Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017D1215

    Kommissionens afgørelse (EU) 2017/1215 af 23. juni 2017 om opstilling af kriterier for EU-miljømærket til maskinopvaskemidler til industri- og institutionsbrug (meddelt under nummer C(2017) 4228) (EØS-relevant tekst. )

    C/2017/4228

    EUT L 180 af 12.7.2017, p. 16–30 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 29/03/2023

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2017/1215/oj

    12.7.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 180/16


    KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2017/1215

    af 23. juni 2017

    om opstilling af kriterier for EU-miljømærket til maskinopvaskemidler til industri- og institutionsbrug

    (meddelt under nummer C(2017) 4228)

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010 af 25. november 2009 om EU-miljømærket (1), særlig artikel 8, stk. 2,

    efter høring af Den Europæiske Unions Miljømærkenævn, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I henhold til forordning (EF) nr. 66/2010 kan produkter, hvis miljøbelastning er nedbragt gennem hele deres livscyklus, få tildelt EU's miljømærke.

    (2)

    Forordning (EF) nr. 66/2010 foreskriver, at der fastsættes specifikke miljømærkekriterier for hver produktgruppe.

    (3)

    I Kommissionens afgørelse 2012/720/EU (2) er der opstillet miljøkriterier og tilhørende krav til vurdering og verifikation for maskinopvaskemidler til industri- og institutionsbrug, som gælder indtil den 14. november 2016.

    (4)

    For at tage hensyn til den seneste markedsudvikling og den innovation, der har fundet sted i den mellemliggende periode, anses det for hensigtsmæssigt at opstille et revideret sæt miljøkriterier for denne produktgruppe.

    (5)

    De reviderede kriterier og de dertil hørende vurderings- og verifikationskrav bør gælde i seks år fra meddelelsen af denne afgørelse, idet der tages hensyn til innovationscyklussen for denne produktgruppe. Disse kriterier sigter mod at fremme produkter, der belaster vandøkosystemerne mindre, som indeholder en begrænset mængde farlige stoffer, er effektive ved de anbefalede temperaturer og minimerer affaldsmængden ved at reducere emballagen.

    (6)

    Af hensyn til retssikkerheden bør afgørelse 2012/720/EU ophæves.

    (7)

    Producenter, hvis produkter har fået tildelt EU-miljømærket for maskinopvaskemidler til industri- og institutionsbrug på grundlag af kriterierne i afgørelse 2012/720/EU, bør indrømmes en overgangsperiode, der giver dem tid nok til at tilpasse deres produkter, så de opfylder de reviderede kriterier og krav.

    (8)

    Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 16 i forordning (EF) nr. 66/2010 —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Produktgruppen »maskinopvaskemidler til industri- og institutionsbrug« omfatter alle opvaskemidler, skyllemidler eller iblødsætningsmidler, der henhører under anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2004 (3), der er markedsført og bestemt til anvendelse af faguddannet personale i opvaskemaskiner til erhvervsmæssig brug:

    Denne produktgruppe omfatter flerkomponentsystemer bestående af mere end en komponent, som anvendes til at opbygge et fuldstændigt vaskemiddel. Flerkomponentsystemer kan indeholde en række produkter som iblødsætnings- og skyllemidler, og disse skal afprøves som en helhed.

    Produktgruppen omfatter ikke maskinopvaskemidler til husholdningsopvaskemaskiner, vaskemidler til brug i maskiner til rengøring af medicinsk udstyr eller i særlige maskiner i fødevaresektoren.

    Produktgruppen omfatter heller ikke sprøjtevaskemidler, som ikke doseres via automatiske pumper.

    Artikel 2

    I denne afgørelse forstås ved:

    1)   »indholdsstoffer«: stoffer, der bevidst er tilsat, og biprodukter og urenheder fra råmaterialer i den endelige produktformulering (inklusiv vandopløselig beskyttelsesfilm, hvis en sådan anvendes)

    2)   »primæremballage«:

    a)

    for enkeltdoser i en indpakning, der skal fjernes inden brug, indpakningen af enkeltdosen og den emballage, der er udformet som den mindste salgsenhed ved distribution til slutbrugeren eller forbrugeren på salgsstedet og herunder mærkning i givet fald

    b)

    for alle andre typer produkter den emballage, der er udformet som den mindste salgsenhed ved distribution til slutbrugeren eller forbrugeren på salgsstedet og herunder mærkning i givet fald

    3)   »mikroplast«: partikler af en størrelse under 5 mm af uopløselig makromolekylær plast, der opnås via en af følgende processer:

    a)

    en polymerisationsproces såsom polyaddition eller polykondensation eller en lignende proces, hvori der anvendes monomerer eller andre udgangsstoffer

    b)

    kemisk modifikation af naturlige eller syntetiske makromolekyler

    c)

    mikrobiel fermentering

    4)   »nanomateriale«: et naturligt, tilfældigt opstået eller fremstillet materiale, der består af partikler i ubundet tilstand eller som et aggregat eller som et agglomerat, og hvor mindst 50 % af partiklerne i den antalsmæssige størrelsesfordeling i en eller flere eksterne dimensioner ligger i størrelsesintervallet 1-100 nm (4).

    Artikel 3

    Et maskinopvaskemiddel kan kun få tildelt EU-miljømærket i medfør af forordning (EF) nr. 66/2010, hvis det tilhører produktgruppen »maskinopvaskemidler til industri- og institutionsbrug« som defineret i artikel 1 til denne afgørelse og opfylder kriterierne og de dertil hørende vurderings- og verifikationskrav i bilaget.

