B1

Denne anvendelsesvejledning er opdelt i følgende kategorier:

B34

Hvis en anden part er involveret i at levere varer eller tjenesteydelser til en kunde, skal virksomheden vurdere, hvorvidt arten af dens løfte er en leveringsforpligtelse til selv at levere de specificerede varer eller tjenesteydelser (dvs. virksomheden er principal), eller hvorvidt den skal sørge for, at de pågældende varer eller tjenesteydelser leveres af den anden part (dvs. virksomheden er agent). En virksomhed vurderer, hvorvidt den er principal eller agent, for hver af de specificerede varer eller tjenesteydelser, som der er indgået aftale om med en kunde. En specificeret vare eller tjenesteydelse er en særskilt vare eller tjenesteydelse (eller en særskilt gruppe af varer eller tjenesteydelser), som skal leveres til kunden (jf. afsnit 27–30). Hvis en kontrakt med en kunde omfatter mere end én specificeret vare eller tjenesteydelse, kan virksomheden være principal for nogle specificerede varer eller tjenesteydelser og agent for andre.

B34A

I forbindelse med vurderingen af arten af sit løfte (jf. afsnit B34) skal virksomheden:

B35

En virksomhed er principal, hvis den har kontrol over den specificerede vare eller tjenesteydelse, før den pågældende vare eller tjenesteydelse overdrages til kunden. Virksomheden har imidlertid ikke nødvendigvis kontrol over en specificeret vare, hvis den kun kortvarigt får ejendomsret til det pågældende produkt, før ejendomsretten overgår til en kunde. En virksomhed, der er principal, kan selv opfylde sin leveringsforpligtelse til at levere den specificerede vare eller tjenesteydelse eller antage en anden part (f.eks. en underleverandør) til at opfylde hele eller en del af leveringsforpligtelsen på sine vegne.

B35A

Hvis en anden part er involveret i at levere varer eller tjenesteydelser til en kunde, opnår en virksomhed, som er principal, kontrol over en eller flere af følgende:

B35B

Hvis (eller i takt med at) en virksomhed, der er principal, opfylder en leveringsforpligtelse, skal virksomheden indregne omsætning med et beløb svarende til det bruttovederlag, som den forventer at være berettiget til som modydelse for den overdragne specificerede vare eller tjenesteydelse.

B36

En virksomhed er agent, hvis dens leveringsforpligtelse består i at sørge for, at en anden part leverer den specificerede vare eller tjenesteydelse. En virksomhed, der er agent, har ikke kontrol over den specificerede vare eller tjenesteydelse, som en anden part har leveret, før den pågældende vare eller tjenesteydelse overdrages til kunden. Hvis (eller i takt med at) en virksomhed, der er agent, opfylder en leveringsforpligtelse, skal virksomheden indregne omsætning med et beløb svarende til det honorar eller den kommission, som den forventer at være berettiget til som modydelse for at sørge for, at den anden part leverer de specificerede varer eller tjenesteydelser. En virksomheds honorar eller kommission kan være det nettovederlag, som virksomheden har tilbage efter at have betalt den anden part det vederlag, som den har modtaget som modydelse for de varer eller tjenesteydelser, som denne anden part skal levere.

B37

Indikatorerne for, at en virksomhed har kontrol over den specificerede vare eller tjenesteydelse, før den overdrages til kunden (og derfor er principal (jf. afsnit B35)), omfatter, men er ikke begrænset til, følgende:

B37A

Indikatorerne i afsnit B37 kan være mere eller mindre relevante for vurderingen af kontrol, afhængigt af arten af den specificerede vare eller tjenesteydelse samt kontraktvilkårene og -betingelserne. Afhængigt af den konkrete kontrakt kan andre indikatorer desuden være mere overbevisende.

