EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017R1974

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1974 af 30. oktober 2017 om ændring af Rådets forordning (EU) 2016/44 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen

C/2017/7378

EUT L 281 af 31.10.2017, p. 27–28 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2017/1974/oj

31.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 281/27


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/1974

af 30. oktober 2017

om ændring af Rådets forordning (EU) 2016/44 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1333 af 31. juli 2015 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen og om ophævelse af afgørelse 2011/137/FUSP (1),

under henvisning til Rådets forordning (EU) 2016/44 af 18. januar 2016 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen og om ophævelse af forordning (EU) nr. 204/2011 (2), særlig artikel 20, litra b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag V til forordning (EU) 2016/44 indeholder en liste over skibe, der er udpeget af FN's sanktionskomité i henhold til punkt 11 i FN's Sikkerhedsråds resolution (UNSCR) 2146 (2014). Disse skibe er underlagt en række forbud i henhold til nævnte forordning, herunder forbud mod at laste, transportere eller losse råolie fra Libyen og anløbe havne på Unionens område.

(2)

Den 20. oktober 2017 forlængede De Forenede Nationers Sikkerhedsråds komité opførelsen af skibet Capricorn på listen over skibe, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, og ændrede de dertil hørende oplysninger. Bilag V til forordning (EU) 2016/44 bør derfor ændres.

(3)

For at sikre, at foranstaltningerne i denne forordning er effektive, bør den træde i kraft øjeblikkeligt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag V til Rådets forordning (EU) 2016/44 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. oktober 2017.

På Kommissionens vegne

For formanden

Chef for Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter


(1)  EUT L 206 af 1.8.2015, s. 34.

(2)  EUT L 12 af 19.1.2016, s. 1.


BILAG

I bilag V til Rådets forordning (EU) 2016/44 foretages følgende ændringer:

Punktet:

»1.

Navn: CAPRICORN

opføres på listen i henhold til resolution 2146 (2014), stk. 10, litra a) og b), som ændret og modificeret ved resolution 2362 (2017), stk. 2, (forbud mod at laste, transportere eller losse; forbud mod at anløbe havne). I henhold til resolution 2146, stk. 11, er denne opførelse på listen gyldig fra den 21. juli 2017 til den 21. oktober 2017, medmindre komitéen bringer den til ophør tidligere i henhold til resolution 2146, stk. 12. Flagstat: Tanzania.

Supplerende oplysninger:

Den Internationale Søfartsorganisation (IMO): 8900878. Skibet befandt sig den 16. juli 2017 ud for Cypern.«

affattes således:

»1.

Navn: CAPRICORN

opføres på listen i henhold til punkt 10, litra a) og b), i resolution 2146 (2014), som udvidet og ændret ved punkt 2 i resolution 2362 (2017) (forbud mod at laste, transportere eller losse; forbud mod at anløbe havne). Den 20. oktober 2017 forlængede komitéen opførelsen på listen i henhold til punkt 11 i resolution 2146, og denne opførelse er gyldig indtil den 18. januar 2018, medmindre komitéen bringer den til ophør tidligere i henhold til punkt 12 i resolution 2146. Flagstat: Tanzania.

Supplerende oplysninger:

Opført på listen den 21. juli 2017. Den Internationale Søfartsorganisation (IMO): 8900878. Skibet befandt sig den 21. september 2017 i internationalt farvand ud for De Forenede Arabiske Emirater.«


Top