25.5.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 138/4

---

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/891

af 13. marts 2017

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager og om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår sanktioner i disse sektorer og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

Under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 37, litra a), nr. i), ii), iii) og vi), litra b), litra c), litra d), nr. i), iii) til vi), viii), x), xi) og xii), og litra e), nr. i), artikel 173, stk. 1, litra b), c), d) og f) til j), artikel 181, stk. 2, artikel 223, stk. 2, litra a), og artikel 231, stk. 1,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (2), særlig artikel 62, stk. 1, og artikel 64, stk. 6, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EU) nr. 1308/2013 har erstattet Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (3) og fastsætter nye bestemmelser vedrørende sektorerne for frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager. Ved nævnte forordning bemyndiges Kommissionen desuden til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i så henseende. Disse retsakter bør erstatte de tilsvarende bestemmelser i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 (4).

(2)

For at styrke forhandlingspositionen for producenter af frugt og grøntsager og fremme en mere retfærdig fordeling af værditilvæksten i hele forsyningskæden, bør anerkendelsen af producentorganisationer og deres sammenslutninger fremmes. Dette skal opnås, samtidig med at de nationale retlige og administrative strukturer respekteres.

(3)

Der bør fastsættes bestemmelser om anerkendelse af producentorganisationer for de produkter, som disse ansøger om. Ansøges der udelukkende om anerkendelse for produkter til forarbejdning, bør det sikres, at de rent faktisk leveres til forarbejdning. Producentorganisationerne bør råde over de strukturer, der er nødvendige for at de kan varetage deres opgaver. For at gennemføre et driftsprogram bør det desuden kræves af producentorganisationerne, at de opnår en mindsteværdi for den afsatte produktion, der skal fastlægges af den berørte medlemsstat, med henblik på at sikre effektiviteten af den støtte, der er modtaget og derved bidrage til at styrke forhandlingspositionen for frugt- og grøntsagsproducenterne.

(4)

For at nå frugt- og grøntsagsordningens mål og sikre, at producentorganisationerne udfører deres arbejde på en bæredygtig og effektiv måde, skal der sikres stabilitet i producentorganisationerne. Der bør derfor fastsættes en minimumsperiode for medlemskab af en producentorganisation. Medlemsstaterne bør have mulighed for at fastsætte udmeldelsesfrister og tidspunkter for, hvornår et medlems udmeldelse kan få virkning.

(5)	Hvis en producentorganisation er anerkendt for et produkt, hvortil der kræves tekniske faciliteter, bør den have mulighed for at tilvejebringe disse faciliteter via sine medlemmer, via datterselskaber, via en sammenslutning af producentorganisationer, som den er medlem af, eller ved udlicitering.

(6)

En producentorganisations hovedaktiviteter og væsentligste aktiviteter bør være knyttet til koncentrationen af udbud og afsætning af producenternes produkter, således at frugt- og grøntsagsproducenternes forhandlingsposition styrkes, og der opnås en mere retfærdig fordeling af de dermed forbundne fordele i hele forsyningskæden. En producentorganisation bør dog have mulighed for at udøve andre aktiviteter, uanset om de er af handelsmæssig eller anden art. Producentorganisationerne bør tilskyndes til at samarbejde og bør i den sammenhæng have tilladelse til at afsætte frugt og grøntsager, der udelukkende er købt hos en anden anerkendt producentorganisation, forudsat at produktionsværdien ikke medtages ved beregningen af værdien af den afsatte produktion i forbindelse med både hovedaktiviteten og andre aktiviteter.

(7)

Selv om en producentorganisations hovedaktivitet er at koncentrere udbud og afsætning af de af medlemmernes produkter, som den er anerkendt for, bør de tilsluttede producenter i visse tilfælde have lov til at sælge en vis procentdel af deres produktion uden om producentorganisationen, såfremt producentorganisationen tillader dette, og såfremt det er i overensstemmelse med medlemsstatens og producentorganisationens regler og betingelser. Den samlede procentdel af salget uden om producentorganisationen bør ikke overstige en maksimal tærskel.

(8)	Bestemmelserne om udlicitering, hvor aktiviteter udliciteres til enheder, der er tæt knyttet til producentorganisationerne, bør præciseres yderligere.

(9)	For at lette koncentrationen af udbuddet bør der tilskyndes til, at bestående producentorganisationer sammenlægges til nye producentorganisationer, ved at der fastlægges regler for sammenlægning af de sammenlagte producentorganisationers driftsprogrammer.

(10)

Samtidig med, at princippet om, at en producentorganisation skal oprettes på producenternes eget initiativ og kontrolleres af disse, overholdes, bør det overlades til medlemsstaterne at fastsætte betingelserne for, at andre fysiske eller juridiske personer kan accepteres som medlemmer af en producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer.

(11)

For at sikre, at producentorganisationerne rent faktisk repræsenterer et mindsteantal producenter, bør medlemsstaterne træffe foranstaltninger for at sikre, at et mindretal af medlemmer, der eventuelt tegner sig for størstedelen af den pågældende producentorganisations produktion eller kapitalandele, ikke i ubehørig grad dominerer producentorganisationens forvaltning og drift. Der er allerede sikret demokratisk ansvarlighed, hvis enheder har en juridisk form, hvori dette kræves i henhold til national lovgivning, før de anerkendes som en producentorganisation. I andre tilfælde bør medlemsstaterne fastlægge en maksimal procentdel af stemmerettigheder eller kapitalandele og gennemføre relevante kontrolforanstaltninger.

(12)

Der bør fastlægges regler for anerkendelse af og funktionsmåde for sammenslutninger af producentorganisationer, tværnationale producentorganisationer og tværnationale sammenslutninger af producentorganisationer. For at opnå sammenhæng bør de i videst muligt omfang afspejle de regler, der er fastsat for producentorganisationer.

(13)

For at lette anvendelsen af støtteordningen på driftsprogrammer bør værdien af producentorganisationernes afsatte produktion fastlægges klart, og der bør herunder fastlægges regler om, hvilke produkter der kan tages i betragtning, og i hvilket handelsled produktionens værdi skal beregnes. Af kontrol- og forenklingshensyn er det hensigtsmæssigt at anvende en fast sats til beregning af værdien af frugt og grøntsager, der er bestemt til forarbejdning. Den faste sats bør fastsættes på grundlag af værdien af basisproduktet, nemlig frugt og grøntsager bestemt til forarbejdning, som kun kan suppleres med værdien af aktiviteter, som ikke udgør egentlige forarbejdningsaktiviteter. Da de mængder frugt og grøntsager, der medgår til fremstilling af forarbejdede frugter og grøntsager, afviger væsentligt fra produktgruppe til produktgruppe, bør disse forskelle afspejles i de faste satser, der anvendes. For frugt og grøntsager, der skal forarbejdes til aromatiske krydderurter og paprikapulver, bør der også indføres en fast sats til beregning af værdien af frugt og grøntsager til forarbejdning, som kun repræsenterer basisproduktets værdi. Metoden til beregning af værdien af den afsatte produktion bør tjene til at afbøde de årlige udsving eller utilstrækkelige data og undgå dobbelttælling, navnlig i tilfælde af tværnationale producentorganisationer og sammenslutninger heraf. For at forhindre, at ordningen misbruges, bør producentorganisationerne generelt set ikke kunne ændre metoden til fastsættelse af referenceperioden, mens programmet løber.

(14)

Producentorganisationer kan have kapitalandele i datterselskaber, der bidrager til, at deres medlemmers produktion opnår større værditilvækst. Der bør fastlægges regler for beregning af værdien af en sådan afsat produktion. Disse datterselskaber bør have samme hovedaktiviteter som producentorganisationen.

(15)

For at sikre, at støtten anvendes korrekt, bør der fastlægges bestemmelser for forvaltningen af og bogføringen for driftsfonde og medlemmernes finansielle bidrag, der er så fleksible som muligt, på betingelse af, at alle producenter kan udnytte driftsfonden og deltage demokratisk i beslutningerne om, hvordan den skal anvendes.

(16)

Der bør fastlægges bestemmelser for omfanget og opbygningen af den nationale strategi for bæredygtige driftsprogrammer og for de nationale regler for miljøforanstaltninger. Målet bør være at optimere tildelingen af finansielle ressourcer og forbedre strategiens kvalitet. Der bør endvidere fastsættes bestemmelser med henblik på at undgå dobbeltfinansiering af de samme aktiviteter fra andre støtteordninger som f.eks. programmer for udvikling af landdistrikter eller fremstødsprogrammer.

(17)

Af finansielle grunde og af hensyn til retssikkerheden bør der udarbejdes lister over foranstaltninger og udgifter, der ikke kan omfattes, og en ikke-udtømmende liste over foranstaltninger, der kan omfattes af driftsprogrammer. Der bør fastlægges bestemmelser vedrørende støtteberettigede udgifter, anvendelsen af faste satser og satser for enhedsomkostninger samt investeringer. I artikel 33 i forordning (EU) nr. 1308/2013 fastlægges der en række mål for driftsprogrammer, herunder mål vedrørende produkter, der produceres i både frisk og forarbejdet form. For at sikre, at disse mål nås, er det hensigtsmæssigt at fastlægge betingelserne for, at aktioner i forbindelse med forarbejdning af frugter og grøntsager til forarbejdede frugter og grøntsager kan være støtteberettigede. Med hensyn til investeringer, der gennemføres på de enkelte bedrifter, bør der fastlægges bestemmelser vedrørende inddrivelse af restværdien i de tilfælde, hvor et medlem udtræder af producentorganisationen.

(18)	Selv om sammenslutninger af producentorganisationers driftsprogrammer er underlagt de samme regler som producentorganisationers driftsprogrammer, bør der gælde visse krav for tilsluttede producentorganisationer.

(19)

Der bør fastlægges procedurer for forelæggelse og godkendelse af driftsprogrammer, herunder frister, for at myndighederne kan foretage en passende evaluering af oplysningerne og de foranstaltninger og aktioner, der skal indgå i eller udelukkes fra programmerne. Da programmerne forvaltes på årsbasis, bør det fastsættes, at programmer, der ikke er godkendt inden en given dato, udsættes et år.

(20)

Der bør fastsættes en procedure for ændring af driftsprogrammer for efterfølgende år, så de kan tilpasses for at tage hensyn til eventuelle nye betingelser, som ikke kunne forudses, da de oprindeligt blev forelagt. Det bør også være muligt at ændre driftsfondens foranstaltninger og beløb i løbet af det år, et program gennemføres. For at sikre, at de overordnede formål fastholdes i de godkendte programmer, bør alle sådanne ændringer være underlagt visse begrænsninger og betingelser, der fastlægges af medlemsstaterne, og det bør være obligatorisk at give myndighederne meddelelse om ændringer.

(21)

For at undgå likviditetsproblemer bør producentorganisationerne kunne anvende en ordning med udbetaling af forskud, som der skal stilles sikkerhed for. Hvis et driftsprogram ophører, eller en anerkendelsen tilbagetrækkes, uanset om det er frivilligt eller obligatorisk, eller en producentorganisation opløses, skal det sikres, at de formål, der er betalt støtte til, er blevet nået, da den udbetalte støtte ellers bør tilbagebetales til Den Europæiske Garantifond for Landbruget.

(22)

Produktionen af frugt og grøntsager er uforudsigelig, og produkterne er fordærvelige. Selv ikke alt for store overskud på markedet kan medføre væsentlige forstyrrelser. Derfor bør der fastlægges regler for omfanget og anvendelsen af krisestyrings- og kriseforebyggelsesforanstaltninger i forbindelse med de produkter, der er anført i artikel 1, stk. 2, litra i), i forordning (EU) nr. 1308/2013. Disse regler bør så vidt muligt sikre fleksibilitet og hurtig indgriben i krisesituationer og bør derfor give medlemsstaterne og producentorganisationerne mulighed for selv at træffe de relevante beslutninger. Disse regler bør dog sikre, at den finansielle støtte fra EU ikke misbruges, og bør derfor fastsætte de nødvendige begrænsninger for anvendelsen af visse foranstaltninger, herunder på det finansielle område. De skal også sikre, at plantesundheds- og miljøkravene overholdes.

(23)

Der bør fastsættes regler for tilbagekøb fra markedet, hvor der tages hensyn til den pågældende foranstaltnings potentielle betydning. Der bør navnlig fastlægges regler om en ordning for øget støtte til tilbagekøbte frugter og grøntsager, som velgørende organisationer og andre foretagender og institutioner uddeler gratis som humanitær hjælp. For at lette den gratis uddeling bør velgørende organisationer og institutioner have mulighed for at anmode om et symbolsk bidrag fra de endelige modtagere af tilbagekøbte produkter. Der bør desuden fastlægges lofter over støtte til tilbagekøb for at sikre, at tilbagekøb ikke bliver en permanent alternativ afsætningsmulighed for produkterne, frem for at de bringes i omsætning på markedet. I den sammenhæng er det hensigtsmæssigt fortsat at anvende fælles støtteniveauer for hovedprodukterne. For andre produkter, hvor erfaringen endnu ikke har vist, at der er risiko for overdrevne tilbagekøb, er det hensigtsmæssigt at fastsætte maksimale støtteniveauer som en procentdel af gennemsnittet af noteringerne i hver medlemsstat. Af samme årsager bør der dog under alle omstændigheder fastsættes en kvantitativ grænse for tilbagekøb pr. produkt pr. producentorganisation.

(24)	I lyset af de erfaringer, der er gjort, bør bestemmelserne om grøn høst og undladt høst udbygges yderligere. Bestemmelserne om støtte til dækning af administrationsomkostningerne ved oprettelse af gensidige fonde og genplantning af frugtplantager efter en obligatorisk rydning bør forenkles.

(25)

Der bør fastsættes regler for den nationale finansielle støtte, som medlemsstaterne kan yde i områder af EU, hvor producenternes organisationsgrad er særlig lav, herunder regler om, hvordan organisationsgraden beregnes og en lav organisationsgrad bekræftes. Disse regler bør afspejle de nugældende regler.

(26)

Støtte til producentsammenslutninger indgår nu som en del af politikken for udvikling af landdistrikter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (5), men reglerne om meddelelser om producentsammenslutninger, der er oprettet i medfør af artikel 125e i forordning (EF) nr. 1234/2007, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i støtteordningen, bør opretholdes i nærværende forordning.

(27)

Der bør fastlægges bestemmelser om de meddelelser, der er nødvendige for at gennemføre denne forordning, deres art, hvilket format de skal have, og hvordan de skal sendes. Disse bestemmelser bør omfatte meddelelser fra producenter og producentorganisationer til medlemsstaterne og fra medlemsstaterne til Kommissionen. Ud fra erfaringerne vedrørende de registrerede data er der mulighed for visse forenklinger vedrørende antallet og hyppigheden af de data, der kræves.

(28)

Det bør fastsættes, at såvel producentorganisationer som medlemsstater skal foretage passende overvågning og evaluering af igangværende programmer og ordninger for at vurdere, hvor effektive de er. Det er muligt at reducere antallet af de nuværende krav og deres detaljeringsgrad, uden at det berører kvaliteten af vurderingen.

(29)

Der bør fastlægges bestemmelser om passende administrative sanktioner, der skal anvendes, hvis der konstateres uregelmæssigheder. Disse foranstaltninger bør omfatte både specifikke kontrolforanstaltninger og administrative sanktioner på EU-niveau og supplerende nationale kontrolforanstaltninger og administrative sanktioner.

(30)

Der bør vedtages proceduremæssige bestemmelser for, hvornår regler, der er fastsat af producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og brancheorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren, kan udvides til at gælde for alle aktører inden for et bestemt økonomisk område. Hvad angår produkter, der sælges på træ eller busk, bør det præciseres, hvilke regler der skal udvides til at gælde for henholdsvis producenter og købere.

(31)

Der bør fastlægges regler for indgangsprisordningen for frugt og grøntsager. Da de fleste letfordærvelige frugter og grøntsager leveres i konsignation, er det særligt vanskeligt at bestemme deres værdi. Det bør fastsættes, hvilke metoder der skal anvendes til beregning af den indgangspris, som skal danne grundlag for tariferingen af de importerede produkter i den fælles toldtarif. For at sikre, at ordningen anvendes korrekt, bør der også være regler for sikkerhedsstillelse under visse omstændigheder.

