Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017D1790

    Rådets afgørelse (EU) 2017/1790 af 25. september 2017 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Samarbejdsrådet nedsat ved Partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af prioriteringer for partnerskabet mellem EU og Armenien

    EUT L 256 af 4.10.2017, p. 9–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2017/1790/oj

    4.10.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 256/9


    RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/1790

    af 25. september 2017

    om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Samarbejdsrådet nedsat ved Partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af prioriteringer for partnerskabet mellem EU og Armenien

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 37,

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207 og 209, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side (1) (»aftalen«) blev undertegnet den 22. april 1996 og trådte i kraft den 1. juli 1999.

    (2)

    I overensstemmelse med aftalens artikel 78 kan Samarbejdsrådet nedsat ved aftalen fremsætte passende henstillinger med henblik på at opfylde aftalens mål.

    (3)

    Parterne er blevet enige om at fastlægge prioriteter for partnerskabet med henblik på at lede og målrette deres fælles arbejde sektor for sektor.

    (4)

    Prioriteterne for partnerskabet vil blive vedtaget af Samarbejdsrådet.

    (5)

    Den holdning, som Unionen skal indtage i Samarbejdsrådet, til vedtagelsen af prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Armenien, skal vedtages af Rådet —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Den holdning, som på Unionens vegne skal indtages i Samarbejdsrådet nedsat ved partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side for så vidt angår vedtagelsen af prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Armenien, baseres på det udkast til henstilling fra Samarbejdsrådet, der er knyttet til denne afgørelse.

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 25. september 2017.

    På Rådets vegne

    M. MAASIKAS

    Formand


    (1)  EFT L 239 af 9.9.1999, s. 3.


    UDKAST

    HENSTILLING Nr. …/2017 FRA SAMARBEJDSRÅDET EU-ARMENIEN

    af …

    om prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Armenien

    SAMARBEJDSRÅDET EU-ARMENIEN HAR —

    under henvisning til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side, særlig artikel 78, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side (1) (»aftalen«) blev undertegnet den 22. april 1996 og trådte i kraft den 1. juli 1999.

    (2)

    I overensstemmelse med aftalens artikel 78 kan Samarbejdsrådet fremsætte passende henstillinger med henblik på at opfylde aftalens mål.

    (3)

    I overensstemmelse med aftalens artikel 95, stk. 1, skal parterne træffe alle fornødne almindelige eller særlige foranstaltninger til at opfylde deres forpligtelser i henhold til aftalen og drage omsorg for, at aftalens mål virkeliggøres.

    (4)

    I revisionen af den europæiske naboskabspolitik blev det foreslået at indlede en ny fase med gensidigt engagement med partnerne for at øge ejerskabsfølelsen hos begge parter.

    (5)

    Unionen og Armenien er blevet enige om at konsolidere deres partnerskab ved at fastlægge en række prioriteter for perioden 2017-2020 med henblik på at støtte og styrke modstandsdygtigheden og stabiliteten i Armenien.

    (6)

    Parterne i aftalen er derfor blevet enige om teksten til prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Armenien, der understøtter gennemførelsen af aftalen og koncentrerer samarbejdet om fælles interesser, der er fastlagt i fællesskab —

    VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

    Artikel 1

    Samarbejdsrådet henstiller, at parterne gennemfører prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Armenien, der fremgår af bilaget.

    Artikel 2

    Denne henstilling træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

    Udfærdiget i Bruxelles, den

    På Samarbejdsrådets vegne

    Formanden


    (1)  EFT L 239 af 9.9.1999, s. 3.


    Top