31.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 281/1

(1)

Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (1) skal der vedtages bevarelsesforanstaltninger under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder, hvor det er relevant, rapporter udarbejdet af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri og andre rådgivende organer, samt i lyset af rådgivning fra rådgivende råd, der er nedsat for de relevante geografiske områder og kompetenceområder, og fælles henstillinger forelagt af medlemsstaterne.

(2)

Det påhviler Rådet at vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder, herunder, hvor det er relevant, visse funktionelt tilknyttede betingelser. Fiskerimuligheder bør tildeles medlemsstaterne på en sådan måde, at hver medlemsstat sikres relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte fiskebestande eller i de enkelte fiskerier, og således at der tages behørigt hensyn til den fælles fiskeripolitiks målsætninger som fastsat i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(3)

I forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes det, at den fælles fiskeripolitiks målsætning er, at udnyttelsesgraden for det maksimale bæredygtige udbytte (MSY), hvis det er muligt, skal nås inden udgangen af 2015 og på et gradvist stigende grundlag senest inden udgangen af 2020 for alle bestande.

(4)

De samlede tilladte fangstmængder (TAC'erne) bør derfor i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning under hensyntagen til biologiske og socioøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer, og under hensyntagen til de holdninger, som er kommet til udtryk under høringen af interessenter.

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 (2) fastlægger en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande (»planen«). Planen tager sigte på at sikre, at udnyttelsen af havets levende biologiske ressourcer genopretter og bevarer populationer af de befiskede arter på niveauer, der kan give MSY. Med henblik herpå skal målet for fiskeridødelighed for de relevante bestande udtrykt i intervaller nås hurtigst muligt og på et gradvist stigende grundlag senest i 2020. Det er hensigtsmæssigt, at fangstbegrænsningerne i 2018 for torsk, sild og brisling i Østersøen fastlægges med henblik på at nå de målsætninger, der er fastsat i planen.

(6)

Når videnskabelig rådgivning viser, at gydebiomassen for en af de relevante bestande ligger under de referencepunkter for bestandens gydebiomasse, der er fastsat i bilag II til forordning (EU) 2016/1139, skal der ifølge planen vedtages alle passende afhjælpende foranstaltninger for at sikre en hurtig genoprettelse af den relevante bestand til niveauer over det niveau, der kan give MSY. Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har anslået biomassen for torske- (Gadus morhua) og sildebestanden (Clupea harengus) i den vestlige del af Østersøen til at ligge under de bevarelsesreferencepunkter, der er fastsat i den pågældende forordnings bilag II. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte fiskerimulighederne vedrørende torsk og sild i den vestlige del af Østersøen under intervallet for fiskeridødelighed i bilag I, kolonne B, til forordning (EU) 2016/1139 på et niveau, der tager hensyn til nedgangen i biomassen. Med henblik herpå er det nødvendigt at tage hensyn til tidsplanen for opnåelse af den fælles fiskeripolitiks og planens målsætninger, navnlig i lyset af den forventede virkning af de afhjælpende foranstaltninger, der træffes, samtidig med at de økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele sikres, jf. artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(7)

For så vidt angår den torsk i den vestlige del af Østersøen, bør der vedtages yderligere afhjælpende foranstaltninger. Hvis den nugældende otte ugers fiskeforbudsperiode bibeholdes, vil det fortsat sikre beskyttelse af gydestimer af torsk. Ifølge den videnskabelige rådgivning bidrager det rekreative fiskeri af torsk i den vestlige del af Østersøen markant til bestandens samlede fiskeridødelighed. I betragtning af den aktuelle status for denne bestand er det hensigtsmæssigt at bibeholde visse af de gældende foranstaltninger vedrørende rekreativt fiskeri. Der bør gælde en daglig fangstbegrænsning pr. fisker, som bør være mere restriktiv i gydeperioden. Dette berører ikke princippet om relativ stabilitet, der anvendes i forbindelse med erhvervsfiskeri.

(8)

For så vidt angår torsk (Gadus morhua) i den østlige del af Østersøen, har ICES på grund af ændringer i bestandens biologi ikke kunnet fastsætte biologiske referencepunkter. Med henblik på at bidrage til opfyldelsen af planens målsætninger er det derfor hensigtsmæssigt at fastsætte TAC'en for torsk i den østlige del af Østersøen i overensstemmelse med forsigtighedstilgangen som anført i artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013. Desuden bør en otte ugers fiskeforbudsperiode indføres for at sikre beskyttelse af gydestimer af torsk i den østlige del af Østersøen i underafsnit 25-26.