    Artikel 4

    Kriterierne for produktgruppen »maskinopvaskemidler til industri- og institutionsbrug« og de krav til vurdering og verifikation, der er knyttet til disse kriterier, gælder i seks år efter meddelelsen af denne afgørelse.

    Artikel 5

    Produktgruppen »maskinopvaskemidler til industri- og institutionsbrug« får til administrative formål tildelt kodenummer 038.

    Artikel 6

    Afgørelse 2012/720/EU ophæves.

    Artikel 7

    1.   Uanset artikel 6 bedømmes EU-miljømærkeansøgninger for produkter i produktgruppen »maskinopvaskemidler til industri- og institutionsbrug« på de betingelser, der er fastlagt i afgørelse 2012/720/EU, hvis de indgives før datoen for meddelelse af denne afgørelse.

    2.   Ansøgninger om tildeling af EU-miljømærket for produkter i produktgruppen »maskinopvaskemidler til industri- og institutionsbrug«, der indgives indtil to måneder efter datoen for meddelelse af denne afgørelse, kan enten baseres på kriterierne i afgørelse 2012/720/EU eller på kriterierne i denne afgørelse. Ansøgningerne bedømmes efter de kriterier, de bygger på.

    3.   Miljømærker, der er tildelt på grundlag af en ansøgning, der er bedømt ud fra kriterierne i afgørelse 2012/720/EU, kan anvendes i 12 måneder efter datoen for meddelelse af denne afgørelse.

    Artikel 8

    Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juni 2017.

    På Kommissionens vegne

    Karmenu VELLA

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT L 27 af 30.1.2010, s. 1.

    (2)  Kommissionens afgørelse 2012/720/EU af 14. november 2012 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU-miljømærket til maskinopvaskemidler til industri- og institutionsbrug (EUT L 326 af 24.11.2012, s. 25).

    (3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2004 af 31. marts 2004 om vaske- og rengøringsmidler (EUT L 104 af 8.4.2004, s. 1).

    (4)  Kommissionens henstilling 2011/696/EU af 18. oktober 2011 om definitionen af nanomaterialer (EUT L 275 af 20.10.2011, s. 38).


    BILAG

    GENERELLE FORHOLD

    EU-MILJØMÆRKEKRITERIER

    Kriterier for tildeling af EU-miljømærket til maskinopvaskemidler til industri- og institutionsbrug

    KRITERIER

    1.

    Toksicitet for organismer, der lever i vand

    2.

    Bionedbrydelighed

    3.

    Bæredygtig sourcing af palmeolie, palmekerneolie og heraf afledte produkter

    4.

    Stoffer, hvis anvendelse er udelukket eller begrænset

    5.

    Emballage

    6.

    Brugsegnethed

    7.

    Automatiske doseringssystemer

    8.

    Brugerinformation

    9.

    Oplysninger på EU-miljømærket

    VURDERING OG VERIFIKATION

    a)   Krav

    Der er anført specifikke vurderings- og verifikationskrav ved hvert kriterium.

    Når ansøgeren skal forelægge de kompetente organer erklæringer, dokumentation, analyser, prøvningsrapporter eller andet belæg for, at kriterierne er opfyldt, kan dette materiale stamme fra ansøgeren og/eller dennes leverandør(er) alt efter tilfældet.

    De kompetente organer skal fortrinsvis anerkende attester udstedt af organer, der er akkrediteret i overensstemmelse med relevante harmoniserede standarder for prøvnings- og kalibreringslaboratorier, og verifikationer af organer, som er akkrediteret i overensstemmelse med de harmoniserede standarder for organer, der certificerer produkter, processer og serviceydelser. Akkreditering udføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 (1).

    Der kan i givet fald anvendes andre prøvningsmetoder end dem, der er anført for de enkelte kriterier, hvis det kompetente organ, der vurderer ansøgningen, accepterer, at de er ækvivalente.

    De kompetente organer kan om nødvendigt kræve supplerende dokumentation og foretage uafhængig verifikation eller kontrolbesøg på stedet.

    Det er en forudsætning, at produktet opfylder alle respektive lovkrav i det eller de lande, hvor det påtænkes markedsført. Ansøgeren skal afgive en erklæring om, at produktet opfylder dette krav.

    Listen i databasen for vaskemiddelingredienser »Detergent Ingredient Database« (DID-listen), der findes på EU-miljømærkets websted, indeholder de oftest benyttede indholdsstoffer i rengøringsmidler og kosmetik. Den skal anvendes som grundlag for beregning af det kritiske fortyndingsvolumen (CDV) og til vurdering af indholdsstoffernes bionedbrydelighed. For stoffer, der ikke optræder på DID-listen, gives der anvisninger på, hvordan de relevante data beregnes eller ekstrapoleres.

    Listen over alle indholdsstoffer skal forelægges det kompetente organ med angivelse af handelsbetegnelse (hvis den findes), kemisk navn, CAS-nr., DID-nr., anvendt mængde, samt funktion og form, der forefindes i den endelige produktformulering (herunder vandopløselig beskyttelsesfilm, hvis en sådan anvendes).

    Konserverings- og farvestoffer skal angives uanset deres koncentration. Andre indholdsstoffer skal angives ved koncentrationer på 0,010 vægtprocent eller derover.

