar 2013 vedtog Rådet afgørelse 2013/34/FUSP (1) om en EU-militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali).

    (2)

    Den 18. februar 2013 vedtog Rådet afgørelse 2013/87/FUSP (2) om iværksættelsen af EUTM Mali.

    (3)

    Den 23. marts 2016 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2016/446 (3), som tilpasser og forlænger mandatet for EUTM Mali og fastsætter et referencebeløb til den 18. maj 2018.

    (4)

    Efter den strategiske revision af missionen anbefalede Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité at ændre og forlænge mandatet for EUTM Mali indtil den 18. maj 2020.

    (5)

    Der bør desuden fastsættes et finansielt referencebeløb til dækning af udgifterne i forbindelse med EUTM Mali for perioden fra den 19. maj 2018 til den 18. maj 2020.

    (6)

    Afgørelse 2013/34/FUSP bør ændres i overensstemmelse hermed —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Afgørelse 2013/34/FUSP ændres således:

    1)

    Artikel 1 ændres således:

    a)

    I stk. 1 tilføjes følgende punktum:

    »EUTM Mali støtter desuden operationaliseringen af G5's fælles styrke i Sahel på deres hovedkvarterer.«

    b)

    Stk. 2 affattes således:

    »2.   Formålet med EUTM Mali er at imødekomme det operationelle behov for Malis væbnede styrker og G5's fælles styrke i Sahel gennem:

    a)

    uddannelses- og rådgivningsstøtte til Malis væbnede styrker, herunder gennem decentraliserede aktiviteter i regionerne, samt støtte til uddannelse inden for humanitær folkeret, beskyttelse af civile og menneskerettigheder

    b)

    et bidrag, efter anmodning fra Mali og i koordinering med MINUSMA, til afvæbnings-, demobiliserings- og reintegrationsprocessen inden for rammerne af fredsaftalen ved at tilbyde uddannelseskurser for at fremme genopbygningen af inklusive væbnede styrker i Mali

    c)

    støtte til G5 Sahel-processen gennem målrettet uddannelses- og rådgivningsstøtte til operationaliseringen af G5's fælles styrke i Sahel.«

    2)

    Artikel 10, stk. 2, affattes således:

    »2.   Det finansielle referencebeløb for de fælles udgifter til EUTM Mali for perioden fra den 19. maj 2018 til den 18. maj 2020 beløber sig til 59 743 047,00 EUR. Den procentdel af referencebeløbet, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, i Rådets afgørelse (FUSP) 2015/528 (*1), er 0 %, og den procentdel for udgiftsforpligtelser, der er omhandlet i nævnte afgørelses artikel 34, stk. 3, er 30 %.

    (*1)  Rådets afgørelse (FUSP) 2015/528 af 27. marts 2015 om oprettelse af en mekanisme til administration af finansieringen af de fælles udgifter til EU-operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet (Athena) og om ophævelse af afgørelse 2011/871/FUSP (EUT L 84 af 28.3.2015, s. 39).«"

    3)

    Artikel 12, stk. 2, affattes således:

    »2.   EUTM Malis mandat ophører den 18. maj 2020.«

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 14. maj 2018.

    På Rådets vegne

    E. ZAHARIEVA

    Formand


    (1)  Rådets afgørelse 2013/34/FUSP af 17. januar 2013 om Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali) (EUT L 14 af 18.1.2013, s. 19).

    (2)  Rådets afgørelse 2013/87/FUSP af 18. februar 2013 om iværksættelsen af Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali) (EUT L 46 af 19.2.2013, s. 27).

    (3)  Rådets afgørelse (FUSP) 2016/446 af 23. marts 2016 om ændring og forlængelse af afgørelse 2013/34/FUSP om Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali) (EUT L 78 af 24.3.2016, s. 74).


    Top