Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32016R1645

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1645 af 7. september 2016 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

    C/2016/5805

    EUT L 245 af 14.9.2016, p. 3–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2016/1645/oj

    14.9.2016   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 245/3


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/1645

    af 7. september 2016

    om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (1), særlig artikel 57, stk. 4, og artikel 58, stk. 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (2), bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

    (2)

    Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

    (3)

    Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

    (4)

    Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013. Denne periode bør fastsættes til tre måneder.

    (5)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur under den KN-kode, der er nævnt i kolonne 2 i tabellen.

    Artikel 2

    Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013 i en periode på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 7. september 2016.

    På Kommissionens vegne

    For formanden

    Stephen QUEST

    Generaldirektør for beskatning og toldunion


    (1)  EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1.

    (2)  Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).


    BILAG

    Varebeskrivelse

    Tarifering (KN-kode)

    Begrundelse

    (1)

    (2)

    (3)

    En vare i form af uregelmæssige, flade, brune, hårde fragmenter (tykkelse ca. 2 mm) eller flager, fremstillet af (i vægtprocent):

    fyrreharpiks (også kaldet tallolie eller kolofonium)

    ca. 58-69,

    maleinsyreanhydrid

    ca. 1-4,

    diverse fenoler

    ca. 11-24,

    formaldehyd

    ca. 5,5-9,

    pentaerytritol

    ca. 7-12.

    Varen er resultatet af en proces i flere trin, som indledes med, at kolofonium og maleinanhydrid omdannes til et kolofonium-addukt. Efter tilsætning af magnesiumoxid (som katalysator for de efterfølgende reaktioner), fenoler og formaldehyd dannes en polymeriseret harpiks. Endelig esterificeres harpiksens frie syregrupper efter tilsætning af pentaerytritol.

    Den omhandlede vare anvendes i den grafiske industri som klæbemiddel.

    3909 40 00

    Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1, 3 a) og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur (KN), samt teksten til KN-kode 3909 og 3909 40 00 .

    Tarifering under pos. 3506 som klæbemidler på basis af polymerer henhørende under pos. 3901 -3913 er udelukket i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 3 a), eftersom varen er mere specifikt beskrevet i pos. 3909 .

    Ved fremstillingen af et kolofoniumderivat esterificeres kolofonium-adduktet med ethylenglycol, glycerol eller en anden polyol (se også FB til HS, pos. 3806 , afsnit D, punkt I, nr. 7). For den pågældende vare finder en polymerisationsreaktion med fenol og formaldehyd dog sted før esterificeringen med en polyol (pentaerytritol i dette tilfælde). Tarifering under pos. 3806 som et derivat af kolofonium er derfor udelukket.

    Det polymeriserede halvfabrikatas molekyler har en molekylvægt på ca. 5 000 -30 000 g/mol. Derefter esterificeres de frie syregrupper med tilsætningen af pentaerytritol, og med en efterfølgende tværbinding forøges molekylmassen til ca. 100 000 g/mol. Den fremstillede vare er derfor en polymer henhørende under kapitel 39, som på grund af dens høje molekylmasse adskiller sig fra addukter og derivater af kolofonium henhørende under pos. 3806 .

    Varen skal derfor tariferes under KN-kode 3909 40 00 som fenolharpiks.


    Top