    Alle tilstedeværende indholdsstoffer i form af nanomaterialer skal tydeligt i listen med ordet »nano« i parentes.

    Der skal for hvert angivet indholdsstof forelægges sikkerhedsdatablade (SDS) i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (2). Findes der ikke et SDS for et individuelt stof, fordi det indgår i en blanding, skal ansøgeren forelægge SDS for blandingen.

    b)   Målegrænser

    Alle indholdsstoffer skal opfylde miljøkriterierne som fastlagt i tabel 1.

    Tabel 1

    Grænseniveauer for indholdsstoffer opdelt på kriterier for maskinopvaskemidler til industri- og institutionsbrug (i vægtprocent)

    Kriteriets betegnelse

    Overfladeaktive stoffer

    Konserveringsmidler

    Farvestoffer

    Andet (f.eks. enzymer)

    Toksicitet for organismer, der lever i vand

    ≥ 0,010

    ingen øvre grænse (*1)

    ingen øvre grænse (*1)

    ≥ 0,010

    Bionedbrydelighed

    Overfladeaktive stoffer

    ≥ 0,010

    Ikke relevant

    Ikke relevant

    Ikke relevant

    Organiske stoffer

    ≥ 0,010

    ingen øvre grænse (*1)

    ingen øvre grænse (*1)

    ≥ 0,010

    Bæredygtig sourcing af palmeolie

    ≥ 0,010

    Ikke relevant

    Ikke relevant

    ≥ 0,010

    Stoffer, der ikke må anvendes eller kun må anvendes i begrænset omfang

    Specificerede stoffer, der ikke må anvendes eller kun må anvendes i begrænset omfang

    ingen øvre grænse (*1)

    ingen øvre grænse (*1)

    ingen øvre grænse (*1)

    ingen øvre grænse (*1)

    Farlige stoffer

    ≥ 0,010

    ≥ 0,010

    ≥ 0,010

    ≥ 0,010

    Særligt problematiske stoffer

    ingen øvre grænse (*1)

    ingen øvre grænse (*1)

    ingen øvre grænse (*1)

    ingen øvre grænse (*1)

    Konserveringsstoffer

    Ikke relevant

    ingen øvre grænse (*1)

    Ikke relevant

    Ikke relevant

    Farvestoffer

    Ikke relevant

    Ikke relevant

    ingen øvre grænse (*1)

    Ikke relevant

    Enzymer

    Ikke relevant

    Ikke relevant

    Ikke relevant

    ingen øvre grænse (*1)

    REFERENCEDOSERING

    Følgende dosering anvendes som referencedosering med henblik på beregningerne, hvormed det søges godtgjort, at EU-miljømærkekriterierne overholdes, og ved prøvning af rengøringsevne:

    Den højeste dosering af produktet, som producenten anbefaler til 1 liter vaskeopløsning (angivet i g/l af vaskeopløsning eller ml/l af vaskeopløsning) for tre vandhårdhedsgrader (blødt, middelhårdt og hårdt).

    Vurdering og verifikation: ansøgeren skal forelægge produktets etiket eller en brugervejledning med angivelse af doseringsvejledning.

    Kriterium 1 — Toksicitet for organismer, der lever i vand

    Produktets kritiske fortyndingsvolumen (CDVkronisk) må ikke overskride følgende grænseværdier for referencedoseringen.

    Vandets hårdhedsgrad

    Produkttype

    Blødt

    (< 1,5 mmol CaCO3/l)

    (l/l af vaskeopløsning)

    Middelhårdt

    (1,5-2,5 mmol CaCO3/l)

    (l/l af vaskeopløsning)

    Hårdt

    (> 2,5 mmol CaCO3/l)

    (l/l af vaskeopløsning)

    Iblødsætningsmidler

    2 000

    2 000

    2 000

    Maskinopvaskemidler

    3 000

    5 000

    7 000

    Flerkomponentsystem

    3 000

    4 000

    5 000

    Skyllemidler

    3 000

    3 000

    3 000

    Vurdering og verifikation: ansøgeren skal forelægge beregningen af produktets CDVkronisk. Der findes et regneark til beregning af CDVkronisk-værdien på EU-miljømærkets websted.

    CDVkronisk beregnes for hvert af produktets indholdsstoffer (i) ved følgende formel:

    Formula

    hvor:

    dosering(i)

    :

    vægten (g) af stof (i) i referencedoseringen

    DF(i)

    :

    nedbrydningsfaktor for indholdsstof (i)

    TFkronisk(i)

    :

    kronisk toksicitetsfaktor for indholdsstof (i)

    Værdierne for DF(i) og TFkronisk(i) skal tages fra DID-listen, del A, nyeste udgave. Hvis et indholdsstof ikke er opført i del A, skal ansøgeren anslå værdierne ifølge den fremgangsmåde, som beskrives i samme listes del B, og vedlægge den tilhørende dokumentation.

    Kriterium 2 — Bionedbrydelighed

    a)   Overfladeaktive stoffers bionedbrydelighed

    Alle overfladeaktive stoffer skal være let bionedbrydelige (under aerobe forhold).