(32)

Der skal fastlægges bestemmelser vedrørende indberetning af priser og mængder af importerede produkter for at sikre, at de nødvendige oplysninger er Kommissionen i hænde rettidigt og på en sammenhængende måde. Der skal fastlægges bestemmelser om anmeldelse af tilfælde af force majeure, således at følgerne af sådanne situationer kan afhjælpes.

(33)

Af hensyn til klarheden og retssikkerheden bør de bestemmelser i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011, der erstattes ved denne delegerede forordning og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/892 (6), udgå. Bestemmelserne i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 om handelsnormer bør opretholdes, indtil de erstattes. Bestemmelserne om producentsammenslutninger, der er oprettet direkte i medfør af artikel 125e i forordning (EF) nr. 1234/2007, bør bevares, mens visse andre artikler, der indirekte vedrører dem, fortsat bør anvendes indtil gennemførelsen af deres anerkendelsesplan og deres anerkendelse som producentorganisation er afsluttet.

(34)	Der bør fastlægges overgangsbestemmelser for at sikre en gnidningsløs overgang fra de tidligere krav til de nye. Producentorganisationerne bør have mulighed for at afslutte de igangværende driftsprogrammer under de tidligere regler.

(35)	Denne forordning træder i kraft på og anvendes fra syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

INDLEDENDE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Denne forordning supplerer forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra i) og j), i nævnte forordning, med undtagelse af handelsnormer, og supplerer forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår de sanktioner, der skal anvendes inden for disse sektorer.

Afsnit II i denne forordning gælder dog kun for de produkter fra frugt- og grøntsagssektoren, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra i), i forordning (EU) nr. 1308/2013, og sådanne produkter, der er bestemt til forarbejdning.

AFSNIT II

PRODUCENTORGANISATIONER

KAPITEL I

Krav og anerkendelse

Afdeling 1

Definitioner

Artikel 2

Definitioner

I dette afsnit forstås ved:

a)   »producent«: en landbruger som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (7), der producerer frugt og grøntsager som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra i), i forordning (EU) nr. 1308/2013, og sådanne produkter, der udelukkende er bestemt til forarbejdning

b)   »tilsluttet producent«: en producent eller en af producenter oprettet juridisk enhed, der er medlem af en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer

c)   »datterselskab«: en virksomhed, som en eller flere producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer har en kapitalandel i eller har tilført egenkapital til, og som bidrager til at nå målene for de pågældende organisationer eller sammenslutninger

d)   »tværnational producentorganisation«: en organisation, hvor mindst en af producenternes bedrifter ligger i en anden medlemsstat end den, hvor producentorganisationen har sit hovedsæde

e)   »tværnational sammenslutning af producentorganisationer«: en sammenslutning af producentorganisationer, hvor mindst en af de tilsluttede producentorganisationer har sit hovedsæde i en anden medlemsstat end den, hvor sammenslutningen har sit hovedsæde

f)   »foranstaltning«:

i)	aktioner med sigte på at planlægge produktionen, herunder investeringer i fysiske aktiver

ii)	aktioner med sigte på at forbedre eller opretholde kvaliteten for både friske og forarbejdede produkter, herunder investeringer i fysiske aktiver

iii)	aktioner med sigte på at øge den kommercielle værdi af produkter og forbedre afsætningen, herunder investeringer i fysiske aktiver, samt fremstød for både friske og forarbejdede produkter og andre kommunikationsaktiviteter end de fremstøds- og kommunikationsaktiviteter, der henhører under nr. vi)

iv)	aktioner inden for forskning og forsøgsproduktion, herunder investeringer i fysiske aktiver

v)	aktioner inden for uddannelse og udveksling af bedste praksis, der ikke henhører under nr. vi), og aktioner med sigte på at fremme adgangen til rådgivningstjenester og teknisk bistand

vi)	en af de kriseforebyggelses- og krisestyringsaktioner, der er anført i artikel 33, stk. 3, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1308/2013

vii)	miljøforanstaltninger, jf. artikel 33, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1308/2013, herunder investeringer i fysiske aktiver

viii)

andre aktioner, herunder investeringer i fysiske aktiver, undtagen aktioner, der henhører under nr. i) til vii), som opfylder et eller flere af de mål, der er omhandlet eller anført i artikel 33, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013

g)   »aktion«: en specifik aktivitet eller et specifikt instrument, der sigter mod at bidrage til at nå et eller flere af de mål, der er omhandlet eller anført i artikel 33, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013

h)   »investeringer i fysiske aktiver«: erhvervelse af materielle aktiver, der sigter mod at bidrage til at nå et eller flere af de mål, der er omhandlet eller anført i artikel 33, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013;

i)   »biprodukt«: et produkt, der fremkommer ved tilberedning af et frugt- eller grøntsagsprodukt, og som har en positiv økonomisk værdi, men ikke er det tilsigtede hovedprodukt

j)   »tilberedning«: klargøring såsom vask, udskæring, skrælning, afpudsning og tørring af frugt og grøntsager, uden at de omdannes til forarbejdede frugter og grøntsager

k)   »foranstaltninger, der gennemføres af en branche«: jf. artikel 34, stk. 3, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013: aktiviteter med henblik på at nå et eller flere af de mål, der er anført i artikel 157, stk. 1, litra c), i nævnte forordning, og som er godkendt af medlemsstaten og forvaltes i fællesskab af en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer og mindst én anden aktør i fødevareforarbejdnings- og/eller distributionskæden

l)   »udgangsindikator«: enhver indikator, som afspejler en tilstand eller en tendens, der er fremherskende ved en programmeringsperiodes start, og som kan give nyttige oplysninger:

i)	ved analysen af udgangssituationen med henblik på at fastlægge en national strategi for bæredygtige driftsprogrammer eller et driftsprogram

ii)	som en reference, som en national strategis eller et driftsprograms resultater og virkninger kan vurderes i forhold til eller

iii)	ved fortolkning af en national strategis eller et driftsprograms resultater og virkninger

m)   »specifikke omkostninger«: ekstraomkostninger beregnet som forskellen mellem traditionelle omkostninger og faktiske omkostninger og indkomsttab som følge af en foranstaltning, med undtagelse af yderligere indtægter og omkostningsbesparelser.

Afdeling 2

Kriterier for anerkendelse og andre krav

Artikel 3

Producentorganisationers retlige status

Medlemsstaterne definerer, hvilke juridiske enheder der kan ansøge om anerkendelse i henhold til artikel 154 i forordning (EU) nr. 1308/2013, på baggrund af deres nationale juridiske og administrative strukturer. Hvis det er relevant, fastlægger de også bestemmelser for klart definerede dele af juridiske enheder, der ansøger om anerkendelse i henhold til nævnte artikel. Medlemsstaterne kan vedtage supplerende regler for anerkendelse af producentorganisationer og for juridiske enheder, der kan ansøge om anerkendelse som producentorganisationer.

Artikel 4

Omfattede produkter

1.   Medlemsstaterne anerkender producentorganisationer for et produkt eller en gruppe af produkter, som er specificeret i ansøgningen om anerkendelse.

2.   Medlemsstaterne anerkender producentorganisationer for et produkt eller en gruppe af produkter, der udelukkende er bestemt til forarbejdning, hvis producentorganisationerne kan sikre, at de pågældende produkter leveres til forarbejdning, hvad enten det sker på grundlag af leveringskontrakter eller på anden vis.

Artikel 5

Mindsteantal medlemmer

I henhold til artikel 154, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013 skal medlemsstaterne fastlægge et mindsteantal medlemmer.

Ved fastlæggelsen af mindsteantallet af medlemmer for en producentorganisation kan medlemsstaterne, hvis en ansøger om anerkendelse helt eller delvis består af medlemmer, der selv er juridiske enheder eller klart definerede dele af juridiske enheder bestående af producenter, bestemme, at mindsteantallet af producenter kan beregnes på grundlag af antallet af producenter, der er tilsluttet hver af de juridiske enheder eller klart definerede dele af juridiske enheder.

Artikel 6

Minimumsperiode for medlemskab

1.   En producent skal være tilsluttet en producentorganisation i mindst et år.

2.   Opsiges medlemskabet, skal det meddeles producentorganisationen skriftligt. Medlemsstaterne fastlægger opsigelsesperioden på højst seks måneder og bestemmer, på hvilken dato udtrædelsen træder i kraft.

Artikel 7

Producentorganisationernes strukturer og aktiviteter

Medlemsstaterne kontrollerer, at producentorganisationerne råder over det personale, den infrastruktur og det udstyr, der er påkrævet for at opfylde de krav, der er fastlagt i artikel 152, 154 og 160 i forordning (EU) nr. 1308/2013, og for at varetage deres hovedopgaver, bl.a. med hensyn til:

a)	kendskab til medlemmernes produktion

b)	tekniske faciliteter til indsamling, sortering, oplagring og emballering af medlemmernes produktion

c)	afsætning af medlemmernes produktion

d)	forretningsmæssig og budgetmæssig forvaltning og

e)	centralt omkostningsbaseret regnskabssystem og faktureringssystem i henhold til national ret.

Artikel 8

Værdi eller mængde af salgbar produktion

1.   Med henblik på anvendelsen af artikel 154, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013 beregnes værdien eller mængden af salgbar produktion på samme grundlag som værdien af den afsatte produktion, jf. denne forordnings artikel 22 og 23.

2.   Hvis de historiske data om et medlems afsatte produktion med henblik på anvendelsen af stk. 1 ikke er tilstrækkelige, svarer værdien af den salgbare produktion til den faktiske værdi af den afsatte produktion i en periode på 12 på hinanden følgende måneder. Disse 12 måneder skal ligge inden for de tre år, der går forud for det år, hvor ansøgningen om anerkendelse er indsendt.

Artikel 9

Den afsatte produktions mindsteværdi

Med henblik på anvendelsen af artikel 154, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013 skal medlemsstaterne foruden et mindsteantal medlemmer fastlægge en mindsteværdi for den afsatte produktion for producentorganisationer, som gennemfører et driftsprogram.

Artikel 10

Tilvejebringelse af tekniske faciliteter

Med henblik på anvendelsen af artikel 154, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1308/2013 og artikel 7, litra b), i nærværende forordning anses en producentorganisation, der er anerkendt for et produkt, hvortil der kræves tekniske faciliteter, for at opfylde sin forpligtelse i så henseende, såfremt den sørger for tilstrækkelige tekniske faciliteter, enten selv eller via sine medlemmer, via datterselskaber eller via en sammenslutning af producentorganisationer, som den er medlem af, eller ved udlicitering.

Artikel 11

Producentorganisationernes hovedaktivitet

1.   En producentorganisations hovedaktivitet er at koncentrere udbud og afsætning af medlemmernes produkter, som den er anerkendt for.

Afsætning som omhandlet i første afsnit skal udføres af producentorganisationen eller ved udlicitering under producentorganisationens kontrol, jf. artikel 13. Afsætning omfatter bl.a. beslutningen om, hvilket produkt der skal sælges, hvordan salget skal finde sted, og, medmindre salget sker ved auktion, forhandlingerne om dets mængde og pris.

Producentorganisationerne opbevarer dokumentation, herunder regnskabsdokumenter, i mindst fem år, der påviser, at producentorganisationen har koncentreret udbud og afsætning af de af medlemmernes produkter, som den er anerkendt for.

2.   En producentorganisation kan sælge produkter fra producenter, der ikke er medlemmer af en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer, hvis den er anerkendt for disse produkter, og forudsat at denne aktivitets økonomiske værdi er lavere end dens afsatte produktions værdi beregnet i henhold til artikel 22.

3.   Afsætning af frugt og grøntsager, der er købt direkte fra en anden producentorganisation, og af produkter, som producentorganisationen ikke er anerkendt for, anses ikke for at udgøre en del af producentorganisationens aktiviteter.

4.   Anvendes artikel 22, stk. 8, finder nærværende artikels stk. 2 tilsvarende anvendelse på de berørte datterselskaber.

Artikel 12

Afsætning af produktionen uden om producentorganisationen

1.   Hvis producentorganisationen tillader det, og hvis det er i overensstemmelse med de af medlemsstaten og producentorganisationen fastsatte vilkår og betingelser, kan de tilsluttede producenter:

a)	sælge produkter direkte eller uden for deres bedrifter til forbrugerne til deres personlige brug

b)	selv eller gennem en anden producentorganisation, der er udpeget af deres egen producentorganisation, afsætte produkter, som udgør en beskeden mængde i forhold til den produktionsmængde, der kan afsættes gennem deres egen producentorganisation af det pågældende produkt

c)	selv eller gennem en anden producentorganisation, der er udpeget af deres egen organisation, afsætte produkter, som på grund af deres kendetegn ikke normalt hører med til deres egen producentorganisations forretningsmæssige aktiviteter.

2.   Den procentdel af en tilsluttet producents produktion, som afsættes uden om producentorganisationen, må ikke overstige 25 % målt i mængde eller værdi. Medlemsstaterne kan dog fastsætte en lavere procentdel. Medlemsstaterne kan dog forhøje denne procentdel op til 40 %, hvis der er tale om produkter, som er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (8), eller hvis de tilsluttede producenter afsætter deres produktion gennem en anden producentorganisation, der er udpeget af deres egen producentorganisation.

Artikel 13

Udlicitering

1.   De aktiviteter, som en medlemsstat kan tillade udliciteret i henhold til artikel 155 i forordning (EU) nr. 1308/2013, skal have at gøre med de formål, der er anført i artikel 152, stk. 1, litra c), i samme forordning, og kan bl.a. omfatte indsamling, oplagring, emballering og afsætning af producentorganisationens medlemmers produkter.

2.   En producentorganisation, der udliciterer en aktivitet, indgår en skriftlig forretningsmæssig ordning i form af en kontrakt, aftale eller protokol med en anden enhed, herunder en eller flere medlemmer eller et datterselskab, med henblik på at udføre den pågældende aktivitet. Producentorganisationen forbliver ansvarlig for at sikre gennemførelsen af den udliciterede aktivitet og bevarer den overordnede kontrol med og overvågningen af den forretningsmæssige ordning om at udføre aktiviteten.

Imidlertid anses aktiviteten for at være varetaget af producentorganisationen, hvis den gennemføres af en sammenslutning af producentorganisationer eller et kooperativ, hvis medlemmer selv er kooperativer, såfremt producentorganisationen er medlem deraf, eller af et datterselskab, der opfylder kravet om 90 %, jf. artikel 22, stk. 8.

3.   Den overordnede kontrol og overvågning, jf. stk. 2, første afsnit, skal være effektiv og kræve, at kontrakten, aftale eller protokol om udlicitering:

a)	gør det muligt for producentorganisationen at udstede bindende instrukser, og omfatter bestemmelser, der sætter producentorganisationen i stand til at opsige kontrakten, aftalen eller protokollen, hvis tjenesteudbyderen ikke opfylder udliciteringskontraktens vilkår og betingelser

b)	fastsætter de nærmere vilkår og betingelser, herunder regelmæssige indberetningsforpligtelser og frister, der sætter producentorganisationen i stand til at udøve effektiv kontrol med de udliciterede aktiviteter.

Kontrakter, aftaler eller protokoller om udlicitering samt de rapporter, der er omhandlet i litra b) i første afsnit, skal opbevares af producentorganisationen i mindst 5 år med henblik på efterfølgende kontrol og være tilgængelig for alle medlemmer efter anmodning.

Artikel 14

Tværnationale producentorganisationer

1.   Hovedsædet for en tværnational producentorganisation skal være placeret i den medlemsstat, hvor organisationen tegner sig for hovedparten af den afsatte produktions værdi beregnet i overensstemmelse med artikel 22 og 23.

Alternativt kan hovedsædet være placeret i den medlemsstat, hvor flertallet af de tilsluttede producenter befinder sig, hvis de berørte medlemsstater er enige herom.

