(1)

Sammenslutningen af Landbrugsandelsorganisationer i EU (Cogeca)

(2)

Det Europæiske Transportarbejderforbund (ETF) og

(3)

Sammenslutningen af Nationale Fiskeriorganisationer i EU (Europêche), ER

(1)

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«), særlig artikel 153-155

(2)

Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren (»nr. C 188« eller »konventionen«)

(3)

ILO's henstilling om arbejdsforhold i fiskerisektoren, 2007 (»nr. R 199«)

(4)

ILO's henstilling om ansættelsesforhold, 2006 (»nr. R 198«)

(5)

retningslinjerne for havnestatskontrollører, som foretager inspektioner i henhold til 2007-konventionen om arbejdsforhold i fiskerisektoren (nr. C 188), der blev vedtaget af ILO's Styrelsesråd på 309. møde den 13.-19. november 2010 (»PSC-F-retningslinjerne«)

(6)

Rådets afgørelse 2010/321/EU af 7. juni 2010 om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Den Europæiske Unions interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren (konvention nr. C 188)

(7)

meddelelse KOM(2011) 306 endelig af 31. maj 2011 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Vurdering af bestemmelserne for arbejdstagere om bord på havgående fiskerfartøjer, der er indeholdt i direktiv 2003/88/EF, og

(1)

Den Internationale Arbejdskonferences 96. samling under Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren (nr. C 188) blev vedtaget den 14. juni 2007.

(2)

Nr. C 188 blev vedtaget med 437 stemmer for, 2 imod og 22 hverken for eller imod. Alle tilstedeværende regeringsrepræsentanter (53 stemmer), alle tilstedeværende arbejdstagerrepræsentanter (25 stemmer) og alle arbejdsgiverrepræsentanter (22 stemmer) i de nuværende 27 medlemsstater i Den Europæiske Union (i det følgende benævnt »medlemsstaterne«) stemte for konventionens vedtagelse.

(3)

Globaliseringen har en stor indvirkning på fiskerisektoren, og fiskernes rettigheder skal fremmes og beskyttes.

(4)

ILO anser fiskeri for at være et risikoerhverv i forhold til andre erhverv.

(5)

Hensigten med nr. C 188 er at sikre, at fiskere har anstændige arbejdsforhold om bord på fiskerfartøjer hvad angår minimumskrav for arbejde om bord, ansættelsesvilkår, indkvartering og madvarer, beskyttelse af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, lægebehandling og social sikring.

(6)

I henhold til nr. C 188 skal medlemmer af ILO i overensstemmelse med nationale love og bestemmelser udøve deres jurisdiktion og kontrol over fiskerfartøjer, som fører deres flag, ved at etablere et system, der sikrer overholdelse af kravene i konventionen.

(7)

I henhold til artikel 155, stk. 2, i TEUF kan aftaler, der indgås på vegne af Den Europæiske Union (»EU«), efter fælles anmodning fra EU-arbejdsmarkedets parter iværksættes ved en afgørelse, som Rådet træffer på forslag af Europa-Kommissionen. På baggrund heraf har arbejdsmarkedets parter besluttet at indlede forhandlinger inden for de begrænsninger, der er fastsat i artikel 153 i TEUF, om at indgå en aftale om gennemførelse af visse dele af nr. C 188.

(8)

EU-arbejdsmarkedets parter anser dette initiativ for at være meget vigtigt med henblik på at tilskynde medlemsstaterne til at ratificere konventionen, således at der skabes lige vilkår i EU og resten af verden vedrørende spørgsmål om fiskernes arbejds- og levevilkår om bord på fiskerfartøjer.

(9)

EU-arbejdsmarkedets parter betragter en aftale som et første skridt i retning af kodificeringen af den gældende EU-ret på det sociale område inden for fiskerisektoren.

(10)

Visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden for arbejdstagere om bord på havgående fiskerfartøjer er i øjeblikket omfattet af bestemmelserne i artikel 21 i direktiv 2003/88/EF. Selv om artikel 13 og 14 i nr. C 188 stort set giver fiskerne et lavere beskyttelsesniveau end direktivet, har nogle af bestemmelserne i konventionens artikel 14 et højere beskyttelsesniveau. Derfor er EU-arbejdsmarkedets parter nået til enighed om sammenlægning af de omhandlede bestemmelser. Resultatet er et generelt højere beskyttelsesniveau. De berørte bestemmelser omfatter: høring af den kompetente myndighed for de nationale EU-arbejdsmarkedets parter inden fastlæggelsen af det minimale beskyttelsesniveau, det yderligere formål med hensyn til at begrænse træthed, kompenserende hvileperiode i tilfælde af tilladte dispensationer i forbindelse med et minimalt antal hviletimer eller et maksimalt antal arbejdstimer og forbedret beskyttelse efter nødsituationer.

