This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32016R0951
Commission Implementing Regulation (EU) 2016/951 of 15 June 2016 approving the low-risk active substance Trichoderma atroviride strain SC1, in accordance with Regulation (EC) No 1107/2009 of the European Parliament and of the Council concerning the placing of plant protection products on the market, and amending the Annex to Commission Implementing Regulation (EU) No 540/2011 (Text with EEA relevance)
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/951 af 15. juni 2016 om godkendelse af lavrisikoaktivstoffet Trichoderma atroviride stamme SC1, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (EØS-relevant tekst)
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/951 af 15. juni 2016 om godkendelse af lavrisikoaktivstoffet Trichoderma atroviride stamme SC1, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (EØS-relevant tekst)
C/2016/3609
EUT L 159 af 16.6.2016, p. 6–9
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
16.6.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 159/6 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/951
af 15. juni 2016
om godkendelse af lavrisikoaktivstoffet Trichoderma atroviride stamme SC1, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (1), særlig artikel 22, stk. 1, sammenholdt med artikel 13, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009 modtog Frankrig den 6. november 2012 en ansøgning fra BI-PA NV om godkendelse af aktivstoffet Trichoderma atroviride stamme SC1. I henhold til artikel 9, stk. 3, i samme forordning underrettede Frankrig som rapporterende medlemsstat den 5. februar 2013 Kommissionen om, at ansøgningen kunne antages. |
(2) |
Den 27. maj 2014 indsendte den rapporterende medlemsstat et udkast til en vurderingsrapport til Kommissionen med kopi til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«), hvori det vurderes, om aktivstoffet kan forventes at opfylde godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009. |
(3) |
Autoriteten handlede i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009. I henhold til artikel 12, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1107/2009 anmodede den ansøgeren om at forelægge supplerende oplysninger for medlemsstaterne, Kommissionen og autoriteten. Den rapporterende medlemsstats vurdering af de supplerende oplysninger blev fremlagt i februar 2015 i form af et opdateret udkast til vurderingsrapport. |
(4) |
Den 21. april 2015 meddelte autoriteten ansøgeren, medlemsstaterne og Kommissionen sin konklusion om, hvorvidt aktivstoffet Trichoderma atroviride stamme SC1 kan forventes at opfylde godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009 (2). Autoriteten offentliggjorde konklusionen. |
(5) |
Den 10. december 2015 forelagde Kommissionen Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den reviderede vurderingsrapport om Trichoderma atroviride stamme SC1 og et udkast til forordning om godkendelse af Trichoderma atroviride stamme SC1. |
(6) |
Ansøgeren fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til den reviderede vurderingsrapport. |
(7) |
Det er fastslået, at godkendelseskriterierne i artikel 4 forordning (EF) nr. 1107/2009 er opfyldt for en eller flere repræsentative anvendelser af mindst ét plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder aktivstoffet, og navnlig de anvendelser, der er undersøgt og udførligt beskrevet i den reviderede vurderingsrapport. Disse godkendelseskriterier anses derfor for at være opfyldt. Trichoderma atroviride stamme SC1 bør derfor godkendes. |
(8) |
Kommissionen vurderer desuden, at Trichoderma atroviride stamme SC1 er et lavrisikoaktivstof i henhold til artikel 22 i forordning (EF) nr. 1107/2009. Trichoderma atroviride stamme SC1 er ikke et problematisk stof, og det opfylder de betingelser, der er fastsat i punkt 5 i bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009. Trichoderma atroviride stamme SC1 er en vildtypestamme, der isoleres fra rådnende hasselnøddetræ i Italien. Den er ikke patogen eller virulent for mennesker eller dyr. Den yderligere eksponering, som mennesker, dyr og miljø udsættes for ved de anvendelser, der er godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009, forventes at være ubetydelig sammenlignet med den forventelige eksponering i naturligt forekommende situationer. |
(9) |
Trichoderma atroviride stamme SC1 bør derfor godkendes som lavrisikoaktivstof for en periode på 15 år. I henhold til artikel 13, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1107/2009 bør bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (3) ændres i overensstemmelse hermed. |
(10) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Godkendelse af lavrisikoaktivstof
Aktivstoffet Trichoderma atroviride stamme SC1, som opført i bilag I, godkendes på de betingelser, der er fastsat i samme bilag.
Artikel 2
Ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011
Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.
Artikel 3
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. juni 2016.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.
(2) EFSA Journal 2015;13(4):4092. Foreligger online: www.efsa.europa.eu.
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer (EUT L 153 af 11.6.2011, s. 1).
BILAG I
Almindeligt anvendt navn, identifikationsnr. |
IUPAC-navn |
Renhed (1) |
Godkendelsesdato |
Udløbsdato for stoffets godkendelse |
Særlige bestemmelser |
Trichoderma atroviride stamme SC1 Referencenummer CBS 122089 i samlingen Centraalbureau voor Schimmelcultures (CBS) i Utrecht, Nederlandene CIPAC-nr.: 988 |
Ikke relevant |
minimumskoncentration 1 × 1010 CFU/g |
6. juli 2016 |
6. juli 2031 |
Med henblik på gennemførelsen af de i artikel 29, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1107/2009 nævnte ensartede principper skal der tages hensyn til konklusionerne i den reviderede vurderingsrapport om Trichoderma atroviride stamme SC1, særlig tillæg I og II. Ved denne samlede vurdering skal medlemsstaterne være særligt opmærksomme på beskyttelsen af brugerne og arbejdstagerne, under hensyntagen til at mikroorganismer skal betragtes som potentielt sensibiliserende stoffer. Anvendelsesbetingelserne skal omfatte risikobegrænsende foranstaltninger, hvis det er relevant. Producenten skal sikre nøje opretholdelse af miljømæssige betingelser og kvalitetskontrolanalyser under fremstillingsprocessen. |
(1) Den reviderede vurderingsrapport indeholder yderligere oplysninger om aktivstoffets identitet og specifikation.
BILAG II
I del D i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 indsættes følgende:
|
Almindeligt anvendt navn, identifikationsnr. |
IUPAC-navn |
Renhed (*) |
Godkendelsesdato |
Udløbsdato for stoffets godkendelse |
Særlige bestemmelser |
»7 |
Trichoderma atroviride stamme SC1 Referencenummer CBS 122089 i samlingen Centraalbureau voor Schimmelcultures (CBS) i Utrecht, Nederlandene CIPAC-nr.: 988 |
Ikke relevant |
minimumskoncentration 1 × 1010 CFU/g |
6. juli 2016 |
6. juli 2031 |
Med henblik på gennemførelsen af de i artikel 29, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1107/2009 nævnte ensartede principper skal der tages hensyn til konklusionerne i den reviderede vurderingsrapport om Trichoderma atroviride stamme SC1, særlig tillæg I og II. Ved denne samlede vurdering skal medlemsstaterne være særligt opmærksomme på beskyttelsen af brugerne og arbejdstagerne, under hensyntagen til at mikroorganismer skal betragtes som potentielt sensibiliserende stoffer. Anvendelsesbetingelserne skal omfatte risikobegrænsende foranstaltninger, hvis det er relevant. Producenten skal sikre nøje opretholdelse af miljømæssige betingelser og kvalitetskontrolanalyser under fremstillingsprocessen.« |
(*) Den reviderede vurderingsrapport indeholder yderligere oplysninger om aktivstoffets identitet og specifikation.