2.   Hvis den tværnationale producentorganisation gennemfører et driftsprogram, og hvis hovedparten af værdien af den afsatte produktion på tidspunktet for ansøgningen om et nyt driftsprogram er opnået i en anden medlemsstat eller hvis flertallet af de tilsluttede producenter befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor den tværnationale producentorganisation har sit hovedsæde, opretholdes hovedsædet i den nuværende medlemsstat indtil afslutningen af gennemførelsen af det nye driftsprogram.

Hvis det ved afslutningen af gennemførelsen af det pågældende nye driftsprogram er således, at hovedparten af den afsatte produktions værdi stadig er opnået i en anden medlemsstat eller at flertallet af organisationens medlemmer fortsat befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor det hovedsædet er placeret, skal hovedsædet overføres til den pågældende anden medlemsstat, medmindre de berørte medlemsstater er enige om, at hovedsædets placering ikke skal ændres.

3.   Den medlemsstat, hvor den tværnationale producentorganisation har sit hovedsæde, er ansvarlig for:

a)	at anerkende den tværnationale producentorganisation

b)	at godkende den tværnationale producentorganisations driftsprogram

c)

at etablere det nødvendige administrative samarbejde med de andre medlemsstater, hvor der er medlemmer, med hensyn til at overholde betingelserne for anerkendelse og ordningen vedrørende kontrol og administrative sanktioner. De andre medlemsstater yder rettidigt al nødvendig bistand til den medlemsstat, hvor hovedsædet er placeret, og

d)	efter anmodning fra en medlemsstat, hvor der er medlemmer, at forelægge al relevant dokumentation, herunder gældende lovgivning, der skal oversættes til det officielle sprog eller et af de officielle sprog i denne medlemsstat.

Artikel 15

Sammenlægninger af producentorganisationer

1.   Hvis producentorganisationer sammenlægges, påtager den producentsammenslutning, der er resultatet af sammenlægningen, sig rettighederne og forpligtelserne for de enkelte producentorganisationer, som er blevet sammenlagt. Medlemsstaten sikrer, at den nye producentorganisation opfylder alle anerkendelseskriterierne og tildeler den et nyt nummer med henblik på entydigt identifikationssystem som omhandlet i artikel 22 gennemførelsesforordning (EU) 2017/892.

Den producentorganisation, der oprettes som følge af sammenlægningen, kan enten gennemføre separate programmer sideløbende indtil den 1. januar året efter sammenlægningen eller sammenlægge driftsprogrammerne fra sammenlægningstidspunktet.

Artikel 34 denne forordning finder anvendelse på driftsprogrammer, der er lagt sammen.

2.   Medlemsstaterne kan uanset stk. 1, andet afsnit, på grundlag af en velbegrundet anmodning tillade, at driftsprogrammer videreføres sideløbende indtil deres normale udløb.

Artikel 16

Medlemmer, der ikke er producenter

1.   Medlemsstaterne kan beslutte, på hvilke betingelser en fysisk eller juridisk person, der ikke er producent, kan accepteres som medlem af en producentorganisation.

2.   Ved fastsættelsen af de i stk. 1 omhandlede betingelser sørger medlemsstaterne især for, at artikel 153, stk. 2, litra c), og artikel 159, litra a), nr. i), i forordning (EU) nr. 1308/2013 overholdes.

3.   De i stk. 1 omhandlede fysiske og juridiske personer må ikke:

a)	tages i betragtning i forbindelse med anerkendelseskriterierne

b)	have direkte fordel af foranstaltninger, der finansieres af EU.

Medlemsstaterne kan under overholdelse af de i stk. 1 omhandlede betingelser begrænse fysiske og juridiske personers ret til at stemme om beslutninger om driftsfonden eller afskære dem herfra.

Artikel 17

Demokratisk kontrol med producentorganisationerne

1.   Hvis en producentorganisation har en retlig struktur, som kræver demokratisk ansvarlighed i henhold til gældende national lovgivning, anses den for at opfylde dette krav med henblik på denne forordning, medmindre den pågældende medlemsstat træffer anden beslutning.

2.   For producentorganisationer, der ikke er omfattet af stk. 1, fastsætter medlemsstaterne en maksimal procentdel af stemmerettigheder og aktier eller kapitalandele, som fysiske og juridiske personer må have i en producentorganisation. Den maksimale procentdel af stemmerettigheder og aktier eller kapitalandele skal være på under 50 % af det samlede antal stemmerettigheder og mindre end 50 % af aktierne eller kapitalandelene.

I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne fastsætte en højere øvre procentdel af aktier eller kapitalandele, som en juridisk person må have i en producentorganisation, under forudsætning af, at der træffes foranstaltninger for at sikre, at der under alle omstændigheder ikke forekommer magtmisbrug fra disse juridiske personers side.

Hvis producentorganisationen gennemfører et driftsprogram den 17. maj 2014, finder den af medlemsstaten fastsatte maksimale procentdel af aktier eller kapitalandele, jf. første afsnit, som undtagelse til første afsnit dog først anvendelse efter det pågældende driftsprograms afslutning.

3.   Medlemsstaternes myndigheder skal på grundlag af en risikoanalyse foretage kontrol af stemmerettigheder og kapitalandele. Hvis medlemmerne af producentorganisationen selv er juridiske personer, skal kontrollen omfatte identiteten af de fysiske eller juridiske personer, som besidder aktier eller kapitalandele hos medlemmerne.

4.   Hvis producentorganisationen er en klart defineret del af en juridisk person, kan medlemsstaterne vedtage foranstaltninger for at begrænse den pågældende juridiske persons beføjelser til at ændre, godkende eller afvise producentorganisationens beslutninger eller afskære den fra disse beføjelser.

Afdeling 3

Sammenslutninger af producentorganisationer

Artikel 18

Regler for producentorganisationer, der også gælder for sammenslutninger af producentorganisationer

Artikel 3, artikel 6, artikel 11, stk. 3, og artikel 13, 15 og 17 finder tilsvarende anvendelse på sammenslutninger af producentorganisationer. Hvis sammenslutningen af producentorganisationer sælger sine tilsluttede producentorganisationers produkter, finder artikel 11, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Artikel 19

Anerkendelse af sammenslutninger af producentorganisationer

1.   Medlemsstaterne kan kun anerkende sammenslutninger af producentorganisationer i henhold til artikel 156 i forordning (EU) nr. 1308/2013 med hensyn til aktiviteter vedrørende det produkt eller den gruppe af produkter, som er anført i ansøgningen om anerkendelse, hvis sammenslutningen af producentorganisationer er i stand til effektivt at varetage de pågældende aktiviteter.

2.   En sammenslutning af producentorganisationer, der er anerkendt i henhold til artikel 156 i forordning (EU) nr. 1308/2013, kan varetage alle en producentorganisations aktiviteter eller funktioner, også selv om afsætningen af de pågældende produkter fortsat varetages af dens medlemmer.

3.   En producentorganisation kan for et bestemt produkt eller en bestemt gruppe af produkter og aktiviteter, kun være medlem af en enkelt sammenslutning af producentorganisationer, som gennemfører et driftsprogram.

4.   Medlemsstaterne kan vedtage supplerende regler for anerkendelse af sammenslutninger af producentorganisationer.

Artikel 20

Medlemmer af sammenslutninger af producentorganisationer, der ikke selv er producentorganisationer

1.   Medlemsstaterne kan beslutte, på hvilke betingelser andre fysiske eller juridiske personer end en anerkendt producentorganisation kan være medlem af en sammenslutning af producentorganisationer.

2.   Medlemmer af en anerkendt sammenslutning af producentorganisationer, der ikke selv er anerkendte producentorganisationer, må ikke:

a)	tages i betragtning i forbindelse med anerkendelseskriterierne

b)	have direkte fordel af foranstaltninger, der finansieres af EU.

Medlemsstaterne kan give disse medlemmer ret til at stemme om beslutninger om driftsprogrammer eller begrænse deres stemmeret eller afskære dem herfra.

Artikel 21

Tværnational sammenslutning af producentorganisationer

1.   Hovedsædet for en tværnational sammenslutning af producentorganisationer skal være etableret i den medlemsstat, hvor de tilsluttede producentorganisationer tegner sig for hovedparten af den afsatte produktions værdi.

Alternativt kan hovedsædet være etableret i den medlemsstat, hvor flertallet af de tilsluttede producentorganisationer befinder sig, hvis de berørte medlemsstater er enige herom.

2.   Hvis den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer gennemfører et driftsprogram, og hvis hovedparten af værdien af den afsatte produktion på tidspunktet for ansøgningen om et nyt driftsprogram er opnået i en anden medlemsstat eller hvis flertallet af de tilsluttede producentorganisationer befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor den tværnationale sammenslutning har sit hovedsæde, opretholdes hovedsædet i den nuværende medlemsstat indtil afslutningen af gennemførelsen af det nye driftsprogram.

Hvis det ved afslutningen af gennemførelsen af det pågældende nye driftsprogram er således, at hovedparten af den afsatte produktions værdi stadig er opnået i en anden medlemsstat eller at flertallet af de tilsluttede producentorganisationer fortsat befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor det hovedsædet er placeret, skal hovedsædet overføres til den pågældende anden medlemsstat, medmindre de berørte medlemsstater er enige om, at hovedsædets placering ikke skal ændres.

3.   Den medlemsstat, hvor den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer har sit hovedsæde, er ansvarlig for:

a)	at anerkende sammenslutningen

b)	eventuelt at godkende den tværnationale sammenslutnings driftsprogram

c)

at etablere det nødvendige administrative samarbejde med de andre medlemsstater, hvor der er tilsluttede producentorganisationer, med hensyn til overholdelse af betingelserne for anerkendelse, de tilsluttede producentorganisationers gennemførelse af driftsprogrammet og ordningen vedrørende kontrol og administrative sanktioner. De andre medlemsstater yder al nødvendig bistand til den medlemsstat, hvor hovedsædet er placeret, og

d)	efter anmodning fra en medlemsstat, hvor der er medlemmer, at forelægge al relevant dokumentation, herunder gældende lovgivning, der skal oversættes til det officielle sprog eller et af de officielle sprog i denne medlemsstat.

KAPITEL II

Driftsfonde og driftsprogrammer

Afdeling 1

Den afsatte produktions værdi

Artikel 22

Beregningsgrundlag

1.   For en producentorganisation beregnes den afsatte produktions værdi på grundlag af producentorganisationens egen og de tilsluttede producenters produktion, og den omfatter kun de frugter og grøntsager, som producentorganisationen er anerkendt for. Den afsatte produktions værdi kan omfatte frugt og grøntsager, der ikke skal overholde handelsnormerne, hvis disse normer ikke gælder.

For en sammenslutning af producentorganisationer beregnes den afsatte produktions værdi på grundlag af den produktion, der afsættes af sammenslutningen af producentorganisationen selv og af de tilsluttede producentorganisationer, og den omfatter kun de frugter og grøntsager, som sammenslutningen af producentorganisationer er anerkendt for. Ved denne beregning skal der undgås dobbelttælling.

2.   Den afsatte produktions værdi må ikke omfatte værdien af forarbejdede frugter og grøntsager eller andre produkter, der ikke hører til frugt- og grøntsagssektoren.

Har en producentorganisation, en sammenslutning af producentorganisationer eller deres tilsluttede producenter eller datterselskaber, der opfylder kravet om 90 %, jf. denne artikels stk. 8, enten selv eller ved udlicitering forarbejdet frugt og grøntsager bestemt til forarbejdning til de forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter, der er anført i del X i bilag I til forordning (EU) nr. 1308/2013, eller ethvert andet forarbejdet produkt, der er omhandlet i denne artikel og yderligere beskrevet i bilag I til nærværende forordning, beregnes den afsatte produktions værdi som en fast procentsats, der anvendes på af disse forarbejdede produkters fakturerede værdi. Den faste sats er:

a)	53 % for frugtsaft

b)	73 % for koncentreret saft

c)	77 % for tomatkoncentrat

d)	62 % for frosne frugter og grøntsager

e)	48 % for frugt- og grøntsagskonserves

f)	70 % for svampekonserves af slægten Agaricus

g)	81 % for frugt, foreløbigt konserveret i saltlage

h)	81 % for tørret frugt

i)	27 % for forarbejdede frugter og grøntsager, undtagen dem, der er omhandlet i litra a)-h)

j)	12 % for forarbejdede aromatiske krydderurter

k)	41 % for paprikapulver.

3.   Medlemsstaterne kan tillade producentorganisationerne at medregne biprodukternes værdi i den afsatte produktions værdi.

4.   I den afsatte produktions værdi medregnes værdien af tilbagekøb fra markedet, der er afsat som foreskrevet i artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013. Værdien beregnes på grundlag af gennemsnitsprisen for de produkter, som producentorganisationen har afsat i den pågældende periode.

5.   Kun producentorganisationens og de tilsluttede producenters produktion, som afsættes af producentorganisationen, medregnes i den afsatte produktions værdi. Har en producentorganisations tilsluttede producenter en produktion, der afsættes af en anden producentorganisation, som deres egen organisation har udpeget, medregnes denne produktion i værdien af den anden producentorganisations afsatte produktion. Der skal undgås dobbelttælling.

6.   Medmindre stk. 8 finder anvendelse, faktureres den afsatte produktion af frugt og grøntsager »ab producentorganisation« som et klargjort og emballeret produkt, der er anført i del IX i bilag I til forordning (EU) nr. 1308/2013, eksklusive:

a)

moms

b)	omkostninger ved intern transport for producentorganisationen, hvis afstanden mellem producentorganisationens opsamlings- eller emballeringscentral og producentorganisationens distributionssted er større end 300 km.

7.   Den afsatte produktions værdi kan også beregnes »ab sammenslutning af producentorganisationer« på samme måde som i stk. 6.

8.   Den afsatte produktions værdi kan også beregnes »ab datterselskab« på samme måde som i stk. 6, hvis mindst 90 % af datterselskabets aktier eller kapital ejes:

a)	af en eller flere producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer eller

b)	med forbehold af medlemsstatens godkendelse af tilsluttede producenter i producentorganisationerne eller af sammenslutningerne af producentorganisationer, hvis dette bidrager til at opfylde målene i artikel 152, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1308/2013.

9.   Ved udlicitering beregnes den afsatte produktions værdi »ab producentorganisation«, og den omfatter den økonomiske merværdi, som den aktivitet, som producentorganisationen udliciterer til sine medlemmer, tredjemand eller et andet datterselskab end det, der er nævnt i stk. 8, repræsenterer.

10.   Hvis produktionen falder som følge af en naturkatastrofe, vejrforhold, dyre- eller plantesygdomme eller skadedyrsangreb, kan en eventuel forsikringserstatning, der i den forbindelse modtages i henhold til høstforsikringsforanstaltninger, jf. afdeling 7 i kapitel III, eller tilsvarende aktioner, der forvaltes af producentorganisationen, medregnes i den afsatte produktions værdi.

Artikel 23

Referenceperiode og loft for finansiel støtte fra EU

1.   Medlemsstaterne fastlægger for hver producentorganisation en 12-måneders referenceperiode, der tidligst begynder den 1. januar tre år før det år, som der anmodes om støtte for, og slutter senest den 31. december året før det år, som der anmodes om støtte for.

Den pågældende 12-måneders referenceperiode skal være den berørte producentorganisations regnskabsperiode.

Metoden til fastsættelse af referenceperioden må ikke ændres i løbet af et driftsprograms løbetid, medmindre særlige forhold berettiger hertil.

2.   Loftet over den finansielle støtte fra EU, der er omhandlet i artikel 34, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013, beregnes hvert år på grundlag af værdien af den afsatte produktionsmængde i referenceperioden fra de producenter, der er medlemmer af producentorganisationen eller sammenslutningen af producentorganisationer, den 1. januar i det år, der ansøges om støtte for.

3.   Som et alternativ til metoden i stk. 2 for producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer, der ikke er tværnationale, kan medlemsstaterne beslutte at anvende den faktiske værdi af den afsatte produktionsmængde i den pågældende referenceperiode fra den producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer, der er tale om. I så fald gælder reglen for samtlige de producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer, der ikke er tværnationale, i den pågældende medlemsstat.