(11)

Bestemmelserne i nr. C 188 om kvaliteten af lægebehandling, indkvartering, fødevarer, levevilkår, kompensation i tilfælde af farer og sygdomme og om social beskyttelse bør betragtes som henhørende under anvendelsesområdet for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen for fiskere under henvisning til den særlige karakter af arbejdet om bord på et fiskerfartøj, såsom geografisk isolation, træthed og den for det meste fysiske art af det arbejde, der skal udføres.

(12)

Nr. C 188 gælder for alle fiskere, der er defineret i artikel 1, litra e), som »enhver person, der er ansat eller forhyret i hvilken som helst egenskab, eller som udøver erhvervsmæssig virksomhed om bord på et fiskerfartøj, herunder personer, som arbejder om bord, og som er aflønnet på grundlag af en andel af fangsten, men ikke lodser, flådepersonale, andre personer i permanent statslig tjeneste, landbaserede personer, som udfører arbejde om bord på et fiskerfartøj og fiskeriobservatører«. På grund af de begrænsninger, der er fastsat i TEUF, har EU-arbejdsmarkedets parter dog ikke beføjelse til at aftale tekster, der skal gennemføres ved en rådsafgørelse, der berører fiskere, som hverken arbejder i henhold til en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold. Anvendelsen af forskellige eller manglende standarder for disse fiskere, mens de er til stede på det samme fartøj sammen med fiskere, der arbejder i henhold til en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold, kan dog have indflydelse over for sidstnævnte på den generelle sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, herunder leve- og arbejdsforhold. For at beskytte fiskere, der arbejder i henhold til en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold, finder EU-arbejdsmarkedets parter det derfor berettiget, at denne aftale ikke kun gælder for fiskere, der arbejder i henhold til en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold, men også for alle andre fiskere, som er til stede på samme fartøj.

(13)

Den mest hensigtsmæssige retsakt til iværksættelse af denne aftale er et direktiv efter betydningen i artikel 288 i TEUF, som er bindende for medlemsstaterne med hensyn til det tilsigtede mål, men overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler, og

(1)

at ratificere nr. C 188 i betragtning af medlemsstaternes enighed på tidspunktet for konventionens vedtagelse og på grund af de betydelige forskelle mellem anvendelsesområdet og de områder, der er omfattet af konventionen på den ene side, og denne aftale på den anden side

(2)

at udarbejde et ensartet gyldigt dokument, jf. artikel 41 i nr. C 188, der skal gennemføres i hele Den Europæiske Union

(3)

at udvikle en harmoniseret politik for havnestatskontrol af fiskerfartøjer, der er omfattet af nr. C 188, der skal gennemføres i hele Den Europæiske Union på grundlag af PSC-F-retningslinjerne, og

a)

alle fiskere, der arbejder i en hvilken som helst egenskab i henhold til en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold på fiskerfartøjer, der udøver i kommercielt fiskeri

b)

alle andre fiskere, som er til stede på det samme fartøj sammen med fiskere, der er omhandlet i litra a), med henblik på at sikre beskyttelsen af den overordnede sikkerhed og sundhed.

a)

etablering af et tilsyn i relation hertil samt sikring af, at fiskerne udfører deres arbejde på de bedste betingelser for sikkerhed og sundhed

b)

ledelsesopgaver i forbindelse med fiskere under hensyntagen til sikkerhed og sundhed, herunder forebyggelse af træthed

c)

fremme af uddannelsestiltag, der skal øge bevidstheden om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen om bord, og

d)

sikring af, at regler om navigationssikkerhed, vagthold og dermed forbundne standarder for godt sømandskab overholdes.

a)

den effektive uddannelse af de pågældende fiskere i henhold til etablerede programmer og planer ellers ville blive forhindret, eller

b)

opgavens specifikke art eller et anerkendt uddannelsesprogram kræver, at fiskere, der er omfattet af dispensationen, udfører opgaver om natten, og myndigheden efter en høring, fastslår, at arbejdet ikke vil få negativ indvirkning på deres sundhed og velbefindende.

a)

arten af lægeundersøgelser

b)

formen på og indholdet af lægeerklæringer

c)

udstedelsen af en lægeerklæring af en behørigt kvalificeret læge eller, for så vidt angår erklæringer, der udelukkende vedrører synet, af en person, der af den kompetente myndighed anerkendes som kvalificeret til at udstede en sådan erklæring; disse personer skal være helt uafhængige i udøvelsen af deres faglige vurdering

d)

hyppigheden af lægeundersøgelser og gyldighedsperioden for lægeerklæringer

e)

retten til endnu en undersøgelse, der er bindende, hos en uafhængig læge, der er blevet udpeget af medlemsstaten som opmand,

f)

andre relevante krav.

a)

fiskerens lægeerklæring skal som minimum anføre, at:

b)

Lægeerklæringen skal være gyldig i en periode på højst to år, medmindre fiskeren er under 18 år, idet den maksimale gyldighedsperiode i så fald er et år.

c)

Hvis en erklærings gyldighedsperiode udløber under en fangstrejse, er erklæringen fortsat i kraft indtil afslutningen af denne fangstrejse.

a)

er egnede til at sikre den fulde opfyldelse af det generelle mål og formål i denne artikel og i artikel 11 nedenfor

b)

gennemfører denne artikels stk. 2 og

c)

ikke indebærer fare for fiskernes sikkerhed og sundhed.

