Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017R0548

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/548 af 23. marts 2017 om fastsættelse af en standardformular til en skriftlig erklæring om fjernelse eller brud på en takografs plombering (EØS-relevant tekst. )

    C/2017/1799

    EUT L 79 af 24.3.2017, p. 1–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2017/548/oj

    24.3.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 79/1


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/548

    af 23. marts 2017

    om fastsættelse af en standardformular til en skriftlig erklæring om fjernelse eller brud på en takografs plombering

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (1), især artikel 22, stk. 5, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Forordning (EU) nr. 165/2014 fastsætter administrative og tekniske krav til konstruktion, installering, brug, afprøvning og kontrol af takografer, som anvendes i vejtransport.

    (2)

    Ifølge artikel 22, stk. 5, i forordning (EU) nr. 165/2014 skal der i de tilfælde, hvor en plombering fjernes eller brydes i forbindelse med reparation eller ændring af køretøjet, opbevares en skriftlig erklæring om bord, der angiver den dato og det tidspunkt, hvor plomberingen blev brudt, og begrundelsen for, at plomberingen blev fjernet.

    (3)

    I henhold til forordning (EU) nr. 165/2014 skal Kommissionen udarbejde en standardformular til den skriftlige erklæring.

    (4)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med Vejtransportudvalgets udtalelse —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Den værkstedsmedarbejder, der har fjernet eller brudt en takografs plombering i forbindelse med reparation eller ændring af køretøjet, jf. artikel 22, stk. 5, i forordning (EU) nr. 165/2014, udfylder, underskriver og stempler en skriftlig erklæring, der omfatter de oplysninger, som er fastsat i bilaget til nærværende forordning. Den originale skriftlige erklæring skal opbevares om bord på køretøjet, og en stemplet genpart skal opbevares på værkstedet, hvor plomberingen blev fjernet eller brudt.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 23. marts 2017.

    På Kommissionens vegne

    Jean-Claude JUNCKER

    Formand


    (1)  EUT L 60 af 28.2.2014, s. 1.


    BILAG

    Skriftlig erklæring om fjernelse eller brud på en takografs plombering

    1.

    Køretøjets nummerplade

    2.

    Køretøjets identifikationsnummer

    3.

    Førerens navn

    4.

    Gods- eller passagertransportørens EU-tilladelse (1)

    5.

    Værkstedets navn

    6.

    Værkstedets adresse

    7.

    Værkstedets identifikationsnummer

    8.

    Navnet på den værkstedsmedarbejder, der er ansvarlig for fjernelsen af plomberingen

    9.

    Nummer på den fjernede plombering

    10.

    Dato og tidspunkt for fjernelse af plomberingen

    11.

    Årsagen(-erne) til fjernelsen

    12.

    Bemærkninger

     

    Sted og dato

    Værkstedsmedarbejderens underskrift

    Førerens underskrift


    (1)  Hvis relevant i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 72) eller i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til det internationale marked for buskørsel og om ændring af forordning (EF) nr. 561/2006 (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 88).


    Top