4.   Er et produkts værdi faldet med mindst 35 % af årsager, som producentorganisationen hverken kan kontrollere eller holdes ansvarlig for, anses værdien af den afsatte produktion af dette produkt for at udgøre 65 % af dens værdi i den foregående referenceperiode.

Producentorganisationen begrunder de årsager, der er nævnt i første afsnit, over for medlemsstatens ansvarlige myndighed.

Dette stykke finder også anvendelse ved fastlæggelsen af, om kravet om den afsatte produktions mindsteværdi, jf. artikel 9, er overholdt.

5.   Hvis der ikke foreligger tilstrækkelige historiske data om den afsatte produktion for nyligt anerkendte producentorganisationer med henblik på anvendelsen af stk. 1, er den afsatte produktions værdi lig med værdien af den salgbare produktion, som producentorganisationen har oplyst med henblik på anerkendelse.

Artikel 24

Regnskaber

Medlemsstaterne sikrer, at producentorganisationerne opfylder de nationale standarder for omkostningsbaserede regnskabssystemer, der giver uafhængige revisorer mulighed for hurtigt at identificere, kontrollere og godkende deres udgifter og indtægter.

Afdeling 2

Driftsfonde

Artikel 25

Finansiering af driftsfonde

1.   Medlemmernes finansielle bidrag til driftsfonden, jf. artikel 32, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1308/2013, fastsættes af producentorganisationen eller sammenslutningen af producentorganisationer.

2.   Alle tilsluttede producenter eller medlemsorganisationer skal kunne udnytte driftsfonden og deltage demokratisk i beslutninger om anvendelsen af driftsfonden for producentorganisationen eller sammenslutningen af producentorganisationer og om de finansielle bidrag til driftsfonden.

3.   Vedtægterne for en producentorganisation eller for en sammenslutning af producentorganisationer skal pålægge medlemmerne at betale de finansielle bidrag i overensstemmelse med de pågældende vedtægter med henblik på oprettelse af og tilførsel af kapital til en driftsfond som omhandlet i artikel 32 forordning (EU) nr. 1308/2013.

Artikel 26

Meddelelse af anslået beløb

1.   Producentorganisationerne og sammenslutningerne af producentorganisationer meddeler senest den 15. september den medlemsstat, der har anerkendt dem, størrelsesordenen af den anslåede finansielle støtte fra EU og af det anslåede bidrag fra medlemmerne og producentorganisationen eller sammenslutningen selv til driftsfondene for det følgende år, sammen med driftsprogrammerne eller eventuelle anmodninger om godkendelse af ændringer af et eksisterende driftsprogram.

Medlemsstaterne kan dog fastsætte en senere dato end den 15. september.

2.   Driftsfondenes anslåede størrelse beregnes på grundlag af driftsprogrammerne og den afsatte produktions værdi. Beregningen opdeles på udgifter til kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger samt andre foranstaltninger.

Afdeling 3

Driftsprogrammer

Artikel 27

National strategi

1.   Den nationale strategi, der er omhandlet i artikel 36, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013, herunder de nationale regler, der er omhandlet i artikel 36, stk. 1, i nævnte forordning fastsættes forud for den årlige indsendelse af udkast til driftsprogrammer. De nationale regler indarbejdes i den nationale strategi, efter at de er fremsendt til Kommissionen og eventuelt ændret i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1308/2013.

Den nationale strategi kan opdeles i regionale elementer.

2.   Foruden de elementer, der er anført i artikel 36, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013, skal den nationale strategi også omfatte alle de beslutninger og bestemmelser, som er truffet af medlemsstaten i medfør af artiklerne 152 til 165 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

3.   I forbindelse med udformningen af den nationale strategi skal der på medlemsstatens ansvar foretages en analyse af udgangssituationen.

Deri skal der foretages en identificering og vurdering af de prioriterede behov, de fastsatte mål, de forventede resultater og de kvantificerede mål i forhold til udgangssituationen.

Der skal også fastsættes instrumenter og aktioner til at nå disse mål.

4.   Medlemsstaterne overvåger og evaluerer den nationale strategi og dens gennemførelse ved hjælp af driftsprogrammerne.

Den nationale strategi kan ændres forud for den årlige indsendelse af udkast til driftsprogrammer.

5.   Medlemsstaterne fastsætter i den nationale strategi de maksimale procentsatser for, hvor stor en del af fonden der kan bruges på en enkelt foranstaltning eller aktionstype med henblik på at sikre en balance mellem de forskellige foranstaltninger.

Artikel 28

Nationale regler for miljøforanstaltninger

Medlemsstaterne skal udover at forelægge udkastet til nationale regler, jf. artikel 36, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1308/2013, underrette Kommissionen om eventuelle ændringer af de nationale regler, som er omfattet af proceduren i nævnte afsnit.

Kommissionen gør de nationale regler tilgængelige for andre medlemsstater på den måde, den finder passende.

Artikel 29

Supplerende medlemsstatsregler

Medlemsstaterne kan vedtage regler, der supplerer forordning (EU) nr. 1308/2013, nærværende forordning og gennemførelsesforordning (EU) 2017/892, for så vidt angår foranstaltninger, aktioner eller udgifter, der er støtteberettigede i henhold til driftsprogrammerne.

Artikel 30

Forhold til udvikling af landdistrikter, statsstøtte og fremstødsprogrammer

1.   Hvis der inden for rammerne af medlemsstatens program eller programmer for udvikling af landdistrikter er ydet støtte til operationer, som er identiske med de aktioner, der kan være støtteberettigede i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013, skal medlemsstaten sikre, at en støttemodtager kun modtager støtte til en given aktion i henhold til én ordning.

Hvis en medlemsstat medtager sådanne operationer i sit program eller sine programmer for udvikling af landdistrikter, skal den sikre, at det i den nationale strategi er angivet, hvilke foranstaltninger, bestemmelser og kontroltiltag der skal iværksættes for at sikre, at der undgås dobbelt finansiering af samme aktion eller operation.

2.   Producentorganisationer, der har modtaget støtte i henhold til artikel 27 i forordning (EU) nr. 1305/2013 eller artikel 19 i Kommissionens forordning (EU) nr. 702/2014 (9), må ikke gennemføre et driftsprogram i samme periode.

3.   Med forbehold af bestemmelserne i artikel 34, stk. 1 og 3, samt artikel 35 i forordning (EU) nr. 1308/2013 må støtteniveauet for foranstaltninger, der er omfattet af nævnte forordning, hvis det er relevant, ikke overstige det niveau, der finder anvendelse på foranstaltningerne under programmet til udvikling af landdistrikter.

4.   Støtte til miljøaktioner, der er identiske med forpligtelser til miljø- og klimavenligt landbrug eller økologisk landbrug som omhandlet i henholdsvis artikel 28 og 29 i forordning (EU) nr. 1305/2013, skal være begrænset til de maksimumbeløb, der er fastlagt i bilag II til nævnte forordning for betalinger til miljø- og klimavenligt landbrug eller til økologisk landbrug. Disse beløb kan i velbegrundede tilfælde forhøjes, så der tages hensyn til specifikke forhold, som skal begrundes i den nationale strategi og i producentorganisationernes driftsprogrammer.

5.   Stk. 4 gælder ikke for miljøaktioner, der ikke har direkte eller indirekte forbindelse til en bestemt parcel.

6.   Hvis producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer eller brancheorganisationer drager fordel af programmer for salgsfremstød, der er godkendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1144/2014 (10), skal medlemsstaterne sikre, at en støttemodtager kun modtager støtte til en given aktion i henhold til én ordning.

Artikel 31

Aktioner, der er støtteberettigede i henhold til driftsprogrammer

1.   Driftsprogrammer må ikke indeholde aktioner eller udgifter, der er anført på listen i bilag II. Bilag III indeholder en ikke-udtømmende liste over støtteberettigede aktioner.

2.   Støtteberettigede udgifter i forbindelse med driftsprogrammer skal begrænses til de faktisk afholdte udgifter. Medlemsstaterne kan dog fastsætte faste satser eller satser for enhedsomkostninger i følgende tilfælde:

a)	hvis de pågældende faste standardsatser eller satser for enhedsomkostninger er anført i bilag III

b)	for ekstra kilometerudgifter til ekstern transport sammenholdt med udgifterne til landevejstransport, ved brug af jernbane- eller skibstransport som en del af en miljøvenlig foranstaltning.

Desuden kan medlemsstaterne beslutte at anvende differentierede satser for enhedsomkostninger for at tage hensyn til specifikke regionale eller lokale forhold.

Medlemsstaterne revurderer de faste satser eller satserne for enhedsomkostninger mindst hvert femte år.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at de relevante beregninger er korrekte og nøjagtige og fastlagt på forhånd på grundlag af en rimelig, afbalanceret og kontrollerbar beregning. Med henblik herpå skal medlemsstaterne:

a)	sikre, at et organ, som er funktionelt uafhængigt af de myndigheder, der er ansvarlige for programgennemførelsen, og som besidder den rigtige ekspertise, foretager beregningerne eller bekræfter, at beregningerne er korrekte og nøjagtige

b)	opbevare al dokumentation vedrørende fastlæggelsen af faste standardsatser eller satser for enhedsomkostninger og revurderingen deraf.

4.   For at en aktion kan være støtteberettiget, skal de produkter, som producentorganisationen er anerkendt for, udgøre mere end 50 % af værdien af de produkter, der er omfattet af den pågældende aktion. Desuden skal de pågældende produkter komme fra producentorganisationens medlemmer eller producenter, der er tilsluttet en anden producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer. Artikel 22 og 23 finder tilsvarende anvendelse på beregningen af værdien.

5.   Investeringer i fysiske aktiver indebærer følgende forpligtelser:

a)	de fysiske aktiver skal anvendes i overensstemmelse med det formål, de er bestemt til, og som er beskrevet i det godkendte driftsprogram, jf. dog stk. 4

b)

de erhvervede fysiske aktiver skal forblive som modtagerens ejendom og i dennes besiddelse indtil udløbet af den skattemæssige afskrivningsperiode for det fysiske aktiv eller i 10 år, alt efter hvilken periode der er kortest, jf. dog stk. 6, tredje og fjerde afsnit. Modtageren skal også sikre, at det fysiske aktiv vedligeholdes i denne periode. Hvis investeringen foretages på jord, der er lejet inden for rammerne af særlige nationale ejendomsregler, kan kravet om, at den skal være modtagerens ejendom, dog fraviges, forudsat at modtageren har været i besiddelse af investeringerne i mindst den periode, der kræves i første punktum i dette litra

c)	hvis producentorganisationen er ejeren, og medlemmet af producentorganisationen er indehaver af de fysiske aktiver, som investeringen vedrører, skal producentorganisationen have adgangsret til aktiverne, så længe den skattemæssige afskrivningsperiode varer.

Med henblik på første afsnit, litra b), kan medlemsstaterne dog bestemme, at der skal anvendes en anden periode end den skattemæssige afskrivningsperiode. En sådan periode skal angives og begrundes behørigt i deres nationale strategi og mindst omfatte den periode, der er omhandlet i artikel 71, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (11).

6.   Investeringer, bl.a. i forbindelse med leasingkontrakter, kan finansieres via driftsfonden med et samlet beløb eller i lige store rater som godkendt i driftsprogrammet. Medlemsstaterne kan godkende ændringer af driftsprogrammet, således at der fastlægges en ny fordeling af raterne i behørigt begrundede tilfælde.

Hvis den skattemæssige afskrivningsperiode for en investering er længere end driftsprogrammets varighed, kan den overføres til et efterfølgende driftsprogram.

Såfremt investeringerne fornyes, skal restværdien af de investeringer, der fornyes:

a)	tilføres producentorganisationens driftsfond eller

b)	fratrækkes fornyelsesomkostningerne.

Hvis investeringen sælges før udløbet af den frist, der er anført i stk. 5, men ikke erstattes, skal EU's støtte til finansiering af investeringen inddrives og tilbagebetales til Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) i forhold til antallet af fulde år, der er tilbage indtil udløbet af afskrivningsperioden, jf. stk. 5, første afsnit, litra b).

7.   Der kan iværksættes aktioner, herunder investeringer, der bidrager til at nå driftsprogrammets mål, på individuelle bedrifter eller i bedriftslokaler tilhørende producenter, som er tilsluttet producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer eller datterselskaber, der opfylder kravet om 90 %, jf. artikel 22, stk. 8, også når aktionerne udliciteres til medlemmer af producentorganisationen eller sammenslutningen af producentorganisationer.

Hvis den tilsluttede producent forlader producentorganisationen, skal medlemsstaten sikre, at investeringen eller dens restværdi inddrives af producentorganisationen og i sidstnævnte tilfælde tilføres driftsfonden.

I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne dog fastsætte, at producentorganisationen ikke skal kræve investeringen eller dens restværdi tilbagebetalt.

8.   Aktioner, herunder investeringer, i forbindelse med forarbejdning af frugter og grøntsager til forarbejdede frugter og grøntsager kan være støtteberettigede, hvis de pågældende aktioner og investeringer tager sigte på at nå de mål, der er anført i artikel 33, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013, herunder de mål, der er anført i artikel 160 i nævnte forordning, og forudsat at de figurerer i den nationale strategi, jf. artikel 36 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

9.   Investeringer i immaterielle aktiver kan være støtteberettigede, hvis de pågældende investeringer tager sigte på at nå de mål, der er anført i artikel 33, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013, herunder de mål, der er anført i artikel 160 i nævnte forordning, og forudsat at de figurerer i den nationale strategi, jf. artikel 36 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

Artikel 32

Sammenslutninger af producentorganisationers driftsprogrammer

1.   Medlemsstaterne kan tillade, at medlemmer af sammenslutninger af producentorganisationer, der ikke er producentorganisationer, men som er medlemmer af disse sammenslutninger i henhold til artikel 20, finansierer de foranstaltninger, der iværksættes af sammenslutningen af producentorganisationer, i forhold til de tilsluttede producentorganisationers bidrag.

2.   Artikel 30, 31, 33 og 34 i denne forordning og artikel 4-7 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892 finder tilsvarende anvendelse på sammenslutninger af producentorganisationers driftsprogrammer. Der kræves dog ikke balance mellem aktiviteterne, jf. artikel 4, stk. 1, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892, i de delprogrammer, som sammenslutninger af producentorganisationer har udarbejdet.

3.   Udgiftsloftet for kriseforebyggelse og -styring omhandlet i artikel 33, stk. 3, fjerde afsnit, i forordning (EU) nr. 1308/2013 inden for rammerne af sammenslutninger af producentorganisationers driftsprogrammer beregnes for hver enkel producentorganisation, der er medlem.

Artikel 33

Beslutning

1.   Medlemsstaterne:

a)	godkender driftsfondenes beløb og de driftsprogrammer, der opfylder kravene i forordning (EU) nr. 1308/2013 og i dette kapitel

b)	godkender driftsprogrammerne på den betingelse, at producentorganisationen accepterer visse ændringer, eller

c)	afviser driftsprogrammerne eller dele deraf.

2.   Medlemsstaterne træffer beslutning om driftsprogrammerne og driftsfondene senest den 15. december det år, de er indgivet.

Medlemsstaterne underretter producentorganisationerne om beslutningerne senest den 15. december.

Efter behørig begrundelse kan sådanne beslutninger dog træffes efter nævnte dato, men senest den 20. januar efter indgivelsesdatoen. I godkendelsesbeslutningen kan det fastsættes, at udgifter kan være finansieringsberettigede fra den 1. januar året efter indgivelsen.

Artikel 34

Ændringer af driftsprogrammer

1.   Producentorganisationerne kan anmode om ændringer af driftsprogrammer, herunder deres varighed, for de efterfølgende år. Medlemsstaterne fastsætter frister for indgivelse og godkendelse af sådanne anmodninger, således at de godkendte ændringer anvendes fra den 1. januar det følgende år.

