This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32017L1279
Commission Implementing Directive (EU) 2017/1279 of 14 July 2017 amending Annexes I to V to Council Directive 2000/29/EC on protective measures against the introduction into the Community of organisms harmful to plants or plant products and against their spread within the Community
Kommissionens gennemførelsesdirektiv (EU) 2017/1279 af 14. juli 2017 om ændring af bilag I-V til Rådets direktiv 2000/29/EF om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet
Kommissionens gennemførelsesdirektiv (EU) 2017/1279 af 14. juli 2017 om ændring af bilag I-V til Rådets direktiv 2000/29/EF om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet
C/2017/4883
EUT L 184 af 15.7.2017, p. 33–62
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 13/12/2019
15.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 184/33 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESDIREKTIV (EU) 2017/1279
af 14. juli 2017
om ændring af bilag I-V til Rådets direktiv 2000/29/EF om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (1), særlig artikel 14, stk. 2, litra c) og d), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
På grundlag af den netop offentliggjorte revision af den relevante videnskabelige betegnelse betragtes Anoplophora malasiaca (Forster) som synonym for Anoplophora chinensis (Thomson), som allerede er opført i del A, kapitel I, i bilag I til direktiv 2000/29/EF. Anoplophora malasiaca (Forster) bør derfor udgå af del A, kapitel I, i bilag I til direktiv 2000/29/EF. |
(2) |
Med henblik på at beskytte planter, planteprodukter og andre objekter, i lyset af den øgede internationale handel og på grundlag af vurderinger af skadegørerrisici foretaget og offentliggjort for nylig af Plantebeskyttelsesorganisationen for Europa og Middelhavsområderne er det teknisk begrundet og i overensstemmelse med de skadegørerrisici, der er tale om, at tilføje skadegørerne Bactericera cockerelli (Sulc.), Keiferia lycopersicella (Walsingham), Saperda candida Fabricius og Thaumatotibia leucotreta (Meyrick) i del A, kapitel I, i bilag I til direktiv 2000/29/EF. |
(3) |
Det er teknisk begrundet at lade Xylella fastidiosa (Wells et al.) udgå af del A, kapitel I, i bilag I til direktiv 2000/29/EF og i stedet tilføje den i samme dels kapitel II, idet denne skadegører vides at forekomme i Unionen. |
(4) |
Forekomsten af skadegøreren Xanthomonas campestris (alle stammer, der er patogene for Citrus) udgør en uacceptabel risiko for produktionen af og handelen med planter, planteprodukter og andre objekter. Desuden er de stammer af Xanthomonas campestris, der er patogene for Citrus, blevet omklassificeret. Xanthomonas citri pv. citri og Xanthomonas citri pv. aurantifolii er de patogener, der forårsager citrus canker disease. Det er derfor videnskabeligt begrundet og i overensstemmelse med den skadegørerrisiko, der er tale om, at lade Xanthomonas campestris udgå af del A, kapitel I, i bilag II til direktiv 2000/29/EF og tilføje den i direktivets bilag I, del A, kapitel I, under navnene Xanthomonas citri pv. aurantifolii og Xanthomonas citri pv. citri. |
(5) |
På grundlag af revisionen af den relevante videnskabelige betegnelse er skadegørernavnet Guignardia citricarpa Kiely (alle stammer, der er patogene for Citrus) ændret til Phyllosticta citricarpa (McAlpine) Van der Aa som det patogen, der forårsager citrusfrugtsortplet. Skadegøreren udgør også en uacceptabel risiko for produktionen af og handelen med planter, planteprodukter og andre objekter. Det er derfor teknisk begrundet og i overensstemmelse med den skadegørerrisiko, der er tale om, at lade nævnte skadegører udgå af del A, kapitel I, i bilag II til direktiv 2000/29/EF, tilføje den i samme direktivs bilag I, del A, kapitel I, og ændre navnet til Phyllosticta citricarpa (McAlpine) Van der Aa. |
(6) |
Typografiske fejl i de videnskabelige skadegørernavne Phyllosticta solitaria Ell. et Ev. og Popillai japonica Newman i del A, henholdsvis kapitel I og kapitel II, i bilag I til direktiv 2000/29/EF og Aleurochantus spp. og Aonidella citrina Coquillet i samme direktivs bilag II, del A, kapitel I, bør rettes, hvor de optræder, så der står henholdsvis Phyllosticta solitaria Ellis & Everhart, Popillia japonica Newman, Aleurocanthus spp. og Aonidiella citrina Coquillet. Også typografiske fejl i den videnskabelige betegnelse Zea mays L. bør rettes i alle bilag, hvor der henvises til denne art. Den typografiske fejl i den videnskabelige betegnelse Amiris P. Browne i del B, kapitel I, i bilag V til nævnte direktiv bør rettes, så navnet ændres til Amyris P. Browne. |
