Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018D0203

    Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2018/203 af 9. februar 2018 om gennemførelse af afgørelse (FUSP) 2015/1333 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen

    EUT L 38 af 10.2.2018, p. 23–24 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2018/203/oj

    10.2.2018   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 38/23


    RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (FUSP) 2018/203

    af 9. februar 2018

    om gennemførelse af afgørelse (FUSP) 2015/1333 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31, stk. 2,

    under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1333 af 31. juli 2015 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen og om ophævelse af afgørelse 2011/137/FUSP (1), særlig artikel 12, stk. 1,

    under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Rådet vedtog den 31. juli 2015 afgørelse (FUSP) 2015/1333.

    (2)

    Den 2. februar 2018 ændrede FN's Sikkerhedsråds komité, der er nedsat ved De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1970 (2011), opførelsen på listen af et skib, der er omfattet af restriktive foranstaltninger.

    (3)

    Bilag V til afgørelse (FUSP) 2015/1333 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Bilag V til afgørelse (FUSP) 2015/1333 ændres som anført i bilaget til nærværende afgørelse.

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 9. februar 2018.

    På Rådets vegne

    E. ZAHARIEVA

    Formand


    (1)  EUT L 206 af 1.8.2015, s. 34.


    BILAG

    I afsnit B, »Enheder«, i bilag V til Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1333 affattes punkt 1 således:

    »1.   Navn: NADINE

    Alias: ikke oplyst Tidligere kendt som: ikke oplyst Adresse: ikke oplyst Opført på listen den: 21. juli 2017 (ændret den 20. oktober 2017, den 27. november 2017, den 18. januar 2018 og den 2. februar 2018)

    Supplerende oplysninger

    IMO: 8900878. Opført på listen i henhold til punkt 10, litra a) og b), i resolution 2146 (2014) som udvidet og ændret ved punkt 2 i resolution 2362 (2017) (forbud mod at laste, transportere eller losse; forbud mod at anløbe havne). Komitéen forlængede den 18. januar 2018 opførelsen på listen i henhold til punkt 11 i resolution 2146, og denne opførelse på listen er gyldig indtil den 17. april 2018, medmindre komitéen bringer den til ophør tidligere i henhold til punkt 12 i resolution 2146. Flagstat: Palau. Den 19. januar 2018 befandt skibet sig nær kysten ved Muscat, Oman, uden for dets søterritorium.«


    Top