I behørigt begrundede tilfælde kan sådanne anmodninger godkendes efter de frister, der fastsættes af medlemsstaterne, men senest den 20. januar året efter anmodningen. I godkendelsesbeslutningen kan det fastsættes, at udgifter kan være finansieringsberettigede fra den 1. januar året efter anmodningen.

2.   Medlemsstaterne kan på betingelser, de selv fastsætter, give tilladelse til ændringer af driftsprogrammer i årets løb. Beslutninger om sådanne ændringer træffes senest den 20. januar i året efter det år, hvor der er anmodet om ændringer.

Medlemsstaterne kan give producentorganisationerne tilladelse til i årets løb:

a)	kun delvis at gennemføre deres driftsprogrammer

b)	at ændre driftsprogrammernes indhold

c)	at forhøje driftsfondens beløb med højst 25 % og nedsætte den med en procentdel, der fastsættes af medlemsstaten, af det oprindeligt godkendte beløb, hvis driftsprogrammets overordnede formål fastholdes

d)	føje national finansiel støtte til driftsfonden, hvis artikel 53 finder anvendelse.

Medlemsstaterne fastsætter, på hvilke betingelser driftsprogrammerne kan ændres i årets løb uden forhåndsgodkendelse fra medlemsstaternes myndigheder. Disse ændringer er kun støtteberettigede, hvis producentorganisationen straks giver de kompetente myndigheder meddelelse om dem.

Medlemsstaterne kan ændre de procentdele, der er anført i andet afsnit, litra c), i tilfælde af sammenlægning af producentorganisationer som anført i artikel 15, stk. 1.

3.   Anmodninger om ændringer vedlægges dokumentation for årsagen til ændringerne og deres art og betydning.

Afdeling 4

Støtte

Artikel 35

Forskudsbetalinger

1.   Medlemsstaterne kan give producentorganisationerne tilladelse til at ansøge om forskud på en del af støtten. Dette forskud skal svare til de forudsete udgifter i forbindelse med driftsprogrammet for den tre- eller firemåneders periode, der begynder i den måned, hvor forskudsansøgningen indgives.

Medlemsstaterne fastsætter betingelser for at sikre, at de finansielle bidrag til driftsfonden er blevet opkrævet i overensstemmelse med artikel 24 og 25, og at tidligere forskud og det tilsvarende bidrag fra producentorganisationen faktisk er brugt.

2.   Der kan indgives ansøgninger om frigivelse af sikkerhedsstillelse i det igangværende programår, og disse vedlægges dokumentation som fakturaer og dokumenter som bevis for, at betalingen har fundet sted.

Sikkerhedsstillelsen frigives for op til 80 % af forskuddet.

3.   Hvis driftsprogrammer ikke overholdes, eller hvis forpligtelserne i artikel 5, litra b) og c), i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892 misligholdes i alvorlig grad, inddrages sikkerhedsstillelsen, uden at dette indskrænker anvendelsen af andre administrative sanktioner i henhold til kapitel V, afdeling 3, i dette afsnit.

Hvis andre krav ikke overholdes, inddrages sikkerhedsstillelsen i forhold til, hvor alvorlig den konstaterede uregelmæssighed er.

Artikel 36

Ophør af et driftsprogram og afbrydelse af anerkendelse

1.   Hvis en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer ophører med at gennemføre sit driftsprogram inden udløbet af den planlagte varighed, foretages der ingen yderligere betalinger til denne organisation eller sammenslutning for aktioner, der gennemføres efter ophørsdatoen.

2.   Støtte, der er modtaget til støtteberettigede aktioner, som er gennemført før ophøret af driftsprogrammet, inddrives ikke, såfremt:

a)	den pågældende producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer har overholdt anerkendelseskriterierne, og målene for de aktioner, der er fastsat i driftsprogrammet, var opfyldt på ophørstidspunktet og

b)

producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer eller datterselskaber, der opfylder kravet om 90 %, jf. artikel 22, stk. 8, eller medlemmerne deraf fortsat er i besiddelse af og anvender de investeringer, der finansieres med støtte fra driftsfonden, mindst indtil udløbet af afskrivningsperioden, jf. artikel 31, stk. 5. I modsat fald skal den finansielle støtte fra EU, der er betalt til at finansiere disse investeringer, inddrives og tilbagebetales til EGFL.

3.   Den finansielle støtte fra EU til flerårige forpligtelser, f.eks. miljøforanstaltninger, skal, hvis deres langsigtede mål og forventede fordele ikke kan realiseres på grund af afbrydelsen af foranstaltningen, inddrives og tilbagebetales til EGFL.

4.   Denne artikel finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af frivillig afbrydelse af anerkendelse, tilbagetrækning af anerkendelse eller opløsning af producentorganisationen eller sammenslutningen af producentorganisationer.

5.   Uretmæssigt udbetalt støtte inddrives i overensstemmelse med artikel 67.

KAPITEL III

Kriseforebyggelse og krisestyring

Afdeling 1

Generelle bestemmelser

Artikel 37

Udvælgelse af kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger

Medlemsstaterne kan bestemme, at en eller flere af de foranstaltninger, der er anført i artikel 33, stk. 3, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1308/2013, ikke finder anvendelse på deres område.

Artikel 38

Lån til finansiering af kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger

Lån, der er optaget for at finansiere kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger i henhold til artikel 33, stk. 3, femte afsnit, i forordning (EU) nr. 1308/2013, kan af behørigt begrundede økonomiske årsager overføres til et efterfølgende driftsprogram, hvis tilbagebetalingsperioden for dem er længere end driftsprogrammets varighed.

Afdeling 2

Investeringer med henblik på en mere effektiv forvaltning af de mængder, der bringes i omsætning

Artikel 39

Investeringer i forbindelse med forvaltningen af mængder

1.   Medlemsstaterne medtager i deres nationale strategi listen over de støtteberettigede investeringer, der tager sigte på at opnå en mere effektiv forvaltning af de mængder, der bringes i omsætning, jf. artikel 33, stk. 3, første afsnit, litra a), i forordning (EU) nr. 1308/2013.

2.   Medlemsstaterne skal, før de godkender driftsprogrammer, der indeholder aktioner vedrørende investeringer, der er omhandlet i stk. 1, kræve dokumentation for, at de foreslåede investeringer er egnede til effektivt at forebygge eller bedre at modstå en krise.

Afdeling 3

Støtte til dækning af administrationsomkostningerne ved oprettelse af gensidige fonde

Artikel 40

Betingelser for støtte til dækning af administrationsomkostningerne ved oprettelse af gensidige fonde

1.   Medlemsstaterne fastsætter nærmere bestemmelser for støtte til dækning af administrationsomkostningerne ved oprettelse af gensidige fonde, jf. artikel 33, stk. 3, første afsnit, litra d), i forordning (EU) nr. 1308/2013.

2.   Den støtte, der er omhandlet i stk. 1, omfatter både den finansielle støtte fra EU og producentorganisationens bidrag. Det samlede støttebeløb må ikke overstige 5 %, 4 % og 2 % af producentorganisationens bidrag til den gensidige fond i henholdsvis dennes første, andet og tredje driftsår.

3.   En producentorganisation kan kun modtage den støtte, der er anført i stk. 1, én gang og kun i fondens tre første driftsår. Hvis en producentorganisation først anmoder om støtte i fondens andet eller tredje driftsår, udgør støtten henholdsvis 4 % og 2 %.

4.   Medlemsstaterne kan fastsætte lofter over de beløb, producentorganisationerne kan modtage i støtte til dækning af administrationsomkostningerne ved oprettelse af gensidige fonde.

Afdeling 4

Genplantning af frugtplantager efter en obligatorisk rydning

Artikel 41

Genplantning af frugtplantager

1.   Hvis en medlemsstat i sin nationale strategi medtager genplantning af frugtplantager, hvis det er nødvendigt efter en obligatorisk rydning af sundheds- eller plantesundhedsårsager, jf. artikel 33, stk. 3, første afsnit, litra e), i forordning (EU) nr. 1308/2013, skal de iværksatte foranstaltninger være i overensstemmelse med Rådets direktiv 2000/29/EF (12).

2.   Genplantning af frugtplantager må ikke udgøre mere end 20 % af driftsprogrammets samlede udgifter. Medlemsstaterne kan beslutte at fastsætte en lavere procentgrænse.

Afdeling 5

Tilbagekøb fra markedet

Artikel 42

Anvendelsesområde

Denne afdeling indeholder bestemmelser om tilbagekøb fra markedet og gratis uddeling, jf. henholdsvis artikel 33, stk. 3, første afsnit, litra f), og artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013.

Artikel 43

Treårigt gennemsnit for tilbagekøb af produkter til gratis uddeling

1.   Den grænse på 5 % af den afsatte produktionsmængde, der henvises til i artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013, beregnes på grundlag af et aritmetisk gennemsnit af de samlede mængder produkter, som producentorganisationens anerkendelse omfatter, og som markedsføres af producentorganisationen i de tre foregående år.

2.   For nyligt anerkendte producentorganisationer lægges følgende oplysninger til grund for de produktionsår, der går forud for anerkendelsen:

a)	hvis organisationen var en producentsammenslutning, i givet fald de tilsvarende oplysninger for denne producentsammenslutning eller

b)	den mængde, der dannede grundlaget for anmodningen om anerkendelse.

Artikel 44

Forhåndsmeddelelse om tilbagekøb

1.   Producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer sender på forhånd medlemsstaternes kompetente myndigheder en skriftlig eller elektronisk meddelelse, hvis de har til hensigt at tilbagekøbe produkter.

Meddelelsen skal bl.a. indeholde en liste over de produkter, der vil blive tilbagekøbt, og deres vigtigste kendetegn ud fra de gældende handelsnormer, et skøn over den tilbagekøbte mængde af hvert produkt, deres forventede anvendelse og det sted, hvor de tilbagekøbte produkter kan blive kontrolleret i henhold til artikel 29 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892.

Meddelelserne skal indeholde en skriftlig attestering af, at de produkter, der vil blive tilbagekøbt, er i overensstemmelse med de gældende handelsnormer eller mindstekrav, jf. artikel 15 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892.

2.   Medlemsstaterne fastsætter nærmere regler for de meddelelser, jf. stk. 1, der sendes af producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer, navnlig hvad angår fristerne herfor.

Artikel 45

Støtte

1.   Støtten til tilbagekøb, der omfatter både finansiel bistand fra EU og bidrag fra producentorganisationen, må ikke overstige de beløb, der er fastsat i bilag IV.

For produkter, der ikke er anført i bilag IV, fastsætter medlemsstaterne maksimale støttebeløb, der omfatter både finansiel bistand fra EU og bidrag fra producentorganisationen, på et niveau, der ikke overstiger 40 % af de gennemsnitlige markedspriser for de foregående fem år i tilfælde af gratis uddeling, og på et niveau, der ikke overstiger 30 % af de gennemsnitlige markedspriser for de foregående fem år, for andre anvendelsesformål end gratis uddeling.

Hvis producentorganisationen har modtaget godtgørelse fra tredjemand for tilbagekøbte produkter, nedsættes den støtte, der er nævnt i første afsnit, med et beløb, som svarer til den modtagne godtgørelse. De pågældende frugter og grøntsager må for at være støtteberettigede ikke bringes på markedet igen.

2.   Tilbagekøb fra markedet må ikke overstige 5 % af en given producentorganisations afsatte produktionsmængde af et givet produkt. Mængder, der er afhændet på en af de måder, der er nævnt i artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013, eller på en anden måde, som medlemsstaterne har godkendt i henhold til artikel 46, stk. 2, i nærværende forordning, medregnes dog ikke i denne procentsats.

Den afsatte produktionsmængde, der er omhandlet i første afsnit, beregnes som gennemsnittet af de produktionsmængder, der er afsat i de foregående tre år. Hvis disse oplysninger ikke foreligger, anvendes den afsatte produktionsmængde, som producentorganisationen blev anerkendt for.

Procentsatsen i første afsnit er et årligt gennemsnit for en treårsperiode, der inkluderer det pågældende år og de to foregående år, der i et år højst må overskrides med 5 procentpoint.

3.   EU's finansielle støtte i forbindelse med tilbagekøb af frugt og grøntsager, som afhændes ved gratis uddeling til velgørende institutioner og institutioner som omhandlet i artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013, må kun anvendes til betaling af produkter, der afhændes i henhold til nærværende artikels stk. 1, og de omkostninger, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, og artikel 17, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892.

Artikel 46

Tilbagekøbte produkters anvendelsesformål

1.   Medlemsstaterne bestemmer, hvad de produkter, der købes tilbage fra markedet, må anvendes til. De vedtager bestemmelser for at forhindre, at de tilbagekøbte produkter eller anvendelsen af dem får negative følger for miljøet eller plantesundheden.

2.   Til de anvendelsesformål, der er nævnt i stk. 1, hører gratis uddeling, jf. artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013, og tilsvarende anvendelsesformål, som medlemsstaterne har godkendt.

Medlemsstater kan efter anmodning give velgørende organisationer og institutioner som omhandlet i artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013 mulighed for at anmode om et bidrag fra de endelige modtagere af produkter, som er tilbagekøbt fra markedet.

Når de pågældende velgørende organisationer og institutioner har opnået en sådan tilladelse, skal de, ud over at overholde forpligtelserne i artikel 47, stk. 1, i nærværende forordning føre finansregnskab over den pågældende uddeling.

Modtagerne af de gratis uddelte frugt- og grøntsagsprodukter kan betale forarbejdningsvirksomhederne i naturalier, hvis betalingen kun kompenserer for forarbejdningsomkostningerne, og hvis den medlemsstat, hvor betalingen finder sted, har fastsat regler, der sikrer, at de forarbejdede produkter virkelig er beregnet til forbrug for de endelige modtagere, som er nævnt i andet afsnit.

Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at fremme kontakten og samarbejdet mellem producentorganisationerne og de velgørende institutioner og andre institutioner, som de har godkendt, jf. artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013.

3.   Produkterne skal kunne afhændes til forarbejdningsindustrien. Medlemsstaterne fastsætter nærmere bestemmelser for at forhindre fordrejning af konkurrencevilkårene for den pågældende industri i EU eller for importerede produkter, og at tilbagekøbte produkter bliver bragt på markedet igen. Alkohol, der fremkommer ved destillation, må udelukkende anvendes til industri- eller energiformål.

Artikel 47

Betingelser for modtagere af tilbagekøbte produkter

1.   De modtagere af tilbagekøbte produkter, der er nævnt i artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013, forpligter sig til:

a)	at overholde de regler, der er fastlagt i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013

b)	at føre et detaljeret lagerregnskab over de pågældende operationer

c)	at underkaste sig kontrol som fastsat i EU-retten og

d)	at fremlægge bilagene vedrørende de pågældende produkters endelige anvendelse i form af en overtagelsesattest eller et tilsvarende dokument, der bekræfter, at de tilbagekøbte produkter er afhentet af tredjemand med henblik på anvendelse til gratis uddeling.

Medlemsstaterne kan beslutte, at modtagerne ikke behøver at føre regnskab som anført i første afsnit, litra b), hvis de kun modtager mængder, der er under de maksimale mængder, de selv fastlægger, og de baserer sig på en dokumenteret risikoanalyse.

2.   Modtagerne af tilbagekøbte produkter til andre anvendelsesformål forpligter sig til:

a)	at overholde de regler, der er fastlagt i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013

b)	at føre et detaljeret lagerregnskab og finansregnskab, hvis medlemsstaten finder det nødvendigt, selv om produktet er blevet denatureret inden leveringen

c)	at underkaste sig kontrol som fastsat i EU-retten og

d)	ikke at anmode om supplerende støtte til den alkohol, der fremstilles af de pågældende produkter, når der er tale om tilbagekøbte produkter til destillation.

Afdeling 6

Grøn høst og undladt høst

Artikel 48

Betingelser for grøn høst og undladt høst

1.   Grøn høst og undladt høst som omhandlet i artikel 33, stk. 3, første afsnit, litra g), i forordning (EU) nr. 1308/2013 skal ses som et supplement og et alternativ til de almindelige dyrkningsmetoder.