(7) |
På grundlag af den netop offentliggjorte revision af den relevante videnskabelige betegnelse er navnet »elmens vævsnekrosemykoplasma« ændret til »Candidatus Phytoplasma ulmi«. Det er desuden teknisk begrundet at lade denne skadegører udgå af del A, kapitel I, i bilag I til direktiv 2000/29/EF (hvor den er opført som elmens vævsnekrosemykoplasma) og tilføje den i samme dels kapitel II som »Candidatus Phytoplasma ulmi«, idet denne skadegører vides at forekomme i Unionen. Dette er i overensstemmelse med den kategorisering af skadegøreren, som Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har foretaget (2). Det nye navn bør også afspejles i bilag IV til direktiv 2000/29/EF. |
(8) |
Det er teknisk begrundet og i overensstemmelse med den skadegørerrisiko, der er tale om, at lade skadegøreren kartoffelknoldviroid udgå af del A, kapitel I, i bilag I til direktiv 2000/29/EF, idet denne skadegører har spredt sig og er etableret i en række værtsplanter i store dele af Unionen. Skadegøreren tilføjes i del A, kapitel II, i bilag II til nævnte direktiv for at beskytte de varer, der i øjeblikket er frie for skadegøreren, og for hvilke dens forekomst ville udgøre en væsentlig risiko og forårsage betydelige tab. |
(9) |
På grundlag af den netop offentliggjorte revision af den relevante videnskabelige betegnelse bør skadegørernavnet Xanthomonas campestris pv. pruni (Smith) Dye ændres til Xanthomonas arboricola pv. pruni (Smith) Vauterin et al. |
(10) |
De særlige krav til træ i del A, kapitel I, i bilag IV til direktiv 2000/29/EF bør revideres, så de bringes i overensstemmelse med den relevante internationale standard for plantesundhedsforanstaltninger (ISPM 15), og præciseres yderligere. Desuden bør der foretages en opdatering for så vidt angår fritagelsen af træemballeringsmateriale fra de særlige krav til træ af Platanus L. i nævnte kapitel, idet dette blev undladt i forbindelse med den seneste ændring af dette kapitel. |
(11) |
Det er, på grundlag af den videnskabelige og tekniske viden, teknisk acceptabelt at inkludere særlige krav vedrørende indførsel af visse planter, planteprodukter og andre objekter til Unionen, fordi de kan være værter for de skadegørere, der er omhandlet i betragtning 2. De pågældende planter, planteprodukter og andre objekter bør derfor opføres i del A i bilag IV til direktiv 2000/29/EF. |
(12) |
For så vidt angår de skadegørere, der er omhandlet i betragtning 4, 5 og 7, er det nødvendigt at ændre de særlige krav, der er fastsat i del A i bilag IV til direktiv 2000/29/EF på grund af udviklingen i den videnskabelige og tekniske viden og de nyligt offentliggjorte vurderinger af skadegørerrisici foretaget af EFSA. Formålet med de ændrede krav er at nedbringe den plantesundhedsmæssige risiko ved indførsel til Unionen af de pågældende planter, planteprodukter og andre objekter med oprindelse i tredjelande til et acceptabelt niveau. |
(13) |
Det er på grundlag af vurderinger af skadegørerrisici teknisk begrundet og i overensstemmelse med de risici, der er forbundet med skadegøreren Trioza erytreae Del Guercio, at tilføje Murraya J. Koenig ex L. på listen over værtsplanter for denne skadegører i de relevante punkter i del A, kapitel I og II, i bilag IV til direktiv 2000/29/EF. Dertil kommer, at Choisya Kunt som følge af fund i medlemsstaterne bør optages på listen over værtsplanter for nævnte skadegører. De særlige krav vedrørende import til og flytning inden for Unionen af værtsplanterne i de relevante punkter i del A, kapitel I og II, i bilag IV til direktiv 2000/29/EF bør derfor ændres. |
(14) |
Herudover bør de i betragtning 10-13 omhandlede planter, planteprodukter eller andre objekter underkastes plantesundhedskontrol, før de føres ind i eller flyttes inden for Unionen. Disse planter, planteprodukter og andre objekter bør derfor opføres i del A eller B i bilag V til direktiv 2000/29/EF. |
