Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017D2377

    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2377 af 15. december 2017 om de enkelte medlemsstaters drivhusgasemissioner for 2015 som omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF (meddelt under nummer C(2017) 8476)

    C/2017/8476

    EUT L 337 af 19.12.2017, p. 80–82 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2017/2377/oj

    19.12.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 337/80


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/2377

    af 15. december 2017

    om de enkelte medlemsstaters drivhusgasemissioner for 2015 som omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF

    (meddelt under nummer C(2017) 8476)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF (1), særlig artikel 19, stk. 6, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF (2) fastsættes der årlige emissionstildelinger for de enkelte medlemsstater for hvert år for perioden 2013-2020 og en mekanisme til årligt at vurdere, om disse grænseværdier er blevet overholdt. Medlemsstaternes årlige emissionstildelinger udtrykt i ton CO2-ækvivalenter findes i Kommissionens afgørelse 2013/162/EU (3). Tilpasninger af de enkelte medlemsstaters årlige emissionstildelinger er fastsat i Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/634/EU (4).

    (2)

    I henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 525/2013 skal der gennemføres en revision af medlemsstaternes drivhusgasemissionsopgørelser med henblik på at vurdere, om beslutning nr. 406/2009/EF er blevet overholdt. Den årlige revision, der er omhandlet i artikel 19, stk. 2, i forordning (EU) nr. 525/2013, blev gennemført på grundlag af de emissionsdata for 2015, som blev indberettet til Kommissionen i marts 2017, i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i kapitel III i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 749/2014 (5) og i bilag XVI til samme forordning.

    (3)

    Ved 2015-udregningen af den samlede mængde drivhusgasemissioner, der er omfattet af beslutning nr. 406/2009/EF, skal der for de enkelte medlemsstater tages forbehold for de tekniske ændringer og reviderede skøn, der er udregnet ved den årlige revision, og som findes i de endelige revisionsrapporter, der udarbejdes i henhold til artikel 35, stk. 2, i forordning (EU) nr. 749/2014.

    (4)

    Denne afgørelse bør træde i kraft på dagen for offentliggørelsen for at være i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 19, stk. 7, i forordning (EU) nr. 525/2013, som fastsætter offentliggørelsen af denne afgørelse som startdato for den firemåneders periode, hvori medlemsstaterne må gøre brug af fleksibilitetsmekanismerne, jf. beslutning nr. 406/2009/EF —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Den samlede mængde drivhusgasemissioner, der er omfattet af beslutning nr. 406/2009/EF, i henhold til de korrigerede opgørelsesdata for 2015 for de enkelte medlemsstater efter afslutningen af den årlige revision, som er omhandlet i artikel 19, stk. 2, i forordning (EU) nr. 525/2013, er anført i bilaget til denne afgørelse.

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2017.

    På Kommissionens vegne

    Jean-Claude JUNCKER

    Formand


    (1)  EUT L 165 af 18.6.2013, s. 13.

    (2)  Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136).

    (3)  Kommissionens afgørelse 2013/162/EU af 26. marts 2013 om fastsættelse af medlemsstaternes årlige emissionstildelinger for perioden fra 2013 til 2020 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF (EUT L 90 af 28.3.2013, s. 106).

    (4)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/634/EU af 31. oktober 2013 om tilpasning af medlemsstaternes årlige emissionstildelinger for perioden fra 2013 til 2020 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF (EUT L 292 af 1.11.2013, s. 19).

    (5)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 749/2014 af 30. juni 2014 om struktur, format, indsendelse og revision af oplysninger, som medlemsstaterne rapporterer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 203 af 11.7.2014, s. 23).


    BILAG

    Medlemsstat

    Drivhusgasemissioner for 2015 som omfattet af beslutning nr. 406/2009/EF

    (ton CO2-ækvivalenter)

    Belgien

    72 719 520

    Bulgarien

    25 354 866

    Tjekkiet

    61 282 020

    Danmark

    32 520 220

    Tyskland

    444 080 615

    Estland

    6 144 411

    Irland

    43 037 173

    Grækenland

    45 449 373

    Spanien

    196 153 196

    Frankrig

    353 009 851

    Kroatien

    15 565 304

    Italien

    273 282 682

    Cypern

    4 060 621

    Letland

    9 005 121

    Litauen

    13 250 961

    Luxembourg

    8 607 481

    Ungarn

    41 437 586

    Μalta

    1 300 741

    Nederlandene

    101 119 720

    Østrig

    49 295 422

    Polen

    186 772 424

    Portugal

    40 614 056

    Rumænien

    74 555 379

    Slovenien

    10 719 610

    Slovakiet

    20 084 623

    Finland

    29 886 479

    Sverige

    33 897 178

    Det Forenede Kongerige

    326 027 912


    Top