B38

Hvis en anden part overtager virksomhedens leveringsforpligtelser og rettigheder i henhold til kontrakten, således at virksomheden ikke længere er forpligtet til at opfylde leveringsforpligtelsen i form af at overdrage den specificerede vare eller tjenesteydelse til kunden (dvs. at virksomheden ikke længere er principal), skal virksomheden ikke indregne omsætning for den pågældende leveringsforpligtelse. Virksomheden skal i stedet vurdere, hvorvidt den skal indregne omsætning for opfyldelse af en leveringsforpligtelse til at opnå en kontrakt for den anden part (dvs. hvorvidt virksomheden er agent).

…

B52

En licens giver en kunde ret til at udnytte en virksomheds intellektuelle ejendom. Licenser til intellektuel ejendom kan omfatte, men er ikke begrænset til, licenser til følgende:

B53

En virksomhed kan ud over et løfte om at tildele kunden en licens (eller licenser) også afgive løfte om at overdrage kunden andre varer eller tjenesteydelser. Disse løfter kan fremgå eksplicit af kontrakten eller følge af en virksomheds almindelige forretningspraksis, offentliggjorte politik eller specifikke erklæringer (jf. afsnit 24). Når en kontrakt med en kunde indbefatter et løfte om at tildele en licens (eller licenser) ud over andre aftalte varer eller tjenesteydelser, skal en virksomhed, som det er tilfældet med andre kontrakter, anvende afsnit 22–30 for at identificere hver af leveringsforpligtelserne i kontrakten.

B54

Hvis løftet om at tildele en licens ikke er klart adskilt fra andre i kontrakten aftalte varer eller tjenesteydelser, jf. afsnit 26–30, skal en virksomhed regnskabsmæssigt behandle løftet om at tildele en licens og de pågældende andre aftalte varer eller tjenesteydelser samlet som en enkelt leveringsforpligtelse. Som eksempler på licenser, som ikke er klart adskilt fra andre i kontrakten aftalte varer eller tjenesteydelser, kan nævnes:

B55

Hvis licensen ikke er klart adskilt, skal en virksomhed anvende afsnit 31–38 for at vurdere, om leveringsforpligtelsen (som indbefatter den aftalte licens) er en leveringsforpligtelse, som opfyldes over tid eller på et bestemt tidspunkt.

B56

Hvis løftet om at tildele licensen er klart adskilt fra de øvrige i kontrakten aftale varer eller tjenesteydelser, og løftet om at tildele licensen derfor er en særskilt leveringsforpligtelse, skal en virksomhed vurdere, hvorvidt licensen overgår til en kunde på et bestemt tidspunkt eller over tid. Ved denne vurdering skal en virksomhed tage hensyn til, om virksomhedens løfte om at tildele licensen til en kunde er af en art, der giver kunden enten:

B57

[Udgår]

B58

En virksomheds løfte ved tildelingen af en licens består i et løfte om at give adgangsret til virksomhedens intellektuelle ejendom, hvis følgende kriterier er opfyldt:

B59

Blandt faktorer, der kan indikere, at en kunde med rimelighed kan forvente, at en virksomhed vil foretage handlinger, der i væsentlig grad har indflydelse på den intellektuelle ejendom, kan nævnes virksomhedens almindelige forretningspraksis, offentliggjorte politik eller specifikke erklæringer. Selv om det ikke er et afgørende element, kan eksistensen af en fælles økonomisk interesse (f.eks. en salgsbaseret royalty) mellem virksomheden og kunden i tilknytning til den intellektuelle ejendom, som kunden har rettigheder til, også være en indikator for, at kunden med rimelighed kan forvente, at virksomheden vil foretage sådanne handlinger.

