I
|
Følgende indsættes i bilag I til forordning (EU) nr. 224/2014:
A. Personer
»10.
|
Ali KONY (alias: a) Ali Lalobo, b) Ali Mohammad Labolo, c) Ali Mohammed, d) Ali Mohammed Lalobo, e) Ali Mohammed Kony, f) Ali Mohammed Labola, g) Ali Mohammed Salongo, h) Ali Bashir Lalobo, i) Ali Lalobo Bashir, j) Otim Kapere, k) »Bashir«, l) »Caesar«, m) »One-P«, n) »1-P«.
Stilling: Næstkommanderende, Lord's Resistance Army.
Fødselsdato: a) 1994, b) 1993, c) 1995, d) 1992.
Adresse: Kafia Kingi (et område på grænsen mellem Sudan og Sydsudan, hvis endelige status endnu ikke er fastlagt).
Opført på listen den:23. august 2016.
Andre oplysninger:
Ali Kony er næstkommanderende i Lord's Resistance Army (LRA) (CFe.002), en udpeget enhed, og søn af LRA's leder, Joseph Kony (CFi.009), en udpeget enkeltperson. Ali blev en del af LRA's ledelseshierarki i 2010. Han er en del af en gruppe af ledende LRA-officerer, som har samme base som Joseph Kony.
Oplysninger fra det beskrivende resumé af grundene til opførelse på listen fra sanktionskomitéen:
Ali Kony blev opført på listen den 23. august 2016 i henhold til punkt 12 og 13 i resolution 2262 (2016) som en person, der »deltager i eller yder støtte til handlinger, der underminerer freden, stabiliteten eller sikkerheden i Den Centralafrikanske Republik (CAR)«, »støtter væbnede grupper eller kriminelle netværk gennem ulovlig udnyttelse af eller handel med naturressourcer, herunder diamanter, guld, vilde dyr samt produkter fremstillet heraf i eller fra CAR«, og »er ledere af en enhed udpeget af komitéen i henhold til punkt 36 eller 37 i resolution 2134 (2014) eller denne resolution eller har ydet støtte til, handlet for eller på vegne af eller efter anvisning fra en person eller enhed udpeget af komitéen i henhold til punkt 36 eller 37 i resolution 2134 (2014) eller denne resolution eller en enhed, der ejes eller kontrolleres af en person eller enhed udpeget af komitéen«.
Ali Kony betragtes som en mulig efterfølger til Joseph Kony som leder for LRA. Ali er i stigende grad involveret i den operationelle planlægning i LRA og betragtes som en måde at komme i kontakt med Joseph Kony på. Ali er også efterretningsofficer i LRA og har kommandoen over op til 10 underordnede.
Ali er sammen med sin bror Salim Kony ansvarlig for at håndhæve disciplinen i LRA. Begge brødre er anerkendt som værende en del af den inderste cirkel af Joseph Konys ledelse og er ansvarlige for udførelse af Joseph Konys ordrer. De har begge truffet disciplinære afgørelser om at straffe eller dræbe medlemmer af LRA, som ikke har adlydt LRA's regler. På ordrer fra Joseph Kony er Salim og Ali involveret i ulovlig fragt af elfenben fra nationalparken Garamba i den nordlige del af Den Demokratiske Republik Congo (DRC) gennem Den Centralafrikanske Republik (CAR) til den omstridte region Kafia Kingi med henblik på salg eller handel med lokale købmænd.
Ali Kony er ansvarlig for at forhandle elfenbenspriser og bytte elfenbenet med købmændene. Ali mødes et par gange om måneden med købmændene for at forhandle prisen på LRA's elfenben i amerikanske dollar eller sudanske pund eller for at bytte det for våben, ammunition og fødevarer. Joseph Kony har beordret Ali til at anvende de største stødtænder til at indkøbe personellandminer, der skal omgive Joseph Konys lejr. I juli 2014 havde Ali Kony ansvaret for at flytte 52 stykker elfenben, der skulle leveres til Joseph Kony og derefter sælges.
I april 2015 rejste Salim fra Kafia Kingi for at hente en levering af stødtænder. I maj deltog Salim i fragten af tyve stykker elfenben fra DRC til Kafia Kingi. Omkring samme tid mødtes Ali med købmændene for at indkøbe forsyninger og planlægge et kommende møde for på LRA's vegne at gennemføre yderligere transaktioner og nå til enighed om betingelserne for indkøb af, hvad der vurderes at være det elfenben, som Salim Kony eskorterede.
