Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017D1226

    Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1226 af 30. juni 2017 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/544 om godkendelse af Grækenlands makroøkonomiske tilpasningsprogram (2015/1411)

    EUT L 174 af 7.7.2017, p. 22–26 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2017/1226/oj

    7.7.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 174/22


    RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/1226

    af 30. juni 2017

    om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/544 om godkendelse af Grækenlands makroøkonomiske tilpasningsprogram (2015/1411)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet (1), særlig artikel 7, stk. 5,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den 16. juli 2015 opfordrede Den Europæiske Stabilitetsmekanismes (»ESM«) styrelsesråd Kommissionen til sammen med Den Europæiske Centralbank (»ECB«), ESM, de græske myndigheder og, når det er relevant, Den Internationale Valutafond (»IMF«) til at nå til enighed om et makroøkonomisk tilpasningsprogram for Grækenland i form af et lån. Programmet blev udarbejdet efter proceduren i artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) nr. 472/2013. Den 11. august 2015 nåede disse institutioner og den græske regering til enighed om en aftale på teknisk niveau om et makroøkonomisk tilpasningsprogram (»programmet«). På grundlag af et forslag fra Kommissionen vedtog Rådet programmet i form af en gennemførelsesafgørelse (2).

    (2)

    Efter denne aftale vedtog Grækenland en samlet politisk pakke, der skulle gennemføres som et treårigt makroøkonomisk tilpasningsprogram inden for rammerne af ESM i perioden fra tredje kvartal af 2015 til tredje kvartal af 2018.

    (3)

    Den samlede politiske pakke fastsat i ESM-aftalememorandummet om specifikke økonomisk-politiske betingelser (»aftalememorandummet«) af 19. august 2015 tager sigte på at genvinde de finansielle markeders tillid, genoprette sunde makroøkonomiske balancer og gøre det muligt at genoprette holdbar økonomisk vækst. Den bygger på fire søjler: genskabelse af den finanspolitiske holdbarhed, sikring af den finansielle stabilitet, styrkelse af konkurrenceevnen og øget vækst samt modernisering af staten og af den offentlige forvaltning.

    (4)

    Efter gennemførelsen af den første evaluering af programmet, og efter Eurogruppens erklæring af 25. maj 2016, den positive vurdering af programmets gennemførelse fra Kommissionens og ECB's side samt ESM-godkendelsen undertegnede Grækenland og Kommissionen (på vegne af ESM) den 16. juni 2016 et supplerende aftalememorandum. Det supplerende aftalememorandum ajourfører de politiske betingelser, der er fastsat i aftalememorandummet, så de afspejler de fremskridt, der er gjort med hensyn til programmets gennemførelse.

    (5)

    Den 25. maj 2016 tog Eurogruppen også hensyn til bæredygtigheden af den græske gæld. Man blev i gruppen enige om, at en pakke med gældstiltag, der skal indfases gradvist, er nødvendig for at nå det aftalte benchmark for bruttofinansieringsbehov. Man blev i Eurogruppen også enige om, at de første tiltag skulle gennemføres på kort sigt, dvs. efter afslutningen af den første evaluering og frem til programmets afslutning. Den 23. januar 2017 vedtog bestyrelserne i ESM og den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet reglerne vedrørende pakken med kortsigtede tiltag til gældslettelse for Grækenland, og gennemførelsen heraf er påbegyndt. Man blev på mødet i Eurogruppen den 25. maj 2016 også enige om, at man efter en vellykket gennemførelse af programmet i midten af 2018 kunne forvente, at der om nødvendigt muligvis skulle gennemføres endnu en pakke med tiltag for at nå de aftalte benchmarks for gældens bæredygtighed.

    (6)

    Den 25. maj 2016 hilste Eurogruppen det velkommen, at IMF's ledelse har til hensigt at indstille til IMF's bestyrelse at godkende en finansiel ordning for Grækenland. Eurogruppen bekræftede den 5. december 2016 denne holdning og betonede også behovet for fælles betingelser, som bør aftales mellem institutionerne og Grækenland. Den 5. december 2016 opfordrede Eurogruppen også institutionerne og Grækenland til hurtigt at genoptage forhandlingerne for at nå frem til en aftale på embedsmandsplan (snarest muligt, på grundlag af sådanne fælles betingelser) og bemyndigede Eurogruppens Arbejdsgruppe til at vurdere denne aftale på embedsmandsplan. Betingelserne omfatter vedtagelse af en på forhånd ratificeret finanspolitisk pakke, som skal bidrage til at sikre et primært overskud på 3,5 % af BNP på mellemlang sigt.

