Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017R1472

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1472 af 11. august 2017 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

    C/2017/5724

    EUT L 210 af 15.8.2017, p. 1–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2017/1472/oj

    15.8.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 210/1


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/1472

    af 11. august 2017

    om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (1), særlig artikel 57, stk. 4, og artikel 58, stk. 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (2), bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

    (2)

    Ved forordning (EØF) nr. 2658/87 er der fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

    (3)

    Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

    (4)

    Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013. Denne periode bør fastsættes til tre måneder.

    (5)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur under den KN-kode, der er anført i kolonne 2 i tabellen.

    Artikel 2

    Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013 i en periode på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 11. august 2017.

    På Kommissionens vegne

    For formanden

    Stephen QUEST

    Generaldirektør

    Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion


    (1)  EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1.

    (2)  Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).


    BILAG

    Varebeskrivelse

    Tarifering

    (KN-kode)

    Begrundelse

    (1)

    (2)

    (3)

    En stang af aluminium (en såkaldt »badeforhængsstang«) beregnet til ophæng af forhæng. Den består af to hule aluminiumrør. Det lille rør passer ind i det store rør. Stangen er teleskopisk, og det store rør indeholder en fjedermekanisme af stål, der er designet til at presse de to rør op mod vægge.

    Artiklen foreligger uden forhæng eller ringe dertil.

    Se billedet (*1).

    8302 41 90

    Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 8302 , 8302 41 og 8302 41 90 .

    Tarifering under underpos. 7615 20 som »sanitetsartikel« er udelukket, da artiklen ikke har objektive karakteristika, der indikerer, at den er designet til badeværelset. Den kan anvendes hvor som helst i bygningen, f.eks. til at hænge et forhæng op foran et vindue eller en dør.

    I betragtning af artiklens objektive karakteristika (fjedermekanismen og teleskopfunktionen, samt at artiklen kun kan bære begrænset vægt, f.eks. et forhæng) er den designet som en forhængsstang og ikke en almindelig aluminiumstang, under pos. 7604 . Gardinstænger tariferes i pos. 8302 (se også de forklarende bemærkninger til det harmoniserede system, pos. 8302 , andet afsnit, afsnit D), nr. 5)).

    Tarifering under KN-kode 8302 41 10 som »tilbehør af uædle metaller til døre« og under KN-kode 8302 41 50 som »tilbehør af uædle metaller til vinduer og glasdøre« er udelukket, da artiklens objektive karakteristika ikke indikerer, at den er designet til brug i de to nævnte forbindelser.

    Artiklen tariferes derfor under KN-kode 8302 41 90 som »andre beslag, tilbehør og lignende varer, af uædle metaller, til bygninger«.

    Image


    (*1)  Billederne er kun vejledende.


    Top