This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32017D0233
Council Decision (EU) 2017/233 of 7 February 2017 on the conclusion, on behalf of the Union, of the Agreement between the European Union and the Republic of the Marshall Islands on the short-stay visa waiver
Rådets afgørelse (EU) 2017/233 af 7. februar 2017 om indgåelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Marshalløerne om visumfritagelse for kortvarige ophold
Rådets afgørelse (EU) 2017/233 af 7. februar 2017 om indgåelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Marshalløerne om visumfritagelse for kortvarige ophold
EUT L 36 af 11.2.2017, p. 3–4
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2017/233/oj
11.2.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 36/3 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/233
af 7. februar 2017
om indgåelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Marshalløerne om visumfritagelse for kortvarige ophold
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra a), sammenholdt med artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet (1), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Kommissionen har på Unionens vegne forhandlet en aftale med Republikken Marshalløerne om visumfritagelse for kortvarige ophold (»aftalen«). |
(2) |
Aftalen er undertegnet og finder midlertidig anvendelse fra den 28. juni 2016, jf. Rådets afgørelse (EU) 2016/1363 (2). |
(3) |
Ved aftalen nedsættes der et blandet ekspertudvalg til forvaltning af aftalen. I det blandede udvalg skal Unionen repræsenteres af Kommissionen bistået af repræsentanter for medlemsstaterne. |
(4) |
Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF (3); Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige. |
(5) |
Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (4); Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland. |
(6) |
Aftalen bør godkendes — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Marshalløerne om visumfritagelse for kortvarige ophold godkendes hermed på Unionens vegne.
Artikel 2
Formanden for Rådet giver på Unionens vegne de meddelelser, der er omhandlet i aftalens artikel 8, stk. 1 (5).
Artikel 3
I det blandede ekspertudvalg, der er nedsat ved aftalens artikel 6, repræsenteres Unionen af Kommissionen bistået af repræsentanter for medlemsstaterne.
Artikel 4
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. februar 2017.
På Rådets vegne
L. GRECH
Formand
(1) Godkendelse givet den 1. december 2016.
(2) Rådets afgørelse (EU) 2016/1363 af 24. juni 2016 om undertegnelse på Unionens vegne og om midlertidig anvendelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Marshalløerne om visumfritagelse for kortvarige ophold (EUT L 216 af 11.8.2016, s. 1).
(3) Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43).
(4) Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).
(5) Generalsekretariatet for Rådet offentliggør datoen for aftalens ikrafttræden i Den Europæiske Unions Tidende.