    (7)

    Den græske økonomi har udvist stor robusthed over for et miljø med øget usikkerhed og indførelse af kapitalkontrol, og BNP skrumpede kun med 0,2 % i 2015. I 2016 stagnerede den græske økonomi, idet spirende vækst i privatforbruget blev opvejet af en nedgang i både det offentlige forbrug og nettoeksporten. I Kommissionens forårsprognose for 2017 forventes den græske økonomi med afsæt i, at forbedrede økonomiske forventninger understøtter investeringer og forbrug, at vokse med 2,1 % og 2,5 % i henholdsvis 2017 og 2018.

    (8)

    Ifølge denne prognose vil gældskvoten udgøre 179,0 % i 2016, 178,8 % i 2017, 174,6 % i 2018 og 165,2 % i 2019. Gældskvoten vil således begynde at falde fra 2017. Grækenland opnåede primære overskud på 0,5 % af BNP i 2015 og 4,2 % af BNP i 2016 og overgik således programmålene på henholdsvis – 0,25 % og 0,5 %. De græske myndigheder skal følge en finanspolitisk kurs, der er baseret på mål for det primære overskud på 1,75 % af BNP i 2017 og 3,5 % i 2018 og på mellemlang sigt. Den kurs, som de finanspolitiske mål udstikker, er forenelig med de forventede vækstrater i græsk økonomi, når den kommer ud af den dybeste recession, landet har oplevet.

    (9)

    I lyset af de ajourførte prognoser fra Kommissionens tjenestegrene og i lyset af resultaterne af den anden evaluering, der blev udført af Kommissionen sammen med ECB og, hvor det er relevant, IMF, bør det eksisterende program ajourføres, for at afspejle de reformer, som de græske myndigheder har foretaget frem til udgangen af første kvartal 2017. På dette grundlag bør de ajourførte betingelser skitsere den række af politikker, som er nødvendige for at sikre den vellykkede gennemførelse af programmet i fremtiden, med henblik på at den græske økonomi på ny er i stand til at skabe bæredygtig vækst. Det er derfor passende at ændre Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/544.

    (10)

    Enhver form for finansiel støtte, der modtages af Grækenland for at hjælpe landet med gennemførelsen af politikker under programmet, bør være i overensstemmelse med Unionens retlige krav og politikker, navnlig Unionens rammer for den økonomiske styring og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«). I det omfang nogle af de tiltag, der forudses i det makroøkonomiske tilpasningsprogram, begrænser udøvelsen af de rettigheder og friheder, som anerkendes af chartret, er disse begrænsninger i overensstemmelse med artikel 52, stk. 1, deri. De foranstaltninger, der iværksættes for at støtte finansielle institutioner, bør gennemføres i overensstemmelse med Unionens konkurrenceregler. Kommissionen bør sikre, at alle de tiltag, der er fastsat i et aftalememorandum i forbindelse med finansiel støtte under ESM, er i fuld overensstemmelse med denne afgørelse —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Artikel 2 i Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/544 affattes således:

    »Artikel 2

    1.   Grækenland viderefører den finanspolitiske konsolidering ved hjælp af permanente tiltag af høj kvalitet og afbøder virkningerne af disse tiltag for de dårligt stillede befolkningsgrupper mest muligt. De græske myndigheder forpligter sig til at sikre holdbarheden af de offentlige finanser og opnå betydelige og holdbare primære overskud på mellemlang sigt, som løbende nedbringer gældskvoten. Grækenland vil i overensstemmelse hermed følge en finanspolitisk kurs, der er baseret på mål for det primære overskud på 1,75 % af BNP i 2017 og 3,5 % i 2018 og på mellemlang sigt. De græske myndigheder forpligter sig til at gennemføre yderligere strukturelle tiltag, som giver besparelser på 0,3 % af BNP senest i 2018, for at sikre den tilsigtede udvikling i det primære overskud. De tiltag, som skal gennemføres for at opnå disse mål for det primære overskud, og som man er blevet enige om i forbindelse med den anden evaluering, skal omfatte: strømlining af velfærdsydelser og afskaffelse af skattemæssige udgifter på grundlag af anbefalinger fra Verdensbankens evaluering af det sociale velfærdssystem; rationalisering af sundhedsudgifterne gennem en udvidelse af rammen for det færdigbehandlede budget og nedsættelse af tilbagebetalingslofterne; indførelse af en afgift på kortvarig udlejning af overnatningssteder til turister og rationalisering af visse præstationsincitamenter og tilskud i den offentlige sektor.

