Dit document is overgenomen van EUR-Lex
Document 32016R2372
Council Regulation (EU) 2016/2372 of 19 December 2016 fixing for 2017 the fishing opportunities for certain fish stocks and groups of fish stocks in the Black Sea
Rådets forordning (EU) 2016/2372 af 19. december 2016 om fastsættelse for 2017 af fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Sortehavet
Rådets forordning (EU) 2016/2372 af 19. december 2016 om fastsættelse for 2017 af fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Sortehavet
EUT L 352 af 23.12.2016, blz. 26-30
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Van kracht
|
23.12.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 352/26 |
RÅDETS FORORDNING (EU) 2016/2372
af 19. december 2016
om fastsættelse for 2017 af fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Sortehavet
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I traktatens artikel 43, stk. 3, fastsættes det, at Rådet på forslag af Kommissionen skal vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder. |
|
(2) |
Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (1) skal der vedtages bevarelsesforanstaltninger under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder, hvor relevant, rapporter fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF). |
|
(3) |
Det påhviler Rådet at vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder opdelt på fiskeri eller fiskerigrupper i Sortehavet, herunder, hvor det er relevant, visse funktionelt tilknyttede betingelser. I henhold til artikel 16, stk. 1 og 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal fiskerimulighederne fordeles mellem medlemsstaterne på en måde, som sikrer de enkelte medlemsstater relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte fiskebestande eller i de enkelte fiskerier og i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks målsætninger som fastsat i nævnte forordning artikel 2, stk. 2. |
|
(4) |
Fiskerimulighederne bør fastlægges på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning og under hensyntagen til biologiske og samfundsøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer og under hensyntagen til de holdninger, som kom til udtryk under høringen af de berørte parter. |
|
(5) |
Den landingsforpligtelse, der er fastsat i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013, finder anvendelse på fiskeriet efter brisling fra den 1. januar 2015. Når landingsforpligtelsen indføres for en fiskebestand, skal fiskerimulighederne i henhold til nævnte forordnings artikel 16, stk. 2, fastsættes under hensyntagen til, at de i stedet for at afspejle landingerne nu skal afspejle fangsterne. |
|
(6) |
Udnyttelsen af de fiskerimuligheder, der fastsættes ved nærværende forordning, er underlagt Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (2), særlig artikel 33 og 34 om registrering af fangster og om indberetning af data om opbrugte fiskerimuligheder. Det er derfor nødvendigt at specificere de koder, som medlemsstaterne skal benytte til at sende data til Kommissionen om landinger af bestande, der er omfattet af nærværende forordning. |
|
(7) |
Ifølge artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 847/96 (3) skal det fastsættes, hvilke bestande de forskellige foranstaltninger, der er fastsat deri, skal gælde for. |
|
(8) |
Fiskerimulighederne bør udnyttes i fuld overensstemmelse med gældende EU-ret. |
|
(9) |
For at undgå en afbrydelse af fiskeriaktiviteterne og sikre EU-fiskernes udkomme er det vigtigt at åbne for disse fiskerier i Sortehavet fra den 1. januar 2017. Denne forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning fastsættes der fiskerimuligheder for 2017 for visse fiskebestande i Sortehavet for EU-fiskerfartøjer, der fører Bulgariens og Rumæniens flag:
|
a) |
pighvar (Psetta maxima) |
|
b) |
brisling (Sprattus sprattus). |
Artikel 2
Anvendelsesområde
Denne forordning gælder for EU-fiskerfartøjer, der fisker i Sortehavet.