    Alle overfladeaktive stoffer, der er klassificeret som værende farlige for vandmiljøet: akut, kategori 1 (H400) eller kronisk kategori 3 (H412) i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (3), skal derudover også være anaerobt bionedbrydelige.

    b)   Organiske forbindelsers bionedbrydelighed

    Indholdet af organiske stoffer i produktet, der ikke er aerobt bionedbrydelige (ikke let bionedbrydelig, aNBO) eller anaerobt ikke-bionedbrydelige (anNBO), må ikke overstige følgende grænser for referencedoseringen:

     

    aNBO (g/l vaskeopløsning)

    Vandets hårdhedsgrad

    Produkttype

    Blødt

    < 1,5 mmol CaCO3/l

    Middelhårdt

    1,5-2,5 mmol CaCO3/l

    Hårdt

    > 2,5 mmol CaCO3/l

    Iblødsætningsmidler

    0,40

    0,40

    0,40

    Maskinopvaskemidler/flerkomponentsystem

    0,40

    0,40

    0,40

    Skyllemidler

    0,04

    0,04

    0,04

     

    anNBO (g/l vaskeopløsning)

    Vandets hårdhedsgrad

    Produkttype

    Blødt

    < 1,5 mmol CaCO3/l

    Middelhårdt

    1,5-2,5 mmol CaCO3/l

    Hårdt

    > 2,5 mmol CaCO3/l

    Iblødsætningsmidler

    0,40

    0,40

    0,40

    Maskinopvaskemidler/flerkomponentsystem

    0,60

    1,00

    1,00

    Skyllemidler

    0,04

    0,04

    0,04

    Vurdering og verifikation: ansøgeren skal forelægge dokumentation for bionedbrydeligheden af overfladeaktive stoffer og for beregningen af produktets aNBO og anNBO. Der findes et regneark til beregning af aNBO- og anNBO-værdier på EU-miljømærkets websted.

    Der skal henvises til den nyeste udgave af DID-listen for både overfladeaktive stoffers nedbrydelighed og aNBO- og anNBO-værdier for organiske forbindelser.

    For indholdsstoffer, der ikke er opført i DID-listens del A, opgives relevante oplysninger fra litteratur, andre kilder eller relevante prøvningsresultater til dokumentation for, at stofferne er aerobt og anaerobt bionedbrydelige, jf. samme listes del B.

    Foreligger der ikke dokumentation for nedbrydelighed, jf. ovenfor, kan andre indholdsstoffer end overfladeaktive stoffer undtages fra kravet om anaerob nedbrydelighed, hvis et af tre følgende alternativer er opfyldt:

    1)

    det er let nedbrydeligt med lav adsorption (A < 25 %)

    2)

    det er let nedbrydeligt med høj desorption (D > 75 %)

    3)

    det er let nedbrydeligt og ikke-bioakkumulerende (4).

    Test af adsorption/desorption skal gennemføres i overensstemmelse med OECD-retningslinje 106.

    Kriterium 3 — Bæredygtig sourcing af palmeolie, palmekerneolie og heraf afledte produkter

    Indholdsstoffer i produkterne, der stammer fra palmeolie eller palmekerneolie, skal anskaffes fra plantager, der opfylder kravene i en certificeringsordning for bæredygtig produktion, som støttes af multiinteressentorganisationer med en bred medlemsskare, herunder NGO'er, erhvervsliv og statslige myndigheder, og som tager højde for miljøpåvirkninger, bl.a. på jordbund, biodiversitet, lagret af organisk kulstof i jorden og bevarelse af naturressourcer.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal forelægge dokumentation i form af tredjepartscertificering og sporbarhedscertifikat af, at den palmeolie og palmekerneolie, der anvendes til fremstilling af indholdsstofferne, hidrører fra bæredygtigt forvaltede plantager.

    Der accepteres bl.a. RSPO-certifikater (der bygger på identitetsbevarelse, adskillelse eller massebalance) og alle tilsvarende eller strengere ordninger for bæredygtig produktion.

    For kemisk afledte produkter af palmeolie og palmekerneolie accepteres godtgørelse af bæredygtighed ved hjælp af book-and-claim-systemer såsom GreenPalm-certifikater eller tilsvarende ved at forelægge ACOP-opgivne mængder af GreenPalm-certifikater, som er indkøbt og indløst i løbet af den seneste årlige handelsperiode.

    Kriterium 4 — Stoffer, hvis anvendelse er udelukket eller begrænset

    a)   Specifikke stoffer, hvis anvendelse er udelukket eller begrænset

    i)   Stoffer, der ikke må anvendes

    Nedennævnte stoffer må ikke indgå i produktformuleringen uanset koncentrationen:

    alkylphenolethoxylater (APEO) og andre alkylphenolderivater

    atranol

    chloratranol

    diethylentriaminpentaeddikesyre (DTPA)

    ethylendiamintetraeddikesyre (EDTA) og salte heraf

    formaldehyd og formaldehydfrigørere (f.eks. 2-brom-2-nitropropan-1,3-diol, 5-brom-5-nitro-1,3-dioxan, natriumhydroxylmethylglycinat, diazolidinylurinstof), bortset fra urenheder af formaldehyd i overfladeaktive stoffer baseret på polyalkoxy-kemi op til en koncentration på 0,010 vægtprocent i indholdsstoffet

    glutaraldehyd

    hydroxyisohexyl-3-cyclohexencarboxaldehyd (HICC)

    mikroplast

    nanosølv

    nitromoskus og polycyklisk moskus

    perfluorinerede alkylater

    kvaternære ammoniumsalte, der ikke er let bionedbrydelige

    reaktive chlorforbindelser

    rhodamin B

    triclosan

    3-iod-2-propynyl-butylcarbamat.