1.

2.

a)

som et maksimalt antal arbejdstimer, som ikke må overstige:

eller

b)

som et minimalt antal hviletimer, som ikke må være under:

a)

love eller administrative bestemmelser, forudsat at der finder en høring sted, og der arbejdes på at fremme alle relevante former for arbejdsmarkedsdialog, eller

b)

kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets organisationer.

a)

der kræver, at fiskere, der arbejder på fartøjer, der fører dens flag eller er registreret under dens fulde jurisdiktion, er beskyttet af en ansættelseskontrakt for fiskere, som de kan forstå, i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale, og

b)

som præciserer de oplysninger, der som minimum skal indgå i fiskerens ansættelseskontrakt i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag I til denne aftale.

a)

procedurer, der sikrer, at fiskeren har mulighed for at gennemgå og søge råd vedrørende vilkårene i fiskerens ansættelseskontrakt, før den indgås

b)

eventuel journalføring i forbindelse med fiskerens arbejde i henhold til en sådan kontrakt og

c)

midler til tvistbilæggelse i forbindelse med en fiskers ansættelseskontrakt.

a)

forbyder private arbejdsmarkedstjenester at anvende metoder, mekanismer eller lister, der har til formål at forhindre, at fiskere påtager sig arbejde og

b)

kræver, at ingen gebyrer eller andre afgifter til private arbejdsmarkedstjenester afholdes direkte eller indirekte, helt eller delvis af fiskeren.

a)

godkendelse af planer for opførelse eller ombygning af fiskerfartøjer i forbindelse med indkvartering

b)

vedligeholdelse af rum til indkvartering og kabys

c)

ventilation, opvarmning, køling og belysning

d)

begrænsning af overdreven støj og vibrationer

e)

beliggenhed, størrelse, byggematerialer, inventar og indretning af soverum, messer og lignende rum til indkvartering

f)

sanitære faciliteter, herunder toiletter og vaskefaciliteter, og tilstrækkelig forsyning med varmt og koldt vand og

g)

procedurer for behandlingen af klager vedrørende indkvartering, der ikke opfylder kravene i denne aftale.

a)

de fødevarer, der medbringes og serveres om bord, har en tilstrækkelig næringsværdi og kvalitet og forefindes i tilstrækkelig mængde

b)

drikkevand er af tilstrækkelig kvalitet og forefindes i tilstrækkelig mængde og

c)

fødevarer og vand leveres af ejeren af fiskerfartøjet uden omkostninger for fiskerne i overensstemmelse med nationale love og bestemmelser kan omkostningen dog modregnes som en driftsomkostning, hvis den kollektive overenskomst eller fiskerens ansættelseskontrakt indeholder bestemmelser om en deleordning.

a)

har ret til lægebehandling på land og til rettidigt at blive bragt i land til behandling, såfremt fiskeren pådrager sig en alvorlig skade eller sygdom

b)

af ejeren af fiskerfartøjet får sundhedsbeskyttelse og lægebehandling, når fiskeren er

c)

desuden ved erhvervssygdom eller arbejdsskade har adgang til passende lægebehandling i overensstemmelse med statens nationale love, bestemmelser eller praksis.

a)

er underlagt de relevante bestemmelser i direktiv 92/29/EØF og artikel 28 i det følgende, såfremt fiskeren er om bord, og

b)

omfatter lægebehandling og tilknyttede materiel bistand og støtte under lægebehandlingen, hvis fiskeren opholder sig i en havn uden for det land, som er ansvarligt for fiskerens sociale beskyttelse.

a)

de lægemidler og det medicinske udstyr, der medtages om bord på et fiskerfartøj, ud over kravene i artikel 2, stk. 1, litra b), i direktiv 92/29/EØF også afhænger af fiskeriområdet

b)

den særlige uddannelse af fiskere ud over kravene i artikel 5, stk. 3, i direktiv 92/29/EØF også tager hensyn til antallet af fiskere om bord, fiskeriområdet og fangstrejsens længde

c)

de retningslinjer, der er anført i artikel 5, stk. 1, i direktiv 92/29/EØF, er på et sprog og i et format, der forstås af de uddannede fiskere, der er nævnt i denne artikels litra b)

d)

den lægelige rådgivning, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, i direktiv 92/29/EØF, også er tilgængelig via satellitkommunikation og, at fiskerfartøjer, der fører medlemsstatens flag eller er registreret under dens fulde jurisdiktion, er udstyret til radio- eller satellitkommunikation med henblik på at kunne modtage en sådan rådgivning og

e)

fiskerfartøjer, som fører dens flag eller er registreret under dens fulde jurisdiktion, medbringer en lægelig vejledning, der er vedtaget eller godkendt af den kompetente myndighed, eller den seneste udgave af International Medical Guide for Ships.