Artikel 3
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
a) »GFCM«: Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet
b) »Sortehavet«: det geografiske underområde 29 som defineret i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 (4)
c) »fiskerfartøj«: et fartøj, der er udstyret til kommerciel udnyttelse af havets biologiske ressourcer
d) »EU-fiskerfartøj«: et fiskerfartøj, der fører en medlemsstats flag og er registreret i Unionen
e) »bestand«: en biologisk ressource i havet, der forekommer i et givet forvaltningsområde
f) »autonome EU-kvoter«: en fangstbegrænsning, som tildeles EU-fiskerfartøjer autonomt i mangel af en TAC
g) »analytiske vurderinger«: en kvantitativ evaluering af en given bestands udvikling på grundlag af data om bestandens biologi og udnyttelse, som ifølge videnskabelige undersøgelser er af den fornødne kvalitet til at danne grundlag for videnskabelig rådgivning om fremtidige fangstmuligheder.
KAPITEL II
FISKERIMULIGHEDER
Artikel 4
Tildeling af fiskerimuligheder
I bilaget fastsættes de autonome EU-kvoter for EU-fiskerfartøjer, fordelingen af disse kvoter blandt medlemsstaterne samt funktionelt tilknyttede betingelser, hvis det er relevant.
Artikel 5
Særlige fordelingsbestemmelser
Den fordeling af fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne, der er fastsat ved denne forordning, berører ikke:
|
a) |
udvekslinger i henhold til artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013 |
|
b) |
nedsættelser og omfordelinger i henhold til artikel 37 i forordning (EF) nr. 1224/2009 |
|
c) |
nedsættelser i henhold til artikel 105 og 107 i forordning (EF) nr. 1224/2009. |
Artikel 6
Betingelser for landing af fangster og bifangster, der ikke er omfattet af landingsforpligtelsen
Fangster og bifangster, der tages i fiskeriet efter pighvar, må kun opbevares om bord eller landes, hvis de er taget af EU-fiskerfartøjer, der fører en medlemsstats flag, og hvis den pågældende medlemsstat har en kvote, og denne kvote ikke er opbrugt.
KAPITEL III
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 7
Dataindberetning
Når medlemsstaterne som krævet i artikel 33 og 34 i forordning (EF) nr. 1224/2009 sender Kommissionen data om de landede mængder for de enkelte bestande, anvender de de bestandskoder, der er fastsat i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 8
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 1. januar 2017.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2016.
På Rådets vegne
L. SÓLYMOS
Formand
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).
(2) Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EU-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).
(3) Rådets forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år (EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 af 13. december 2011 om visse bestemmelser for fiskeri i aftaleområdet for GFCM (Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet) og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet (EUT L 347 af 30.12.2011, s. 44).
BILAG
Fiskerimuligheder gældende for EU-fiskerfartøjer
I nedenstående skemaer fastsættes kvoterne (i ton levende vægt) for hver bestand og de betingelser, der er funktionelt knyttet dertil.
Fiskebestandene er anført i alfabetisk rækkefølge efter arternes latinske navn. Med henblik på denne forordning gives nedenfor en sammenlignende oversigt over de latinske navne og de almindeligt anvendte navne:
|
Videnskabeligt navn |
Alfa-3-kode |
Almindeligt anvendt navn |
|
Psetta maxima |
TUR |
Pighvar |
|
Sprattus sprattus |
SPR |
Brisling |
|
Art: |
Pighvar Psetta maxima |
Område: |
EU-farvande i Sortehavet TUR/F37.4.2.C |
|
|
Bulgarien |
43,2 |
|
|
|
|
Rumænien |
43,2 |
|
|
|
|
|
|
|
||
|
Unionen |
86,4 |
|
|
|
|
TAC |
Ikke relevant/Ikke fastsat |
|
Analytisk bestandsrådgivning Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. |
|
|
Art: |
Brisling Sprattus sprattus |
Område: |
EU-farvande i Sortehavet SPR/F37.4.2.C |
|
|
Bulgarien |
8 032,5 |
|
|
|
|
Rumænien |
3 442,5 |
|
|
|
|
Unionen |
11 475 |
|
|
|
|
TAC |
Ikke relevant/Ikke fastsat |
|
Analytisk bestandsrådgivning Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. |
|
(*1) Fiskeri, herunder omladning, ombordtagning, landing og første salg, tillades ikke fra den 15. april til den 15. juni 2017.