2.   Frugt- og grøntsagsplanter, som har været genstand for grøn høst eller undladt høst, må ikke anvendes til yderligere produktionsformål i samme vækstsæson, efter at foranstaltningen har fundet sted.

3.   Foranstaltninger vedrørende grøn høst kan ikke anvendes for frugt og grøntsager, hvor den normale høst allerede er gået i gang, og foranstaltninger vedrørende undladt høst kan ikke anvendes, hvor der er hentet en erhvervsmæssig produktion på det pågældende areal i forbindelse med den normale produktionscyklus.

Første afsnit anvendes ikke i tilfælde, hvor frugt og grøntsager har en høstperiode på mere end en måned. I disse tilfælde dækker godtgørelsen i stk. 4 kun den produktion, som skulle have været høstet i seks uger efter grøn høst og undladt høst. De pågældende frugt- og grøntsagsplanter må ikke anvendes til yderligere produktionsformål i samme vækstsæson, efter at foranstaltningen har fundet sted.

I forbindelse med andet afsnit kan medlemsstaterne forbyde anvendelsen af grøn høst og undladt høst, hvis der i tilfælde af grøn høst er en betydelig del af den normale høst, som allerede er udført, og hvis der i tilfælde af undladt høst allerede er hentet en betydelig del af den erhvervsmæssige produktion. En medlemsstat, der agter at anvende denne bestemmelse, fastsætter i sin nationale strategi, hvad den anser for at være en betydelig del.

Grøn høst og undladt høst kan ikke anvendes for samme produkt og samme areal i et givet år, bortset fra de i andet afsnit omhandlede tilfælde, hvor begge foranstaltninger kan anvendes samtidigt.

4.   Støtte til grøn høst dækker kun de produkter, som fysisk er på markerne, og som faktisk har været genstand for grøn høst. Godtgørelserne, der omfatter både finansiel bistand fra EU og bidrag fra producentorganisationen til grøn høst og undladt høst, er betalinger pr. hektar, som fastsættes af medlemsstaten i henhold til artikel 49, første afsnit, litra a), således at de ikke dækker mere end 90 % af det maksimale støtteniveau for tilbagekøb fra markedet, som kan anvendes på tilbagekøb til andre formål end gratis uddeling som omhandlet i artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013.

5.   Producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer sender på forhånd medlemsstaternes kompetente myndigheder en skriftlig eller elektronisk meddelelse, hvis de har til hensigt at gennemføre grøn høst eller undladt høst.

Artikel 49

Medlemsstaternes forpligtelser

Medlemsstaterne vedtager:

a)

nærmere bestemmelser for gennemførelsen af foranstaltningerne med grøn høst og undladt høst, herunder om forhåndsmeddelelser om grøn høst og undladt høst, deres indhold og frister, om den godtgørelse, der skal betales, og om anvendelsen af foranstaltningerne, og opstiller en liste over de produkter, der er omfattet af foranstaltningerne

b)	bestemmelser for at forhindre, at gennemførelsen af foranstaltningerne får negative følger for miljøet eller plantesundheden.

Medlemsstaterne kontrollerer, at foranstaltningerne gennemføres korrekt, bl.a. i forhold til bestemmelserne i første afsnit, litra a) og b). Hvis medlemsstaterne finder, at foranstaltningerne ikke er blevet gennemført korrekt, må de ikke godkende anvendelsen af foranstaltningerne.

Afdeling 7

Høstforsikring

Artikel 50

Målet med høstforsikringsforanstaltninger

Høstforsikringsforanstaltninger, jf. artikel 33, stk. 3, første afsnit, litra h), i forordning (EU) nr. 1308/2013, bidrager til at beskytte producenternes indkomster og dække markedstab, som producentorganisationen eller dens medlemmer har lidt som følge af naturkatastrofer, vejrforhold eller eventuelt sygdomme eller skadedyrsangreb.

Artikel 51

Gennemførelse af høstforsikringsforanstaltninger

1.   Medlemsstaterne fastsætter nærmere bestemmelser for gennemførelse af høstforsikringsforanstaltninger, herunder bestemmelser, der er nødvendige for at sikre, at høstforsikringsforanstaltningerne ikke fordrejer konkurrencevilkårene på forsikringsmarkedet.

2.   Medlemsstaterne kan bevilge supplerende nationale midler til de høstforsikringsforanstaltninger, der finansieres af driftsfonden. Den samlede offentlige støtte til høstforsikringer må dog ikke overstige:

a)	80 % af producenternes udgifter til præmier for forsikring mod tab som følge af ugunstige vejrforhold, der kan henregnes under naturkatastrofer

b)	50 % af producenternes udgifter til præmier for forsikring mod: i) tab som omhandlet i litra a) og andre tab som følge af ugunstige vejrforhold og ii) tab som følge af dyre- eller plantesygdomme eller skadedyrsangreb.

Loftet i første afsnit, litra b), gælder også, selv om den finansielle støtte fra EU i henhold til artikel 34, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 ellers vil kunne dække 60 % af driftsfondens udgifter.

3.   Høstforsikringsforanstaltninger omfatter ikke forsikringserstatninger, der dækker mere end 100 % af producenternes indkomsttab, idet der tages hensyn til eventuelle udbetalinger fra andre støtteordninger i forbindelse med den forsikrede risiko.

KAPITEL IV

National finansiel bistand

Artikel 52

Producenternes organisationsgrad og definition af et område

1.   Med henblik på artikel 35, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013 beregnes producenternes organisationsgrad i et område af en medlemsstat på grundlag af værdien af frugt og grøntsager, der er produceret i det pågældende område, og som er afsat af:

a)	anerkendte producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer og

b)	producentsammenslutninger, der er oprettet i medfør af artikel 125e i forordning (EF) nr. 1234/2007, og producentorganisationer og producentsammenslutninger som omhandlet i artikel 27 forordning (EU) nr. 1305/2013.

Værdien af de frugter og grøntsager, der er produceret, divideres med den samlede værdi af de frugter og grøntsager, der er produceret i dette område.

Værdien af frugt og grøntsager, der er produceret i det pågældende område, og som er afsat af de organisationer, sammenslutninger og grupper, der er nævnt i første afsnit, litra a) og b), omfatter kun de produkter, for hvilke disse producentorganisationer, sammenslutninger og grupper er anerkendt. Artikel 22 finder tilsvarende anvendelse.

Kun frugt og grøntsager, der er produceret i den pågældende region af producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og producentsammenslutninger og deres medlemmer, og som er afsat af dem, medtages i beregningen af denne værdi.

Med hensyn til beregningen af den samlede værdi af de frugt- og grøntsager, der er produceret i nævnte område, finder metoden i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 (13) tilsvarende anvendelse.

2.   Producenternes organisationsgrad i et område af en medlemsstat anses for at være særlig lav, hvis den gennemsnitlige organisationsgrad beregnet i overensstemmelse med stk. 1 for de sidste tre år, som der foreligger data for, er mindre end 20 %.

3.   Der kan kun ydes national finansiel støtte til frugt- og grøntsager, der er produceret i det område, der er omhandlet i stk. 1 og 2.

4.   Ved anvendelsen af dette kapitel skal medlemsstaterne definere områderne som en bestemt del af deres område efter objektive og ikke-diskriminerende kriterier, som f.eks. deres agronomiske og økonomiske karakteristika samt deres regionale landbrugs/frugt- og grøntsagspotentiale, eller deres institutionelle eller administrative struktur, og for hvilke der findes data til at beregne organiseringsgraden efter stk. 1.

De områder, som en medlemsstat definerer med henblik på anvendelsen af dette kapitel, må ikke ændres i mindst fem år, medmindre en sådan ændring er objektivt begrundet ud fra væsentlige hensyn, der ikke står i forbindelse med beregningen af organiseringsgraden for producenter i det eller de pågældende områder.

Når en medlemsstat anmoder om en delvis refusion af national finansiel støtte i overensstemmelse med artikel 20 gennemførelsesforordning (EU) 2017/892, skal den pågældende anmodning vedrøre den samme definition af områder som den, der er anført i anmodningen om tilladelse.

Artikel 53

Ændringer af driftsprogrammet

En producentorganisation, der ønsker at ansøge om national finansiel støtte, ændrer om nødvendigt sit driftsprogram i henhold til artikel 34.

KAPITEL V

Generelle bestemmelser

Afdeling 1

Meddelelser og rapporter

Artikel 54

Medlemsstaternes meddelelser om producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og producentsammenslutninger

Medlemsstaterne giver Kommissionen følgende oplysninger og dokumenter:

a)

senest den 31. januar hvert år driftsfondenes samlede størrelse, der det pågældende år er godkendt for samtlige driftsprogrammer. Driftsfondenes samlede beløbsstørrelse og den samlede finansielle bistand fra EU til driftsfondene skal fremgå af denne meddelelse. Beløbene fordeles endvidere på kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger og andre foranstaltninger.

b)

senest den 15. november hvert år en årlig rapport om producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer og om producentsammenslutninger, der er oprettet i medfør af artikel 125e i forordning (EF) nr. 1234/2007, og om driftsfonde, driftsprogrammer og anerkendelsesplaner, der er i drift i løbet af det foregående år. Denne årlige rapport skal indeholde de oplysninger, der er fastsat i bilag V til nærværende forordning

c)

senest den 31. januar hvert år de beløb, der svarer til hver af de kommende årlige perioder til gennemførelse af anerkendelsesplanerne for producentsammenslutninger, der er oprettet i medfør af artikel 125e i forordning (EF) nr. 1234/2007, herunder også det pågældende gennemførelsesår. Godkendte og anslåede beløb skal opgives. Denne meddelelse skal indeholde følgende oplysninger for hver producentsammenslutning og for hver kommende årlig periode til gennemførelse af planen: i) det samlede beløb for den årlige periode til gennemførelse af anerkendelsesplanen, den finansielle bistand fra EU og bidragene fra medlemsstaterne, producentsammenslutningerne og deres medlemmer ii) en opdeling af støtte, der er ydet i medfør af henholdsvis artikel 103a, stk. 1, litra a) og litra b), i forordning (EF) nr. 1234/2007.

Artikel 55

Medlemsstaternes meddelelser om producentpriser på frugt og grøntsager på det indre marked

1.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen senest kl. 12.00 (belgisk tid) hver onsdag om de vejede gennemsnitlige priser på frugt og grøntsager, der er opført i bilag VI, i løbet af den foregående uge, hvis der er data til rådighed.

For frugt og grøntsager, der er omfattet af den generelle handelsnorm, der er anført i del A i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011, indberettes der kun priser for produkter, der er i overensstemmelse med denne norm, mens der for produkter, som er omfattet af en særlig handelsnorm, jf. del B i samme bilag, kun indberettes priser for produkter i klasse I.

Medlemsstaterne meddeler en enkelt vejet gennemsnitlig pris for de produkttyper og -sorter, størrelser og præsentationer, der er anført i bilag VI til nærværende forordning. Vedrører noteringerne andre typer, sorter, størrelser eller præsentationer end dem, der er anført i det pågældende bilag, giver medlemsstaterne Kommissionen meddelelse om, hvilke typer, sorter, størrelser og præsentationer noteringerne gælder for.

Noteringerne gælder for produkter ab emballeringsvirksomhed, sorteret, emballeret og eventuelt på paller, udtrykt i EUR/100 kg nettovægt.

2.   Medlemsstaterne udpeger repræsentative markeder i det område, hvor de pågældende frugter og grøntsager produceres. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om de repræsentative markeder og deres vægt i gennemsnittet i den første meddelelse, eller når de ændres. Medlemsstaterne kan frivilligt give meddelelse om andre priser.

Afdeling 2

Overvågning og evaluering af driftsprogrammer og nationale strategier

Artikel 56

Fælles præstationsindikatorer

1.   Driftsprogrammerne og de nationale strategier overvåges og evalueres, således at det kan vurderes, hvilke fremskridt der gøres med opfyldelsen af de mål, der er fastsat for driftsprogrammerne, og hvor effektive og virkningsfulde de er set i forhold til disse mål.

2.   Fremskridt og effektivitet vurderes ved hjælp af fælles præstationsindikatorer, jf. bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2017/892, for udgangssituationen og input (finansiel gennemførelse), output, resultater og virkninger af de driftsprogrammer, der gennemføres.

3.   Medlemsstaterne kan specificere yderligere indikatorer i deres nationale strategi.

Artikel 57

Procedurer for overvågning og evaluering af driftsprogrammer

1.   Producentorganisationerne og sammenslutningerne af producentorganisationer skal etablere et system til indsamling, registrering og opbevaring af oplysninger til udarbejdelse af relevante indikatorer for overvågning og evaluering af driftsprogrammerne.

2.   Overvågningen gennemføres således, at den fører til:

a)	at programgennemførelsens kvalitet kontrolleres

b)	at det klarlægges, om der er behov for justeringer eller revurderinger af driftsprogrammet

c)	at der foreligger oplysninger til rapporteringskravene. Oplysninger om resultaterne af overvågningen medtages i den årlige rapport, der er omhandlet i artikel 21, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892.

3.   Evalueringen sker i form af en rapport i det næstsidste år for gennemførelsen af driftsprogrammet, jf. artikel 21, stk. 4, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892.

Ved evalueringen undersøges det, hvilke fremskridt der er gjort set i forhold til programmets overordnede mål. Der skal til dette formål anvendes fælles præstationsindikatorer vedrørende udgangssituationen, output og resultater.

Hvis det er relevant, omfatter evalueringen en kvalitativ vurdering af resultaterne af miljøaktionerne og deres virkninger med hensyn til:

a)	at forebygge jorderosion

b)	at reducere brugen eller forbedre forvaltningen af plantebeskyttelsesmidler

c)	at beskytte levesteder og biodiversiteten og

d)	at bevare landskabet.

Resultaterne heraf benyttes til:

a)	at forbedre driftsprogrammets kvalitet

b)	at klarlægge, om der er behov for mere omfattende ændringer af driftsprogrammet og

c)	at høste erfaringer, der kan udnyttes til at forbedre fremtidige driftsprogrammer.

Evalueringsrapporten knyttes som bilag til den tilsvarende årlige rapport, der er anført i artikel 21, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892.

Artikel 58

Procedurer for overvågning og evaluering af den nationale strategi

1.   Medlemsstaterne indfører et system til indsamling, registrering og ajourføring af den elektroniske information, der kræves for at indsamle de indikatorer, der er anført i artikel 56. Til dette formål benytter de den information, som producentorganisationerne og sammenslutningerne af producentorganisationer har fremsendt, vedrørende overvågningen og evalueringen af deres driftsprogrammer.

2.   Overvågningen skal gennemføres løbende, således at det kan vurderes, hvilke fremskridt der gøres med opfyldelsen af de mål, der er fastsat for driftsprogrammerne. Med henblik herpå anvendes oplysningerne i de årlige rapporter, som producentorganisationerne og sammenslutningerne af producentorganisationer har fremsendt. Overvågningen gennemføres således, at den fører til:

a)	at kvaliteten af driftsprogrammernes gennemførelse kontrolleres

b)	at det klarlægges, om der er behov for justeringer eller revurdering af den nationale strategi med henblik på at nå de mål, der er opstillet for strategien, eller at forbedre forvaltningen af strategiens gennemførelse, herunder den finansielle forvaltning af driftsprogrammerne.

3.   Formålet med evalueringen er at vurdere, hvilke fremskridt der gøres med at opfylde de overordnede mål for strategien. I den forbindelse anvendes de resultater af overvågningen og evalueringen af driftsprogrammerne, der er angivet i den seneste og den næstsidste årlige rapport, producentorganisationerne har fremsendt. Resultaterne af evalueringen benyttes til:

a)	at forbedre strategiens kvalitet

b)	at klarlægge, om der er behov for mere omfattende ændringer af strategien.

