EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32016R1186

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1186 af 20. juli 2016 om 249. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til ISIL- (Da'esh) og Al-Qaida-organisationerne

C/2016/4879

EUT L 196 af 21.7.2016, p. 44–45 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2016/1186/oj

21.7.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 196/44


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/1186

af 20. juli 2016

om 249. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til ISIL- (Da'esh) og Al-Qaida-organisationerne

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til ISIL- (Da'esh) og Al-Qaida-organisationerne (1), særlig artikel 7, stk. 1, litra a), og artikel 7a, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer.

(2)

Den 15. juli 2016 besluttede sanktionskomitéen under FN's Sikkerhedsråd at fjerne en fysisk person fra listen over de personer, grupper og enheder, over for hvem indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer skal gælde. Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 bør derfor ajourføres.

(3)

For at sikre, at foranstaltningerne i denne forordning er effektive, bør denne forordning træde i kraft øjeblikkeligt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. juli 2016.

På Kommissionens vegne

For formanden

Chef for Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter


(1)  EFT L 139 af 29.5.2002, s. 9.


BILAG

I bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 under overskriften »Fysiske personer« udgår følgende punkt:

»Aschraf Al-Dagma (alias Aschraf Al Dagma). Adresse: Tyskland. Fødselsdato: 28.4.1969. Fødested: a) Abasan, Gazastriben, de palæstinensiske områder, b) Kannyouiz, de palæstinensiske områder. Nationalitet: Ukendt/palæstinensisk oprindelse. Andre oplysninger: a) Flygtningerejsedokument udstedt af Landratsamt Altenburger Land (Altenburg Land Administrationskontor), Tyskland, dateret den 30.4.2000; b) Tilknyttet Ismail Abdallah Sbaitan Shalabi, Djamel Moustfa og Mohamed Abu Dhess. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 23.9.2003.«


Top