28.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 312/86

(1)

I henhold til artikel 169, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (2) kan bevillinger, der ikke er indgået forpligtelser for, og som vedrører de foranstaltninger, der finansieres under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EFGL), jf. artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013, fremføres til det følgende regnskabsår. En sådan fremførsel begrænses til 2 % af de oprindelige bevillinger og til den tilpasningssats for direkte betalinger, jf. artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (3), der blev anvendt det foregående regnskabsår. Dette kan føre til en yderligere udbetaling til de slutmodtagere, der blev underlagt denne tilpasning.

(2)

I henhold til artikel 26, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1306/2013 og uanset artikel 169, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 godtgør medlemsstaterne de bevillinger, jf. artikel 169, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, der er fremført til de slutmodtagere, som er genstand for tilpasningssatsen i det regnskabsår bevillingerne er fremført til. Godtgørelsen finder kun anvendelse for slutmodtagere i de medlemsstater, hvor der i det foregående regnskabsår blev anvendt finansiel disciplin (4).

(3)

Når fremførselsbeløbet fastsættes, tages der i overensstemmelse med artikel 26, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1306/2013 højde for de beløb under reserven til kriser i landbruget, jf. artikel 25 i samme forordning, som ikke stilles til rådighed for kriseforanstaltninger ved udgangen af regnskabsåret.

(4)

I henhold til artikel 1, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1948 (5) finder finansiel disciplin anvendelse i forbindelse med direkte betalinger for kalenderåret 2016 for at oprette en krisereserve på 450,5 mio. EUR. Krisereserven er ikke blevet anvendt i regnskabsåret 2017.

(5)

For at sikre at godtgørelsen til slutmodtagerne af uudnyttede bevillinger som følge af anvendelsen af finansiel disciplin står i rimeligt forhold til tilpasningssatsen for finansiel disciplin, bør Kommissionen fastsætte de beløb, der er til rådighed for medlemsstaterne med henblik på godtgørelsen. Rumæniens udgiftsanmeldelse tager imidlertid ikke fuldt ud hensyn til tærsklen for finansiel disciplin på 2 000 EUR, jf. artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013. Af hensyn til en forsvarlig økonomisk forvaltning bør der derfor på nuværende tidspunkt ikke stilles noget beløb til rådighed for Rumænien med henblik på godtgørelser.

(6)

For at undgå at medlemsstaterne bliver tvunget til at foretage yderligere udbetaling i forbindelse med denne godtgørelse, bør denne forordning anvendes fra den 1. december 2017. Beløbene i denne forordning er derfor endelige og gælder med forbehold af anvendelsen af nedsættelserne, jf. artikel 41 i forordning (EU) nr. 1306/2013, eventuelle andre korrektioner, som der tages højde for i afgørelsen om månedlige betalinger, der vedrører de udgifter, som afholdes af medlemsstaternes betalingsorganer for oktober 2017, jf. artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1306/2013, samt eventuelle nedsættelser og supplerende betalinger, der gennemføres i overensstemmelse med artikel 18, stk. 4, i samme forordning eller eventuelle afgørelser, der træffes inden for rammerne af regnskabsafslutning.

(7)

I overensstemmelse med artikel 169, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 kan de bevillinger, der ikke er indgået forpligtelser for, kun fremføres til det følgende regnskabsår. Kommissionen bør derfor fastsætte det tidsrum, hvor medlemsstaternes udgifter er støtteberettigede i forhold til godtgørelsen, jf. artikel 26, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1306/2013, idet der tages højde for regnskabsåret for landbruget, som er defineret i artikel 39 i samme forordning.

(8)

For at tage højde for det korte tidsrum mellem medlemsstaternes meddelelse af, at EFGL-bevillingerne for 2017 under delt forvaltning for perioden 16. oktober 2016 til 15. oktober 2017 er blevet gennemført, og behovet for at denne forordning finder anvendelse fra den 1. december 2017, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —