10.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 292/59

(1)

Ved artikel 193 i direktiv 2006/112/EF fastsættes det, at det generelt påhviler den afgiftspligtige person, som leverer varerne eller ydelserne, at betale merværdiafgiften (momsen) til afgiftsmyndighederne.

(2)

I henhold til artikel 199a, stk. 1, litra g), i direktiv 2006/112/EF kan medlemsstaterne fastsætte, at den afgiftspligtige person i forbindelse med levering af teleydelser er modtageren (ordningen for omvendt betalingspligt). Nederlandene anvender ikke denne mulighed.

(3)

Tilfælde af svig er for nyligt blevet opdaget i teleydelsessektoren i Nederlandene. Nederlandene ønsker derfor at indføre ordningen for omvendt betalingspligt i forbindelse med indenlandsk levering af teleydelser.

(4)

I henhold til artikel 199a, stk. 1, i direktiv 2006/112/EF kan ordningen for omvendt betalingspligt kun anvendes indtil den 31. december 2018, og minimumsanvendelsesperioden er to år. Da kravet om en minimumsanvendelsesperiode på to år ikke kan opfyldes, kan Nederlandene ikke anvende ordningen for omvendt betalingspligt på grundlag af nævnte direktivs artikel 199a, stk. 1, litra g).

(5)

Følgelig har Nederlandene ved brev registreret i Kommissionen den 11. juli 2017 anmodet om en fravigelse fra artikel 193 i direktiv 2006/112/EF for at opnå tilladelse til at anvende ordningen for omvendt betalingspligt på levering af teleydelser på grundlag af nævnte direktivs artikel 395.

(6)

I overensstemmelse med artikel 395, stk. 2, i direktiv 2006/112/EF underrettede Kommissionen ved brev af 5. september 2017 de øvrige medlemsstater om Nederlandenes anmodning. Ved brev af 6. september 2017 underrettede Kommissionen Nederlandene om, at den rådede over alle de oplysninger, den fandt nødvendige for at kunne vurdere anmodningen.

(7)

Formålet med den fravigelse, som anmodningen vedrører, er at forebygge momssvig i teleydelsessektoren. Selv om levering af teleydelser er sårbar over for svig og overvåges nøje, opdagede Nederlandene for nylig svigagtige ordninger for handel med taleminutter, som involverede en række forsvundne forhandlere og buffervirksomheder. De nævnte ordninger medfører et betydeligt tab af afgiftsindtægter.

(8)

Ifølge de oplysninger, som Nederlandene har indgivet, er de traditionelle metoder til afsløring og forebyggelse af svig ikke effektive, eftersom de pågældende ydelser kommer fra tredjelande og ikke er opført i registre eller fortegnelser. Betalingerne gennemføres via betalingsplatforme til bankkonti uden for Unionen, hvilket vanskeliggør afsløring af transaktionerne og gør det umuligt at indhente oplysninger hos banker. Nederlandene pointerer, at provenutabet uden en ordning for omvendt betalingspligt for de pågældende ydelser vil stige eksponentielt.

(9)

Der bør derfor gives Nederlandene tilladelse til at anvende ordningen for omvendt betalingspligt på levering af teleydelser indtil den 31. december 2018.

(10)

Fravigelsen har ingen negative konsekvenser for Unionens egne indtægter hidrørende fra moms —