a)

i det omfang, det er foreneligt med medlemsstatens nationale lov og praksis, leveres den lægebehandling, som er anført i artikel 26, stk. b), og endvidere i artikel 28, uden omkostninger for fiskeren, og at

b)

ejeren af et fiskerfartøj afholder udgifterne til lægebehandlingen indtil fiskerens hjemsendelse, og fiskeren er fritaget i henhold til denne artikels litra a), for så vidt som det land, der er ansvarligt for fiskerens sociale beskyttelse, ikke dækker omkostningerne inden for dets sociale sikringsordning, og at

c)

ejeren af fartøjet er ansvarlig for afholdelsen af omkostningerne i forbindelse med lægebehandlingen, som er anført i artikel 26, litra c), i det omfang det land, som er ansvarligt for fiskerens sociale beskyttelse, ikke dækker omkostningerne inden for dets sociale sikringsordning.

a)

en ansvarsordning for ejere af fiskerfartøjer eller

b)

en obligatorisk forsikring, arbejdstagerkompensation eller andre ordninger.

a)

forebyggelse af arbejdsulykker, erhvervssygdomme og arbejdsbetingede risici om bord på fiskerfartøjer, herunder risikovurdering og -styring, uddannelse og undervisning af fiskerne, mens de er om bord

b)

uddannelse af fiskere i, hvordan man håndterer de forskellige typer fiskeredskaber, som de skal bruge, under hensyntagen til det fiskeri, som de skal deltage i

c)

forpligtelserne for ejere af fiskerfartøjer, fiskere og andre berørte parter, under behørig hensyntagen til sikkerhed og sundhed for fiskere under 18 år

d)

rapportering og undersøgelse af ulykker om bord på fiskerfartøjer, der fører medlemsstatens flag eller er registreret under dens fulde jurisdiktion, og

e)

oprettelse af blandede udvalg om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen eller, efter høring, af andre kompetente organer.

a)

kræver efter en høring, at ejeren af fartøjet i overensstemmelse med nationale love, bestemmelser, kollektive overenskomster og national praksis, fastlægger procedurer om bord til forebyggelse af arbejdsulykker og -skader og erhvervssygdomme, under hensyntagen til de særlige farer og risici på det pågældende fiskerfartøj, og

b)

kræver, at ejerne af fiskerfartøjer, skippere, fiskere og andre relevante personer får tilstrækkelig og passende vejledning, uddannelsesmateriale og andre relevante oplysninger om, hvordan man skal vurdere og styre risici i relation til sikkerhed og sundhed om bord på fiskerfartøjer.

a)

sikrer, at hver enkelt fisker om bord er forsynet med hensigtsmæssigt beskyttelsestøj og personlige værnemidler

b)

sikrer, at hver enkelt fisker om bord har gennemgået en grundlæggende sikkerhedsuddannelse, som er godkendt af den kompetente myndighed, og

c)

sikrer, at fiskerne får tilstrækkelig og praktisk kendskab til udstyr og dets virkemåder, herunder relevante sikkerhedsforanstaltninger, før de anvender udstyret eller deltager i de pågældende fiskerioperationer.

a)

fiskerens efternavn og andre navne, fødselsdag eller alder og fødested

b)

tidspunkt og sted for kontraktens indgåelse

c)

navnet på fiskerfartøjet eller fartøjerne og registreringsnummeret på fartøjet eller fartøjerne, hvor fiskeren forpligter sig til at arbejde

d)

arbejdsgiverens navn eller navnet på ejeren af fiskerfartøjet eller navnet på en anden part i kontrakten med fiskeren

e)

den eller de fangstrejser, der skal foretages, hvis dette kan fastsættes på tidspunktet for kontraktens indgåelse

f)

den egenskab, i hvilken fiskeren ansættes eller forhyres

g)

om muligt tidspunkt og sted, hvor fiskeren skal melde sig om bord med henblik på tjeneste

h)

de bestemmelser, der skal gives til fiskeren, medmindre nationale love eller bestemmelser har fastsat en alternativ ordning

i)

lønnens størrelse eller størrelsen af den andel og beregningsmetoden for en sådan andel, hvis aflønningen er i form af udbyttedeling, eller lønnens størrelse og andel og beregningsmetoden til sidstnævnte, hvis aflønningen er i form af en kombination, og enhver aftalt mindsteløn

j)

kontraktens ophør og betingelserne herfor, herunder:

k)

fiskerens årlige ferie med løn eller den formel, der i givet fald anvendes til beregning af ferie

l)

sundhed og social sikring og ydelser, der skal udredes til fiskeren af arbejdsgiveren, ejeren af fiskerfartøjet eller andre parter til ansættelseskontrakten for fiskeren, alt efter hvad der er relevant;

m)

fiskerens ret til hjemsendelse

n)

en henvisning til den eventuelle kollektive overenskomst

o)

de minimale hvileperioder i overensstemmelse med nationale love, bestemmelser eller andre foranstaltninger og

p)

eventuelle andre oplysninger, som nationale love eller bestemmelser måtte kræve.

