This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32018D0538
Council Decision (EU) 2018/538 of 7 December 2017 on the signing, on behalf of the Union, and provisional application of Amendment 1 to Memorandum of Cooperation NAT-I-9406 between the United States of America and the European Union
Rådets afgørelse (EU) 2018/538 af 7. december 2017 om undertegnelse på Unionens vegne og midlertidig anvendelse af ændring nr. 1 af samarbejdsmemorandum NAT-I-9406 mellem Amerikas Forenede Stater og Den Europæiske Union
Rådets afgørelse (EU) 2018/538 af 7. december 2017 om undertegnelse på Unionens vegne og midlertidig anvendelse af ændring nr. 1 af samarbejdsmemorandum NAT-I-9406 mellem Amerikas Forenede Stater og Den Europæiske Union
EUT L 90 af 6.4.2018, pp. 1–2
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2018/538/oj
|
6.4.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 90/1 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2018/538
af 7. december 2017
om undertegnelse på Unionens vegne og midlertidig anvendelse af ændring nr. 1 af samarbejdsmemorandum NAT-I-9406 mellem Amerikas Forenede Stater og Den Europæiske Union
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 100, stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 5 og stk. 7,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kommissionen har på vegne af Unionen forhandlet en ændring af samarbejdsmemorandum NAT-I-9406 mellem Amerikas Forenede Stater og Den Europæiske Union (1) (»samarbejdsmemorandum NAT-I-9406«) i overensstemmelse med Rådets afgørelse af 8. maj 2017, hvori det bemyndiger Kommissionen til at indlede forhandlinger. |
|
(2) |
Ændring 1 til samarbejdsmemorandum NAT-I-9406 mellem Amerikas Forenede Stater og Den Europæiske Union (»ændring 1«) blev paraferet den 28. juli 2017. |
|
(3) |
Ændring 1 bør undertegnes på Unionens vegne med forbehold af dens indgåelse på et senere tidspunkt. |
|
(4) |
Ændring 1 herunder addendummet til den, bør anvendes midlertidigt i overensstemmelse med ændring 1's artikel II.A indtil afslutningen af de procedurer, som er nødvendige for dens ikrafttræden. |
|
(5) |
Det er nødvendigt at fastlægge proceduremæssige ordninger for Unionens deltagelse i forvaltningen af samarbejdsmemorandum NAT-I-9406A mellem Amerikas Forenede Stater og Den Europæiske Union vedrørende lufttrafikstyringsmodernisering, forskning og udvikling inden for civil luftfart samt global interoperabilitet (»samarbejdsmemorandum NAT-I-9406A«), som findes i addendummet til ændring 1 og erstatter samarbejdsmemorandum NAT-I-9406 |
|
(6) |
I henhold til artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør Rådet bemyndige Kommissionen til at godkende ændringer til bilag til samarbejdsmemorandum NAT-I-9406A og til tillæg hertil såvel som vedtagelsen af yderligere bilag efter forudgående og rettidig høring af det særlige udvalg, som Rådet har udpeget. — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Undertegnelsen på Unionens vegne af ændring 1 af samarbejdsmemorandum NAT-I-9406 mellem Amerikas Forenede Stater og Den Europæiske Union godkendes hermed med forbehold af ovennævnte ændrings indgåelse.
Teksten til ændring 1 er knyttet til denne afgørelse.
Artikel 2
Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne ændring 1 på Unionens vegne.
Artikel 3
Ændring 1, herunder addendummet til den, anvendes midlertidigt i overensstemmelse med ændring 1's artikel II.A fra datoen for dens undertegnelse (2) indtil afslutningen af de procedurer, som er nødvendige for dens ikrafttræden.
Artikel 4
Efter høring af et særligt udvalg udpeget af Rådet fastlægger Kommissionen de holdninger, som Unionen skal indtage ved forvaltningen af samarbejdsmemorandum NAT-I-9406A og de tilhørende bilag, jf. artikel III i memorandum NAT-I-9406A med hensyn til:
|
a) |
vedtagelse af yderligere bilag til samarbejdsmemorandum NAT-I-9406A og tillæg til samarbejdsmemorandum NAT-I-9406A og |
|
b) |
vedtagelse af ændringer af bilag til samarbejdsmemorandum NAT-I-9406A og til tillæggene til disse bilag. |
Artikel 5
Uden at det berører artikel 4 i denne afgørelse, kan Kommissionen træffe enhver passende foranstaltning i henhold til artikel III, IV, V, VII og VIII i samarbejdsmemorandum NAT-I-9406A.
Artikel 6
Kommissionen repræsenterer Unionen under samråd i henhold til artikel XI i samarbejdsmemorandum NAT-I-9406A.
Artikel 7
Kommissionen informerer jævnligt Rådet om gennemførelsen af samarbejdsmemorandum NAT-I-9406A.
Artikel 8
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. december 2017.
På Rådets vegne
A. ANVELT
Formand
(1) Samarbejdsmemorandum NAT-I-9406 mellem Amerikas Forenede Stater og Den Europæiske Union (EUT L 89 af 5.4.2011, s. 3).
(2) Datoen for ændring 1's undertegnelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.