    Vurdering og verifikation: ansøgeren skal forelægge en underskrevet erklæring om overensstemmelse, der bakkes op af erklæringer fra leverandører i givet fald, hvori det bekræftes, at de opregnede stoffer ikke indgår i produktformuleringen.

    ii)   Stoffer, hvis anvendelse er underlagt begrænsninger

    Nedennævnte stoffer må ikke indgå i produktformuleringen over de angivne koncentrationer:

    2-methyl-2H-isothiazol-3-on: 0,0050 vægtprocent

    1,2-benzisothiazol-3(2H)-on: 0,0050 vægtprocent

    5-chlor-2-methyl-4-isothiazolin-3-on/2-methyl-4-isothiazolin-3-on: 0,0015 vægtprocent

    Det samlede fosforindhold (P) beregnet som grundstof skal begrænses til:

    Produkttype

    (i g/l af vaskeopløsning)

    Vandets hårdhedsgrad (mmol CaCO3/l)

    Blødt (< 1,5)

    Middelhårdt (1,5-2,5)

    Hårdt (> 2,5)

    Iblødsætningsmidler

    0,08

    0,08

    0,08

    Maskinopvaskemidler

    0,15

    0,30

    0,50

    Skyllemidler

    0,02

    0,02

    0,02

    Flerkomponentsystem

    0,17

    0,32

    0,52

    Vurdering og verifikation: ansøgeren skal forelægge følgende oplysninger:

    a)

    Hvis der anvendes isothiazolinoner en underskrevet erklæring om overensstemmelse, der bakkes op af erklæringer fra leverandører i givet fald, hvori det bekræftes, at indholdet af anvendte isothiazolinoner ligger på eller under den fastsatte grænse.

    b)

    En underskrevet erklæring om overensstemmelse, der bakkes op af erklæringer fra leverandører i givet fald, hvori det bekræftes, at den samlede mængde af grundstoffet fosfor ligger på eller under den fastsatte grænse. Erklæringen skal underbygges af beregningerne af produktets samlede indhold af fosfor.

    b)   Farlige stoffer

    i)   Slutprodukt

    Slutproduktet må ikke være klassificeret og mærket som værende akut toksisk, som et specifikt målorgangiftstof, som respiratorisk sensibiliserende eller hudsensibiliserende, eller kræftfremkaldende, mutagen, reproduktionstoksisk eller farligt for vandmiljøet som defineret i bilag I til forordning (EF) nr. 1272/2008 og i overensstemmelse med listen i tabel 2.

    ii)   Indholdsstof

    Produktet må ikke indeholde indholdsstoffer med en koncentrationsgrænse på eller over 0,010 vægtprocent i slutproduktet, som opfylder kriterierne for at være klassificeret og mærket som værende toksisk, farligt for vandmiljøet som respiratorisk sensibiliserende eller hudsensibiliserende, kræftfremkaldende, mutagen eller reproduktionstoksisk i overensstemmelse med bilag I til forordning (EF) nr. 1272/2008 og i overensstemmelse med listen i tabel 2.

    Hvis de er strengere, finder de generiske eller specifikke koncentrationsgrænser, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 10 i forordning (EF) nr. 1272/2008, anvendelse med forrang.

    Tabel 2

    Begrænsende faresætninger og deres inddeling

    Akut toksicitet

    Kategori 1 og 2

    Kategori 3

    H300 Livsfarlig ved indtagelse

    H301 Giftig ved indtagelse

    H310 Livsfarlig ved hudkontakt

    H311 Giftig ved hudkontakt

    H330 Livsfarlig ved indånding

    H331 Giftig ved indånding

    H304 Kan være livsfarligt, hvis det indtages og kommer i luftvejene

    EUH070 Giftig ved kontakt med øjnene

    Specifik målorgantoksicitet

    Kategori 1

    Kategori 2

    H370 Forårsager organskader

    H371 Kan forårsage organskader

    H372 Forårsager organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering

    H373 Kan forårsage organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering

    Sensibilisering ved indånding og hudsensibilisering

    Kategori 1A/1

    Kategori 1 B

    H317 Kan forårsage allergisk hudreaktion

    H317 Kan forårsage allergisk hudreaktion

    H334 Kan fremkalde allergi- eller astmasymptomer eller åndedrætsbesvær ved indånding

    H334 Kan fremkalde allergi- eller astmasymptomer eller åndedrætsbesvær ved indånding

    Kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer

    Kategori 1A og 1B

    Kategori 2

    H340 Kan forårsage genetiske defekter

    H341 Mistænkt for at forårsage genetiske defekter.

    H350 Kan fremkalde kræft.

    H351 Mistænkt for at fremkalde kræft

    H350i Kan fremkalde kræft ved indånding

     

    H360F Kan skade forplantningsevnen.

    H361f Mistænkes for at skade forplantningsevnen.

    H360D Kan skade det ufødte barn.

    H361d Mistænkes for at skade det ufødte barn.

    H360FD Kan skade forplantningsevnen. Kan skade det ufødte barn

    H361fd Mistænkes for at skade forplantningsevnen. Mistænkes for at skade det ufødte barn

    H360Fd Kan skade forplantningsevnen. Mistænkes for at skade det ufødte barn

    H362 Kan skade børn, der ammes.

    H360Df Kan skade det ufødte barn. Mistænkt for at skade forplantningsevnen

     

    Farlig for vandmiljøet

    Kategori 1 og 2

    Kategori 3 og 4

    H400 Meget giftig for vandlevende organismer

    H412 Skadelig for vandlevende organismer, med langvarige virkninger

    H410 Meget giftig for vandlevende organismer, med langvarige virkninger.