    2.   For at understøtte genoprettelsen af budgetligevægten i retning af mere vækstvenlige og fordelingsmæssigt retfærdige politikker samtidig med, at opnåelsen af de mellemfristede finansielle mål sikres, skal de græske myndigheder træffe følgende lovgivningsmæssige foranstaltninger:

    i)

    vedtage en mellemfristet finanspolitisk strategi for perioden 2018-2021 i overensstemmelse med de aftalte mellemfristede mål, som skal nås uden væksthæmmende tiltag

    ii)

    gennemføre en pensionsreform, som giver nettobesparelser på 1 % af BNP i 2019-2022, og en reform af den personlige indkomstskat, som skal give nettobesparelser på 1 % af BNP i 2020, 2021 og 2022

    iii)

    vedtage en vækstfremmende skattepakke, som netto svarer til udbyttet fra reformen af den personlige indkomstskat. Pakken skal omfatte: i) en nedsættelse af skattesatserne for personlig indkomst og solidaritetsbidraget med en mellemfristet finanspolitisk indvirkning på 0,8 % af BNP; ii) en nedsættelse af selskabsskattesatserne med en mellemfristet finanspolitisk indvirkning på 0,1 % af BNP og iii) en nedsættelse af ejendomsskatten (ENFIA) med en indvirkning på 0,1 % af BNP

    iv)

    vedtage en målrettet investeringspakke, der netto svarer til udbyttet fra pensionsreformen og består af: i) øgede investeringer i målrettede velfærdsydelser (boligtilskud, børnetilskud, skolemad, dagtilbud og pleje/førskoleundervisning, indtægtsbestemt nedsættelse af egenbetaling på sundhedsområdet) til en værdi af 0,7 % af BNP, ii) investeringer i offentlig infrastruktur af høj kvalitet til en værdi af 0,15 % af BNP og iii) aktive arbejdsmarkedspolitikker til en værdi af 0,15 % af BNP

    v)

    gennemføre tiltagene på personskatteområdet i 2019, hvis det på grundlag af en fremadskuende vurdering i forbindelse med den endelige evaluering af programmet viser sig, at det er nødvendigt at fremskynde gennemførelsen for at nå det aftalte finanspolitiske mål på et primært overskud på 3,5 % af BNP i 2019, som skal nås uden væksthæmmende tiltag

    vi)

    gennemførelsen af den ekspansive pakke skal påbegyndes i 2019 ved en gennemskuelig procedure på betingelse af, at der foretages en vurdering og opnås enighed i den endelige evaluering af programmet, hvorved det beløb, som skal gennemføres, er i overensstemmelse med det beløb, hvormed institutionerne forventer, at Grækenland kommer til at overstige de aftalte mellemfristede mål for at sikre, at disse mål nås.

    3.   De græske myndigheder skal færdiggøre den ramme, der er nødvendig for, at den uafhængige myndighed med ansvar for offentlige indtægter kan realiseres fuldt ud og fungere effektivt. De skal gennemføre yderligere tiltag med henblik på at forbedre overholdelsen af skattereglerne, herunder lovgivningen til at fremme anvendelsen af elektroniske betalinger. Tiltag, som har til formål at styrke kampen mod skatteunddragelse, skal bl.a. stræbe efter at forbedre samarbejdsmodellen mellem retssystemet og skattemyndighederne.

