This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32016R2289
Commission Implementing Regulation (EU) 2016/2289 of 16 December 2016 approving epsilon-Momfluorothrin as an active substance for use in biocidal products of product-type 18 (Text with EEA relevance )
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2289 af 16. december 2016 om godkendelse af epsilon-momfluorothrin som et aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18 (EØS-relevant tekst )
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2289 af 16. december 2016 om godkendelse af epsilon-momfluorothrin som et aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18 (EØS-relevant tekst )
C/2016/8409
EUT L 344 af 17.12.2016, p. 68–70
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
17.12.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 344/68 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/2289
af 16. december 2016
om godkendelse af epsilon-momfluorothrin som et aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 90, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Det Forenede Kongerige modtog den 29. maj 2013 en ansøgning i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF (2) om optagelse af aktivstoffet epsilon-momfluorothrin i bilag I til nævnte direktiv til anvendelse i produkter af produkttype 18, insekticider, acaricider og produkter til bekæmpelse af andre leddyr, som beskrevet i bilag V til nævnte direktiv, hvilket svarer til produkttype 18 som beskrevet i bilag V til forordning (EU) nr. 528/2012. |
(2) |
Det Forenede Kongerige fremsendte vurderingsrapporten sammen med sine henstillinger den 6. oktober 2015 i overensstemmelse med artikel 90, stk. 2, i forordning (EU) nr. 528/2012. |
(3) |
Udvalget for Biocidholdige Produkter fremsatte den 16. juni 2016 Det Europæiske Kemikalieagenturs udtalelse, hvori der var taget hensyn til den kompetente vurderingsmyndigheds konklusioner. |
(4) |
Det fremgår af udtalelsen, at biocidholdige produkter af produkttype 18, som indeholder epsilon-momfluorothrin, kan forventes at opfylde kravene i artikel 19, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 528/2012, forudsat at visse specifikationer og betingelser vedrørende deres anvendelse er opfyldt. |
(5) |
Derfor bør epsilon-momfluorothrin godkendes til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18, forudsat at de pågældende specifikationer og betingelser er opfyldt. |
(6) |
Der bør gå en rimelig tid, inden et aktivstof godkendes, således at de berørte parter kan træffe de fornødne forberedelser til at opfylde de nye krav. |
(7) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
epsilon-momfluorothrin godkendes som et aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18 med forbehold af specifikationerne og betingelserne i bilaget.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 2016.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1).
BILAG
Almindeligt anvendt navn |
IUPAC-navn Identifikationsnr. |
Aktivstoffets minimumsrenhedsgrad (1) |
Godkendelsesdato |
Udløbsdato for godkendelsen |
Produkttype |
Særlige betingelser |
||||||||||||||
epsilon-Momfluorothrin |
IUPAC-navn:
EF-nr.: ingen CAS-nr.:
|
Alle isomerer: 93 % w/w RTZ-isomerer: 82,5 % w/w |
1. juli 2017 |
30. juni 2027 |
18 |
Godkendelserne af biocidholdige produkter meddeles på følgende betingelser:
|
(1) Renheden som angivet i denne kolonne er det minimum af renheden af aktivstoffet, der er blevet vurderet efter artikel 90, stk. 2, i forordning (EU) nr. 528/2012. Aktivstoffet i det produkt, der markedsføres, kan have samme eller en anden renhedsgrad, hvis der er påvist teknisk ækvivalens med det vurderede aktivstof.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 470/2009 af 6. maj 2009 om fællesskabsprocedurer for fastsættelse af grænseværdier for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer i animalske fødevarer, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 (EUT L 152 af 16.6.2009, s. 11).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1).