1.

Dette bilag indskrænker ikke anvendelsen af direktiv 92/29/EØF og 93/103/EF.

2.

I dette bilag forstås ved:

a)    aftale : en aftale, der er indgået af Sammenslutningen af Landbrugsandelsorganisationer i EU (Cogeca), Det Europæiske Transportarbejderforbund (ETF) og Sammenslutningen af Nationale Fiskeriorganisationer EU (Europêche) af 21. maj 2012, vedrørende gennemførelsen af 2007-konventionen om arbejdsforhold i fiskerisektoren under Den Internationale Arbejdsorganisation

b)    nyt fiskerfartøj : et fartøj, for hvilket:

c)    eksisterende fartøj : et fartøj, der ikke er et nyt fiskerfartøj.

3.

Følgende gælder for alle nye fiskerfartøjer med dæk med forbehold af undtagelserne fastsat i overensstemmelse med aftalens artikel 3. Den kompetente myndighed kan, efter høring, også anvende kravene i dette bilag på eksisterende fartøjer, når og for så vidt som den fastslår, at det er rimeligt og praktisk muligt.

4.

Den kompetente myndighed kan efter en høring tillade ændringer i bestemmelserne i dette bilag for fiskerfartøjer, som normalt er på havet i mindre end 24 timer, hvor fiskerne ikke bor om bord på fartøjet, når det ligger i havn. I tilfælde af sådanne fartøjer, sikrer den kompetente myndighed, at de berørte fiskere har passende faciliteter til hvile, kost og sanitære formål.

5.

Kravene til fartøjer med en længde på 24 meter og derover kan anvendes på fartøjer på mellem 15 og 24 meter i længden, hvor den kompetente myndighed efter høring fastlægger, at dette er rimeligt og praktisk muligt.

6.

Fiskere, som arbejder om bord på feederskibe, der ikke har passende indkvarteringsforhold og sanitære faciliteter, skal have sådanne indkvarteringsforhold og -faciliteter om bord på moderskibet.

7.

Medlemsstaterne kan udvide kravene i dette bilag vedrørende støj og vibrationer, ventilation, opvarmning og luftkonditionering og belysning til at omfatte lukkede arbejdspladser og områder, der anvendes til opbevaring, hvis det efter en høring viser sig, at en sådan anvendelse anses for passende og ikke vil have negativ indflydelse på processens forløb, arbejdsforhold eller fangstkvalitet.

8.

Den kompetente myndighed forvisser sig hver gang ved en nybygning af et fartøj eller ombygning af rum til indkvartering for en besætning om, at et sådant fartøj opfylder kravene i dette bilag. Den kompetente myndighed skal, så vidt det er praktisk muligt, kræve, at dette bilag overholdes, når en besætnings rum til indkvartering i et fartøj ændres væsentligt, og for et fartøj, der udskifter det flag, det fører, med medlemsstatens flag, kræves overholdelse af de i dette bilag gældende krav, jf. stk. 3.

9.

For tilfælde omhandlet i stk. 8 gælder det for fartøjer med en længde på 24 meter og derover, at der forelægges detaljerede planer og oplysninger om indkvartering til godkendelse af den kompetente myndighed eller en organisation, som denne har godkendt.

10.

For fartøjer med en længde på 24 meter og derover kontrollerer den kompetente myndighed hver gang et fiskerfartøj er blevet ombygget, eller der er sket en væsentlig ændring af rummene til indkvartering for besætningen, om disse rum opfylder kravene i aftalen, og hver gang fartøjet udskifter det flag, det fører, med medlemsstatens flag, om disse krav i dette bilag, der gælder i henhold til stk. 3, er opfyldt. Den kompetente myndighed kan udføre yderligere inspektioner af besætningens rum til indkvartering efter eget skøn.

11.

Når et fartøj skifter flag til en medlemsstats flag eller er registreret under en medlemsstats fulde jurisdiktion, ophører eventuelle alternative krav, som den kompetente myndighed i et ikke EU-tredjeland, hvis flag fartøjet tidligere har ført, kan have vedtaget i overensstemmelse med stk. 15, 39, 47 eller 62 i bilag III til nr. C 188, med at gælde for fartøjet.

12.

Der skal være tilstrækkelig loftshøjde i alle rum til indkvartering. For rum, hvor fiskere forventes at stå i længere perioder, foreskrives minimumsloftshøjden af den kompetente myndighed.

13.

For fartøjer med en længde på 24 meter og derover må den mindste tilladte loftshøjde i alle rum til indkvartering, hvor det er nødvendigt med fuld og fri bevægelighed, ikke være under 200 cm.

