Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017R0912

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/912 af 29. maj 2017 om godkendelse af et præparat af Lactobacillus plantarum DSM 29024 som fodertilsætningsstof til alle dyrearter (EØS-relevant tekst. )

    C/2017/3454

    EUT L 139 af 30.5.2017, p. 30–32 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2017/912/oj

    30.5.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 139/30


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/912

    af 29. maj 2017

    om godkendelse af et præparat af Lactobacillus plantarum DSM 29024 som fodertilsætningsstof til alle dyrearter

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af sådanne godkendelser.

    (2)

    Der er i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af et præparat af Lactobacillus plantarum DSM 29024. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

    (3)

    Denne ansøgning vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »teknologiske tilsætningsstoffer« af et præparat af Lactobacillus plantarum DSM 29024 som fodertilsætningsstof til alle dyrearter

    (4)

    Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 6. december 2016 (2), at præparatet af Lactobacillus plantarum DSM 29024 under de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet. Autoriteten konkluderede også, at det pågældende præparat har potentiale til at forbedre produktionen af ensilage fremstillet af materiale, som det er let eller moderat vanskeligt at ensilere ved bevaring af næringsstoffer. Autoriteten vurderer ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Den har også gennemgået den rapport om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffer i foder, der blev forelagt af det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

    (5)

    Vurderingen af præparatet af Lactobacillus plantarum DSM 29024 viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Anvendelsen af dette præparat bør derfor godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

    (6)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Det i bilaget opførte præparat, der tilhører tilsætningsstofkategorien »teknologiske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »ensileringstilsætningsstoffer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastlagt i bilaget.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 29. maj 2017.

    På Kommissionens vegne

    Jean-Claude JUNCKER

    Formand


    (1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

    (2)  EFSA Journal 2017 15(1):4675.


    BILAG

    Tilsætningsstoffets identifikationsnummer

    Tilsætningsstof

    Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode

    Dyreart eller -kategori

    Maksimumsalder

    Minimumsindhold

    Maksimumsindhold

    Andre bestemmelser

    Godkendelse gyldig til

    CFU/kg frisk materiale

    Teknologiske tilsætningsstoffer: ensileringstilsætningsstoffer

    1k20753

    Lactobacillus plantarum

    DSM 29024

    Tilsætningsstoffets sammensætning

    Præparat af Lactobacillus plantarum

    DSM 29024, der indeholder mindst 8 × 1010 CFU/g tilsætningsstof.

    Aktivstoffets karakteristika

    Levedygtige celler af Lactobacillus plantarum DSM 29024

    Analysemetode  (1)

    Optælling i fodertilsætningsstoffet: Pladespredningsmetode på de Man, Rogosa og Sharpe (MRS)-agar (EN 15787).

    Identifikation af fodertilsætningsstoffet: PFG-elektroforese (»pulsed field gel electrophoresis«).

    Alle dyrearter

    1.

    I brugsvejledningen for tilsætningsstoffet og forblandinger angives oplagringsbetingelserne og stabilitet over for varmebehandling.

    2.

    Minimumsindholdet af tilsætningsstoffet, når det ikke anvendes sammen med andre mikroorganismer som ensileringstilsætningsstoffer: 5 × 107 CFU/kg frisk materiale, som det er let og forholdsvis vanskeligt at ensilere (2).

    3.

    For brugerne af tilsætningsstoffet og forblandingerne skal foderstofvirksomhedslederne iværksætte driftsprocedurer og administrative foranstaltninger med henblik på at imødegå potentielle risici ved anvendelse. I tilfælde, hvor risiciene ikke kan fjernes eller reduceres til et minimum ved hjælp af disse procedurer og foranstaltninger, må tilsætningsstoffet og forblandingerne kun anvendes med de fornødne personlige værnemidler, herunder åndedrætsværn.

    19. juni 2027


    (1)  Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://ec.europa.eu/jrc/en/eurl/feed-additives/evaluation-reports.

    (2)  Foder, som det er let at ensilere: > 3 % opløselige kulhydrater i det friske materiale. Foder, som er moderat vanskeligt at ensilere: 1,5-3,0 % opløselige kulhydrater i det friske materiale. Kommissionens forordning (EF) nr. 429/2008 (EUT L 133 af 22.5.2008, s. 1).


    Top