Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017R0931

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/931 af 31. maj 2017 om fastsættelse af en tildelingskoefficient for de mængder, der er omfattet af de ansøgninger om importlicens, som er indgivet i perioden 19. maj 2017 til 26. maj 2017, inden for rammerne af de toldkontingenter for visse kornarter med oprindelse i Ukraine, der blev åbnet ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/2081

EUT L 141 af 1.6.2017, p. 10–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2017/931/oj

1.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 141/10


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/931

af 31. maj 2017

om fastsættelse af en tildelingskoefficient for de mængder, der er omfattet af de ansøgninger om importlicens, som er indgivet i perioden 19. maj 2017 til 26. maj 2017, inden for rammerne af de toldkontingenter for visse kornarter med oprindelse i Ukraine, der blev åbnet ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/2081

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 188, stk. 1 og 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2081 (2) blev der åbnet toldkontingenter for import af visse kornarter med oprindelse i Ukraine.

(2)

Ved artikel 1, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2081 fastsættes mængden for kontingentet med løbenummer 09.4306 til 960 000 ton for perioden fra 1. januar 2017 til 31. december 2017.

(3)

De mængder, som er omfattet af de ansøgninger om importlicens, der er indgivet fra den 19. maj 2017, kl. 13.00, til den 26. maj 2017, kl. 13.00, Bruxelles-tid, for kontingentet med løbenummer 09.4306 overstiger de disponible mængder. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der kan udstedes importlicenser, idet der fastsættes en tildelingskoefficient, som skal anvendes på de mængder, der er ansøgt om for det pågældende kontingent, og som beregnes i henhold til artikel 7, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 (3).

(4)

Der bør ikke udstedes flere importlicenser for det toldkontingent med løbenummer 09.4306, der er omfattet af gennemførelsesforordning (EU) 2015/2081, for den nuværende kontingentperiode.

(5)

For at sikre foranstaltningens effektivitet bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   På de mængder, som er omfattet af de ansøgninger om importlicens inden for rammerne af det toldkontingent med løbenummer 09.4306, som er opført i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2015/2081, og som er indgivet fra den 19. maj 2017, kl. 13.00, til den 26. maj 2017, kl. 13.00, Bruxelles-tid, anvendes en tildelingskoefficient på 86,524176 % for de ansøgninger, der er indgivet inden for rammerne af toldkontingentet med løbenummer 09.4306.

2.   Muligheden for at indgive nye licensansøgninger for det kontingent med løbenummer 09.4306, som er opført i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2015/2081, suspenderes fra den 26. maj 2017, kl. 13.00, Bruxelles-tid, for den nuværende kontingentperiode.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 31. maj 2017.

På Kommissionens vegne

For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør

Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2081 af 18. november 2015 om åbning og forvaltning af toldkontingenter for import af visse kornarter med oprindelse i Ukraine (EUT L 302 af 19.11.2015, s. 81).

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13).


Top