14.

Der må ikke være nogen direkte åbninger til soverum fra lastrum og maskinrum, undtagen med henblik på evakuering. Hvor det er rimeligt og praktisk muligt, undgås direkte åbninger fra kabysser, lagerlokaler, tørrerum eller fælles sanitære områder, medmindre andet er udtrykkeligt anført.

15.

For fartøjer med en længde på 24 meter og derover må der ikke være nogen direkte åbninger, undtagen med henblik på evakuering, til soverum fra lastrum til fisk og maskinrum eller kabysser, lagerlokaler, tørrerum eller fælles sanitære områder; den del af skottet, der adskiller sådanne steder fra soverum, og eksterne skotter skal være effektivt udført af stål eller andet godkendt materiale, og de skal være vand- og gastætte. Denne bestemmelse udelukker ikke muligheden for, at to soverum deler sanitære faciliteter.

16.

Rummene til indkvartering isoleres på passende vis; de materialer, der anvendes ved fremstillingen af interne skotter, paneler og plader, gulve og sammenføjninger skal være egnede til formålet og kunne bidrage til at sikre et sundt miljø. Der skal være tilstrækkelige drænsystemer fra alle rum til indkvartering.

17.

Der træffes enhver mulig foranstaltning for at beskytte rummene til indkvartering til fiskerifartøjernes besætninger mod fluer og andre insekter, navnlig når fartøjerne arbejder i moskitobefængte områder.

18.

Der skal være de nødvendige nødudgange fra alle besætningens rum til indkvartering.

19.

Stk. 20 anvendes, uden at det berører direktiv 2003/10/EF og direktiv 2002/44/EF.

20.

Den kompetente myndighed vedtager standarder for støj og vibrationer i rum til indkvartering, som sikrer tilstrækkelig beskyttelse af fiskere mod virkningerne af støj og vibrationer, herunder virkningerne af støj- og vibrationsinduceret træthed.

21.

Rummene til indkvartering skal være ventileret, under hensyntagen til de klimatiske forhold. Ventilationssystemet skal konstant levere frisk luft i tilfredsstillende stand, når fiskerne er om bord.

22.

Ventilationssystemer eller andre foranstaltninger skal være af en sådan beskaffenhed, at de tager sigte på at beskytte ikke-rygere mod tobaksrøg.

23.

Fartøjer med en længde på 24 meter og derover udstyres med et ventilationssystem til rummene til indkvartering, der kontrolleres, for at sikre, at luften holdes i en tilfredsstillende tilstand, og at der er tilstrækkelig luftcirkulation under alle vejr- og klimaforhold. Ventilationssystemer skal til enhver tid være i drift, når fiskerne er om bord.

24.

Rummene til indkvartering opvarmes i tilstrækkeligt omfang under hensyntagen til de klimatiske forhold.

25.

For fartøjer med en længde på 24 meter og derover skal der være passende opvarmning gennem et egnet varmesystem, bortset fra fiskerfartøjer, der udelukkende arbejder i et tropisk klima. Varmesystemet skal kunne levere varme til alle forhold, alt efter hvad der er nødvendigt, og skal være i drift, når fiskere bor eller arbejder om bord, og når betingelserne kræver det.

26.

For fartøjer med en længde på 24 meter og derover, med undtagelse af fartøjer, som regelmæssigt er i områder, hvor tempererede klimatiske forhold ikke kræver dette, skal der være klimaanlæg i rum til indkvartering, på broen, i radiorummet og i ethvert centraliseret maskinkontrolrum.

27.

Alle rum til indkvartering udstyres med tilstrækkelig belysning.

28.

Når det er praktisk muligt, skal der ud over kunstigt lys være naturligt lys i rummene til indkvartering. Hvis soverum har naturligt lys, skal det være muligt at mørklægge rummet.

29.

Der skal være tilstrækkeligt læselys for hver køje ud over den normale belysning af soverummet.

30.

Der skal installeres nødbelysning i soverum.

31.

Hvis et fartøj ikke er udstyret med nødbelysning i messer, forbindelsesveje og andre områder, der kan benyttes til evakuering, skal der være permanent belysning om natten i de pågældende rum.

32.

For fartøjer med en længde på 24 meter og derover skal belysningen i rum til indkvartering opfylde en standard, der er fastsat af den kompetente myndighed. I en hvilken som helst del af de rum til indkvartering, der er til rådighed for fri bevægelighed, skal minimumsstandarden for en sådan belysning være således, at den tillader en person med normalt syn at kunne læse en almindelig trykt avis på en klar dag.

33.

Hvis konstruktionen, dimensionerne eller formålet i forbindelse med fartøjet tillader det, placeres soverummene således, at bevægelses- og accelerationspåvirkninger dæmpes mest muligt, men de må i intet tilfælde være anbragt foran kollisionsskottet.

34.