    H413 Kan forårsage langvarige skadelige virkninger for vandlevende organismer

    H411 Giftig for vandlevende organismer, med langvarige virkninger

     

    Farlig for ozonlaget

    H420 Farlig for ozonlaget

     

    Dette kriterium gælder ikke for indholdsstoffer, som er omfattet af artikel 2, stk. 7, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 1907/2006, som fastlægger kriterier for undtagelse af stoffer i samme forordnings bilag IV og V fra krav vedrørende registrering, downstream-brugere og evaluering. For at afgøre, om denne undtagelse finder anvendelse, skal ansøgeren screene alle indholdsstoffer, som forekommer i en koncentration på over 0,010 vægtprocent.

    Stoffer og blandinger, der er angivet i tabel 3, er undtaget fra kriterium 4, litra b), nr. ii).

    Tabel 3

    Undtagne stoffer

    Stof

    Faresætning

    Overfladeaktive stoffer

    H400 Meget giftig for vandlevende organismer

    H412 Skadelig for vandlevende organismer, med langvarige virkninger

    Subtilisin

    H400 Meget giftig for vandlevende organismer

     

    H411 Giftig for vandlevende organismer, med langvarige virkninger

    Enzymer (*2)

    H317 Kan forårsage allergisk hudreaktion

    H334 Kan fremkalde allergi- eller astmasymptomer eller åndedrætsbesvær ved indånding

    NTA som urenhed i MGDA og GLDA (*3)

    H351 Mistænkt for at fremkalde kræft

    Vurdering og verifikation: ansøgeren skal godtgøre, at dette kriterium er opfyldt for slutproduktet og for alle indholdsstoffer, der forefindes i en koncentration på mere end 0,010 vægtprocent i slutproduktet. Ansøgeren skal forelægge en underskrevet erklæring om overensstemmelse støttet af erklæringer fra leverandører i givet fald eller SDS til bekræftelse af, at ingen af disse stoffer opfylder kriterierne for klassificering med en eller flere af faresætningerne i tabel 2 i den eller de former og fysiske tilstandsformer, hvori de forefindes i produktet.

    Hvad angår stoffer anført i bilag IV og V til forordning (EF) nr. 1907/2006, som er undtaget fra registreringsforpligtelserne i forordningens artikel 2, stk. 7, litra a) og b), vil en erklæring fra ansøgeren herom være tilstrækkelig.

    Ansøgeren skal forelægge en underskrevet erklæring om overensstemmelse støttet af erklæringer fra leverandører i givet fald eller SDS til bekræftelse af tilstedeværelsen af indholdsstoffer, der opfylder betingelserne for fritagelse.

    c)   Særligt problematiske stoffer (SVHC'er)

    Slutproduktet må ikke indeholde indholdsstoffer, der er udpeget i overensstemmelse med den procedure, som beskrives i forordning (EF) nr. 1907/2006, artikel 59, stk. 1, hvorved kandidatlisten over særligt problematiske stoffer opstilles.

    Vurdering og verifikation: ansøgeren skal forelægge en underskrevet erklæring om overensstemmelse støttet af erklæringer fra leverandører i givet fald eller SDS til bekræftelse af, at der ikke forefindes stoffer, som er optaget på kandidatlisten.

    Der henvises til den seneste liste over særligt problematiske stoffer pr. ansøgningsdatoen.

    d)   Duftstoffer

    Maskinopvaskemidler til industri- og institutionsbrug må ikke indeholde duftstoffer.

    Vurdering og verifikation: ansøgeren skal fremlægge en underskrevet erklæring om, at kriteriet er opfyldt.

    e)   Konserveringsmidler

    i)

    Produktet må kun indeholde konserveringsmidler i konserveringsøjemed, og doseringen skal være afpasset til dette ene formål. Dette gælder ikke for overfladeaktive stoffer, som også kan have biocide egenskaber.

    ii)

    Produktet må indeholde konserveringsmidler, forudsat at disse ikke er bioakkumulerende. Et konserveringsmiddel anses for ikke at være bioakkumulerende, hvis BCF < 100 eller log Kow < 3,0. Hvis både BCF- og log Kow-værdier foreligger, anvendes den største målte BCF-værdi.

    iii)

    Det er forbudt at hævde eller antyde på emballagen eller ved enhver anden kommunikationsform, at produktet har en antibakteriel eller desinficerende virkning.

    Vurdering og verifikation: ansøgeren skal forelægge en underskrevet erklæring om overensstemmelse støttet af erklæringer fra leverandører i givet fald sammen med SDS for eventuelle tilsatte konserveringsmidler samt oplysninger om deres BCF- og/eller log Kow-værdier. Ansøgeren skal også forelægge layout af emballagen og etiketten.

    f)   Farvestoffer

    Farvestoffer i produktet må ikke være bioakkumulerende.

    Et farvestof anses for ikke at være bioakkumulerende, hvis BCF < 100 eller log Kow < 3,0. Hvis både BCF- og log Kow-værdier foreligger, anvendes den største målte BCF-værdi. Det er ikke nødvendigt at forelægge dokumentation for bioakkumuleringspotentialet for farvestoffer, der er godkendt til anvendelse i fødevarer.

