1.   Kommissionen baserer sin vurdering af, om forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer effektivt, på resultaterne af alle foreliggende revisioner foretaget af medlemsstaterne, Kommissionens tjenestegrene og Revisionsretten, resultaterne af de undersøgelser, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig har foretaget, og alle andre oplysninger om overholdelse af de udpegelseskriterier, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1042/2014 (*1).

Kommissionens vurdering omfatter det nationale programs interne kontrolforhold, den ansvarlige myndigheds forvaltning- og kontrolaktiviteter og revisionsmyndighedens revisionsaktiviteter, og den baseres på kontrol af, at de centrale krav, der er anført i tabel 1 i bilaget, overholdes.

2.   Kontrollen med, at de centrale krav, der er omhandlet i stk. 1, i henhold til de kategorier, der er opstillet i tabel 2 i bilaget, overholdes, skal anvendes til at vurdere, hvor effektivt den enkelte kompetente myndighed fungerer, og til at drage en samlet konklusion, hvad angår forvaltnings- og kontrolsystemet. Der skal tages hensyn til alle skærpende eller formildende omstændigheder i den overordnede konklusion vedrørende forvaltnings- og kontrolsystemet.

3.   Hvis det vurderes, at nogen af de centrale krav 2, 4, 5, 8, 11, 12 eller 14 i tabel 1 i bilaget eller at to eller flere af de øvrige centrale krav i tabellen falder inden for kategori 3 eller 4 i tabel 2 i bilaget, skal det betragtes som en type alvorlig mangel, der forhindrer, at forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer effektivt.

1.   Kommissionen anvender finansielle korrektioner, når den konstaterer en eller flere individuelle eller systemiske uregelmæssigheder eller en eller flere mangler, der forhindrer, at forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer effektivt (»systemmangler«).

I denne forordning forstås ved uregelmæssighed enhver overtrædelse af EU-retten eller national ret eller enhver overtrædelse af de nationale regler, som kan tilskrives en eller flere støttemodtageres handling eller en undladelse, som skader eller kan skade Den Europæiske Unions almindelige budget ved afholdelse af en uretmæssig udgift herover.

Størrelsen af den finansielle korrektion fastsættes på individuelt basis, når det er muligt, og skal svare nøjagtigt til det udgiftsbeløb, der fejlagtigt blev afholdt over Unionens almindelige budget.

Hvis Kommissionen konstaterer uregelmæssigheder i en repræsentativ stikprøve af udgifterne i alle eller en del af et nationalt program, men det ikke er omkostningseffektivt at kontrollere den formelle rigtighed af de øvrige udgifter, kan korrektionen fastsættes ved ekstrapolering af resultaterne af undersøgelsen af stikprøven til resten af den population, den blev udtaget fra.

Hvis Kommissionen konstaterer systemiske uregelmæssigheder eller systemmangler, men det ikke er muligt, ikke engang ved ekstrapolering, at kvantificere korrektionen nøjagtigt, anvendes der en fast finansiel korrektion på den anmeldte udgift for den del af systemet, der er påvirket, i overensstemmelse med de vejledende kriterier og satser, der er fastsat i stk. 2 og 3.

Der kan også anvendes faste korrektioner i forbindelse med individuelle uregelmæssigheder.

2.   Størrelsen af den faste korrektion fastsættes under hensyntagen til følgende faktorer:

3.   Korrektionens størrelse fastsættes som følger:

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet kan satsen reduceres til 2 %, hvis arten og alvorlighedsgraden af uregelmæssigheden eller systemmanglen ikke anses for at begrunde en korrektionssats på 5 %.

4.   Hvis den eller de samme uregelmæssigheder eller mangler konstateres igen i det efterfølgende regnskabsår, fordi de kompetente myndigheder ikke har truffet passende korrigerende foranstaltninger efter anvendelsen af en finansiel korrektion i et regnskabsår, kan den faste korrektionssats som følge af den eller de vedvarende uregelmæssigheder eller mangler øges til et niveau, der ikke overstiger den nærmeste højere sats, der er fastsat i stk. 3.