Antallet af personer pr. soverum og gulvarealet pr. person bortset fra det område, der optages af køjer og skabsrum, skal være således, at der er tilstrækkelig plads og bekvemmelighed for fiskere om bord under hensyntagen til arbejdet på fiskerfartøjet.

35.

For fartøjer med en længde på 24 meter og derover, men under 45 meter i længde, må gulvarealet pr. person i soverummene bortset fra det areal, der optages af køjer og skabsrum, ikke være mindre end 1,5 kvadratmeter.

36.

For fartøjer med en længde på 45 meter og derover må gulvarealet pr. person i soverummene bortset fra det areal, der optages af køjer og skabsrum, ikke være mindre end 2 kvadratmeter.

37.

Medmindre andet er udtrykkeligt fastsat, må antallet af personer, der har adgang til at benytte de enkelte soverum, ikke være over seks.

38.

For fartøjer med en længde på 24 meter og derover må antallet af personer, der har adgang til at benytte de enkelte soverum, ikke være over fire. Den kompetente myndighed kan tillade dispensationer fra dette krav i særlige tilfælde, hvis fartøjets størrelse, type eller påtænkte anvendelse betyder, at kravet bliver urimeligt eller uigennemførligt.

39.

Medmindre andet er udtrykkeligt fastsat, skal der være et eller flere separate soverum til overordnet personale, hvor det er muligt.

40.

For fartøjer med en længde på 24 meter og derover tildeles soverum om muligt enkeltvis til overordnet personale, og der må i disse soverum i intet tilfælde være mere end to køjer. Den kompetente myndighed kan tillade dispensationer fra kravene i dette stykke i særlige tilfælde, hvis fartøjets størrelse, type eller påtænkte anvendelse betyder, at kravene bliver urimelige eller uigennemførlige.

41.

Det maksimale antal personer, der er plads til i alle soverum, skal være let læseligt og ikke kunne slettes og være anført et sted i rummet, hvor det nemt kan ses.

42.

Der skal være enkeltkøjer med passende mål. Madrasser skal være af egnet materiale. Der skal være individuel belysning ved hver køje.

43.

For fartøjer med en længde på 24 meter og derover må køjens indvendige dimensioner ikke være mindre end 198 × 80 centimeter.

44.

Soverum planlægges og udstyres, således at de sikrer en rimelig komfort for de ombordværende og er nemme at holde i orden. Udstyr til køjepladser omfatter individuelle skabsrum, der er tilstrækkeligt store til tøj og andre personlige genstande, og et passende skriveunderlag.

45.

For fartøjer med en længde på 24 meter og derover skal der være et skrivebord og en stol.

46.

Soverum anbringes eller indrettes så praktisk som muligt, så man kan tilbyde den rette beskyttelse af privatlivets fred for mænd og kvinder.

47.

Messer anbringes i videst muligt omfang så tæt som muligt på kabyssen, men må under ingen omstændigheder findes foran kollisionsskottet.

48.

Fartøjer forsynes med messefaciliteter, der er egnet til arbejde på fiskerfartøjet. Medmindre andet er udtrykkeligt fastsat, skal messen så vidt muligt være adskilt fra soverummene.

49.

For fartøjer med en længde på 24 meter og derover skal messen være adskilt fra soverummene.

50.

Dimensioner og udstyr for den enkelte messe skal være tilstrækkelige til det antal personer, som kan tænkes at skulle benytte den på et givet tidspunkt.

51.

For fartøjer med en længde mellem perpendikulærerne (LBP) på 15 meter eller derover skal der være et køleskab med tilstrækkelig kapacitet og faciliteter til fremstilling af varme og kolde drikkevarer, og disse skal være tilgængelige for fiskerne til enhver tid.

52.

Sanitære faciliteter, bl.a. toiletter, vaskekummer, badekar eller brusere, skal forefindes for alle personer om bord, under hensyntagen til arbejdet på fiskerfartøjet. Disse faciliteter skal som minimum opfylde mindstenormer for sundhed og hygiejne og rimelige kvalitetsstandarder.

53.

De sanitære anlæg skal være af en sådan art, at de ikke forurener andre rum. De sanitære faciliteter skal i rimeligt omfang sikre privatlivets fred.

54.

Frisk, varmt og koldt rindende vand skal være tilgængeligt for alle fiskere og andre personer om bord i mængder, der er tilstrækkelige til at sikre passende hygiejne. Den kompetente myndighed kan efter en høring fastsætte den mængde vand, der som minimum skal være til rådighed.

55.

Der, hvor der er installeret sanitære faciliteter, skal der være ventilation, der fører ud i det fri, uafhængigt af andre rum til indkvartering.

56.

Alle overflader i sanitære anlæg skal være konstrueret således, at de er nemme at gøre ordentligt rene. Gulvene skal have en skridsikker belægning.

57.

På fartøjer med en længde på 24 meter og derover og for alle fiskere, der ikke har soverum med dertil knyttede sanitære faciliteter, skal der være mindst et badekar eller brusebad eller begge dele, et toilet og en håndvask for maksimalt fire personer.