    4.   De græske myndigheder skal gennemføre tiltag med henblik på at styrke budgetproceduren og den offentlige økonomistyring yderligere. De skal sikre, at den nationale lovgivning er i fuld overensstemmelse med traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union (finanspagten). De græske myndigheder skal også fremlægge en mellemfristet handlingsplan med henblik på at sikre, at betalinger udføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU (*1). De skal styrke rammen for offentlige indkøb, herunder ved at fremme centralt indkøb.

    5.   De græske myndigheder skal gennemføre de nye lovbestemmelser i forbindelse med den omfattende pensionsreform fra 2016 fuldt ud. For at rationalisere de offentlige sundhedsudgifter skal de græske myndigheder gennemføre strukturelle tiltag, der fokuserer på at forbedre effektiviteten, herunder et færdigbehandlet budget (tilbagebetalingsloft) for at dække poster, som ikke tidligere har været søgt tilbagebetalt. De skal offentliggøre en ajourført meddelelse om priser for at mindske priserne på lægemidler, jævnligt ajourføre og offentliggøre positiv- og negativlister og gennemføre yderligere tiltag for at forbedre generiske lægemidlers markedsandel.

    6.   De græske myndigheder skal sikre en gnidningsfri lancering og gennemførelse af den nye sociale og solidariske indkomstordning. De skal foretage en omfattende reform af velfærdssystemet på grundlag af de relevante henstillinger i Verdensbankens evaluering af det sociale velfærdssystem. Denne reform skal sigte efter at strømline systemet og forbedre evnen til at ramme behovene hos de mest udsatte, herunder omfordeling af ressourcer til finansiering af den nationale lancering af den nye sociale og solidariske indkomstordning.

    7.   For at værne om den finansielle stabilitet skal de græske myndigheder offentliggøre en køreplan for en lempelse af kontrollen med kapitalbevægelser og undgå unødvendige forsinkelser uden at kompromittere den finansielle stabilitet. De skal vurdere og tage hånd om de hindringer for det sekundære marked for misligholdte lån, der blev konstateret i rapporten om evalueringen af gennemførelsen af lov 4354/2015, for at strømline godkendelsesprocessen for administrationsselskaber, der beskæftiger sig med misligholdte lån. De græske myndigheder skal oprette en udenretlig afprøvningsordning for misligholdte lån og sikre en gnidningsfri gennemførelse heraf. Ordningen skal give både små og store skyldnere med en gæld over en minimumstærskel adgang til mekanismen til omstrukturering af gæld og gøre alle gældselementer, herunder privat og offentlig gæld, bortset fra obligatoriske bidrag til sociale ordninger og tilbageholdt skat, til genstand for denne mekanisme. De græske myndigheder skal også modernisere rammen for virksomhedskonkurser og sikre, at den gennemføres på effektiv vis, med hovedfokus på kuratorernes rolle. De græske myndigheder skal evaluere den civile retsplejelov med henblik på at bringe den i overensstemmelse med bedste praksis i Unionen.

    8.   For at fremme vækst, konkurrenceevne og investeringer skal de græske myndigheder fortsætte med at udarbejde og gennemføre en bred vifte af reformer på produktmarkedet. Disse reformer skal sigte mod at opnå bedste praksis i Unionen. Reformerne skal omfatte: yderligere gennemførelse af henstillingerne i OECD's toolkit med henblik på at fjerne konkurrencehindringer i en bred vifte af sektorer; reformer med henblik på at liberalisere investeringstilladelser og mindske den administrative byrde i forbindelse med oprettelse af virksomheder; yderligere skridt med henblik på at liberalise lovregulerede erhverv; reformer med henblik på at modernisere rammen for udnyttelse af arealer, herunder fysisk planlægning og matrikelregister og tiltag med henblik på at forbedre vand- og transportsektorens funktionsmåde.

    9.   For så vidt angår arbejdsmarkedet skal Grækenland vedtage lovgivning med henblik på at præcisere, at 2011-reformerne af de kollektive overenskomstforhandlinger vil blive forlænget indtil programmets afslutning. De græske myndigheder skal erstatte den nuværende administrative ramme for kollektive afskedigelser med en underretningsprocedure på højst tre måneder, som ikke omfatter forudgående godkendelse, og som ændrer lovgivningen vedrørende faglige aktioner. De græske myndigheder skal også tage yderligere skridt for at bekæmpe sort arbejde, styrke de erhvervsrettede uddannelser og skal gennemføre den treårige handlingsplan om uddannelse.