Evalueringen skal omfatte en evaluering, som skal gennemføres i 2020. Dens resultater skal udgøre en del af den for samme år årlige nationale rapport, som er omhandlet i artikel 54, litra b). Rapporten skal sigte mod at klarlægge udnyttelsesgraden for de økonomiske ressourcer og effektiviteten og gennemslagskraften af de driftsprogrammer, der er gennemført, og at vurdere, hvilke virkninger og konsekvenser disse programmer haft set i forhold til de overordnede og specifikke mål og foranstaltninger, der er fastsat i strategien, og eventuelt de andre mål, der er fastsat i artikel 33, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013.

Afdeling 3

Administrative sanktioner

Artikel 59

Manglende overholdelse af anerkendelseskriterier

1.   Hvis en medlemsstat har fastlagt, at en producentorganisation ikke opfylder et af de anerkendelseskriterier, der er omhandlet i artikel 5, artikel 7, artikel 11, stk. 1 og 2, og artikel 17, sender den med anbefalet post den pågældende producentorganisation en varslingsskrivelse senest to måneder efter, at den manglende opfyldelse er konstateret, hvori den oplyser, hvilke afhjælpende foranstaltninger der kræves, og inden for hvilken frist de skal træffes, idet fristen dog ikke må være længere end fire måneder. Fra det tidspunkt, hvor den manglende opfyldelse konstateres, suspenderer medlemsstaten støttebetalingerne, indtil de afhjælpende foranstaltninger er truffet på en tilfredsstillende måde.

2.   Hvis der ikke træffes afhjælpende foranstaltninger som omhandlet i stk. 1 inden for den af medlemsstaten fastsatte frist, medfører det suspension af producentorganisations anerkendelse. Medlemsstaten underretter producentorganisationen om suspensionsperiodens varighed, der begynder umiddelbart efter udløbet af den frist, der er fastsat for at træffe disse afhjælpende foranstaltninger, og må ikke overstige 12 måneder fra den dato, hvor producentorganisationen har modtaget varslingsskrivelsen. Dette er med forbehold for anvendelsen af nationalt gældende horisontale lovgivningsbestemmelser, som eventuelt fastsætter suspension for sådanne handlinger, efter at der er indledt retlige procedurer.

Under suspensionen af anerkendelsen kan producentorganisationen fortsætte sine aktiviteter, men støtte tilbageholdes, indtil suspensionen ophæves. Det årlige støttebeløb nedsættes med 2 % for hver kalendermåned eller del deraf, hvor anerkendelsen er suspenderet.

Suspensionen ophæves den dag, hvor det ved kontrol bekræftes, at anerkendelseskriterierne er opfyldt.

3.   Hvis kriterierne ikke er opfyldt inden udgangen af den af medlemsstaten fastsatte suspensionsperiode, tilbagekalder medlemsstaten anerkendelsen med virkning fra den dato, hvor betingelserne for anerkendelsen ikke længere blev opfyldt, eller, hvis det ikke er muligt at klarlægge den dato, udbetales udestående støtte ikke, og uretmæssigt udbetalt støtte inddrives fra den dato, hvor den manglende opfyldelse blev fastslået. Dette er med forbehold for anvendelsen af nationalt gældende horisontale lovgivningsbestemmelser, som eventuelt fastsætter suspension af anerkendelse, efter at der er indledt retlige procedurer. Udestående støtte vedrørende den periode, hvori den manglende opfyldelse er konstateret, udbetales ikke, og uretmæssigt udbetalt støtte inddrives.

4.   Hvis en medlemsstat har fastslået, at en producentorganisation ikke opfylder andre anerkendelseskriterier omhandlet i artikel 154 i forordning (EU) nr. 1308/2013 end de i stk. 1 nævnte, sender den med anbefalet post den pågældende producentorganisation en varslingsskrivelse senest to måneder efter, den manglende opfyldelse er konstateret, hvori den oplyser, hvilken mangel der er konstateret, hvilke afhjælpende foranstaltninger der kræves, og inden for hvilken frist de skal træffes, idet fristen dog ikke må være længere end fire måneder.

5.   Hvis der ikke træffes afhjælpende foranstaltninger, jf. stk. 4, inden for den af medlemsstaten fastsatte tidsfrist, suspenderes betalingerne, og det årlige støttebeløb nedsættes med 1 % for hver kalendermåned eller del deraf efter udløbet af nævnte frist. Dette er med forbehold for anvendelsen af nationalt gældende horisontale lovgivningsbestemmelser, som eventuelt fastsætter suspension for sådanne handlinger, efter der er indledt retlige procedurer.

6.   Medlemsstaterne tilbagekalder anerkendelsen, hvis producentorganisationen ikke beviser, at kriterierne for mindstemængde eller -værdi af den afsatte produktion, jf. artikel 154, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013, er opfyldt senest den 15. oktober i det andet år efter det år, hvor disse kriterier ikke var opfyldt. Tilbagetrækningen får virkning fra den dato, hvor betingelserne for anerkendelse ikke længere var opfyldt, eller, hvis det ikke er muligt at fastsætte den dato, fra den dato, hvor den manglende opfyldelse blev konstateret. Udestående støtte vedrørende den periode, hvori den manglende opfyldelse er konstateret, udbetales ikke, og uretmæssigt udbetalt støtte inddrives.

Hvis en producentorganisation fremsender dokumentation til medlemsstaten om, at den på grund af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold, sygdomme eller skadedyrsangreb og på trods af at den har truffet risikoforebyggelsesforanstaltningerne, ikke er i stand til at opfylde anerkendelseskriterierne, jf. artikel 154, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013, for så vidt angår mindstemængden eller -værdien af den af medlemsstaten fastsatte salgbare produktion, kan medlemsstaten dog for det pågældende år fravige bestemmelserne om mindstemængden eller -værdien af den salgbare produktion for denne producentorganisation.

7.   I de tilfælde, hvor stk. 1, 2, 4 og 5 finder anvendelse, kan medlemsstaterne foretage betalinger efter fristen i artikel 10 gennemførelsesforordning (EU) 2017/892. Disse betalinger må dog ikke finde sted efter den 15. oktober i det andet år efter året for programmets gennemførelse.

8.   Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse i de tilfælde, hvor en producentorganisation ikke giver medlemsstaten de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 21 gennemførelsesforordning (EU) 2017/892.

Artikel 60

Svig

1.   Medlemsstaterne suspenderer betalinger til og anerkendelse af en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer, som er genstand for en national myndigheds undersøgelse i forbindelse med en anklage om svig i forbindelse med støtte, som er omfattet af forordning (EU) nr. 1308/2013, indtil anklagen er blevet afgjort.

2.   Hvis det konstateres, at en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer har begået svig i forbindelse med støtte, som er omfattet af forordning (EU) nr. 1308/2013, skal medlemsstaterne gøre følgende, medmindre der anvendes andre sanktioner i henhold til EU's og medlemsstaternes lovgivning:

a)	tilbagekalde anerkendelsen af den pågældende organisation eller sammenslutning

b)	udelukke de pågældende aktioner fra at modtage støtte i henhold til driftsprogrammet og inddrive allerede udbetalt støtte i forbindelse med aktionerne og

c)	udelukke den pågældende organisation eller sammenslutning fra anerkendelse i det følgende år.

Artikel 61

Sanktion for ikke-støtteberettigede beløb

1.   Betalingerne beregnes på grundlag af støtteberettigede aktioner.

2.   Medlemsstaten gennemgår støtteansøgningen og fastsætter, hvilke beløb der er støtteberettigede. Den fastsætter det beløb, der:

a)	vil skulle betales til støttemodtageren udelukkende på grundlag af ansøgningen

b)	skal betales til støttemodtageren, efter at det er undersøgt, om ansøgningen opfylder støttekriterierne.

3.   Hvis det beløb, der er fastsat i henhold til stk. 2, litra a), overstiger det beløb, der er fastsat i henhold til stk. 2, litra b), med mere end 3 %, skal der betales en bøde. Bøden er lig med forskellen mellem de beløb, der beregnes i henhold til stk. 2, litra a) og litra b). Der skal dog ikke betales bøde, hvis producentorganisationen kan begrunde, at den ikke selv er ansvarlig for, at det beløb, som ikke er støtteberettiget, er anført.

4.   Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse på udgifter, der ikke er støtteberettigede, og som findes ved kontrol på stedet eller efterfølgende kontrol.

5.   Anmeldes og kontrolleres den afsatte produktions værdi, før der ansøges om støtte, lægges den anmeldte og den kontrollerede værdi til grund ved beregningen af beløbene i henhold til stk. 2, litra a) og litra b).

6.   Hvis betingelserne i artikel 33, stk. 5, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013 ikke er overholdt ved driftsprogrammets afslutning, nedsættes den samlede støtte til driftsprogrammets sidste år i forhold til omfanget af udgifter, der ikke er afholdt til miljøforanstaltninger.

Artikel 62

Administrative sanktioner i forlængelse af kontrol i første led af tilbagekøb

1.   Hvis der i forlængelse af kontrollen som omhandlet i artikel 29 gennemførelsesforordning (EU) 2017/892 konstateres en manglende opfyldelse med hensyn til de handelsnormer eller mindstekrav, der er anført i artikel 15 gennemførelsesforordning (EU) 2017/892, der overskrider de fastsatte tolerancer, skal den pågældende producentorganisation betale en bøde, der beregnes i forhold til andelen af de tilbagekøbte produkter, der ikke opfylder betingelserne:

a)	hvis de pågældende mængder udgør mindre end 10 % af de mængder, der rent faktisk er tilbagekøbt i henhold til nærværende forordnings artikel 44, er bøden lig med EU's finansielle støtte, beregnet på grundlag af mængderne af tilbagekøbte produkter, der ikke opfylder betingelserne

b)	hvis de pågældende mængder udgør mellem 10 % og 25 % af mængder, der rent faktisk er tilbagekøbt, er bøden det dobbelte af EU's finansielle støtte, beregnet på grundlag af mængderne af tilbagekøbte produkter, der ikke opfylder betingelserne eller

c)	hvis de pågældende mængder udgør mere end 25 % af de mængder, der rent faktisk er tilbagekøbt, er bøden lig med EU's finansielle bistand for hele den mængde, der er givet meddelelse om i henhold til artikel 44 denne forordning.

2.   Bøderne i stk. 1 finder anvendelse med forbehold af en eventuel bøde, der pålægges i henhold til artikel 61.

Artikel 63

Administrative sanktioner over for producentorganisationer i forbindelse med tilbagekøb

Udgifter til tilbagekøb er ikke støtteberettigede, hvis produkterne ikke er blevet afhændet, som medlemsstaten har bestemt i henhold til artikel 46, stk. 1, eller operationen har haft negative følger for miljøet eller plantesundheden, med forbehold af en eventuel bøde, der pålægges i henhold til artikel 61.

Artikel 64

Administrative sanktioner over for modtagere af tilbagekøbte produkter

Hvis der ved den kontrol, der føres i henhold til artikel 29 og 30 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892, konstateres uregelmæssigheder, som kan tilskrives modtagerne af tilbagekøbte produkter, skal de pågældende modtagere:

a)	udelukkes fra retten til at modtage tilbagekøbte produkter og

b)	forpligtes til at tilbagebetale værdien af de produkter, de har modtaget, plus de dermed forbundne sorterings-, emballerings- og transportomkostninger i overensstemmelse med medlemsstaternes bestemmelser.

Den i stk. 1, litra a), omhandlede udelukkelse har øjeblikkeligt virkning og gælder i mindst ét år med mulighed for forlængelse.

Artikel 65

Administrative sanktioner i forbindelse med grøn høst og undladt høst

1.   Hvis producentorganisationen ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til grøn høst, skal den betale en bøde, der svarer til godtgørelsen for de arealer, som forpligtelsen ikke er overholdt for. Forpligtelserne er bl.a. ikke opfyldt i tilfælde, hvor:

a)	det areal, der er anmeldt med henblik på grøn høst, ikke opfylder kriterierne for grøn høst

b)	ikke hele arealet er høstet, eller produktionen ikke er denatureret

c)	foranstaltningen har haft negative følger for miljøet eller plantesundheden, som producentorganisationen er ansvarlig for.

2.   Hvis producentorganisationen ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til undladt høst, skal den betale en bøde, der svarer til godtgørelsen for de arealer, som forpligtelsen ikke er overholdt for. Forpligtelserne er bl.a. ikke opfyldt i tilfælde, hvor:

a)	det areal, der er anmeldt med henblik på undladt høst, ikke opfylder kriterierne for undladt høst

b)	hele arealet eller en del heraf alligevel er blevet høstet

c)	foranstaltningen har haft negative følger for miljøet eller plantesundheden, som producentorganisationen er ansvarlig for.

Første afsnit, litra b), er ikke gældende i de tilfælde, hvor artikel 48, stk. 3, andet afsnit, er gældende.

3.   Bøderne i stk. 1 og 2 lægges oven i en eventuel bøde, der pålægges i henhold til artikel 61.

Artikel 66

Forhindring af kontrol på stedet

En anmodning om anerkendelse, godkendelse af et driftsprogram eller en støtteansøgning afvises for den pågældende post eller del af udgifterne, hvis en producentorganisation, herunder dens medlemmer eller relevante repræsentanter, forhindrer, at der foretages kontrol på stedet.

Artikel 67

Betaling af opkrævet støtte og bøder

1.   Producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer eller andre erhvervsdrivende tilbagebetaler uberettiget udbetalt støtte med renter og betaler de bøder, der er fastsat i denne afdeling.

Renterne beregnes:

a)	på grundlag af den periode, der er gået fra modtagelsen af den uberettigede betaling til modtagerens tilbagebetaling

b)	på grundlag af den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender til sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende, og som gjaldt på datoen for den uberettigede udbetaling forhøjet med 3 procentpoint.

2.   Opkrævet støtte, renter og bøder betales til EGFL.

KAPITEL VI

Udvidelse af regler

Artikel 68

Betingelser for udvidelse af regler

1.   Artikel 164 i forordning (EU) nr. 1308/2013 finder anvendelse på produkter i sektorerne for frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager, forudsat at de regler, der er omhandlet i stk. 4 i nævnte artikel:

a)	har været gældende i mindst ét år

b)	er gjort bindende i højst tre år.

Medlemsstaterne kan dog fravige betingelsen i litra a) i første afsnit af dette stykke, hvis målet for de regler, der skal udvides, er et af dem, der er omhandlet i artikel 164, stk. 4, første afsnit, litra a), e), f), h), i), j), m) og n), i forordning (EU) nr. 1308/2013.

2.   Regler, der bliver gjort bindende for alle producenter i et bestemt økonomisk område, gælder ikke for produkter, som leveres til forarbejdning ifølge en kontrakt, der er underskrevet før høstens påbegyndelse, medmindre udvidelsen af reglerne udtrykkeligt omfatter produkter, med undtagelse af reglerne om rapportering, jf. artikel 164, stk. 4, første afsnit, litra a), i forordning (EU) nr. 1308/2013.

3.   Reglerne for producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer, kan ikke gøres bindende for producenter af økologiske produkter, som er omfattet af forordning (EF) nr. 834/2007, medmindre de er vedtaget af mindst 50 % af de producenter, som er omfattet af nævnte forordning i det økonomiske område, hvor producentorganisationen eller sammenslutningen af producentorganisationer udøver sin virksomhed, og organisationen eller sammenslutningen tegner sig for mindst 60 % af denne produktion i området.

4.   De regler, der er omhandlet i artikel 164, stk. 4, første afsnit, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013, gælder ikke for produkter, som er produceret uden for det økonomiske område som omhandlet i artikel 164, stk. 2, i nævnte forordning.

Artikel 69

Nationale regler

1.   Ved anvendelsen af artikel 164, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013 kan medlemsstaterne beslutte, at de økonomiske områder, der tages i betragtning i tilfælde af udvidelse af reglerne i en brancheorganisation, er en region eller hele det nationale område, hvis produktions- og afsætningsvilkårene er ensartede.