58.

Faciliteter til vask og tørring af tøj skal forefindes efter behov under hensyntagen til arbejdet på fiskerfartøjet, medmindre andet er udtrykkeligt fastsat.

59.

For fartøjer med en længde på 24 meter og derover skal der være tilstrækkelige faciliteter til rådighed til at vaske, tørre og stryge tøj.

60.

For fartøjer med en længde på 45 meter og derover skal der være passende faciliteter til rådighed til vask, tørring og strygning af tøj i et rum, der er adskilt fra soverum, messer og toiletter, og det skal være tilstrækkeligt ventileret, opvarmet og udstyret med tørresnor eller andre midler til tørring af tøj.

61.

Ud over kravene i direktiv 92/29/EØF skal der til enhver tid være en kabine til rådighed til syge eller tilskadekomne fiskere.

62.

I stedet for kravet i artikel 2, stk. 3, i direktiv 92/29/EØF gælder følgende: For fartøjer på over 500 bruttoregisterton (BRT), hvor der er 15 eller flere fiskere, som foretager en fangstrejse af mere end tre dages varighed, og på fiskerfartøjer med en længde på 45 meter eller derover, uanset besætningens størrelse og varigheden af fangstrejsen skal der være et separat lokale til syge, hvor lægebehandling kan finde sted. Den afsatte plads skal være korrekt udstyret og holdt i hygiejnisk stand.

63.

Der skal være et sted til ophængning af udstyr og grej til dårligt vejr og andre personlige værnemidler uden for soverummene, men i umiddelbar nærhed.

64.

Passende spiseredskaber og køjetøj og andet linned skal forefindes for alle fiskere om bord. Omkostningen til linned kan dog modregnes som en driftsomkostning, hvis den kollektive overenskomst eller fiskerens ansættelseskontrakt indeholder bestemmelser herom.

65.

For fartøjer med en længde på 24 meter og derover skal der være passende fritidsfaciliteter, rekreative områder og muligheder til rådighed for alle fiskere om bord. Messer kan i givet fald anvendes til rekreative aktiviteter.

66.

Alle fiskere om bord gives rimelig adgang til kommunikationsfaciliteter, i det omfang det er muligt, til en rimelig pris, der ikke overstiger de samlede udgifter, som den pågældende ejer af fiskerfartøjet har.

67.

Køkkenudstyr skal forefindes om bord. Medmindre andet er udtrykkeligt anført, anbringes dette udstyr så vidt muligt i en separat kabys.

68.

Kabyssen eller pantryet, hvis der ikke er en separat kabys, skal være af passende størrelse til formålet, godt oplyst og ventileret og ordentligt udstyret og vedligeholdt.

69.

For fartøjer med en længde på 24 meter og derover skal der være en separat kabys.

70.

Beholdere med butan- eller propangas, der anvendes til madlavning i en kabys, opbevares på åbent dæk og under en overdækning, der er udformet for at beskytte disse mod eksterne varmekilder og virkninger.

71.

Der skal være et egnet sted af tilstrækkelig kapacitet til forsyninger, der kan holdes tørre, kølige og godt ventilerede, således at man undgår en forringelse af lagervarerne, og der anvendes så vidt muligt køleskabe eller andre lagerfaciliteter med lave temperaturer, medmindre andet er udtrykkeligt fastsat.

72.

For fartøjer med en længde mellem perpendikulærerne (LBP) på 15 meter eller derover anvendes der lagerrum og køleskab og andre lagerfaciliteter med lav temperatur.

73.

Der skal være tilstrækkeligt med fødevarer og drikkevand under hensyntagen til antallet af fiskere, fangstrejsens varighed og art. Desuden skal fødevarer og drikkevand være egnede med hensyn til næringsværdi, kvalitet, kvantitet og variation, og der tages hensyn til fiskernes religiøse krav og kulturelle praksis med hensyn til fødevarer.

74.

Den kompetente myndighed kan fastsætte krav vedrørende minimumsstandarder og mængden af fødevarer og vand, der medbringes om bord.

75.

Rum til indkvartering holdes rene og beboelige og frie for varer og lagre, som ikke er personlige ejendele for personer om bord eller anvendes til disses sikkerhed eller evakuering.

76.

Kabys- og fødevarelagerfaciliteter holdes i god hygiejnestand.

77.

Affald opbevares i lukkede og behørigt forseglede beholdere og fjernes fra områder til håndtering af fødevarer, når det er nødvendigt.

78.

79.

Den kompetente myndighed kan efter en høring tillade undtagelser fra bestemmelserne i dette bilag for uden forskelsbehandling at tage hensyn til interesserne hos fiskere med forskellige og særegne religiøse og sociale skikke under forudsætning af, at sådanne undtagelser ikke medfører generelt ringere vilkår end dem, som følger af anvendelsen af dette bilag.