    10.   De græske myndigheder skal fortsætte gennemførelsen af omfattende reformer på energimarkederne, så de bringes i overensstemmelse med Unionens lovgivning og politikker, gøres mere moderne og konkurrencedygtige, monopolprofitter og ineffektivitet reduceres, innovation fremmes, anvendelsen af vedvarende energi og gas udbredes, og det sikres, at alle disse ændringer kommer forbrugerne til gode. På elektricitetsmarkedet skal de græske myndigheder for at bringe det nuværende forsyningsselskabs markedsandel i overensstemmelse med de aftalte mål fortsætte gennemførelsen af el-auktioner og komme med forslag til ubetingede strukturelle tiltag med henblik på at afhænde en andel af det nuværende forsyningsselskabs produktionskapacitet i henhold til de relevante afgørelser fra Kommissionen, der blev stadfæstet af Retten (*2). De græske myndigheder skal også fortsætte processen i retning af fuld ejerskabsmæssig adskillelse af transmissionssystemoperatøren fra det nuværende forsyningsselskab, fortsætte gennemførelsen af reformen af incitamenter til vedvarende energikilder og sikre rettidig gennemførelse af andre markedsreformer. På gasmarkedet skal fortsat gennemførelse af de eksisterende reformer bl.a. føre til, at alle kunder senest i 2018 har fuld ret til at skifte leverandør. De græske myndigheder skal træffe yderligere foranstaltninger for at fjerne de resterende hindringer for effektiv konkurrence på engros- og detailgasmarkederne og for at fremme sammenkoblingen samt diversificeringen af forsyningskilderne.

    11.   De græske myndigheder skal fortsætte gennemførelsen af et vidtrækkende privatiseringsprogram og investeringsfremmende politikker. De græske myndigheder forpligter sig til at fremme privatiseringsprocessen og færdiggøre alle statslige foranstaltninger, der er nødvendige, for at udbud kan gennemføres med et positivt resultat. I den henseende gennemfører de græske myndigheder alle de nødvendige foranstaltninger, som aftales kvartalsvist mellem Hellenic Republic Asset Development Fund (»HRADF«), institutionerne og den græske regering. Listen over uafsluttede statslige foranstaltninger er blevet godkendt af HRADF's bestyrelse. Efter oprettelsen af Hellenic Corporation of Assets and Participations (HCAP), som skal råde over værdifulde græske aktiver, skal de græske myndigheder sikre, at forvaltningen og HCAP's interne regler overholder internationale standarder og bedste praksis, herunder OECD's retningslinjer for forvaltningen af statsejede virksomheder. HCAP's overordnede mål er at forvalte værdifulde græske aktiver; og at beskytte, skabe og i sidste ende maksimere deres værdi, som HCAP skal omsætte til penge gennem bl.a. privatiseringer og på anden vis.

    12.   En moderne stat og offentlig forvaltning skal fortsat være en hovedprioritet i programmet. De græske myndigheder skal være særligt opmærksomme på gennemførelsen af de tiltag, der allerede er gennemført inden for programmets rammer for at øge den offentlige sektors effektivitet med hensyn til levering af vigtige offentlige varer og tjenester, med særligt fokus på ansættelse og afpolitisering af ledere, præstationsevalueringer og mobilitet. Der skal gennemføres tiltag, der gør retssystemet mere effektivt, herunder ved at muliggøre gennemførelse af elektroniske auktioner, og som forbedrer kvaliteten af korruptionsbekæmpelsen. Nøgleinstitutioners institutionelle og operationelle uafhængighed, f.eks. skatteforvaltningen og det statistiske institut (ELSTAT), skal styrkes gennem yderligere gennemførelse af reformer, der allerede er vedtaget.

    Artikel 2

    Denne afgørelse er rettet til Den Hellenske Republik.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 30. juni 2017.

    På Rådets vegne

    H. DALLI

    Formand


    (1)  EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1.

    (2)  Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/544 af 15. februar 2016 om godkendelse af Grækenlands makroøkonomiske tilpasningsprogram (2015/1411) (EUT L 91 af 7.4.2016, s. 27).


    Top