Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017D1253

    Rådets afgørelse (FUSP) 2017/1253 af 11. juli 2017 om ændring af afgørelse 2012/392/FUSP om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Niger (EUCAP Sahel Niger)

    EUT L 179 af 12.7.2017, p. 15–15 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2017/1253/oj

    12.7.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 179/15


    RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2017/1253

    af 11. juli 2017

    om ændring af afgørelse 2012/392/FUSP om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Niger (EUCAP Sahel Niger)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2,

    under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den 16. juli 2012 vedtog Rådet afgørelse 2012/392/FUSP (1) om oprettelse af Den Europæiske Unions FSFP-mission i Niger (EUCAP Sahel Niger) for at støtte kapacitetsopbygningen blandt de nigerske sikkerhedsaktører i bekæmpelsen af terrorisme og organiseret kriminalitet.

    (2)

    Den 18. juli 2016 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2016/1172 (2) om forlængelse af missionen indtil den 15. juli 2018 og om fastlæggelse af et finansielt referencegrundlag indtil den 15. juli 2017.

    (3)

    Afgørelse 2012/392/FUSP bør ændres for at fastsætte et finansielt referencegrundlag for perioden fra den 16. juli 2017 til den 15. juli 2018.

    (4)

    EUCAP Sahel Niger vil blive gennemført under forhold, som muligvis vil blive forværret og kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    I artikel 13, stk. 1, i afgørelse 2012/392/FUSP tilføjes følgende afsnit:

    »Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUCAP Sahel Niger for perioden fra den 16. juli 2017 til den 15. juli 2018 udgør 31 000 000 EUR.«

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

    Den anvendes fra den 16. juli 2017.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 11. juli 2017.

    På Rådets vegne

    T. TÕNISTE

    Formand


    (1)  Rådets afgørelse 2012/392/FUSP af 16. juli 2012 om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Niger (EUCAP Sahel Niger) (EUT L 187 af 17.7.2012, s. 48).

    (2)  Rådets afgørelse (FUSP) 2016/1172 af 18. juli 2016 om ændring af afgørelse 2012/392/FUSP om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Niger (EUCAP Sahel Niger) (EUT L 193 af 19.7.2016, s. 106).


    Top