Beslægtede opførte enkeltpersoner og enheder:
|
Joseph Kony, opført på listen den 7. marts 2016
|
|
Salim Kony, opført på listen den 23. august 2016
|
|
Lord's Resistance Army (LRA), opført på listen den 7. marts 2016.
|
|
11.
|
Salim KONY (alias: a) Salim Saleh Kony, b) Salim Saleh, c) Salim Ogaro, d) Okolu Salim, e) Salim Saleh Obol Ogaro, f) Simon Salim Obol).
Stilling: Næstkommanderende, Lord's Resistance Army.
Fødselsdato: a) 1992, b) 1991, c) 1993.
Adresse: a) Kafia Kingi (et område på grænsen mellem Sudan og Sydsudan, hvis endelige status endnu ikke er fastlagt), b) Den Centralafrikanske Republik.
Opført på listen den:23. august 2016.
Andre oplysninger:
Salim Kony er næstkommanderende i Lord's Resistance Army (LRA) (CFe.002), en udpeget enhed, og søn af LRA's leder, Joseph Kony (CFi.009), en udpeget enkeltperson. Salim blev en del af LRA's ledelseshierarki i 2010. Han er en del af en gruppe af ledende LRA-officerer, som har samme base som Joseph Kony.
Oplysninger fra det beskrivende resumé af grundene til opførelse på listen fra sanktionskomitéen:
Salim Kony blev opført på listen den 23. august 2016 i henhold til punkt 12 og 13 i resolution 2262 (2016) som en person, der »deltager i eller yder støtte til handlinger, der underminerer freden, stabiliteten eller sikkerheden i Den Centralafrikanske Republik (CAR)«, »støtter væbnede grupper eller kriminelle netværk gennem ulovlig udnyttelse af eller handel med naturressourcer, herunder diamanter, guld, vilde dyr samt produkter fremstillet heraf i eller fra CAR«, og »er ledere af en enhed udpeget af komitéen i henhold til punkt 36 eller 37 i resolution 2134 (2014) eller denne resolution, eller har ydet støtte til, handlet for eller på vegne af eller efter anvisning fra en person eller enhed udpeget af komitéen i henhold til punkt 36 eller 37 i resolution 2134 (2014) eller denne resolution eller en enhed, der ejes eller kontrolleres af en person eller enhed udpeget af komitéen«.
Salim Kony er øverstbefalende for LRA's »felthovedkvarter« og har sammen med Joseph Kony fra en tidlig alder planlagt LRA's angreb og defensive foranstaltninger. Salim ledte tidligere gruppen, som sørger for Joseph Konys sikkerhed. For nylig har Joseph Kony overladt Salim ledelsen af LRA's finansielle og logistiske netværk.
Salim er sammen med sin bror Ali Kony ansvarlig for at håndhæve disciplinen i LRA. Begge brødre er anerkendt som værende medlemmer af den inderste cirkel af Joseph Konys ledelse, som er ansvarlig for at udføre Joseph Konys ordrer. De har begge truffet disciplinære afgørelser om at straffe eller dræbe LRA-medlemmer, som ikke har adlydt LRA's regler. Salim har angiveligt dræbt LRA-medlemmer, som havde til hensigt at forlade gruppen og har indberettet gruppe- og medlemsaktiviteter i LRA til Joseph Kony.
På ordrer fra Joseph Kony er Salim og Ali involveret i ulovlig fragt af elfenben fra nationalparken Garamba i den nordlige del af Den Demokratiske Republik Congo (DRC) gennem Den Centralafrikanske Republik (CAR) til den omstridte region Kafia Kingi med henblik på salg eller handel med lokale købmænd.
Salim udsendes ofte til CAR's grænse sammen med ca. 12 krigere for at møde og eskortere andre LRA-grupper, der fragter elfenben fra Garamba i nord. I april 2015 rejste Salim fra Kafia Kingi for at hente en levering af stødtænder. I maj deltog Salim i fragten af tyve stykker elfenben fra DRC til Kafia Kingi.
Salim krydsede tidligere i juni 2014 grænsen til DRC med en gruppe LRA-krigere for at drive ulovlig jagt på elefanter i Garamba. Joseph Kony har også pålagt Salim at eskortere to kommandører fra LRA til Garamba for at afdække depoter af elfenben, der var blevet skjult nogle år forinden. Salim mødtes i juli 2014 med en anden LRA-gruppe for at fragte elfenbenet, i alt 52 stykker, til Kafia Kingi. Salim var ansvarlig for at holde regnskab med elfenbenet for Joseph Kony og for at viderebringe oplysninger om elfenbenstransaktioner til LRA-grupper.
Beslægtede opførte enkeltpersoner og enheder:
|
Joseph Kony, opført på listen den 7. marts 2016
|
|
Ali Kony, opført på listen den 23. august 2016
|
|
Lord's Resistance Army (LRA), opført på listen den 7. marts 2016.«
|
|
|