EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018D0086

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/86 af 19. januar 2018 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for afrikansk svinepest i Rumænien (meddelt under nummer C(2018) 422) (EØS-relevant tekst. )

C/2018/0422

EUT L 16 af 20.1.2018, p. 13–15 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 15/03/2018; ophævet ved 32018D0419

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2018/86/oj

20.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 16/13


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2018/86

af 19. januar 2018

om visse beskyttelsesforanstaltninger over for afrikansk svinepest i Rumænien

(meddelt under nummer C(2018) 422)

(Kun den rumænske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 9, stk. 4,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Afrikansk svinepest er en infektiøs virussygdom, der rammer populationer af tamsvin og vildtlevende svin og kan have alvorlige konsekvenser for svineproduktionens rentabilitet, og som forårsager forstyrrelser i samhandelen i Unionen og eksporten til tredjelande.

(2)

Ved et udbrud af afrikansk svinepest er der risiko for, at sygdomsagensen spreder sig til andre svinebedrifter og til vildtlevende svin. Den kan således sprede sig fra én medlemsstat til en anden medlemsstat og til tredjelande via handel med levende svin eller produkter fremstillet heraf.

(3)

Der er ved Rådets direktiv 2002/60/EF (3) fastsat minimumsforanstaltninger, der skal gennemføres i Unionen til bekæmpelse af afrikansk svinepest. I henhold til artikel 9 i direktiv 2002/60/EF skal der i tilfælde af udbrud af sygdommen oprettes beskyttelses- og overvågningszoner, hvor de foranstaltninger, der er fastsat i direktivets artikel 10 og 11, skal anvendes.

(4)

Rumænien har underrettet Kommissionen om den aktuelle situation med hensyn til afrikansk svinepest i landet og har i henhold til artikel 9 i direktiv 2002/60/EF oprettet beskyttelses- og overvågningszoner, hvor de foranstaltninger, der er omhandlet i direktivets artikel 10 og 11, skal anvendes.

(5)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/60 (4) blev vedtaget som reaktion på disse tilfælde.

(6)

For at hindre unødvendige forstyrrelser i samhandelen i Unionen og for at undgå, at tredjelande indfører uberettigede handelshindringer, bør de områder, der er oprettet som beskyttelses- og overvågningszoner for så vidt angår afrikansk svinepest i Rumænien, beskrives på EU-plan i samarbejde med denne medlemsstat.

(7)

De områder, der er oprettet som beskyttelses- og overvågningszoner i Rumænien, bør derfor opføres i bilaget til nærværende afgørelse, og varigheden af regionaliseringen bør fastsættes. Nærværende afgørelse bør ophæve og erstatte gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/60.

(8)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Rumænien sikrer, at de i henhold til artikel 9 i direktiv 2002/60/EF oprettede beskyttelses- og overvågningszoner som minimum omfatter de områder, der er opført som beskyttelses- og overvågningszoner i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/60 ophæves.

Artikel 3

Denne afgørelse anvendes indtil den 31. marts 2018.

Artikel 4

Denne afgørelse er rettet til Rumænien.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. januar 2018.

På Kommissionens vegne

Vytenis ANDRIUKAITIS

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.

(2)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.

(3)  Rådets direktiv 2002/60/EF af 27. juni 2002 om specifikke bestemmelser for bekæmpelse af afrikansk svinepest og om ændring af direktiv 92/119/EØF for så vidt angår Teschenersyge og afrikansk svinepest (EFT L 192 af 20.7.2002, s. 27).

(4)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/60 af 12. januar 2018 om visse midlertidige beskyttelsesforanstaltninger over for afrikansk svinepest i Rumænien (EUT L 10 af 13.1.2018, s. 20).


BILAG

Rumænien

Områder, jf. artikel 1

Anvendelsen ophører (dato)

Beskyttelseszone

Micula locality, Micula commune

Micula Noua locality, Micula commune

31. marts 2018

Overvågningszone

Cidreag locality, Halmeu commune

Porumbesti locality, Halmeu commune

Halmeu locality

Dorobolt locality, Halmeu commune

Mesteacan locality, Halmeu commune

Turulung locality, Turulung commune

Draguseni locality, Turulung commune

Agris locality, Agris commune

Ciuperceni locality, Agris commune

Dumbrava locality, Livada commune

Vanatoresti locality, Odoreu commune

Botiz locality, Odoreu commune

Lazuri locality, Lazuri commune

Noroieni locality, Lazuri commune

Peles locality, Lazuri commune

Pelisor locality, Lazuri commune

Nisipeni locality, Lazuri commune

Bercu locality, Lazuri commune

Bercu Nou locality, Micula commune

31. marts 2018


Top