    Vurdering og verifikation: ansøgeren skal forelægge en underskrevet erklæring om overensstemmelse støttet af erklæringer fra leverandører i givet fald sammen med SDS for eventuelle tilsatte farvestoffer samt oplysninger om deres BCF- og/eller log Kow-værdi eller dokumentation for, at de er godkendt til anvendelse i fødevarer.

    g)   Enzymer

    Der må kun anvendes indkapslede enzymer (i fast form) og enzymer i flydende/opslæmmet form.

    Vurdering og verifikation: ansøgeren skal forelægge en underskrevet erklæring om overensstemmelse støttet af erklæringer fra leverandører i givet fald sammen med SDS for eventuelle tilsatte enzymer.

    Kriterium 5 — Emballage

    a)   Emballageretursystemer

    Leveres produktet i emballage, der er omfattet af et retursystem for et produkt, undtages dette produkt fra kravene i kriterium 5, litra b) og c).

    Vurdering og verifikation: ansøgeren skal forelægge en underskrevet erklæring om overensstemmelse sammen med relevant dokumentation, hvori det beskrives eller godtgøres, at der er indført et retursystem for emballagen.

    b)   Vægt/nytte-forhold (WUR)

    Produktets vægt/nytte-forhold (WUR) udregnes kun for primæremballagen og må ikke overstige følgende værdier for referencedoseringen.

    Vandets hårdhedsgrad

    Produkttype

    Blødt

    < 1,5 mmol CaCO3/l

    (g/l af vaskeopløsning)

    Middelhårdt

    1,5-2,5 mmol CaCO3/l

    (g/l af vaskeopløsning)

    Hårdt

    > 2,5 mmol CaCO3/l

    (g/l af vaskeopløsning)

    Pulver

    0,8

    1,4

    2,0

    Flydende stoffer

    1,0

    1,8

    2,5

    Primæremballage som fremstilles af mere end 80 % genanvendte materialer, undtages fra dette krav.

    Vurdering og verifikation: ansøgeren skal forelægge beregningen af produktets WUR. Hvis produktet sælges i forskellige emballager (dvs. af forskellig størrelse), skal der forelægges en beregning for hver af de emballagestørrelser, der ansøges om EU-miljømærke til.

    WUR beregnes på følgende måde:

    Formula

    hvor:

    Wi

    :

    vægten (g) af primæremballage (i)

    Ui

    :

    vægten (g) af non-post-consumer genanvendt emballage i primæremballagen (i) Ui = Wi medmindre ansøgeren kan bevise andet

    Di

    :

    antal referencedoser i primæremballagen (i)

    Ri

    :

    genpåfyldningsindeks. Ri = 1 (emballagen genbruges ikke til det samme formål) eller Ri = 2 (hvis ansøgeren kan dokumentere, at emballagekomponenten kan genbruges til samme formål, og vedkommende sælger refills).

    Ansøgeren skal forelægge en underskrevet erklæring om overensstemmelse med en bekræftelse af indholdet af genanvendt emballage efter forbrugsleddet sammen med relevant dokumentation. Emballage anses som genanvendt efter forbrugsleddet, hvis råmaterialet er samlet fra emballageproducenter på distributionsplan eller forbrugerplan.

    c)   Udformning med henblik på genanvendelse

    Plastemballage skal være udformet således, at genanvendelse reelt lettes, idet potentielle forureninger og uforenelige materialer, der vides at vanskeliggøre adskillelse eller oparbejdning eller at reducere genbrugsmaterialers kvalitet, undgås. Etiket eller sleeve samt lukkeanordning og et eventuelt spærrelag må ikke indeholde de materialer og komponenter, der er anført i tabel 4, hverken hver for sig eller tilsammen. Pumpeanordninger (også i sprays) er undtaget fra dette krav.

    Tabel 4

    Materialer og komponenter, der er udelukket i dele af emballager

    Del af emballage

    Udelukkede materialer og komponenter (*4)

    Etiket eller sleeve

    Etiket eller sleeve af PS sammen med en PET-, PP- eller HDPE-flaske

    Etiket eller sleeve af PVC sammen med en PET-, PP- eller HDPE-flaske

    Etiket eller sleeve af PETG sammen med en PET-flaske

    Alle øvrige plastmaterialer til sleeves/etiketter med en densitet > 1 g/cm3 anvendt sammen med en PET-flaske

    Alle øvrige plastmaterialer til sleeves/etiketter med en densitet < 1 g/cm3 anvendt sammen med en PP- eller HDPE-flaske

    Etiketter eller sleeves, der er metalliseret eller smeltet fast til selve emballagen (in-mould labelling)

    Lukkeanordning

    Lukkeanordning af PS sammen med en PET-, HDPE- eller PP-flaske

    Lukkeanordning af PVC sammen med en PET-, PP- eller HDPE-flaske

    Lukkeanordning eller lukkeanordningsmateriale af PETG med densitet > 1 g/cm3 sammen med en PET-flaske

    Lukkeanordninger af metal, glas eller EVA, som ikke let kan adskilles fra flasken

    Lukkeanordninger af silikone. Lukkeanordninger af silikone med en densitet < 1 g/cm3 sammen med en PET-flaske og lukkeanordninger af silikone med en densitet > 1 g/cm3 sammen med en PEHD- eller PP-flaske er undtaget.

