Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017D0768

Rådets afgørelse (EU) 2017/768 af 18. juli 2016 om undertegnelse på Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters vegne og midlertidig anvendelse af en protokol til Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union

EUT L 115 af 4.5.2017, pp. 1–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2017/768/oj

Related international agreement

4.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/1


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/768

af 18. juli 2016

om undertegnelse på Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters vegne og midlertidig anvendelse af en protokol til Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 217 sammenholdt med artikel 218, stk. 5,

under henvisning til akten om Republikken Kroatiens tiltrædelse, særlig artikel 6, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side (1) (»aftalen«) blev undertegnet den 25. juni 2001. Aftalen trådte i kraft den 1. juni 2004.

(2)

Republikken Kroatien blev medlem af Den Europæiske Union den 1. juli 2013.

(3)

I overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i akten om Republikken Kroatiens tiltrædelse skal Republikken Kroatiens tiltrædelse til aftalen godkendes ved en protokol til aftalen indgået mellem Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på medlemsstaternes vegne, og Den Arabiske Republik Egypten.

(4)

Den 14. september 2012 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med Den Arabiske Republik Egypten. Forhandlingerne blev afsluttet med positivt resultat med paraferingen af en protokol den 29. oktober 2015 i Bruxelles.

(5)

I henhold til protokollens artikel 8, stk. 3, finder protokollen midlertidig anvendelse, indtil den træder i kraft.

(6)

Protokollen bør undertegnes med forbehold af, at den bliver indgået, og anvendes på et midlertidigt grundlag —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Der gives herved bemyndigelse til undertegnelse på Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters vegne af protokollen til Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union med forbehold af protokollens indgåelse.

Teksten til protokollen er knyttet som bilag til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne protokollen på Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters vegne.

Artikel 3

Protokollen anvendes midlertidigt med virkning fra den 1. juli 2013, jf. dens artikel 8, stk. 3, indtil afslutningen af procedurerne for dens indgåelse.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juli 2016.

På Rådets vegne

F. MOGHERINI

Formand


(1)   EUT L 304 af 30.9.2004, s. 39.


Top