(9)

Endvidere ville det, hvis det blev tilladt for fartøjer med en længde på mindre end 12 meter overalt at fiske i områder, hvor vanddybden er mindre end 20 meter, gøre det muligt for et begrænset antal fiskere at fortsætte med at fiske og at fiske efter andre arter end torsk. Det er derfor rimeligt at give fartøjer med en længde på under 12 meter overalt ret til at fiske i områder, hvor vanddybden er mindre end 20 meter.

(10)

For så vidt angår sild i Den Botniske Bugt har ICES foretaget en vurdering af bestanden under anvendelse af de seneste data og den nyeste information og revideret måleintervallerne for fiskeridødeligheden svarende til MSY. Selv om der er forskel på de måleintervaller for fiskeridødelighed, der er angivet i henholdsvis den videnskabelige rådgivning og planen, der også var baseret på den bedste videnskabelige rådgivning til rådighed på tidspunktet for vedtagelsen af planen, er planen retligt bindende og gældende, og den bør derfor følges ved fastsættelse af fiskerimulighederne for denne bestand. Eftersom gydebiomassen for denne bestand ligger over det referencepunkt for biomasse, der er fastsat i bilag II, kolonne A, i forordning (EU) 2016/1139, er det hensigtsmæssigt at fastsætte TAC'en i overensstemmelse med de intervaller for fiskeridødelighed, der er fastsat i nævnte forordnings bilag I, kolonne B, for at begrænse udsving i fiskerimulighederne mellem på hinanden følgende år i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 4, stk. 4, litra c). Ligeledes dækker en TAC for denne bestand nu underafsnit 30 og 31. Eftersom planen ikke definerer et interval for underafsnit 31, anvendes MSY-tilgangen for dette underafsnit i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning.

(11)

Udnyttelsen af de fiskerimuligheder, der fastsættes i nærværende forordning, er underlagt Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (3), særlig artikel 33 og 34 om registrering af fangster og fiskeriindsats og om fremsendelse af data om opbrugte fiskerimuligheder til Kommissionen. Nærværende forordning bør derfor præcisere de koder vedrørende landinger af bestande omfattet af nærværende forordning, som medlemsstaterne skal anvende, når de indsender data til Kommissionen.

(12)

Med Rådets forordning (EF) nr. 847/96 (4) blev der indført supplerende betingelser for forvaltningen af TAC'er fra år til år, herunder i henhold til artikel 3 og 4 bestemmelser om fleksibilitet for præventive og analytiske TAC'er. I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet, når det fastsætter TAC'erne, beslutte, hvilke bestande der ikke er omfattet af artikel 3 eller 4, særlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand. Senest er den årsbaserede fleksibilitetsmekanisme blevet indført ved artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 for alle de bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen. For at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, som ville underminere princippet om fornuftig og ansvarlig udnyttelse af havets levende biologiske ressourcer, hindre opnåelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger og forværre bestandenes biologiske tilstand, bør artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 kun anvendes på analytiske TAC'er, hvis den årsbaserede fleksibilitet, der er fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013, ikke anvendes.

(13)

På grundlag af ny videnskabelig rådgivning bør der fastsættes en foreløbig TAC for sperling i ICES-afsnit 3a og EU-farvande i ICES-afsnit 2a og underområde 4 for perioden fra den 1. november 2017 til den 31. oktober 2018, og Rådets forordning (EU) 2017/127 (5) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(14)

For at undgå afbrydelse af fiskeriet og sikre, at Unionens fiskere kan leve af fiskeri, bør nærværende forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2018. Nærværende forordning bør dog finde anvendelse på sperling fra den 1. november 2017. Nærværende forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —

a)

udvekslinger i henhold til artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013

b)

nedsættelser og omfordelinger i henhold til artikel 37 i forordning (EF) nr. 1224/2009

c)

supplerende landinger, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 eller artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013

d)

tilbageholdelse af mængder, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96, eller overførsel af mængder, jf. artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013

e)

nedsættelser i henhold til artikel 105 og 107 i forordning (EF) nr. 1224/2009.