(15) |
KN-koderne for træ i bilag V til direktiv 2000/29/EF bør ajourføres, så de bringes i overensstemmelse med de nuværende KN-koder, der anvendes i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (3) som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1821 (4). |
(16) |
I overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 690/2008 (5) er visse zoner blevet anerkendt som beskyttede zoner for så vidt angår forskellige skadegørere. Nævnte forordning blev ændret for nylig for at tage hensyn til den seneste udvikling med hensyn til de beskyttede zoner i Unionen og følgende skadegørere: Bemisia tabaci Genn. (europæiske populationer), »Candidatus Phytoplasma ulmi«, Ceratocystis platani (J. M. Walter) Engelbr. & T. C. Harr., citrus tristeza virus (europæiske stammer), Curtobacterium flaccumfaciens pv. flaccumfaciens (Hedges) Col., Dryocosmus kuriphilus Yasumatsu, Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al., Globodera pallida (Stone) Behrens, Globodera rostochiensis (Wollenweber) Behrens, Paysandisia archon (Burmeister), Rhynchophorus ferrugineus (Olivier), Thaumetopoea pityocampa Denis & Schiffermüller, Thaumetopoea processionea L., tomatmosaikvisnesygevirus og Xanthomonas arboricola pv. pruni (Smith) Vauterin et al. For at sikre, at kravene vedrørende beskyttede zoner for så vidt angår de pågældende skadegørere er ensartede, bør de relevante krav i bilag I-V til direktiv 2000/29/EF opdateres. |
(17) |
Herudover opfylder en række områder i Unionen, der er blevet anerkendt som beskyttede zoner for så vidt angår visse skadegørere, ikke længere kravene, fordi de pågældende skadegørere nu er etableret dér eller de pågældende medlemsstater har anmodet om ophævelse af statussen som beskyttet zone. Der er tale om følgende områder: regionen Ribatejo e Oeste i Portugal for så vidt angår Bemisia tabaci Genn. (europæiske populationer), distriktet Odemira i Alentejo i Portugal for så vidt angår citrus tristeza virus (europæiske stammer), Portugals område for så vidt angår Curtobacterium flaccumfaciens pv. flaccumfaciens (Hedges) Col. og Dryocosmus kuriphilus Yasumatsu, de selvstyrende regioner Andalusien og Madrid og distrikterne (comarcas) Segrià, Noguera, Pla d'Urgell, Garrigues og Urgell i provinsen Lleida (den selvstyrende region Catalonien) i Spanien, provinserne Milano og Varese (Lombardiet) og kommunerne Busca, Centallo og Tarantasca i provinsen Cuneo (Piemonte) i Italien, landsbyerne (townlands) Ballinran Upper, Carrigenagh Upper, Ballinran og Carrigenagh i County Down og valgkredsen Dunmurry Cross i Belfast, County Antrim (Nordirland) i Det Forenede Kongerige og hele distriktet Dunajská Streda i Slovakiet for så vidt angår Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al., de lokale administrative områder Guildford og Woking i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Thaumetopoea processionea L. og Finlands område for så vidt angår tomatmosaikvisnesygevirus. Dette bør afspejles i del B i bilag I-IV til direktiv 2000/29/EF. |
(18) |
Fejlene i afgrænsningen af de beskyttede zoner med hensyn til Leptinotarsa decemlineata Say i Finland og Sverige i del B i bilag I til direktiv 2000/29/EF bør rettes i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 690/2008. |
(19) |
Med henblik på at beskytte produktionen af og handelen med planter, planteprodukter og andre objekter er det teknisk begrundet og i overensstemmelse med den skadegørerrisiko, der er tale om, at tilføje skadegøreren Globodera rostochiensis (Wollenweber) Behrens i del B i bilag I til direktiv 2000/29/EF og at tilføje Paysandisia archon (Burmeister), Rhynchophorus ferrugineus (Olivier), Thaumetopoea pityocampa Denis & Schiffermüller og Xanthomonas arboricola pv. pruni (Smith) Vauterin et al. i samme direktivs bilag II, del B. |
(20) |
Det fremgår af oplysninger indsendt af Portugal, at Azorerne er fri for Globodera pallida (Stone) Behrens, Globodera rostochiensis (Wollenweber) Behrens og Rhynchophorus ferrugineus (Olivier), og at Azorerne opfylder betingelserne i artikel 2, stk. 1, litra h), i direktiv 2000/29/EF for oprettelse af en beskyttet zone for så vidt angår nævnte skadegørere. Del B i bilag I, II og IV til direktiv 2000/29/EF bør derfor ændres. I lighed hermed bør del B i bilag IV og del A i bilag V til samme direktiv ændres for at indføre krav vedrørende flytning af visse planter, planteprodukter og andre objekter til de beskyttede zoner. |