    Metalfolier eller -forseglinger, der bliver siddende på flasken eller dens lukkeanordning, efter at produktet har været åbnet

    Spærrelag

    Polyamid og funktionelle polyolefiner samt metalliserede og lyshindrende spærrelag

    Vurdering og verifikation: ansøgeren skal forelægge en erklæring om, at kriteriet er opfyldt, hvori der er en detaljeret beskrivelse af emballagens materialesammensætning, dvs. af beholder, etiket eller hylster, klæbemidler, lukkeanordning og spærrelag, alt efter tilfældet, sammen med fotos eller tekniske tegninger af primæremballagen.

    Kriterium 6 — Brugsegnethed

    Produktet skal udvise en tilfredsstillende rengøringsevne ved den laveste temperatur og dosering, som anbefales af fabrikanten til en vandhårdhed i overensstemmelse med »Framework performance test for industrial and institutional dishwasher detergents«, som findes på EU-miljømærkets websted (5).

    Vurdering og verifikation: ansøgeren skal forelægge dokumentation for at påvise, at produktet er afprøvet under de forhold, som er specificeret i det nævnte framework, og at resultaterne viste, at produktet som minimum opnåede den påkrævede rengøringsevne. Ansøgeren skal også forelægge dokumentation for at påvise overensstemmelse med de laboratoriekrav, der indgår i de relevante harmoniserede standarder for prøvnings- og kalibreringslaboratorier, hvis dette er relevant.

    En ækvivalent prøvning kan benyttes, hvis det kompetente organ har vurderet og accepteret dennes ækvivalens.

    Kriterium 7 — Automatisk doseringssystem

    For flerkomponentsystemer skal ansøgeren sikre, at produktet anvendes med et automatisk system, som kan afgive kontrollerede doser.

    For at sikre en korrekt dosering i de automatiske doseringssystemer, skal der gennemføres kundebesøg på alle lokaliteter, hvor produktet anvendes, mindst én gang om året i licensperioden, og de skal omfatte kalibrering af doseringsudstyret. Kundebesøgene kan gennemføres af en tredjepart.

    Vurdering og verifikation: ansøgeren skal forelægge en underskrevet erklæring om overensstemmelse sammen med en beskrivelse af, hvad kundebesøgene omfatter, hvem der har ansvaret for dem, og hvor ofte de gennemføres.

    Kriterium 8 — Brugsoplysninger

    Produktet skal ledsages af en vejledning i korrekt brug, således at produktets ydeevne maksimeres, affaldsproduktionen minimeres, og vandforurening og ressourceforbrug mindskes. Denne vejledning skal være læselig eller indeholde grafiske afbildninger eller ikoner, og den skal oplyse om følgende:

    a)

    Doseringsvejledning

    Doseringsvejledningen skal omfatte dosering i g eller ml og/eller en alternativ måleenhed (f.eks. hættefulde og spraymængde) og i givet fald vandhårdhedens indflydelse på doseringen.

    Dette krav gælder ikke for flerkomponentprodukter, som skal doseres med et automatisk system.

    Desuden angives den mest udbredte vandhårdhedsgrad i det område, hvor produktet påtænkes markedsført, eller en henvisning til, hvor denne oplysning kan findes.

    b)

    Oplysninger om bortskaffelse af emballage

    Primæremballagen skal indeholde oplysninger om genbrug, genanvendelse og korrekt bortskaffelse af emballage.

    c)

    Miljøoplysninger

    På primæremballagen skal en tekst angive betydningen af at benytte den korrekte dosering og den laveste anbefalede temperatur for at minimere energi- og vandforbrug og mindske vandforureningen.

    Vurdering og verifikation: ansøgeren skal forelægge en underskrevet erklæring om overensstemmelse sammen med et eksemplar af produktets etiket.

    Kriterium 9 — Oplysninger på EU-miljømærket

    Logoet skal være synligt og læseligt. EU-miljømærkets registrerings/licensnummer skal forefindes på produktet, og det skal være læsbart og klart synligt.

    Ansøgeren kan vælge at indføje en valgfri rubrik på etiketten med følgende tekst:

    Begrænset belastning af vandmiljøet

    Begrænset mængde af farlige stoffer

    Rengøringsevnen er afprøvet.

    Vurdering og verifikation: ansøgeren skal forelægge en underskrevet erklæring om overensstemmelse sammen med et eksemplar af produktets etiket eller emballagens layout, hvor EU-miljømærket er anbragt.


    (1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30).

    (2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).

    (*1)  

    »ingen øvre grænse«: alle bevidst tilsatte stoffer uanset deres koncentration og biprodukter og urenheder i råmaterialer (den analytiske detektionsgrænse).

    (3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).

    (4)  Et farvestof anses for ikke at være bioakkumulerende, hvis BCF < 100 eller log Kow < 3,0. Hvis både BCF- og log Kow-værdier foreligger, anvendes den største målte BCF-værdi.

    (*2)  Herunder stabilisatorer og andre hjælpestoffer i præparaterne

    (*3)  I koncentrationer, der er lavere end 0,2 % i råmaterialet, forudsat at den samlede koncentration i det endelige produkt er lavere end 0,10 %.

    (*4)  EVA — ethylenvinylacetat, HDPE — polyethylen med høj densitet, PET — polyethylenterephtalat, PETG — glycolmodificeret polyethylenterephthalat, PP — polypropylen, PS — polystyren; PVC — polyvinylchlorid.

    (5)  Findes på: [URL for protocol on EU Ecolabel website will be inserted later — currently all proposed protocol documents can be found in the Technical Report].


    Top