B59A

En virksomheds handlinger har i væsentlig grad indflydelse på den intellektuelle ejendom, som kunden har rettigheder til, hvis enten:

På samme måde gælder det, at hvis den intellektuelle ejendom, som kunden har rettigheder til, har en væsentlig selvstændig funktion, er en væsentlig del af fordelen ved den pågældende intellektuelle ejendom afledt af denne funktion. Kundens mulighed for at opnå fordel af denne intellektuelle ejendom vil følgelig ikke i væsentlig grad blive påvirket af virksomhedens handlinger, medmindre disse handlinger i væsentlig grad ændrer den intellektuelle ejendoms form eller funktion. De former for intellektuel ejendom, som ofte har en væsentlig selvstændig funktion, omfatter software, biologiske forbindelser eller lægemiddelformler samt medieprodukter (eksempelvis film, fjernsynsshows og musikoptagelser).

B60

Hvis kriterierne i afsnit B58 er opfyldt, skal en virksomhed regnskabsmæssigt behandle løftet om at tildele en licens som en leveringsforpligtelse, der opfyldes over tid, fordi kunden samtidig modtager og forbruger fordelene ved virksomhedens ydelser i form af adgang til dens intellektuelle ejendom, i takt med at virksomheden præsterer ydelserne (jf. afsnit 35, litra a)). En virksomhed skal anvende afsnit 39–45 for at vælge en egnet metode til at måle sine fremskridt hen imod fuldstændig opfyldelse af leveringsforpligtelsen til at give adgang.

B61

Hvis kriterierne i afsnit B58 ikke er opfyldt, består en virksomheds løfte i at give ret til at anvende virksomhedens intellektuelle ejendom, som denne intellektuelle ejendom forefindes (hvad angår form og funktion) på det tidspunkt, hvor licensen tildeles kunden. Det betyder, at kunden kan anvise brugen af, og opnå i det væsentlige samtlige resterende fordele af, licensen på det tidspunkt, hvor licensen overgår. En virksomhed skal regnskabsmæssigt behandle løftet om at give ret til at anvende virksomhedens intellektuelle ejendom som en leveringsforpligtelse, der opfyldes på et bestemt tidspunkt. En virksomhed skal anvende afsnit 38 for at bestemme det tidspunkt, hvor licensen overgår til kunden. Omsætning kan imidlertid ikke indregnes for en licens, som giver ret til at anvende virksomhedens intellektuelle ejendom, før begyndelsen af den periode, i hvilken kunden kan anvende og drage fordel af licensen. Hvis en softwarelicensperiode f.eks. begynder, før en virksomhed leverer kunden en kode (eller på anden måde stiller den til rådighed for kunden), som giver kunden mulighed for umiddelbart at anvende softwaren, skal virksomheden ikke indregne omsætning, før koden er blevet leveret (eller på anden måde stillet til rådighed).

B62

En virksomhed skal se bort fra følgende faktorer ved vurderingen af, hvorvidt en licens giver adgangsret til virksomhedens intellektuelle ejendom eller en ret til at anvende virksomhedens intellektuelle ejendom:

B63

Uanset kravene i afsnit 56–59 skal en virksomhed kun indregne omsætning for en salgsbaseret eller brugsbaseret royalty, der er aftalt som modydelse for en licens til intellektuel ejendom, når (eller i takt med at) den seneste af følgende begivenheder indtræffer:

B63A

Kravet vedrørende en salgsbaseret eller brugsbaseret royalty i afsnit B63 finder anvendelse, hvis royaltyen kun vedrører en licens til intellektuel ejendom, eller hvis en licens til intellektuel ejendom er den væsentligste post, som royaltyen vedrører (licensen til intellektuel ejendom kan f.eks. være den væsentligste post, som royaltyen vedrører, hvis virksomheden med rimelighed forventer, at kunden vil tillægge licensen en væsentlig højere værdi end de øvrige varer eller tjenesteydelser, som royaltyen vedrører).

B63B

Hvis kravet i afsnit B63A er opfyldt, skal omsætning fra en salgsbaseret eller brugsbaseret royalty indregnes fuldt ud i henhold til afsnit B63. Hvis kravet i afsnit B63A ikke er opfyldt, finder kravene om variabelt vederlag i afsnit 50–59 anvendelse på den salgsbaserede eller brugsbaserede royalty.