2.   Med henblik på bestemmelse af, om producentorganisationer eller en sammenslutninger af producentorganisationer er repræsentative efter artikel 164, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013, fastsætter medlemsstaterne reglerne for udelukkelse af:

a)	producenter, hvis produktion hovedsagelig er bestemt til direkte salg til forbrugerne på bedriften eller i produktionsområdet

b)	direkte salg som nævnt i litra a)

c)	produkter, som leveres til forarbejdning ifølge en kontrakt, der er underskrevet før høstens påbegyndelse, medmindre de udvidede regler udtrykkeligt omfatter sådanne produkter

d)	producenter eller produktion af økologiske produkter, som er omfattet af forordning (EF) nr. 834/2007.

Artikel 70

Underretning om udvidelse af regler og økonomiske områder

1.   Når en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 164, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1308/2013 underretter Kommissionen om de regler, den har gjort bindende for et bestemt produkt og for et bestemt økonomisk område, oplyser den samtidig Kommissionen om:

a)	det økonomiske område, hvor disse regler finder anvendelse

b)	den producentorganisation, sammenslutning af producentorganisationer eller brancheorganisation, der har anmodet om udvidelse af reglerne, og de data, der viser, at kravene i artikel 164, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 er overholdt

c)

i de tilfælde hvor en producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer anmoder om udvidelse af regler, hvor mange producenter der er medlem af den enkelte producentorganisation eller sammenslutning og det samlede antal producenter i det pågældende økonomiske område. Disse oplysninger skal vedrøre situationen på det tidspunkt, hvor der anmodes om udvidelsen

d)

i de tilfælde hvor en producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer anmoder om udvidelse af regler, hvor stor den samlede produktion er i det økonomiske område, samt hvor stor en produktion, der er afsat af organisationen eller sammenslutningen i det sidste år, som der foreligger tal for

e)	fra hvilken dato reglerne er blevet udvidet til at gælde for den pågældende producentorganisation, sammenslutning af producentorganisationer eller brancheorganisation og

f)	fra hvilken dato og hvor længe udvidelsen gælder.

2.   Hvis en medlemsstat har fastsat nationale regler hvad angår repræsentativiteten i tilfælde af udvidelse af reglerne for brancheorganisationer i henhold til artikel 164, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1308/2013, underretter den Kommissionen om disse regler og begrundelsen herfor, samtidig med at den underretter om selve udvidelsen af reglerne.

3.   Inden de udvidede regler offentliggøres, informerer Kommissionen medlemsstaterne om de pågældende regler på en måde, den finder passende.

Artikel 71

Ophævelse af en udvidelse af regler

Kommissionen vedtager den afgørelse, der er omhandlet i artikel 175, litra d), i forordning (EU) nr. 1308/2013, vedrørende kravet om, at en medlemsstat ophæver en udvidelse af de regler, som den pågældende medlemsstat har besluttet i henhold til artikel 164, stk. 1, i nævnte forordning, hvis den konstaterer, at:

a)	medlemsstatens beslutning medfører, at konkurrencen udelukkes på en stor del af det indre marked, eller skader den frie samhandel, eller at målsætningerne i traktatens artikel 39 bringes i fare

b)	Traktatens artikel 101, stk. 1, finder anvendelse på de regler, som udvides til at omfatte andre producenter

c)	bestemmelserne i dette kapitel ikke er opfyldt.

Kommissionens afgørelse vedrørende de pågældende regler anvendes fra datoen for meddelelsen af en sådan afgørelse til den berørte medlemsstat.

Artikel 72

Købere af produkter, der sælges på træ eller busk

1.   Hvis en producent, der ikke er medlem af en producentorganisation, sælger deres produkter på træ eller busk, anses køberen for at være producent af de pågældende produkter med henblik på overholdelse af de regler, der vedrører indberetning af data om produktion og afsætning.

2.   Den pågældende medlemsstat kan bestemme, at andre regler end dem, der er anført i stk. 1, kan gøres bindende for køberen, hvis denne er ansvarlig for den pågældende produktions forløb.

AFSNIT III

SAMHANDEL MED TREDJELANDE — INDGANGSPRISORDNING

Artikel 73

Definitioner

I dette kapitel forstås ved:

a)   »parti«: varer, der frembydes med en angivelse til overgang til fri omsætning, som kun omfatter varer af samme oprindelse henhørende under en og samme KN-kode og

b)   »importør«: en klarerer som anført i artikel 5, nr. 15, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (14).

Artikel 74

Indberetning af priser og mængder importerede produkter

1.   For hvert af produkterne og for perioderne i bilag VII, del A, giver medlemsstaterne for hver markedsdag og oprindelse senest kl. 12.00 (belgisk tid) den førstfølgende arbejdsdag Kommissionen meddelelse om:

a)	de gennemsnitlige repræsentative noteringer for produkter importeret fra tredjelande og solgt på medlemsstaternes importmarkeder og

b)	de samlede mængder, der svarer til de noteringer, der er nævnt i litra a).

I forbindelse med første afsnit, litra a), underretter medlemsstaterne Kommissionen om de importmarkeder, de anser for at være repræsentative, og som omfatter London, Milano, Perpignan og Rungis.

Hvis de samlede mængder, der er omhandlet i første afsnit, litra b), er mindre end ti ton, fremsendes de pågældende noteringer ikke til Kommissionen.

2.   De priser, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra a), omfatter:

a)	for hvert af produkterne i bilag VII, del A

b)	for alle disponible sorter og størrelser og

c)	i import/engrosleddet eller i engros/detailleddet, hvis der ikke foreligger noteringer i import/engrosleddet.

De nedsættes med følgende beløb:

a)	en margen på 15 % for handelscentrene i London, Milano og Rungis og på 8 % for de øvrige handelscentre og

b)	transport- og forsikringsomkostninger inden for EU's toldområde.

For de transport- og forsikringsomkostninger, der skal fradrages i henhold til andet afsnit, kan medlemsstaterne fastsætte faste beløb. De faste beløb og metoden til beregning heraf meddeles straks Kommissionen.

3.   De noteringer, der registreres i henhold til stk. 2, skal, hvis de er fastlægges i engros/detailleddet, nedsættes med:

a)	et beløb svarende til 9 % i forhold til grossistens fortjenstmargen og

b)	et beløb svarende til 0,7245 EUR pr. 100 kg i forhold til de omkostninger, der er forbundet med håndtering og markedsskatter og -afgifter.

4.   For produkter, der er anført i bilag VII, del A, og som der gælder en særlig handelsnorm for, anses følgende noteringer for at være repræsentative:

a)	noteringerne for produkter i klasse I, for så vidt mængderne i denne klasse udgør mindst 50 % af de samlede afsatte mængder

b)	noteringerne for produkter i klasse I og klasse II, for så vidt mængderne i disse klasser udgør mindst 50 % af de samlede afsatte mængder

c)	noteringerne for produkter i klasse II, hvis der ikke foreligger produkter i klasse I, medmindre det besluttes at multiplicere dem med en tilpasningskoefficient, hvis disse produkter ikke normalt afsættes i klasse I som følge af deres kvalitetsegenskaber.

Den tilpasningskoefficient, der er nævnt i første afsnit, litra c), anvendes efter fradrag af de beløb, som er nævnt i stk. 2.

For produkter, der er anført i bilag VII, del A, og som der gælder en særlig handelsnorm for, anses noteringerne for produkter, der opfylder den generelle handelsnorm, for repræsentative.

Artikel 75

Grundlæggende indgangspris

1.   I forbindelse med artikel 181, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013, er frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager, som er omhandlet i nævnte artikel, de samme som dem, der er anført i bilag VII til denne forordning.

2.   Hvis toldværdien af de produkter, der er opført i bilag VII, del A, beregnes i overensstemmelse med transaktionsværdien i artikel 70 i forordning (EU) nr. 952/2013, og denne toldværdi er mere end 8 % højere end den af Kommissionen beregnede faste importværdi på tidspunktet for produkternes overgang til fri omsætning, skal importøren stille en sikkerhed, jf. artikel 148 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (15). Den importtold, som de produkter, der er opført i del A i bilag VII til denne forordning, kan blive pålagt, er den told, der skulle have været betalt, hvis det pågældende produkt var blevet tariferet på grundlag af den faste værdi.

Første afsnit finder ikke anvendelse, hvis den faste importværdi er højere end indgangspriserne i del 3, afsnit I, bilag 2, i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (16), eller hvis klarereren anmoder om straks at få bogført det beløb, der endeligt vil kunne pålægges varerne, i stedet for at stille sikkerhed.

3.   Hvis toldværdien af de produkter, der er opført i bilag VII, del A, beregnes i overensstemmelse med artikel 74, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 952/2013, fradrages tolden på betingelserne i artikel 38, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892. I så tilfælde skal importøren stille en sikkerhed svarende til den told, han skulle have betalt, hvis tariferingen af produkterne var blevet foretaget på grundlag af den gældende faste importværdi.

4.   Toldværdien af varer, der importeres i konsignation, fastsættes direkte i overensstemmelse med artikel 74, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 952/2013, og i så fald finder den faste importværdi beregnet i overensstemmelse med artikel 38 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892 anvendelse i de gældende perioder.

5.   Importøren har en frist på en måned regnet fra salget af de pågældende produkter, dog højst fire måneder fra datoen for antagelsen af angivelsen til overgang til fri omsætning, til at bevise, at partiet er blevet afsat på sådanne betingelser, at de bekræfter, at priserne i artikel 70 i forordning (EU) nr. 952/2013 er korrekte, eller til at fastsætte den i artikel 74, stk. 2, litra c), i samme forordning nævnte toldværdi.

Overholdes en af ovennævnte frister ikke, fortabes sikkerhedsstillelsen, jf. dog stk. 6.

Sikkerhedsstillelsen frigives, hvis der over for toldmyndighederne føres fyldestgørende bevis for, på hvilke betingelser afsætningen har fundet sted. I modsat fald fortabes sikkerhedsstillelsen som betaling for importtolden.

Som bevis for, at partiet er blevet afsat på de betingelser, der er fastsat i første afsnit, fremlægger importøren fakturaen samt alle de dokumenter, som er nødvendige for toldkontrol af salg og afsætning af hvert af produkterne i det pågældende parti, herunder dokumenter vedrørende transport, forsikring, håndtering og opbevaring af partiet.

Hvis den handelsnorm, der er omhandlet i artikel 3 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011, kræver, at frugternes og grøntsagernes sortsbetegnelse eller type er angivet på emballagen, angives sortsbetegnelse eller type for de frugter og grøntsager, som indgår i partiet, på transportdokumenter, fakturaer og følgeseddel.

6.   Den frist på fire måneder, der er nævnt i første afsnit i stk. 5, kan forlænges af medlemsstatens myndigheder med højst tre måneder efter behørigt begrundet anmodning fra importøren.

Hvis medlemsstaternes kompetente myndigheder ved en kontrol konstaterer, at kravene i denne artikel ikke er overholdt, opkræver de den skyldige told, jf. artikel 105 i forordning (EU) nr. 952/2013. Ved beregningen af den told eller det restbeløb, der skal opkræves, pålægges der renter fra datoen for varens overgang til fri omsætning indtil opkrævningsdatoen. Den anvendte rentesats er den, der gælder for inddrivelse i henhold til national ret.

AFSNIT IV

ALMINDELIGE BESTEMMELSER, OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 76

Medlemsstaternes sanktioner

Uden at dette indskrænker anvendelsen af eventuelle sanktioner, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1306/2013, forordning (EU) nr. 1308/2013, nærværende forordning eller gennemførelsesforordning (EU) 2017/892, skal medlemsstaterne anvende sanktioner på nationalt plan i forbindelse med uregelmæssigheder med hensyn til kravene i disse forordninger, bl.a. over for producentorganisationer, der ikke gennemfører et driftsprogram. Disse sanktioner skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til målet og have en afskrækkende virkning for at sikre den fornødne beskyttelse af EU's finansielle interesser.

Artikel 77

Meddelelser

1.   Medlemsstaterne udpeger en myndighed eller et organ, der har eneansvar for at opfylde forpligtelserne til at sende meddelelser om følgende emner:

a)	producentsammenslutninger, producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og brancheorganisationer, jf. artikel 54

b)	producentpriser på frugt og grøntsager på det indre marked, jf. artikel 55

c)	priser på og mængder af produkter, der er importeret fra tredjelande og solgt på de repræsentative importmarkeder, jf. artikel 74

d)	importerede mængder, der er overgået til fri omsætning, jf. artikel 39 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892.

2.   Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om, hvilken myndighed eller hvilket organ de har udpeget med angivelse af kontaktoplysninger, og om ændringer af disse oplysninger.

Listen over udpegede myndigheder og organer med deres navne og adresser gøres tilgængelig for medlemsstaterne og offentligheden på passende måde via de informationssystemer, Kommissionen har indført, herunder ved at de offentliggøres på internettet.

3.   De meddelelser, der er omhandlet i nærværende forordning og i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892, sendes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 (17).

4.   Hvis en medlemsstat undlader at sende en meddelelse, der kræves i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013, nærværende forordning eller gennemførelsesforordning (EU) 2017/892, eller hvis meddelelsen ud fra de objektive kendsgerninger, som Kommissionen er bekendt med, anses for urigtig, kan Kommissionen suspendere alle eller en del af de månedlige betalinger, der er omhandlet i artikel 17 i forordning (EF) nr. 1306/2013, for frugt og grøntsager, indtil der er fremsendt en korrekt meddelelse.

Artikel 78

Meddelelse om force majeure

I forbindelse med artikel 59, stk. 7, og artikel 64, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1306/2013, meddeles alle tilfælde af force majeure til medlemsstatens kompetente myndighed sammen med dokumentation, som myndigheden anser for tilstrækkelig, senest 30 arbejdsdage fra det tidspunkt, hvor tilfældet af force majeure har fundet sted.

Artikel 79

Ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011

I gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 foretages følgende ændringer:

1)	Artikel 2 udgår.

2)	Artikel 19 til 35 udgår.

3)	Artikel 50 til 148 udgår.

4)	Bilag VI til XVIII udgår.

Artikel 80

Overgangsbestemmelser

1.   Uden at dette indskrænker anvendelsen af artikel 34, kan et driftsprogram, der er godkendt i henhold til gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011, efter anmodning fra en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer:

a)	videreføres, indtil det afsluttes, på de betingelser, der gælder i henhold til gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011

b)	ændres for at opfylde kravene i forordning (EU) nr. 1308/2013, nærværende forordning og gennemførelsesforordning (EU) 2017/892 eller

c)	erstattes af et nyt driftsprogram, som er godkendt i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013, nærværende forordning og gennemførelsesforordning (EU) 2017/892.

2.   Som undtagelse fra artikel 23 beregnes loftet for EU's finansielle bistand i 2017 i henhold til gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011.

3.   For så vidt angår producentsammenslutninger, der er oprettet i medfør af artikel 125e i forordning (EF) nr. 1234/2007, finder de ophævede bestemmelser i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011, jf. artikel 79 i nærværende forordning, fortsat anvendelse, indtil de pågældende producentsammenslutninger er blevet anerkendt som producentorganisationer, eller den pågældende medlemsstat har inddrevet den støtte, der er udbetalt i henhold til artikel 116, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011.

Artikel 81

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549.

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1).

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).

(6)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/892 af 13. marts 2017 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (se side 57 i denne EUT).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608).

(8)  Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1).

(9)  Kommissionens forordning (EU) nr. 702/2014 af 25. juni 2014 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter (EUT L 193 af 1.7.2014, s. 1).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1144/2014 af 22. oktober 2014 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter gennemført i det indre marked og i tredjelande og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 (EUT L 317 af 4.11.2014, s. 56).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).

(12)  Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 af 5. december 2003 om landbrugsregnskaber i Fællesskabet (EUT L 33 af 5.2.2004, s. 1).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).

(15)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558).

(16)  Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).

(17)  Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 af 31. august 2009 om gennemførelsesbestemmelser for medlemsstaternes formidling til Kommissionen af oplysninger og dokumenter som led i gennemførelsen af de fælles markedsordninger, ordningen med direkte betalinger, fremme af landbrugsprodukter og ordningerne for fjernområderne og øerne i Det Ægæiske Hav (EUT L 228 af 1.9.2009, s. 3).

---

---

---

---

---

---

---

---