This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32018D0393
Commission Decision (EU) 2018/393 of 12 March 2018 approving, on behalf of the European Union, amendments to the Protocol between the European Union and the Kingdom of Morocco setting out the fishing opportunities and financial contribution provided for in the Fisheries Partnership Agreement between the European Union and the Kingdom of Morocco
Kommissionens afgørelse (EU) 2018/393 af 12. marts 2018 om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af ændringen af protokollen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko
Kommissionens afgørelse (EU) 2018/393 af 12. marts 2018 om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af ændringen af protokollen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko
C/2018/1407
EUT L 69 af 13.3.2018, pp. 60–62
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
13.3.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 69/60 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2018/393
af 12. marts 2018
om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af ændringen af protokollen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets afgørelse 2013/785/EU af 16. december 2013 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko (1), særlig artikel 3, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til artikel 10 i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko (2) (herefter »aftalen«), som godkendt ved Rådets forordning (EF) nr. 764/2006 (3), nedsættes der en blandet komité, som pålægges at kontrollere anvendelsen af aftalen, dvs. især overvåge dens gennemførelse, fortolkning og funktion samt eventuelt tage fiskerimulighederne og dermed størrelsen af den finansielle modydelse op til fornyet overvejelse. |
|
(2) |
Ifølge artikel 5 i protokollen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko (4) (herefter »protokollen«), som godkendt ved afgørelse 2013/785/EU, kan fiskerimulighederne revideres af Den Blandede Komité efter fælles overenskomst, i det omfang revisionen vedrører de marokkanske fiskeressourcers bæredygtighed. |
|
(3) |
På mødet i Den Blandede Komité den 25.-27. oktober 2017 i Bruxelles meddelte den marokkanske part, at den vil nedsætte den kvote for 2018, der er tildelt trawlere til industrielt pelagisk fiskeri (se fiskeridatablad nr. 6), for at sikre en bæredygtig udnyttelse af de pågældende bestande. Under hensyntagen til de forventede virkninger af en sådan foranstaltning for den pågældende flåde har den europæiske part foreslået ved samme lejlighed at ændre visse gennemførelsesbestemmelser i protokollen vedrørende industrielt pelagisk fiskeri for at optimere udnyttelsen af fiskerimulighederne i denne kategori. |
|
(4) |
Umiddelbart efter mødet i Den Blandede Komité tilsendte Kommissionen Rådet et dokument, hvori der redegøres nærmere for enkelthederne i Unionens påtænkte holdning vedrørende de planlagte ændringer. |
|
(5) |
Rådet godkendte Unionens påtænkte holdning i overensstemmelse med punkt 3 i bilaget til afgørelse 2013/785/EU. |
|
(6) |
Resultaterne af mødet i Den Blandede Komité den 25.-27. oktober 2017 i Bruxelles om ændringen af kvoten, af den månedlige fangstgrænse og af fangstsammensætningen pr. artsgruppe i kategori 6, er blevet bekræftet ved brevudveksling mellem Marokkos ministerium for landbrug, havfiskeri, landdistriktsudvikling, vand og skove og Europa-Kommissionen. |
|
(7) |
Disse ændringer bør godkendes på Den Europæiske Unions vegne — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
De ændringer af fiskeridatablad nr. 6 i protokollen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko, som blev vedtaget af Den Blandede Komité, der er nedsat i medfør af artikel 10 i nævnte aftale, i form af brevveksling, der er vedlagt som bilag til nærværende afgørelse, godkendes herved på Unionens vegne.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. marts 2018.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 349 af 21.12.2013, s. 1.
(2) EUT L 141 af 29.5.2006, s. 4.
(3) Rådets forordning (EF) nr. 764/2006 af 22. maj 2006 om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko (EUT L 141 af 29.5.2006, s. 1).
BILAG
A. Uddrag af skrivelse (Ares) 5493915 af 10. november 2017 fra Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri
Fr. generalsekretær
Under henvisning til min skrivelse af 3. november om opfølgningen på konklusionerne fra det seneste møde i Den Blandede Komité (ref. Ares 5362568 af 3.11.2017) skal jeg herved bekræfte, at Rådet for Den Europæiske Union i henhold til protokollens artikel 5 har givet sin tilslutning til en nedsættelse på 15 % af den kvote for 2018, der er tildelt fartøjer i kategori 6, henblik på at sikre en bæredygtig udnyttelse af de pågældende bestande.
(…)
Som anført i ovennævnte skrivelse beder jeg Dem endvidere om straks at godkende ændringerne af følgende tekniske betingelser i kategori 6, hvorved udnyttelsen af fiskerimulighederne i denne kategori optimeres:
|
— |
ændring af fangstsammensætningen gennem en forhøjelse af fangstraten for artsgruppen sardin/sardinel til 40 % af den tildelte kvote, hvor forhøjelsen udlignes af en tilsvarende nedsættelse af fangstraterne for artsgruppen hestemakrel/makrel/ansjos, samtidig med at bifangstraten forbliver uændret |
|
— |
forhøjelse af det månedlige fangstloft til 12 000 ton for perioden 1. april-14. juli 2018 under hensyntagen til, at den europæiske part fastholder, at dette månedlige loft skal bibeholdes for perioden 1. januar-14. juli 2018. |
Modtag, fr. generalsekretær, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.
B. Uddrag af skrivelse nr. 8885 af 27. november 2017 fra Kongeriget Marokko, ministeriet for landbrug, havfiskeri, landdistriktsudvikling, vand og skove
Hr. kontorchef
Indledningsvis vil jeg gerne takke Dem for Deres afdelings indsats for at indhente samtykke fra Rådet for Den Europæiske Union om nedsættelsen på 15 % af den kvote for 2018, der er tildelt fartøjer i kategori 6.
(…)
Hvad angår de øvrige punkter i Deres skrivelse, henviser jeg til følgende punkter, der var genstand for min skrivelse af 10. november 2017:
|
1. |
Vi bekræfter muligheden for at ændre fangstsammensætningen i kategori 6 efter følgende satser: 40 % sardin/sardinel, 58 % hestemakrel/makrel/ansjos og 2 % bifangster. |
|
2. |
Den marokkanske part har ingen indvendinger mod at fastsætte det månedlige loft til 12 000 ton, dog først fra og med marts 2018. For januar og februar 2018, dvs. slutningen af sardinernes gydeperiode, vil loftet på 10 000 ton blive bibeholdt. |
Modtag, hr. kontorchef, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.