(21) |
Det fremgår af oplysninger indsendt af Irland, Malta og Det Forenede Kongerige, at disse medlemsstaters territorier er frie for Paysandisia archon (Burmeister), og at de pågældende territorier opfylder betingelserne i artikel 2, stk. 1, litra h), i direktiv 2000/29/EF for oprettelse af en beskyttet zone for så vidt angår nævnte skadegører. Del B i bilag II og IV til direktiv 2000/29/EF bør derfor ændres. I lighed hermed bør del B i bilag IV og del A i bilag V til samme direktiv ændres for at indføre krav vedrørende flytning af visse planter, planteprodukter og andre objekter til de beskyttede zoner. |
(22) |
Det fremgår af oplysninger indsendt af Irland og Det Forenede Kongerige, at disse medlemsstaters territorier er frie for Rhynchophorus ferrugineus (Olivier), og at de pågældende territorier opfylder betingelserne i artikel 2, stk. 1, litra h), i direktiv 2000/29/EF for oprettelse af en beskyttet zone for så vidt angår nævnte skadegører. Del B i bilag II og IV til direktiv 2000/29/EF bør derfor ændres. I lighed hermed bør del B i bilag IV og del A i bilag V til samme direktiv ændres for at indføre krav vedrørende flytning af visse planter, planteprodukter og andre objekter til de beskyttede zoner. |
(23) |
Det fremgår af oplysninger indsendt af Det Forenede Kongerige, at landet er frit for Thaumetopoea pityocampa Denis & Schiffermüller og Xanthomonas arboricola pv. pruni (Smith) Vauterin et al., og at det opfylder betingelserne i artikel 2, stk. 1, litra h), i direktiv 2000/29/EF for oprettelse af en beskyttet zone for så vidt angår nævnte skadegørere. Del B i bilag II og IV til direktiv 2000/29/EF bør derfor ændres. I lighed hermed bør del B i bilag IV og del A i bilag V til samme direktiv ændres for at indføre krav vedrørende flytning af visse planter, planteprodukter og andre objekter til de beskyttede zoner. |
(24) |
Det fremgår af oplysninger indsendt af Irland, at landet er frit for Ceratocystis platani (J.M. Walter) Engelbr. & T.C. Harr., og at det opfylder betingelserne i artikel 2, stk. 1, litra h), i direktiv 2000/29/EF for oprettelse af en beskyttet zone for så vidt angår nævnte skadegører. Del B i bilag II og IV til direktiv 2000/29/EF bør derfor ændres. |
(25) |
Det fremgår af en nylig skadegørerrisikoanalyse, at de nuværende krav vedrørende indførsel til og flytning inden for visse beskyttede zoner for så vidt angår Bemisia tabaci Genn. (europæiske populationer) og Daktulosphaira vitifoliae (Fitch) af visse planter, planteprodukter og andre objekter er utilstrækkelige til at reducere den pågældende plantesundhedsmæssige risiko til et acceptabelt niveau. Kravene bør omformuleres i del B i bilag IV til direktiv 2000/29/EF. |
(26) |
Bilag I-V til direktiv 2000/29/EF bør derfor ændres. |
(27) |
Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Bilag I-V til direktiv 2000/29/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende direktiv.
Artikel 2
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2017 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.
De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2018.
Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 14. juli 2017.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1.
(2) EFSA PLH Panel (EFSA's ekspertpanel for plantesundhed), 2014. Scientific Opinion on the pest categorisation of Elm phloem necrosis mycoplasm. EFSA Journal 2014;12(7):3773, 34 sider. doi:10.2903/j.efsa.2014.3773.
(3) Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1821 af 6. oktober 2016 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EUT L 294 af 28.10.2016, s. 1).
(5) Kommissionens forordning (EF) nr. 690/2008 af 4. juli 2008 om anerkendelse af beskyttede zoner, som er udsat for særlige plantesundhedsrisici i Fællesskabet (EUT L 193 af 22.7.2008, s. 1).
BILAG
I bilag I-V til direktiv 2000/29/EF foretages følgende ændringer:
1) |
Bilag I ændres således:
|
2) |
Bilag II ændres således:
|
3) |
I bilag III, del B, foretages følgende ændringer:
|
4) |
Bilag IV ændres således:
|
5) |
Bilag V ændres således:
|